Baggrund
Læsetid: 5 min.

’Hvad. Er. Grundlæggende. Public service?’

Debatten om fremtidens Danmarks Radio startede med et åbent samråd i Folketingets Kulturudvalg i går. Den handler ifølge oppositionen om et centralt spørgsmål. Men det vil ministeren ikke svare på
Kultur
12. januar 2017

Kulturministeren har fået det samme spørgsmål igen og igen de seneste uger.

Da kulturordfører Mogens Jensen (S) fik ordet på onsdagens samråd med kulturminister Mette Bock (LA) om fremtidens public service, stillede han det igen: »Hvad er grundlæggende public service?«

Han havde sat sig fire pladser fra kulturministeren i Folketingets lokale S 092 og taget sine papirer ud af en rød mappe. Han kiggede op fra papirerne. Med pegefingeren satte han fire punktummer i luften for at betone hvert af ordene i sit spørgsmål.

Hvad. Er. Grundlæggende. Public service.

Så kiggede han over på Mette Bock.

Spørgsmålet var det centrale på gårsdagens samråd – og det centrale spørgsmål i den generelle debat om fremtidens public service. Det var det i 2016. Det bliver det i 2017, når folketingets partier og interesseorganisationer og borgere og medier og andre skal diskutere, hvad Danmarks Radio skal producere inden for rammerne af aftalen med Folketinget, den såkaldte public service-aftale.

Skal Danmarks Radio lave underholdningsprogrammet X Factor? Drive ungdomskanal DR3 eller radiokanalen P3? Sende popmusik på P7? Hvad med ungdomskanalen DR Ultra? Alle de spørgsmål er samlet i det overordnede spørgsmål for samrådet onsdag – og på den måde blev samrådet klokken 10.00 en uofficiel åbning af det kommende års debat om public service.

Fælden

Mette Bock har de seneste uger afvist at svare konkret på spørgsmålet.

Nu sad hun med begge albuer i bordet og hænderne foldet foran sig, mens hun lyttede til Mogens Jensens stille det samme.

Så fik hun ordet.

»Mogens Jensen beder mig fortælle, hvad grundlæggende public service er, men det er jo lige præcis den fælde, jeg ikke ønsker at hoppe i.«

»Hvis jeg definerer helt klart nu, hvad er public service, så lukker jeg diskussionen.«

I regeringsgrundlaget skriver regeringspartierne, at der er »behov for i højere grad at målrette DR’s produktion til mere grundlæggende public service« og for i højere grad at lave de programmer på radio og tv, som »ikke udbydes af kommercielle udbydere«.

Hvad grundlæggende public service er, eller hvad der ifølge regeringen ikke udbydes af kommercielle udbydere, står der ikke noget om i regeringsgrundlaget. Men regeringen vil »fremlægge et konkret forslag til fokusering af DR og en nedsættelse af licensen«.

Det konkrete forslag kommer formentlig i løbet af året. 

Inden har vi ifølge Mette Bock brug for en åben diskussion af det samlede medieområde og brug for at kigge på både støtten til Danmarks Radio og andre medier for at kunne lave en eventuel ændring af det samlede område.

Den diskussion vil ifølge Mette Bock ikke være åben, hvis hun som kulturminister nævner konkrete eksempler på, hvad der er og ikke er grundlæggende public service. Så vil den være lukket. 

»Så jeg kommer ikke til at give et klart svar på det,« sagde hun.

Mogens Jensen forsøgte flere gange at få kulturministeren til at nævne konkrete eksempler. Hun afviste hver gang – og på den måde blev diskussionen mere og mere ukonkret og uklar i løbet af det halvanden time lange samråd.

Medlem af kulturudvalget for Enhedslisten Christian Juhl, lilla skjorte og fleecetrøje, delte sin generelle bekymring for et privat mediemarked med »propagandasendere«, mens formand for kulturudvalget Orla Hav (S) gerne ville vide, om Matador og Olsen Banden efter ministerens opfattelse er public service, og tilføjede, at han desuden var godt træt af at skulle betale for at se fodboldkampe på en af betalingskanalerne, fordi hverken Danmarks Radio eller TV 2 har rettighederne til at sende.

Venstres kultur- og medieordfører sad og kiggede ned på skærmen på sin telefon det meste af samrådet, mens journalisterne fra Danmarks Radio og TV 2, som havde taget opstilling med lamper og kameraer, mest var interesserede i at høre ministerens holdning til sagen om en korrespondent i Danmarks Radio, som har fået sin kones hest fragtet til USA på DR’s regning.

Hvad mener kulturministeren om en DR-betalt hestetransport til en pris på 70.000 kroner? Hvis den skal transporteres hjem for det samme beløb, er det så ifølge ministeren rimeligt at lade Danmarks Radio betale? Og er det ifølge ministeren anderledes end at få fragtet en hjørnesofa?

Noget at spille op ad

Så fik Enhedslistens Christian Juhl ordet.

»Vi er nødt til at begynde og spille ud og sige vores mening om tingene, og ministeren i særdeleshed, hvis hun vil have en debat om det her,« sagde han.

Hvis der bliver spurgt til det konkrete indhold i Danmarks Radio, svarer ministeren ifølge Christian Juhl, at hun ikke vil blande sig i redaktionelle beslutninger. Hvis der bliver spurgt til konkrete eksempler på public service, svarer ministeren ifølge Christian Juhl, at hun ikke vil lukke diskussionen.

»Derfor vil jeg gerne fastholde,« sagde han. »Kunne vi ikke i dag starte med at debattere indholdet? Giv nogle bud på noget indhold. Så vi er nogle, der kan spille op ad den.«

Mogens Jensen sagde mod afslutningen på samrådet, at han »simpelthen ikke kan forstå«, at ministeren ikke kan svare konkret på spørgsmålet.

»Når ministeren selv siger, at man vil have mere grundlæggende public service, at vi så simpelthen ikke kan få et eksempel på, hvad det er. Når det nu er skrevet ind. Men jeg er glad for, at ministeren på den anden side har den brede tilgang til det, fordi så kan vi forhåbentlig få lavet en bred løsning for os alle sammen.«

Mette Bock afviste.

»Men jeg vil godt lige citere fra regeringsgrundlaget bare for at få ryddet nogle misforståelser af vejen, for man kunne godt få det indtryk, når man hører spørgerne, at det her handler om et enten-eller.«

Fra sin blå mappe tog hun et papir frem med teksten fra regeringsgrundlaget. Hun begyndte at læse op:

»DR varetager opgaver, som er en kulturbærende del af det danske samfund. Men der er behov for i højere grad at målrette DR’s produktion til mere grundlæggende public service for at fokusere stærkere på produkter, der ikke udbydes af kommercielle udbydere samt for at reducere antallet af kanaler.«

Hun lagde tryk på ’i højere grad’ og ’fokusere stærkere’.

»Der står ikke et enten-eller,« sagde hun.

»Det vil jeg selvfølgelig holde fast i også under de her forhandlinger, og det går jeg også ud fra, at I andre vil. Jeg siger det bare, fordi vi ellers hurtigt kan komme ind i en diskussion om, at det er et enten-eller. Det er det altså ikke.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke hvorfor licensen skal være mindre, når ikke regeringen mv. vil sige hvad der så skal laves mindre af?
Ligeledes mener regeringen, at licensen skal være lavere så folk får penge til at betale private udbydere for film, sport osv. Mon en sådan ordning vil blive billigere og bedre for de almindelige licensbrugere?

Kan ikke lade være at nævne den store ståhej, da DR måtte nedlægge Underholdningsorkestert pga. nedskærings krav fra politikerne.

Hvorfor ikke styrke DR så de bedre kan lave udsendelser med dansk tale osv, osv,...... Betyder nedskæringskravene, at politikerne IKKE mener noget med al deres snak om "de danske værdier" ???

Politikerne er vel ikke selv rigtig klar over de "danske værdier" - jeg finder at det er gode ting, der bliver nedlagt og omgjort til simple udgaver.
Jeg synes, at det i orden at betale mere for det, man gerne vil se, når det allerede sendte er så elendigt. På den måde er der mening i tingene...

Flemming S. Andersen

DR skal ikke skæres ned, men styrkes.
Pengene skal så bruges til ordentlige og oplysende udsendelser og ikke til hestetransport eller båndsløjfer.

Steffen Gliese

Public service er folks adgang til de værdier, der trives i samfundet, især i de samfundsbærende institutioner for kultur, videnskab, kunst og politik.

Søren Cramer Nielsen

Public service er alt det som ikke kan reduceres til økonomisk forretning eller økonomisk formel. Public service første opgave er at garantere sammenhængskraft og værdi for danskerne. Det er f.eks. kultur, musik, oplysning (uafhængigt af det kommercielle). Public service samler befolkningen under et og skal bestræbe sig på at leve op til krav om upartiskhed, kritisk journalistisk og relevans. Det skal kontrolleres ved skrappe krav til dækningen, den økonomiske ramme og definitorisk afgrænses fra kommercielle medier.

Jeg tænker umiddelbart det ville være fornuftigt at definere public service ud fra hvad det ikke er, og hvad det er. Derefter kan vi tale om hvad public service "bør være". Uanset hvad ser jeg det som et demokratisk anliggende, som befolkningen burde høres om. Fordi det handler om hele danmarks befolkning og ikke kun Christiansborg.

Begrebet "public service" er ikke fuldstændig klart defineret - men uanset det, er der vel ingen tvivl om, at en række af DRs programmer ligge ganske langt fra at kunne omfattes af begrebet public service. Faktisk gør DR selv ikek noigen hemmelighed ud af, at en del af programmerne ikke adskiller sig væsentligt fra det, det kommercielle indholdsproducenter leverer.Og spørgsmålet er så, hvorfor vi alle skal tvinges til at betale for noget, som ikke er public service.

Licens er jo ikke noget, vi giver til hinanden (som DR tåbeligt påstår). Licens er derimod noget, vi tvinges til at betale til DR.

Jeg har ikke noget mod at betale for "indhold" (abonnerer på tre aviser og 25-30 TV-kanaler oveni de tvungne fra DR). Men jeg har efterhånden meget svært ved at forstå, hvorfor vi skal tvinges til at betale til DR.

En ikke ubetydelig del af DRs programmer er "pengene værd" - efter min mening, men ikke meget er af en så ubestridelig objektiv kvalitet, at man kan forsvare at tvinge borgerne til at betale for det.

Liliane Murray

Public service is the mission to "inform, educate and entertain". And removed from commercial interests.

@Liliane Murray, mener du, at der er en ubestrideligt knivskarp definition, som gør det enkelt at afgøre, hvilke programmer, der er public service?

TV avisen, engelsk ligafodbold, tour de France, X-factor, Matador, James Bond film, Kontant, Disney show..?

Med den definition er Dagbladet Information vel egtl også public service?

"Definitionen" stiller ikke noget krav om objektivitet, alsidighed, uafhængighed (af andet end økonomiske interesser).

Øh, hvor langt synes du selv, at det bragte os?

@Liliane Murray, og mener du, at produktion og distribution af alt, der falder ind under din definition på public service skal finansieres ufrivilligt? Altså at vi alle skal tvinges til at betale for det, i stedet for at få mulighed for selv at vælge?

Liliane Murray

Jeg har blot skrevet den grundlæggende definition af terminologien 'Public Service' som det defineres i de fleste ordbøger.

Nej der findes ikke nogen enkelt definition, på hvornår et program er public service og hvornår det ikke er, derfor er ovenstående definition også så bred at næsten alt kan puttes ind under den.

Om vi ufrivilligt skal betale til Public Service, det er så en anden debat, jeg mener, at enten har vi valget om udbud af public service radio/tv som vi betaler for igennem vores medielicens, eller hvis vi ikke vil betale for det, så har vi kommercielle reklamefinansierede kanaler, som der dog også skal betales for, udover at man overdænges med reklamer. Det vil sige vi kan lukke og slukke for DR.

Det er ikke længere TV-licens vi betaler, medielicens, og det indbefatter også internettet, så selv om vi lukkede DR og ikke længere skulle betale til det, så ville det nok ikke gøre den store forskel i licensen, det skal politikerne nok sørge for.

En public service kanal, der ikke financieres af licenspenge, giver ingen mening hvis ikke alle deltager og betaler licens. Hvis kun brugerne af kanalen skal betale til den, så er det ikke længere en public service kanal, så er den blevet kommerciel.

Så kan man jo debatere om vi kun skal have kommercielle kanaler i Danmark, men så ville der ikke være meget dansk TV tilbage. For hverken Big Brother eller X-faktor, og det gælder også mange andre kategorier af fjernsynsprogrammer, er noget typisk dansk.

Men det er synd at DR forsøger at konkurrere med kommercielle kanaler, det behøver de ikke, hvis de holder sig indenfor deres budgetter, så er DR jo ikke noget der skal give overskud, og det er den store forskel. Men lur mig om ikke politikerne også vil til at privatisere DR inden længe.

Liliane Murray

Nej Information er ikke 'public service' i den sammenhæng, for Information er ikke licensfinancieret, og kun gennem licenspenge kan man financiere en public service kanal.

Så debatten burde rettelig handle om, om vi vil have en public service kanal eller ej, om DR skal lukkes ned, hvis ikke alle er enige i at betale licenspenge, for uden dem, ingen public servicekanal.

Om DR så gør det godt nok, det er en debat som man nok aldrig bliver færdig med.

Steffen Gliese

Problemet er vel, at monopolbruddet førte til en forkert analyse, som så mange andre steder: man kørte videre med den grundlæggende definition, efter hvilken man skal give til alle, hvad ellers kun de få har adgang til. Da de private medier er betalingskanaler, kan det give mening, at man på buffeten også har det, som de sender, i andre, afkommercialiserede udgaver. Desværre viser det sig, at kommercielt tænkte programmer ikke fuldt ud lader sig afkommercialisere, fordi der i deres grundlag er indbygget en kommerciel logik, f.eks. en mere eksistentiel konkurrenceparameter.
DR skulle aldrig være gået med på den galej, men først og fremmest have holdt fast i det, der er kernen i samfundet, og have udbredt det. Så havde vi kunnet løfte befolkningen fortsat og undgået den misinformation og opløsning, der breder sig.

Liliane Murray

Nej Information er ikke 'public service' i den sammenhæng, for Information er ikke licensfinancieret, og kun gennem licenspenge kan man financiere en public service kanal.

Så debatten burde rettelig handle om, om vi vil have en public service kanal eller ej, om DR skal lukkes ned, hvis ikke alle er enige i at betale licenspenge, for uden dem, ingen public servicekanal.

Om DR så gør det godt nok, det er en debat som man nok aldrig bliver færdig med.

Liliane Murray

Godt sagt Steffen Gliese:

Beklager dobbelkommentaren.

Steffen Gliese

For mig er der sket det med DR, at det, der kunne være plads til, når institutionens opdrag var indfriet, nu fylder alt, så den smule ægte public service, der er tilbage, for let drukner.

@Liliane Murray, din definition på public service siger ikke noget om finansieringen!

Antagelsen er, at det, man definerer som public service, nødvendigvis må finansieres tvangsmæssigt - fordi ingen ellers ville producere og distribuere det.

Information er, som jeg opfatter den, produktion og distribution af informationer, uddannelse og underholdning, som ikke er drevet af kommerciel (økonomisk) interesse - hvilket overensstemmer med din definition på public service, og dermed efter den logik burde være kvalificeret til at blive finansieret via midler, som befolkningen betaler tvangsmæssigt. Det ville der næppe være stor enighed om, og derved illustreres det ganske tydeligt, at din definition på public service er uanvendelig!

I øvrigt har licens ikke andet med internettet at gøre, end at også alle med en internet-forbindelse skal betale den. Der er ingen licensmidler, der havner til betaling af internettet i bredeste forstand.

Politikernes ræsonnement er, at vi kan forsvare at finansiere DR via tvang (i modsætning til frivillige abonnementer), fordi vi pålægger DR at underlægge sig en public service forpligtelse. Denne omfatter produktion og distribution af programmer, som er omfattet af offentlig interesse og som er produceret under hensyntagen til objektivitet, kvalitet, uafhængighed af kommercielle, religiøse og politiske interesser og har en vis alsidighed. Antagelsen er, at den slags programmer ikke ville blive produceret, såfremt de skulle finansieres via frivillige abonnementer (eller reklamer, for den sags skyld). Men problemstillingen er den, at i realitetens verden er det en forsvindende del af DR's udsendelser, som er omfattet af public service forpligtelsen, og som ikke kunne eller ville blive produceret på et kommercielt grundlag. Og dermed forsvinder licensens legitimitet!

Jeg synes, at reklameblokke er irriterende (ligesom avisreklamer er det), men indtægterne fra reklame går jo i seernes lomme, ikke i tv-stationens eller avisens. For hvis ikke der var reklamer, ville seerne/læserne skulle betale hele prisen for produktion og distribution.

Det helt afgørende er, at dem, der køber reklameren ikke har noget indflydelse på der redaktionelle indhold, og det krav opfylder alle danske aviser og tv-stationerne (når det drejer sig om information/uddannelse og ikke bare underholdning).

Liliane Murray

@ Jens Winther,

Jeg har svært ved at blive ved med at følge din tankegang, og din seneste kommentar virker rodet, så det er svært at forstå, hvor det er du vil hen, med det hele.

Men måske er vi ikke så uenige endda, for har man ikke public service station, som ikke lever op til formålet, hvad skal vi så med den. Men hellere end at smide den ud, så jeg, at man fik den tilbage på sporet.

@Liliane, spørgsmålet er, om ikke DRs tid som tvangsfinansieret TV-kanal burde afsluttes.

Der er helt givet et stort behov for at sprede kvalitetsinformation. Men det behov blev dækket bedre på andre måder end via et tvangsfinansieret DR, som alligevel bruger størstedelen af pengene til alt muligt andet end kvalitetsinformation. Man kunne fx gøre det lovpligtigt for alle danskere over 14 år at holde mindst en avis (altså en "rigtig" betalingsavis - og ind ad døren hver dag). Man skulle selv bestemme hvilken. Det ville gøre mere for folkeoplysningen end samtlige DRs mere eller mindre public service betonede udsendelser.

Liliane Murray

@ Jens Winther,

"@Liliane, spørgsmålet er, om ikke DRs tid som tvangsfinansieret TV-kanal burde afsluttes."

Er det ikke det jeg lige har skrevet? Personligt synes jeg ikke om en ide med at lukke DR, men debateres skal det da, men jeg synes, at DR skal tilbage til det det var, inden alle de kommercielle kanaler (inkl. TV2), fik tilladelser til at sende TV i Danmark. Og, jeg synes, at vi fortsat skal betale licens, din model med tvungen avis, tvivler jeg meget på ville blive en succes, og den indeholder jo også tvang, tvangen til at holde og betale for en avis, som de færreste nok ville læse, medmindre du gav samtlige borgere en 'sveder' på en time dagligt med tvangslæsning, af selvvalgte avis, ja, så skal det nok gå ned ad bakke med oplysning og information, og det på alle fronter.

Selvom DR måske ikke er det, så burde DR være politisk neutral, det er der vist ikke mange aviser der er, må sige jeg kan slet ikke følge din tankegang, og argumenterne har du vist været langt henne og hente.

Det synes mest som om din mission er at slippe for at skulle betale noget til fællesskabet, bare fordi du ikke gider DR, det er jo nærmest en nyliberal ideologi, du lægger for dagen, hvad med om du kæmpede lige så ihærdigt for et bedre DR, som du gør for afskaffelsen af DR? Som stadig er rigtig mange danskeres hovedkanal.

Har du prøvet at lave nogle foreskrivninger og konsekvensberegninger (sociale, kulturelle og samfundsmæssige), at se på dine forslag fra flere vinkler.Det du skriver er noget som jeg, ville have forventet, at høre fra en 18-22 årig, der er kommet i egen bolig og nu helst vil have omkostningerne ned, så der kan blive til et par ekstra drinks på natklubben, en gang om måneden.

@Liliane, det forekommer mig mest at være dig, der ikke kan bestemme dig til, hvad du mener om DR.

Jeg har ikke noget i mod DR som sådan - de er i store træk hverken bedre eller dårligere end fx TV2. Det, jeg grundlæggende er i mod, er, at vi reelt har en skattefinansieret (jo, licens er en skat!) TV-station, som styres af politikere, og som ikke væsentligt adskiller sig fra kommercielle kanaler - hverken i henseende til indhold, kvalitet eller uafhængighed. En kanal, som politikerne blander sig i på detalje-niveau på trods af, at de selv har sat bestyrelsen ind (som i øvrigt også i et vist omfang består af politikere). En bestyrelse, som faktisk ikke forekommer at tilføre virksomheden ret meget positivt.

DRs journalister er ikke mere eller mindre neutrale eller objektive end Berlingske/Politiken/JP/Informations journalister. Og meget af den information, der bringes, er af langt ringere kvalitet og mindre analyserende end de pågældende avisers. Aviserne er langt bedre til at uddanne deres læsere og til at bringe baggrundsinformation, som sætter læserne i stand til selv at danne sin mening.

Nej, selvfølgelig har idéen om tvungen avislæsning ingen gang på jord. Og folk burde jo også være kloge og interesserede nok til selv at tegne et abonnement - hvilket mange desværre dog ikke er!

Min modstand mod at betale licens - hvis det opfattes sådan, har absolut intet at gøre med uvilje over at betale til fællesskabet. Og i øvrigt er licens ikke noget, man betaler til fællesskabet (uanset at det reelt er en skat). For pengene går til DR - ubeskåret. Og DR er ikke "fællesskabet" - der er bare en TV-station som alle andre.

Hvis DR blev en kommerciel aktør (og dermed uafhængig af politikere og politiske interesser!), hvor man skulle betale abonnement - hvilket kunne være meget fornuftigt, så kunne det jo være, at jeg tegnede et abonnement (som supplement til mine tre avisabonnementer + betalingskanaler osv). Men så var det i det mindste mit eget valg.

Hvordan er det lige, at du mener, jeg skulle kunne kæmpe for et "bedre DR"? Den bedste måde at få indflydelse på, det er, når man kan stemme med fødderne - kan gå ud af butikken uden at købe noget, og gå ind i en anden. Jeg kan godt slukke for DR, og se noget andet. Men DR har jo ret til mine penge alligevel - så den protest er jo noget tandløs, ikke?

Liliane Murray

@ John Winther,

Jeg forstår desværre udemærket hvor du vil hen, jeg er bare overhovedet ikke enig. Og hvis du ikke betaler somlicens, så vil du komme til at betale over skatterne, hvis alle tænkte som du, ville vi ikke have en public service kanal overhovedet, og det ville være en stor fejl og skam.

Brug dog din energi og indignation til at kæmpe for et bedre DR, men det vil du jo ikke, derfor kan jeg kun udlede, at du helst bare ville være fri for at betale.

Du tror da vel ikke for alvor på at kommercielle TV stationer er uafhængige, for så er du vist meget naiv.

Jeg ser ikke selv DR, men jeg betaler med glæde mine licenspenge, men lad os dog sælge DR til Lars Seier Christensen, så skal du se uafhængighed!

@Liliane, det lyder som du tror, at DR er uafhængig.... Det er ingenlunde tilfældet! Bestyrelsen udpeges politisk - også de af dem, der ikke er politikere (bortset fra de medarbejdervalgte). Det er politikere, der fastlægger DRs budget - så der består et direkte afhængighedsforhold. DR er udsat for en politisk detailstyring af helt latterligt omfang. Tror du det er udtryk for rationalitet og et ønske fra DR, at der nu skal flyttes medarbejdere og funktioner rundt i landet? Tror du, at vi får bedre TV af det? Tror du, at der bliver mere public service for pengene?

Politikerne i og udenfor DRs bestyrelse bruger masser af tid på at styre og påvirke det journalistiske indhold i DRs udsendelser. I andre medier (i hvert fald en hel del aviser) gør man en dyd ud af at adskille den økonomiske ledelse og det journalistiske ansvar.

Det bedste politikerne kunne gøre for DR og seerne var helt sikkert at privatisere foretagendet.

Men du har sikkert ret i én ting: hvis det blev overladt til politikere at privatisere DR, så ville de sikkert gøre det lige så komplet tåbeligt og naivt, som da Corydon solgte DONG til et Goldman Sachs selskab lokaliseret i skattely.

Liliane Murray

@Jens Winther,

Jeg vil sørme da hellere at det er politikerne, end erhvervslivet der udpeger bestyrelsen, så er der da i det mindste en lille chance for at der er en smule etik med i billedet.

Hvis jeg nu skulle køre din tilsyneladende filosofi ud i yderstilling, så kunne jeg spørge, hvorfor skal jeg, der ingen børn har, være med til at betale for børnehaver og vuggestuer, hvorfor skal jeg være med at til at betale for skoler, gymnasier, universiteter, inklusiv privatskoler, hvorfor skal jeg være med til at betale til så mange ting som jeg aldrig bruger?

Hvis du privatisere DR, så er det ikke længere en public service kanal, og så bliver det kommercielle interesser der kommer til at præge al TV og Radio i Danmark. Din ideologi synes at være et neoliberalt (egocentrisk) forsikringssamfund.

Det løber mig koldt ned ad ryggen.

@Liliane, efter min erfaring er der ikke belæg for at mene, at politikere generelt lægger større vægt på etik end erhvervslivet.

At argumentere ud i et ekstrem giver ikke nogen mening. Jeg har jo netop lagt vægt på, at vi er et fællesskabssamfund. Der er ikke i det, jeg har skrevet, noget der antyder, at jeg skulle gå ind for et "neoliberalt egocentrisk forsikringssamfund" - tværtimod! Dine bemærkninger er helt i skoven.

At påstå, at vores samfundsmodel styrter i grus, hvis der ikke længere er en statskontrolleret, politisk styret og tvangsfinansieret TV-kanal, er totalt latterligt! Programmer som TVavisen og X-faktor har næppe nogen målelig betydning for det danske samfunds sammenhængskraft.

Vi overlever jo fx ganske fint uden statskontrollerede aviser.

Liliane Murray

@Jens,

Hvem har sagt at det skal være statskontrolleret, og beklager men din holdning til at dele fællesskabets udgifter, kan jeg kun se som neoliberal.

Nu tolker du lige lovlig meget. Hvor har jeg skrevet at samfundet vil styrte i grus? Men jo begynder vi at fjerne fundamentet som vores demokrati bygger på, så styrter det i grus, før eller siden.

Så inden du begynder at kalde mig latterlig, hvad så med om du lærte at læse hvad der står skrevet, og ikke hvad du gerne ser. Vi har haft rigeligt med privatiseringer, og de burde alle rulles tilbage, så hurtigt som muligt. For intet er blevet bedre af privatiseringer, kun nogle få private individers formuer er blevet større.

Dine kommentarer bliver mere og mere selvmodsigende, jeg er for fællesskabet, men jeg vil ikke være med til at betale til det, og jo, DR er en del af det der er grundlaget for vores fællesskab.

Meld dig dog ind i en forening eller andet der kæmper for en privatisering, eller start en, hvis det er dig så meget imod at bidrage til at gamle ensomme fru Jensen på 84, kan få lov til at se den TV kanal hun har set det meste af sit liv og som hun forstår, jeg er sikker på hun vil takke dig, for at være med til at kommercialisere den eneste 'public service' station vi har.

En station som du kan få indflydelse på hvis du ellers ville, det kan du godt glemme med alle andre stationer.

Og nu orker jeg ikke at tærske langhalm på den længere, lad os være enige om at være uenige.

Hav en god weekend, i din egen geocentriske lille verden.