Læsetid: 4 min.

’Vi tager ikke børnene op på skødet, for vi er ikke interesserede i, at der på nogen måde kan blive sat spørgsmålstegn ved os som julemænd’

En centerjulemands bekendelser. I denne uge med Leif Boyer, 72 år, arbejder som julemand i Lyngby Storcenter
En centerjulemands bekendelser. I denne uge med Leif Boyer, 72 år, arbejder som julemand i Lyngby Storcenter

Line Høstrup/iBureauet

23. december 2016

Dagen begynder med, at jeg går ud i køkkenet og gør klar til min morgenmad med et par stykker ost og en kop kaffe, og så giver jeg mig ellers til at sminke mit skæg. Jeg har et stort fuldskæg, som skal farves hvidt, og det foregår med en lille skumgummisvamp og ansigtsmaling. Det tager en god halv time til en time.

I sin tid lavede jeg mit skæg af islandsk langhåret lam. Jeg er uddannet dekoratør, så jeg havde flair for det, og det så meget julemandsagtigt ud. Men på et tidspunkt tænkte jeg, at det måske ville være lettere, hvis jeg lod mit normale skæg stå. Det er jo lettere at synge og så videre, når jeg ikke har alt det velcrobånd rundt om hovedet.

Jeg er en af de sidste julemand på fuld tid i Storkøbenhavn. Jeg ved ikke hvorfor, men stormagasinerne vil åbenbart ikke ofre den julemand, det koster. I stedet hyrer de Hr. Skæg og de andre fra børne-tv og så selvfølgelig nogle enkelte medlemmer af Nissebanden og Pyrus og dem. Det er lidt synd. Ikke fordi jeg har noget imod Hr. Skæg eller nogen andre, de er skam nogle flinke mennesker hver for sig, men de bliver jo ikke julemænd af at få en nissehue på. Og børnene kan jo se dem hele året i tv. Men Julemanden ser de kun i december.

Når jeg har sminket mit skæg, kører jeg fra Allerød, hvor jeg bor, til Lyngby Storcenter. Jeg parkerer bilen nede i parkeringskælderen og tager op på 2. sal i Centerforeningen, hvor jeg har min garderobe med alt mit habengut og alle mine dragter. Jeg har syv dragter i alt.

Forestillingen begynder klokken 11. Så kommer jeg kørende ned ad rulletrappen og går hen til det hus, jeg har på Lilletorv, og der underholder jeg så i den der halve time. Efter forestillingen fortsætter vi med selfies og billeder af julemanden. Det er begyndt at tage meget tid.

Jeg er uddannet reklametegner. Det er en, der laver pengesedler eller frimærker. Da jeg i 1960 skulle finde en læreplads, tænkte jeg på at blive pædagog, og jeg kan huske, at jeg gik ned til min gamle børnehavelærerinde i Allerød og spurgte hende, om jeg kunne komme i lære. Men det kunne man slet ikke som mand, sagde hun. Så jeg blev litografisk tegner og har arbejdet som reklametegner og dekoratør i stedet for.

Først var jeg 19 år i Selandia Radio, hvor jeg endte som reklamechef og dekorationschef og indrettede butikker og så videre. Senere kom jeg til Daells Varehus som en blanding af skiltemaler og seriegraf og dekoratør. På et tidspunkt så jeg et opslag i vores spisestue, hvor de søgte en julemand, og så spurgte jeg dekorationschefen, om det ikke kunne være et job for mig.

Min far var jo julemand. Han var kendt i hele Nordsjælland og havde optrådt i alle fagforeningerne og sportskluberne fra 1940’erne og op til begyndelsen af 1950’erne, og jeg havde lånt hans kostume og optrådt som julemand før, så jeg vidste, hvordan man skulle lave sådan en forestilling. Så jeg fik jobbet.

Efter forestillingen holder jeg en pause. Det at være julemand er lige så hårdt som at spille en håndboldkamp. Min trøje er helt gennemblødt af sved, så den skifter jeg, og så drikker jeg en mineralvand og en eller anden kondivand eller sådan noget, for det trænger man til.

Den anden forestilling er klokken tre om eftermiddagen. I pausen kan jeg sagtens lige nå ned og købe ind. Det er ikke noget problem.

Julemanden er jo blevet lidt mere strømlinet i dag end i 1960’erne. I 1993 var vi nogle professionelle julemænd, som blev enige om at lave noget, der hedder Dansk Julemandslaug. Der står ikke så meget i reglementet, men man skal have en rød dragt og acceptere, at julemanden stammer fra Grønland. Det er også forbudt at drikke øl, før man skal optræde for børn, og så skal man aflevere en børneattest for at blive medlem.

Det skal pædagoger også. Jeg kender diskussionerne om mandlige pædagoger i vuggestuer og børnehaver, for jeg har selv en søn og en datter, som er pædagoger. Når man forbyder mandlige pædagoger at skifte et barn, har det taget overhånd, for man tillægger dem ting uden grund og glemmer, at mange af de mandlige pædagoger selv har børn. Vi julemænd er ikke omfattet af samme regler, men jeg tror ikke, nogen julemænd i dag tager børnene op på skødet. Det gør de ikke. Man sætter barnet ved siden af sig. Vi er ikke interesseret i, at der på nogen måde kan blive sat spørgsmålstegn ved os som julemænd.

Serie

Centerjulemændene

Hver fredag indtil jul interviewer Information en dansk centerjulemand. I dag 61-årige Niels Ingolf Rasmussen fra Aalborg Storcenter.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu