Læsetid: 1 min.

Anbefalet: Otto Lerche

Aarhus-udgaven
20. januar 2017

Fællessang i Banegårdsgade

Der er ikke noget som at synge sammen med andre, og selv om fællessangen til åbningen af Aarhus 2017 ikke er en rigtig fællessang, men en såkaldt mega event med LED og projektioner designet af en eventinstruktør og med DJ Static på rollelisten, så bliver det formentlig stadig en oplevelse. 1.000 korsangere. 50.000 borgere. Hele vejen fra musikhuset forbi Aarhus Rådhus via Banegårdsgade forbi Aarhus Rutebilstation og ned til havnen.

Åbningsceremoni Aarhus 2017, lørdag den 21. januar klokken 19.00, Musikhuset Aarhus.

Biblioteket

Dokk1 hedder det prisbelønnede bibliotek i Aarhus. Det udtales Dokken, hvilket kan give anledning til først forvirring over udtalen og dernæst undren over stavemåden, men hvis man lægger det bag sig og begiver sig ned på det nye bibliotek, så kan man opleve et af de mest imponerende biblioteker i Danmark.

Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C, 8.00 til 22.00 på hverdage og 10.00 til 16.00 i weekenden.

De første indvandrere

Der er en række kulturelle arrangementer i Aarhus i 2017. Men nogle af de faste indslag i byen er også et besøg værd, således også Moesgaard Museum – eller MoMU, som museet kalder sig – som er det kulturhistoriske i byen. Det blev ombygget i 2014 og har blandt andet en udstilling om de første indvandrere. 

De første indvandrere, Moesgaard Museum, Moesgaard Allé, 8270 Højbjerg, hver dag 10.00 til 17.00, onsdag til 21.00, mandag lukket.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu