Læsetid: 1 min.

Forskningsbestilling

I mandags mødtes jeg med Rikke Villadsen, der netop har udgivet bogen Bennys far kører tog. Den handler om hendes egen søn Benny, der ikke har en far, og om at være familie uden at være kernefamilie
21. januar 2017

I mandags mødtes jeg med Rikke Villadsen, der netop har udgivet bogen Bennys far kører tog. Den handler om hendes egen søn Benny, der ikke har en far, og om at være familie uden at være kernefamilie. Det er nemt at falde uden for ’familienormen’ – både som barn og voksen. Og derfor er det vigtigt, at der findes mange fortællinger om alle mulige anderledes former for familier.

Da jeg efter samtalen med Rikke Villadsen forsøgte at blive klogere på emnet, mødte jeg en mur. Jeg kunne kun finde frem til ét (i øvrigt ganske fremragende) kandidatspeciale, der specifikt arbejder med fremstillingen af anderledes familieformer i børnelitteraturen. I Sverige forskes der naturligvis ivrigt i det. 

Da Rikke Villadsens var gravid med sønnen Benny, voksede en følelse af skam og skyld. Hun følte, at hendes omgivelser så skeptisk og fordømmende på hende. At de mente, hun var skødesløs, når hun sådan havde ladet en gift mand ’gøre sig gravid’.
Læs også

Hvorfor nu det? Er det et udtryk for, at der i Danmark simpelthen ikke er særlig meget børnelitteratur om familier, der ikke lige rimer på kerne eller norm? Er det ikke en litterær ’tendens’ eller ’strømning’, siden forskerne ikke har bidt på? Kan man i så fald – og bør man? må man? – bestille mere?

Det er sjældent en god idé at bestille kunst. Bestiller man målrettet børnelitteratur til at udfordre en særlig norm med en særlig mangfoldighed, så instrumentaliserer man den. Man reducerer den til et pædagogisk og didaktisk værktøj. Og det kommer der, trods gode intentioner, altså sjældent ambitiøs og interessant litteratur ud af.

Det kan derimod godt være en god idé at bestille forskning. Forskning, der i dette tilfælde undersøger, hvordan familieformer fremstilles, eller måske netop ikke fremstilles, i børnelitteraturen. For hvis børnelitteraturen først og fremmest producerer kernefamiliefortællinger, så skal vi da have undersøgt hvorfor? Der er jo familieformer og regnbuebørn nok derude.

Vi har brug for en børnelitteratur, der er modig, mangfoldig og ambitiøs. Og derfor har vi brug for en forskning, der forholder sig kritisk til den og laver larm, når den bliver for forudsigelig og reaktionær.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu