Læsetid: 7 min.

Quiz: Kan du gætte politikernes julefantasier?

Julen er de politiske ideologiers fest, og Folketingets politikere skriver om julen i ny bog. Men hvem har skrevet hvilken historie?
Julen er de politiske ideologiers fest, og Folketingets politikere skriver om julen i ny bog. Men hvem har skrevet hvilken historie?

Nilas Røpke Driesen/iBureauet

13. december 2016

Kokainskeer i Colombia og Jesus som politisk forbillede er nogle af de emner, der berøres i en ny bog skrevet af 23 folketingspolitikere. De små fortællinger handler alle om juletiden, men i hvor høj grad kan man læse partifarve ud af teksterne? Information bringer her et udpluk af seks historier fra ’Jul på Borgen’. Kan du gætte hvem, der har skrevet hvad?

1) Se i mine stålsatte nisseøjne

I fortællingen »Nissetinget« skriver politikeren om den urskov af paragraffer og bekendtgørelser, der regulerer nisserne i Danmark. Julefreden er truet, da Den Europæiske Nisseunion har fordoblet afgifterne for at flyve med kane, og derfor skal Nissetinget hæve skatterne, hvis julegaverne skal bringes ud i år. En situation, ingen af partilederne er glade for:

»– Aldrig. Anders Nisse var den første, der vågnede op af trancen. Han slog i bordet, og de blå øjne lynede. Så længe, det er mig, der er formand for Liberale Nisser, kommer skatterne ikke til at stige. Ikke med vores stemmer. Så hellere vælte regeringen,« siger Anders Nisse i dramaet til Lars Nisse Rasmussen, Kristian Thulesen Nisse og de andre nissepolitikere.

Situationen går i hårdknude, hvorfor nisserne må tilkalde hjælp fra »Djøf og Makinsi«, de »to snildeste dværge i hele nisseriget«. Om Djøf og Makinsi beretter politikeren:

»Hvis man overførte et stort, rundt beløb til deres bankkonto, var der ikke det problem, de ikke kunne løse på en måde, så enhver ville være overbevist om, at der ikke var andre udveje.«

Løsningen på den svære juletwist skal ikke afsløres her. Men sikkert er det, at nisserne Djøf og Makinsi nok skal få deres honorarer, også selv om det er »kontant med små og brugte sedler«.

Hvem skrev historien?

  • Ida Auken, Radikale
  • Henrik Dahl, Liberal Alliance
  • Søren Espersen, Dansk Folkeparti

Få svaret ved at klikke her.

2) Løgn i en juletid

Jul på Borgen begynder med julemysteriet »I må ikke sige det til far«. Her gengives et barndomsminde, hvor politikeren sammen med sin bror kom til at gøre noget, der var absolut forbudt.

»I må ikke sige noget til far,« siger politikerens mor tidligt i teksten og slår tonen an. »Vi turde ikke andet end at love det, for de øjne, der var en blanding af tårer og skuffelse, ville ingen af os se igen.«

Således lurer patriarkatet som en uudtalt fare gennem fortællingen. Man fornemmer, at hvis far får hemmeligheden af vide, kan det ødelægge julefreden – ja, måske hele familien.

»Som I ved, drenge, så arbejder far meget, og pengene går til jer, og ham vil vi ikke skuffe, vel? sagde mor, og vi nikkede energisk. Nej, ham ville vi ikke skuffe, når han nu arbejdede så meget,« skriver politikeren.

Patriarken opdager heldigvis aldrig, hvad der er sket. Historien ender lykkeligt, da fader brummer og moder synger »O tannenbaum« juleaften. Veltilfreds konkluderer politikeren, at det er godt at lyve, hvis man vil opretholde status quo:

»Der er mange måder at give gaver på, og forstillelse og skuespil under de rigtige omstændigheder kan være en af dem. Intet er som bekendt sort eller hvidt – alt er i farver og toninger. Især når det er jul.«

Hvem skrev historien?

  • Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti
  • Søren Pape, Konservative
  • Søren Pind, Venstre

Få svaret ved at klikke her.

3) Jul på Blokken

I »Julen og min mor« indleder politikeren med at genfortælle sine bedste juleminder. Der er mindet om mor, »bøjet over vaniljekranse og konfekt, hver eneste adventssøndag, i evig jagt på den perfekte form«. Og der er mindet om far, »der insisterer på at grille and og flæskesteg, om han så skal stå i en halv meter sne«.

Julefreden er så småt ved at sænke sig – men så tager historien en uventet fortællemæssig drejning mod det stærkt socialrealistiske:

»Juletiden er desværre for alt for mange en ekstrem svær højtid. Uden familie eller andre at fejre den med, er det ikke en kilde til glæde og samvær, men til ensomhed og tristhed. En kvart million mennesker i Danmark føler sig ensomme, ifølge Røde Kors, og over 100.000 holder jul alene.«

Så er vi sørme i gang!

I resten af historien veksler politikeren mellem at skrive juledagbog og aviskronik. Der berettes om opvæksen i Stenbjergparken – »eller bare blokken« – hvor politikeren fik sin første blodtud og dumpede en småkriminel kæreste. Så rejser politikeren til Montreal for at fejre julen i 2002 med demonstrationer mod USA’s engagement i Mellemøsten. Ho, ho, ho.

Politikeren fastslår til slut, at »julen er sjovest set gennem børns øjne«, men ikke hvis man er på integrationshjælp eller underlagt det nye kontanthjælpsloft, som »sender titusindvis af børn ud i fattigdom«. Glædelig jul.

Hvem skrev historien?

  • Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten
  • Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet
  • Lisbeth Bech Poulsen, SF

Få svaret ved at klikke her.

4) Forbyd nissereligionen

»Far, far! Nissen har givet mig en iPod,« jubler bonussønnen i denne julefortælling, hvilket får et »meget lidt juleagtigt raseri« til at vokse i politikeren.

Historien »Slut med nissereligion« handler om religionens rolle i børneopdragelsen – specielt når forældrene har to vidt forskellige indstillinger til alt det mellem himmel og jord.

I historien mener den ene forælder, at børnene gerne må tage del i »den store fælles skoling i nissereligionens mysterier«, men politikeren er helt uenig:

»I min familie er kærlighed til børn noget, man viser ved at tage dem alvorligt. Det er en kærlighed, der er baseret på oprigtighed og ærlighed, ikke på sentimentale myter om fantasifigurer, som de voksne narrer børnene til at tro på.«

Helt galt går det, da ’nissen’ ved en fejl kommer til at give bonussønnen den iPod, politikeren selv ville tage æren for at have købt juleaften.

»Jeg havde tænkt mig at drikke min kaffe, få pulsen ned og så se den seksårige lige ind i øjnene, og så ville han få det hele at vide. At det er farmor, der står bag pakkekalenderen. At tandfeen ikke findes,« konspirerer politikeren, men afbrydes, da den seksårige lurer, at politikeren er ved at eksplodere af raseri.

»Måske er det sådan nogen drillenisser. Måske er det, fordi de har byttet rundt på gaverne for at lave ballade,« vurderer den seksårige diplomatisk.

Og så blev det alligevel jul.

Hvem skrev historien?

  • Zenia Stampe, Radikale
  • Jakob Engel-Schmidt, Venstre
  • Ole Birk Olesen, Liberal Alliance

Få svaret ved at klikke her.

5) Den immaterielle lykke

»Der er for meget fokus på gaverne.« Sådan begynder fortællingen om »Den gaveløse jul«.

Historie handler om dengang, politikeren i julen 2008 rejste til Tenerife for at cykle rundt og fundere over en stor politisk beslutning. Undervejs i julefortællingen kommer familien på besøg, men så bliver alle julegaverne væk, og politikerens stort anlagte julemiddag går fuldstændig galt.

»Ænderne var over sidste salgsdag. Og nej, kanariske kartofler er ikke velegnede til brune kartofler. Det var simpelt hen det ringeste måltid, jeg nogensinde har tilberedt,« husker politikeren.

Så var gode råd dyre og gode dyr rådne.

Heldigvis fandt politikeren en måde at uddele gaver på, selv når man ikke har nogen at give af. Familien skulle bare lade som om og bruge fantasien:

»Vi skiftedes til at tage en gave, som ikke var der, op af kufferten, som heller ikke var der. Hen over bordet blev den ene imaginære julegave efter den anden udvekslet,« skriver politikeren og betegner julen på Tenerife som den bedste nogensinde, fordi der var »frihed til immateriel lykke«.

Hvem skrev historien?

  • Pia Olsen Dyhr, SF
  • Lars Løkke Rasmussen, Venstre
  • Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti

Få svaret ved at klikke her.

6) En anderledes jul

»Julen er, som vi holder den« er beretningen om at være et plastisk menneske, der kan rumme alle mulige forskellige slags vaner og traditioner. Præcise definitioner og faste holdepunkter er noget man skal ødelægge, lærte denne politiker i en tidlig alder:

»Det var vigtigt for mine forældre, at det var et brud på det, de mente var den traditionelle familiejul. De ønskede, at vi ikke skulle gå for meget op i gaver og det øvrige juleræs,« husker politikeren om en tidlig juleaften ved Huset i Magstræde i indre København, der ender med, at forsamlingen danser rundt om springvandet på Vandkunsten.

I en anden anekdote er politikeren på apoteket for at købe en kanyle, så de kan skyde fløde ind i julekalkunen. I en tredje går turen til Paris, hvor juleaften fejres helt alene med østers, pommes frites og champagne.

Faktisk kan alt lade sig gøre til jul, bortset lige fra juletræet, fastslår politikeren.

»Jeg synes ikke, man skal fælde et træ for at sætte det ind i stuen for en aften,« lyder det.

»Kald mig hellig, hippie eller andet, men jeg mener, det er en tradition, vi bliver nødt til at se kritisk på. Juletræsdyrkning er ikke uden konsekvenser for vores miljø.«

Det ender med, at politikeren overtaler familien til at købe et træ i en potte, de kan plante ude i haven bagefter, som den 12-årige niece Paloma pynter med perleplader. »Regnbuefarvede,« selvfølgelig.

Hvem skrev historien?

  • Rasmus Nordqvist, Alternativet
  • Torsten Gejl, Alternativet
  • René Gade, Alternativet

Få svaret ved at klikke her.

'Jul på Borgen - årgang 2016'. Red. Pia Kjærsgaard. Udgivet af People's Press. 150 kr. Overskuddet går ubeskåret til Hus Forbi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu