Læsetid: 1 min.

Bogfolk

7. januar 2017

Mathilde Walter Clark

Bent Vinn Nielsen og Ursula Andkjær Olsen er stoppet som litteraturklummister. Men fortvivl ikke, for nye står klar i kulissen til at løfte den arv. Den ene, der i dag debuterer her, er forfatteren Mathilde Walter Clark. Hun er cand. mag i dansk og filosofi fra RUC og New York University og har tidligere skrevet klummer i Alt for Damerne og MetroXpress. Hendes seneste udgivelser er romanen Gips fra 2012, Grumme historier fra 2011 og romanen Priapus. En forførerhistorie fra 2010. Læsere kender hende også fra essayet »Hvem tør tale om fremtiden i bestemt form« om baggrunden for Trumps valgsejr.

Katrine Wiedemann

Mathilde Walter Clark kommer til at danne klummepar med teaterinstruktør og forfatter Katrine Wiedemann, der skriver næste uges klumme. Wiedemann har skrevet en af de bedste bøger fra 2016, nemlig erindringsbogen Ved gudernes bord, men er i øvrigt nok mest kendt for en lang række berømmede teaterforestillinger og ikke mindst billedstærke klassikerfortolkninger. I aften er der premiere på hendes fortolkning af Shakespeares Et vintereventyr på Teater Republique. Og så er hun faktisk også datter af Informations legendariske jazzanmelder gennem 49 år Erik Wiedemann.

Václav Havel

I går var det 40 år siden, at et uhyre vigtigt dokument blev undfanget, nemlig Charta 77, som 242 tjekkiske dissidenter i løbet af nogle decemberdage havde udformet, og hvori de slog et slag for, at menneskerettighederne skulle have overstatsliv status og tilbød at hjælpe hermed. Scenen: En gammel Saab ført af skuespilleren Pavel Landovský kører rundt i det centrale Prag fulgt af store sorte Tatra-biler. I sidegader kaster dramatikeren Václav Havel sig ud af Saaben for at aflevere dokumentet i diverse postkasser. Samme aften blev Havel arresteret. Le Monde publicerede det berømte charta, og resten er historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu