Læsetid: 7 min.

Drop empatien og skab en bedre verden

Barack Obama har kaldt empati for verdens største mangelvare, og Alternativet taler om, at vi er i en empatikrise. Men empatien skal hives ned fra den moralske piedestal, som vi i fællesskab har bygget, mener Yale-professor i psykologi Paul Bloom. For det er en elendig moralsk ledetråd, der kan føre til aggression og vold
Barack Obama har kaldt empati for verdens største mangelvare, og Alternativet taler om, at vi er i en empatikrise. Men empatien skal hives ned fra den moralske piedestal, som vi i fællesskab har bygget, mener Yale-professor i psykologi Paul Bloom. For det er en elendig moralsk ledetråd, der kan føre til aggression og vold

Nilas Røpke Driesen/iBureauet

3. januar 2017

Er der en følelse, der er blevet vor tids absolutte moralske plusord, er det empati. Kongefølelsen, som Barack Obama efterlyser, og som selveste paven ønsker en global kultur for. I Danmark taler Alternativet om ’empatikrisen’ som en af de tre store kriser i vor tid.

Men professor Paul Blooms syn på empati er et ganske andet og mindre tillidsfuldt.

»De problemer vi har, både som samfund og som individer, skyldes meget sjældent mangel på empati. Faktisk skyldes de ofte for meget af det.«

Sådan ridser han det op på en telefon fra New Haven, og han går endnu længere. Ifølge Paul Bloom fører empati nemlig til aggression, vold og i sidste instans krig. Eller som han skriver på de første sider i sin nyeste bog Against empathy:

»Jeg er imod empati, og et af målene med denne bog er at overtale dig til også at være det.«

Paul Blooms projekt skriver sig ind lige midt i både den nyeste psykologiske hjerneforskning og de allerstørste moralfilosofiske spørgsmål og bliver en del af en ældgammel strid om, hvad mennesket er og bør være: et følelsesvæsen eller et rationelt dyr?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Knud Ejstrup Larsen
  • Viggo Okholm
  • Olaf Tehrani
  • Kim Øverup
  • Brian Schwangus
  • Jakob Bonde
  • Jonathan Smith
  • Ruth Gjesing
  • Christian De Thurah
  • ulrik mortensen
  • Leo Nygaard
  • Torsten Jacobsen
Knud Ejstrup Larsen, Viggo Okholm, Olaf Tehrani, Kim Øverup, Brian Schwangus, Jakob Bonde, Jonathan Smith, Ruth Gjesing, Christian De Thurah, ulrik mortensen, Leo Nygaard og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

"Drop empatien og skab en bedre verden"
Det var pointen i Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale.

Til Lars og alle andre.
Naturen har ikke følelser, hvis ikke mennesker helt overordnet set står sammen og handler solidarisk på de menneskeskabte klimaforandringer og stopper helt for brug af fossilt brændstof og det indbefatter naturligvis også Danmark stopper, den aktuelle politiske forhandling om fornyet søgning i Nordsøen, efter mere af det dødbringende skidt, så kan alle mennesker meget snart glemme alt om følelser og fornærmelse for altid.

Det betyder naturligvis, at vores Statsminister skal se realiteterne i øjnene og overgive sig til empati og/eller fornuft, sådan er det nu engang, uanset om Statsministeren i modsætning til Statsministerens nærmeste samarbejdspartner og nærmeste allierede Donald Trump, har de evner eller ej, så er selv en Statsminister i Danmark og en kommende President Donald Trump i USA uanset nødsaget til, at respektere den matematik der medfølger vores aktuelle CO2 udledning i vores asociale forbrugsdrevet økonomiske vækst kultur, med eller uden følelser for andre mennesker, kan det ikke gøres anderledes.

I USA trækker privatforbruget 69 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Herhjemme udgør det knap halvdelen, Statsministeren har tiltrængt brug for, faktuel information i kontrast til den rådgivning Statsministeren modtager fra De Økonomiske Råd, helt ubrugelige pseudoeksperter, når der er tale om de menneskeskabte klimaforandringer, som Statsministeren tydeligvis har brugt, da Statsministeren fremførte sin elendige, direkte løgnagtige og samfundsundergravende nytårstale, om den nuværende samfundsundergravende forbrugsdrevet økonomisk vækst på afbrændning af gas, kul og olie.

Statsministeren bliver nødsaget til, før eller siden, at lytte til eksperterne på området, f.eks. professor Kevin Anderson, en af mændene bag den videnskablige evidens under COP21 slutdokumentet, om de menneskeskabte klimaforandringer og vores fælles 80/20 energi udfordring.

Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Liberalisme:
'Solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed, det er nødvendighedens politik, sådan fungere det internationale marked.'

Sorry den holder bare ikke, respekter naturlov Hr. Statsminister og vis empati for dine børn og befolkningen, Danmark har brug for ansvarligt lederskab.

Anne-Marie Paul

Empati som enkeltindividets fokusering på enkelthistorien i det kollektive, hvorved helheden glemmes, er sentimentalitet
Empati som professionelt engagement er medfølelse
Det skulle være muligt at bevare fornuften samtidig med at medfølelsen får plads

Klaus Seistrup, Mads Berg, Helge Rasmussen, Else Marie Arevad, Peter Jensen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Kirsten Lindemark, Rikke Nielsen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, anne-marie sindrup rix, Mette Poulsen og Ivar Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvordan kan man være professor og ikke kende til betydningen af "empati"? Han forveksler tydeligvis begrebet med egoisme, selvtilstrækkelighed og nationalisme. Det er en tydelig ommer, hr, professor.

Vivi Rindom, Peter Jensen, Flemming Berger, Colin Bradley, Kirsten Lindemark, Vibeke Hansen, Jørn Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Et emne, der længe er kommet til udtryk i modsætningerne mellem de "empatiske" humanister, der vil favne alle - og de realistiske fornuftsmennesker.
Venligboerne og de fædrelandsbeskyttende.
De følelsesfulde, selvpromoverende tossegode og de onde, afvisende, nationalistiske egoister.
Man må vælge målet for sin empati med omhu.
Professoren rammer plet.

Helge Rasmussen, Søren Ferling og Brian Schwangus anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Mit råd melder sig straks: - hold god afstand til denne mand, professor Paul Bloom.

Vivi Rindom, Kirsten Lindemark, Vibeke Hansen, Jørn Andersen, anne-marie sindrup rix og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Det virker for mig underligt at betragte empati som noget, der enten drejer til højre eller til venstre, målrettes og fokuseres. Empati er vel netop også at kunne sætte sig i i en tredjes sted, og ikke blot en andens.

At mange så ikke evner det, men fokuserer udelukkende på et enkelt sted, et enkelt fænomen, har intet med empatis dårligdom at gøre, men med, at man lukker øjnene, når man først har fundet fokus,

Viggo Okholm, Rikke Nielsen, Kirsten Lindemark, Anne Eriksen og anne-marie sindrup rix anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Nazisterne havde nok omtrent ligesindet indstilling til empatien. Det betød dog ikke at de var mindre voldelig og aggressive.

Jens Erik Starup

Den Store Danske. empati, evne til at indleve sig i og sætte sig i en andens sted.

Hvordan denne evne skulle kunne medføre de i artiklen beskrevne ulemper, det fatter jeg ikke.

Sven-Åge Westphalen, Marie Jensen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, anne-marie sindrup rix, Karsten Aaen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Det sidste han er citeret for viser også at han fuldstændigt misforstår begrebet. Ganske pinligt!

Robert Ørsted-Jensen, Kirsten Lindemark, Anne Eriksen, anne-marie sindrup rix og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Empati er ikke en følelse.

Klaus Seistrup, Brian Schwangus, Robert Ørsted-Jensen, Flemming Berger, Kirsten Lindemark, Vibeke Hansen og anne-marie sindrup rix anbefalede denne kommentar

Empati overfor enkelt mennesker og mindre grupper kan ikke skade andre, og derfor positivt.
Men når den giver sig udtryk på det højere plan, ikke som kun en følelse, men som politisk handling, opstår problemerne og samfundets sammenhængningskraft er i fare.
Når den menneskelige sunami komme brusende, er empatiske mennesker selvdestruktive.

Bloom : " »Det er meget let for os at føle andres smerte, hvis de andre ligner os selv, bor i samme by eller laver det samme som os. Men når det gælder folk, der er meget anderledes end os selv, så er det meget svært. Det er ikke let at føle empati med folk, som man er bange for, folk man væmmes ved eller folk, som man definerer sig i modsætning til.« "
Og jeg tilføjer : Er farlige for en selv.

Søren Kristensen

Er den bog ikke allerede skrevet af Ayn Rand?

Vivi Rindom, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Sidder man for sig selv og føler empati for andre, som man læser om eller ser, har det ingen betydning ud over en selv.
Det er ikke det Bloom taler om.

"Barack Obama har kaldt empati for verdens største mangelvare!"
men bare ikke bomber....... eller expation i krigs industrien. Dobbelt moral er jo trods alt den beste amerikanske moral.

Rikke Nielsen

Jeg synes du bruger begrebet empati, hvor jeg ville bruge begrebet propaganda; skab ét ondt billede af én jøde og brug det til at skabe had mod alle jøder - skab ét ondt billede af én muslim og brug det til at skabe had mod alle muslimer.

Christian De Thurah

Det er vel ikke så meget det, at man føler med andre, Bloom kritiserer, men det, at man bruger disse følelser som grundlag for politiske beslutninger. Ingen, der har set Kenneth Loachs fine film "Jeg, Daniel Blake" kan vel undgå, at føle empati med filmens elskelige hovedperson, der kommer i klemme i et bureaukratisk socialt system. Men er det det bedste udgangspunkt for politiske beslutninger på området?
Er man først i sine følelsers vold, er man et let offer for propaganda.

Jens Erik Starup

Christian de Thurah.
Empati har ikke noget at gøre med følelser for andre.
Ordet beskriver evnen til at forstå andre. Altså har empati noget at gøre med evnen til at fatte.

Flemming Berger og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Paul Bloom ser ikke mennesket som et åndeligt væsen, men som en maskine med hjernen som en igangsætter af følelser og alt andet. "As the author and neuroscientist Sam Harris has put it, we are “biochemical puppets."
Derfor er det ikke empati som det, vi forstår - en evne til at sætte sig i andres sted. Kirkegaard er dermed et fortidslevn. Dermed er åndelighed jo nærmest også absurd, hvilket tydeligt fremgår (hvis man er udholdende nok)
"Man skal ikke udstyre robotter med empati" - Nej vel!...
http://www.theatlantic.com/magazine/archive/2014/03/the-war-on-reason/35...

Lise Lotte Rahbek

Der nytter ikke noget at hverken tale empati ned eller op eller nogen steder hen, hvis definitionen er forskellig.
Enten er det evnen til at sætte sig i andres sted eller også er det at føle sig SÅ meget i andres sted, at man agerer på enkeltpersoner.

Jeg er absolut tilhænger af evnen til at sætte sig i andres sted.
At føle så stærkt med andre, at man glemmer sig selv og moral og alting.. det forbinder jeg sletikke med empati.

Er det måske en sprog-forbistring itt. det engelske ligesom f.eks. 'patetisk', som heller ikke betyder det samme på engelsk og dansk.

Lise Lotte Rahbek

Der nytter ikke noget at hverken tale empati ned eller op eller nogen steder hen, hvis definitionen er forskellig.
Enten er det evnen til at sætte sig i andres sted eller også er det at føle sig SÅ meget i andres sted, at man agerer på enkeltpersoner.

Jeg er absolut tilhænger af evnen til at sætte sig i andres sted.
At føle så stærkt med andre, at man glemmer sig selv og moral og alting.. det forbinder jeg sletikke med empati.

Er det måske en sprog-forbistring itt. det engelske ligesom f.eks. 'patetisk', som heller ikke betyder det samme på engelsk og dansk.

Flemming S. Andersen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

»Jeg hævder, at vi ikke bør bruge vores følelser til at træffe moralske beslutninger om, hvad der er godt og forkert.« siger Paul Bloom.

Hvilket placerer ham som konsekventialist, hvor alene en handlings konsekvenser har betydning for dens moralske værdi. Motiver og sindelag er ligegyldigt, kun resultaterne tæller.

Som intuitionist er jeg selvfølgelig uenig. Jeg gad godt se, hvorledes konsekventialisten vil anskueliggøre sine grundværdier uden at inddrage følelserne. For hvis en handling er "bedre", hvis den kommer flest mulige til gode, må man have en ide om, hvad det "gode" - det moralsk gode - er. Og hvordan beregner man rationelt, hvad der er godt, hvis ikke ved at tage udgangspunkt i egen situation og egne erfaringer?

Selv en konsekventialist må have et forhold til smerten, som jo ikke er kvantificerbar, men alligevel en afgørende del af virkeligheden, for at kunne forholde sig til andre menneskers smerte, og dermed afgøre med sig selv, hvor meget smerte det er okay at påføre andre, og hvor meget der er for meget.

Jeg er stor tilhænger af at anvende Kants "uvidenhedens slør", hvor man, inden man træffer store beslutninger, der påvirker mange mennesker, skal forestille sig, at man ikke ved, hvor og som hvem man vil blive født - om man er rig eller fattig, rask eller syg, klog eller dum.

Hvis man har empati til at forestilles sig, hvordan det vil være som underprivilegeret at leve med den pågældende beslutning, vil det være muligt at foretage mere rationelle beslutninger, som også kommer de fattige, syge og dumme til gode - fordi man jo forestiller sig, at man selv skal leve med beslutningen som tilhørende denne gruppe, og derfor vil modvirke beslutninger, som stiller de ringe stillede endnu ringere.

Men forudsætningen er, at man kan leve sig ind i andres situation. Hvordan Paul Bloom ved, hvad der er godt og hvad der er ondt, uden at inddrage sine følelser, er mig en gåde. Har han en facitliste? Hvor har han den fra?

Jens Thaarup Nyberg, Klaus Seistrup, Jørn Andersen, Sven-Åge Westphalen, Marie Jensen, Viggo Okholm, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Hvordan kan man påstå, at empati, der er en afledning af græsk "pathos", "lidenskab" eller "sindsbevægelse", ikke har noget med følelser at gøre?
Man kan selvfølgelig definere begreberne, som man vil, men skal en diskussion give mening, må man gå ud fra nogle fælles definitioner, og her kunne man fx bruge Gyldendals Den Store Danske, der oversætter "empati" med "indføling".

Viggo Okholm, Robert Ørsted-Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Den Store Danske:
empati, indføling i en person eller andet levende væsen, ofte i følelsesbetonede situationer; evne til at indleve sig i og sætte sig i en andens sted.

Altså har ordet empati to betydninger.

Lise Lotte Rahbek og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Empati burde ikke og havde oprindeligt ikke nogetsomhelst at gøre med følelser overhovedet. Sympati er - - "følelse", hvor empati er - "indlevelse".

Når man beskriver det autistiske menneske som havende problemer med empatien. Så er påstanden ikke at de er psykopater der ikke evner medlidenhed. Nej påstanden er at de har problemer med at sætte sig i et andet menneskes sted.

I Robert Mcnamara interviewet Fog of War - var det kke sypati for kommunisme og nazisme han efterlyste med ordet empati - nej det var det at indleve sig i fjendens situation.

Jeg mener at psykologiprofessoren bør sendes tilbage på skolebænken

Jørn Andersen, Anne Eriksen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

Måske er der en 3. vej? Det er i og for sig det, som Bloom argumenterer for, vil jeg hævde. Personligt er jeg godt og grundigt træt af mange af mine medborgeres 'intuitive' (læs ureflekterede) moralske stillingtagen til både dette og hint, da det som regel - og af velbeskrevne psykologiske grunde - resulterer i småborgerlig selvtilfredshed (i de mere uskyldige tilfælde), men - som demonstreret af historiens mere ekstreme tilfælde - skam også kan geråde i massemord.

P.S. Vil man forstå hvad Paul Bloom mener med begrebet 'empathy', kan man med fordel lytte til godt og vel de første 20 minutter af den samtale, jeg linker til længere oppe i tråden. Det burde opklare mange af de nærværende misforståelser.

Paul Bloom synes at "compassion" dækker og hvor finder han så denne viden fra. Vil en moralsk stillingtagen inkludere hele befolkningen eller kun særlig udvalgte og ud fra hvilke kriterier?

Robert Ørsted-Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Vil man vide lidt mere om hvordan begrebet 'empathy' benyttes og forstås i psykologien, kan man f.eks. læse denne glimrende artikel af Frans De Waal: "Putting the Altruism Back into Altruism: The Evolution of Empathy". Den er svært interessant.

Man kan selvfølgelig også fortsætte med sine egne idiosynkratiske definitioner, men i så fald skal man måske skrue lidt ned for arrogancen..?

Anders Reinholdt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Torsten Jacobsen
03. januar, 2017 - 21:22
Det der med at skrue ned for arrogancen, det bør alle de efter egen bedømmelse og efter henvisning til egne bogudgivelser faglærte psykologer selv komme sig efterrette, for måske tager de fejl, selvom de tjener kassen, og har en 'gudestatus' blandt søgende personer', så Tor eller andre bør nok lytte til almenhedens snusfornuft, før de gør sig klogere end hvad godt er.

Robert Ørsted-Jensen

Det er sgu en gang begrebsmæssigt rod de Waal også er ude i Thorstein. Ordet empati havde sgu oprindeligt intet at gøre med altruism. Det her minder mig om den udvikling der nu gør at der heller ikke længere er forskel på begrebet racisme og fremmedhad - det blir altså tiltagende vanskeligt at debattere hvis vi mister ord - og det er det der sker overalt i disse år.

Kim Øverup, Anne Eriksen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Robert Ørsted-Jensen, Michael Kongstad Nielsen,

Det er lidt ironisk set med mine øjne, at i tilsyneladende nægter at forholde jer til, at begrebet 'empathy' har en ikke-arbitrær betydning i psykologien. Altså nu hvor snakken sådan handler om empatisk indføling..

Det jeg vil frem til er - og det er såmænd ikke specifikt med jer to for øje, men mere en kommentar til den for mig særdeles overraskende negative reaktion på Paul Blooms overvejelser - at vil man forstå hvad manden taler om, så er det måske værd at opholde sig blot en smule ved det begrebsapparat han benytter sig af.

Med andre ord behøver det altså ikke være psykolgiprofessoren fra Yale som er en idiot, blot fordi man som tilhører ikke rigtig interesserer sig for, hvad han taler om.

Men en reel interesse - eller tør man sige en empatisk interesse - i hvad manden siger, synes minsandten helt fraværende her. Så hellere jagte stråmænd på idiosynkrasiernes marker. Det er en skam efter min mening, men sådan er der jo så meget..

Og - for the record - så er jeg bestemt ikke enig i alt hvad Paul Bloom siger. Men jeg finder hans perspektiv interessant - såre interessant faktisk. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at han har en pointe. Måske endda to. Ikke en af den slags sort/hvide pointer, som man kan være enten 'for eller imod'. Verden er ikke pænt delt op i 'intuister' og 'konsekventialister' (tag den, Niels Nielsen!). Nej, han har nogle af den slags pointer, som man kan anvende til at finpudse og justere sit eget perspektiv. Hvis man da ikke er så skide sikker på sig selv, at man ud fra en halvsides referat i landets 'mindst ringe' bilder sig ind at kunne sætte den kære Yale-professor sådan helt på plads og på hylden med idioter (der er sgu efterhånden småt med plads på den hylde, hvis det står til Informations faste debattørkorps)..

Mikael Velschow-Rasmussen, Christian De Thurah, Kim Øverup og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Hvis empatisk resonnans (for det er dét, der sker; der opstår et både biologisk og socialt ekkokammer, som ofte er naturligt retvisende, når empatien reagerer) ikke parres med fornuft, viden, erfaring og refleksion ... hvormed vi bliver intuitivt berigede ... kan den let igangsætte sentimentalitet, dvs. ureflekteret emotionalitet. Artiklen fremstiller fejlagtigt empati som sentimentalitet, og det er helt korrekt observeret at sentimentalitet er forførerisk og blind ... ganske som det f.eks. er tilfældet når Obama sentimentaliserer demokratiudvikling, når amerikansk geopolitik lanceres. Eller når minoriteter befamles i næsten absurd klientilisme.

Randi Christiansen

En god forudsætning for at manipulere andre er evnen til at sætte sig i deres sted. Og som bloom ganske rigtig anfører, benyttes empati som et 'effektivt politisk konfliktredskab'.

Niels Duus Nielsen

Vi er ikke uenige, Torsten Jakobsen, der er jo også dydsetikerne og pligtetikerne, så der mange retninger at vælge imellem.

Men lige som jeg i erkendelse af kommentarformatets begrænsninger springer et par mellemregninger over, når jeg kritiserer konsekventialisterne, springer du et par mellemregninger over, når du kritiserer intuitionisterne.

Lad mig formulere det således: Til hverdag forsøger jeg at handle konsekventialistisk ud fra mine moralske grundværdier, men om søndagen, når jeg underkaster disse værdier en nærmere granskning med henblik på evt. ændringer i mit moralske grundlag, kan jeg ikke nøjes med at tage logikken til hjælp. Der er forskel på værdirationalitet og målrationalitet.

Og at slå mig i hartkorn med den småborgerlige selvtilfredshed er under bæltestedet - jeg anbefaler jo netop det modsatte, nemlig at anvende uvidenhedens slør og prøve at forstå, at ikke alle her i verden er småborgere med småborgerlige værdier.

:-)

PS: Jeg vil følge dine henvisninger, tak for dem. Tingene er jo ikke sort-hvide, og moral er ikke noget, man trækker i en automat. Som alt andet vigtigt her i livet skal det op og vende med jævne mellemrum, så man ikke forstokker og bliver en træmand m/k.

Mikael Velschow-Rasmussen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Torsten Jakobsen - det blir umuligt at forholde sig samfundsvidenskabeligt hvis begreber ikke defuineres og anvendes ensartet. Det du og dine venner og måske hele psykologien - jeg ved det snart ikke - mit eget område er politisk historie- er på vej ud i ender i volapyg. Nu er empati pludselig det samme som sympati?!

Np Manamare anvendte ordet empati og når Obamer andevnder ordet - så har det ikke en døjt at gøre med følelser og sympati. Det har derimod alt at gøre med at indleve (ikke indføle - men indleve) sig i andres menneskers forståelsesverden også når disse mennesker er forbandede stalinister, nazister eller islamister. Det er noget med at insdleve sig i disse modstanderes reaktioner og bevæggrunde, de mekanismer der får dem til at beslutte eller gøre dette eller hint.

Det blir komplet umuligt at begrebsliggøre nogetsomhelst hvis vi i den grad vedbliver med at blande begreber. Tag bare tilfældet med racisme anvender det bredt som skældsord hvorefter selv jeg, der nærer mistro til religiøstro af enhver art, og da især hvis det anvendes til cebnsur of til styre politiske beslutninger, pludselig skal have ad vide at jeg derfor er racist.

