Nyhed
Læsetid: 3 min.

Google anklages for at tjene penge på holocaustbenægtelse

Hjemmesider med holocaustbenægtelser er noget af det første, der popper op, når der søges på Holocaust. Så museer og organisationer ser sig nødsaget til at betale Google for at justere på rækkefølgen af de resultater, der kommer frem, når man søger på, om Holocaust overhovedet har fundet sted
I ugevis har Google været under pres, fordi søgemaskinen ikke har korrigere algoritmerne, så man ikke i udgangspunktet ledes hen til hadefuldt antisemitisk indhold, når man søger »Fandt Holocaust sted?«.

I ugevis har Google været under pres, fordi søgemaskinen ikke har korrigere algoritmerne, så man ikke i udgangspunktet ledes hen til hadefuldt antisemitisk indhold, når man søger »Fandt Holocaust sted?«.

Bjorn Steinz

Kultur
6. januar 2017

Et museum for jødisk kulturarv beskylder nu Google for at profitere på holocaustbenægtelse. For museet ser sig nødsaget til at betale søgetjenesten for at forhindre, at en nynazistisk hjemmeside vises som øverste resultat for søgninger i stil med: »Fandt Holocaust sted?«.

David Schendowich, der er marketingdirektør for Breman Museum i Atlanta, Georgia, USA, kalder det »kvalmende«, at Googles algoritmer som udgangspunkt leder brugere til et websted, der propaganderer for hvidt overherredømme.

Han tilføjer, at museet nu betaler Google op til to dollar per klik for i stedet at dirigere folk, der søger på netop den slags spørgsmål, til sit eget websted via AdWords, Googles pay-per-click-reklameservice.

David Schendowich kalder det »vrøvl«, når Google afviser at have profiteret på Holocaust-benægtelse.

»Det er meget muligt, at de ikke får indbetalt penge fra holocaustbenægtere, men pointen er, at museer som vores og tilsvarende andre organisationer bliver tvunget ud i at betale for at bekæmpe dette her.«

Han ønsker ikke at oplyse, hvor meget museet i alt har betalt til Google, men pointerer, at AdWords og søgemaskineoptimering (SEO), hvor man fremmer sin egen hjemmesides placering, når folk søger i for eksempel Google, er en central – og omkostningskrævende – del af museets markedsføringsstrategi.

En Google-talsmand udtalte i sidste uge:

»Vi vil aldrig gå efter at tjene penge på søgninger på holocaustbenægtelse, og vi tillader ikke reklamering på disse vilkår.«

Stormfront

Google har i flere uger været under intenst pres, efter at avisen The Observer påviste, at det ikke holder stik, når Google siger, at det ikke kan korrigere sine algoritmer, så de ikke i udgangspunktet leder Google-brugere hen til hadefuldt antisemitisk indhold, herunder den nynazistiske hjemmeside Stormfront, når der søges på »Fandt Holocaust sted?«.

Avisen indbetalte 550 pund på to dage for at sikre, at Wikipedias Holocaust-opslag blev vist som øverste resultat og derved lede folk hen til den hjemmeside.

Eksperter vurderer, at Google formentlig holder fast i sin politik, fordi det vil kunne føre til en strøm af opfordringer om også at gribe ind i forhold til andre kontroversielle emner, hvis Google imødekommet kravet om at redigere i rækkefølgen på resultater, når der søges på Holocaust.

Frank Pascale, professor i jura ved University of Maryland, siger, at dette ville være en stiltiende indrømmelse af, at Google er en publicistvirksomhed og ikke en »neutral« platform, som tjenesten insisterer på at være.

Tirsdag i sidste uge meddelte Google imidlertid, at man har besluttet sig for at foretage en større algoritmeændring for at bekæmpe problemet. En talsmand for virksomheden sagde, at selskabet for ganske nylig allerede har »forbedret vores algoritme, så troværdigt kvalitetsindhold får en mere fremskudt placering«.

Men Barry Schwartz, grundlægger af Search Engine Roundtable, en mangeårig brancheorganisation for søgetjenester, siger: »Vi ser ingen tegn på ændringer i algoritmen. Vi sporer disse ting meget nøje, og der er intet, der tyder på, at Google har gjort noget.«

På spørgsmålet om, hvorfor Google så går ud og meddeler noget andet, siger han: »Det må være en pr-ting. Det er den eneste forklaring, jeg kan se.«

Dyr reklame

Schendowich fra Berman Museum siger, at Google er afgørende for at få museets budskab om Holocaust ud:

»Søgninger er alt. Søgeredskaber er enormt kraftfulde. Folk reagerer ikke på trykt materiale. Hvis ikke man er med i søgeresultaterne, er man usynlig.«

»Vi har dårligt råd til at reklamere. Det er dyrt, fordi søgningerne er populære. Sådan virker det. Det koster også mere at reklamere for Nike-sko end for andre skomærker. Det er samme princip. Holocaust er et meget hot topic, og det genererer mig kolossalt, at et benægtersite ligger helt i top. Det er så kvalmende. Absolut kvalmende. Jeg har talt med så mange mennesker, der har overlevet Holocaust ...Det skete! Vi har alle beviser. Det er det, vores arbejde går ud på: at dokumentere en sandhed. Og derfor er det så vigtigt.«

En Google-talsmand siger til Guardian, at »vi har ingen interesse i at profitere på websteder eller organisationer, der fremmer had, og derfor tillader vi dem ikke at benytte sig af vores reklamesystemer. Det tillader vi typisk den slags organisationer, der har som mission at oplyse offentligheden om de problemer, der er forbundet med dem. Disse organisationer kan søge om Ad Grants – gratis reklame, der kan skabe opmærksomhed og fremme pædagogiske budskaber. Vi giver gratis reklame for hundreder af millioner af dollar gennem vores Ad Grants-program.«

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Henriksen

Lyder som klynk fra dem der har patenteret historien. Vi får alle presset den officielle holocaust historie ned i halsen 24/7, bl.a. fra Hollywood hvor en holocaust film stadig er lig med en automatisk Oscar. Hvad med at tillade lidt plads til kritisk tænkning i stedet for at folk der har spørgsmål til tal og motiver kun kan finde svar på nynazistiske hjemmesider? Og hvad med at opfinde et nyt term som ikke ekskludere og diskriminere ikke-jøder? Mange ved ikke at indtil 1942 kom kun et meget lille antal jøder til lejren og indsatte var hovedsagligt dissidenter, polske officerer og intellektuelle. Hvorfor er deres historie glemt?

Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Benny Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

David Henriksen, lejren skriver du. Der var vist omkring 250 af slagsen. Den første, Dachau, åbnede kort efter magtovertagelsen i 1933. Den husede hovedsageligt dem, der var bare en lille smule røde. Dernæst "arbejdssky elementer". Der var senere en afdeling for præster, som ikke kunne holde kæft.
Jøder var der ikke mange af, medmindre de var af ovennævnte kategorier.
1942 var det år hvor Wannseemødet blev holdt og "Endlösung" besluttet.
De lejre, der lå i Tyskland, var ikke "dødslejre", men folk døde som fluer alligevel.

Jette M. Abildgaard, Per Torbensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Der findes alternative søgemaskiner, hold nu op med at fodre Google.

Helt vendt på hovedet. Google er(var)netop ikke designet til at fremhæve et narativt fem for et andet.
At de alligevel har givet efter og nu har ændret algoritmerne er et tab.
Om Bemans museums udstilling med titlen 'Absence of humanity' om krigstiden, synes jeg han skulle bringe den til Israel. Der kunne de lære noget af deres egen historie.

Peter Andersen