Der er gået kyk i så mange ord og selvom jeg erkender at jeg er hjælpeløs så er det efterhånden ved at være et alvorligt problem. Hvordan kan vi have en sund demokrtisk debat hvis ord fratages os?

.

Else Marie Arevad

Empati er en forudsætning for sympati. Såre simpelt: hvis man ikke evner at sætte sig i en andens sted, er man også ude af stand til at nære medfølelse med denne.

Anne Eriksen, Viggo Okholm og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

Han har en pointe med sit 'spotlight'. Der er ingen ende på, hvor meget man kan manipulere med 'focus', hvor man zoomer ind og ud, som det passer med agendaen - ofte suppleret med anvendelse af samme ord på de forskellige planer/niveauer, hvor de ellers får forskelligt indhold.

Helge Rasmussen

Paul Bloom har en pointe.

Når vi føler empati/medfølelse med de dræbte af terrorrisme, er det kun for de forholdsvis få, ofre for den ulovlige terrorisme.
Men ingen har empati for ofrene for den "lovlige" statsterrorisme som står for millioner dræbte og som er en direkte årsag til at privat terror er så almindelig.

Statsterrorisme er styret af verdens største religion, Mammonismen.
Fred i verden vil være katastrofal for finanssektorens, våben- og fossilenergi-industriens profitter.

Mikael Velschow-Rasmussen, Anne Eriksen, Leo Nygaard, Viggo Okholm og Kim Øverup anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

R ikke SL
Trump satte sig i den nedre amerikanske mellemklasses sted, er det empati, eller medfølelse? Han fik i hvert fald den amerikanske nedre mellemklasse til at føle sig forstået og vandt. Trump er mediernes mand og forstår hvordan følelser kan anvendes for egen vinding.

Det er rigtigt, at i al social videnskab er det vigtigt, at ord defineres på samme måde for at bebrebsverden kan forstås. Spørgsmålet er så, er empatibegrebet ens fortolket i alle lande, oven i købet hos lærde. Ords betydning ændrer sig i folks sind over tid, derfor tror jeg ikke, at han kan bruge bestemte enkeltord til at beskrive/definere en bestemt tilstand, heller ikke i de lærdes verden.

Touhami Bennour

Jorden er 4 milliarder år gammel, mennesker kom senere til men de deler den samme historie med fortiden. det betyder alt elle næsten alt er kodificeret og arkiveret. hvis nogen ikke kender en ulv hvad er for noget, tage man ham i zologisk have, og man gør det samme med alt, hvad angår begrebet "empati" man kan se på vikepedia eller lexikon. De er alle kendt og registreret. Alle mennesker kommer aldrig til at kende "empati" 100 %. Der kan komme konfuse tilfælde "når der er en speciel dagsorden", Den tidliger forbundespresident i Tyskland, Helmut Schmidt, sagde en gang "vom Grieg vir haben bis hier" og han viste halsen, han er mere end mættet. Ikke kun Tysker kender krig mere end godt, det gør alle folkeslag: men alligevel er der nogle der taler om "frihedskamp". Frihedeskamp, vi kender de lidelse den (kamp) skaber, men alle ikke skaber lidelser og fremprovokere empati; det er forskel i kamp mod "Aparteid og kamp i Wales i England. Waliser lider ikke men de sorte under aparthaid gør det. Så at kalde alle frihedsksamp under en kam det er vrøvl. Derfor er politi i alle lande, ikke fordi nogle ikke kender den rigtig betydning af ordet "empati" men fordi de er kriminel eller påstås det. Altså man kan se empati i en brand tilfælde og i politiet arbejde for at finde den "pyroman" der har anstiftet branden. Hvordan ser Empatien på de to tilfælde, brand og undersøgelse om at finde årsagen. Jeg mener det er på tide at forbyde "krig", da vi har politi til passe på lov og orden, skal der også nogen, der passer på at soldater så ikke bruger deres personlig dagsorden, Det er i dag de ting man skal passe på: Populismen og privat dagsorden i krig som i fred.

Sider