Læsetid: 9 min.

Ode til mit dobbelte Århus

Århus er lille-København og store-Randers, akademikere og ’de hvi’e’, verdensmusik og snaps fra ’kjolleren’. Og jeg ved, at det nok er en romantisk løgn fostret af nostalgien hos en frivilligt eksileret, men jeg bilder mig ind, at der netop i Århus er kortere mellem alle de ting – at der trods dobbeltheden er flere, som har del i den samme by
Århus er lille-København og store-Randers, akademikere og ’de hvi’e’, verdensmusik og snaps fra ’kjolleren’. Og jeg ved, at det nok er en romantisk løgn fostret af nostalgien hos en frivilligt eksileret, men jeg bilder mig ind, at der netop i Århus er kortere mellem alle de ting – at der trods dobbeltheden er flere, som har del i den samme by

Mia Mottelson

20. januar 2017

Der er en melankoli forbundet med Århus for mig. Det er den frivilligt eksileredes vemod over at have forladt sin fødeby og være ude af kontakt med alt det, Århus er nu for alle de nye århusianere.

Dem, der ikke kan huske Æsken, dem der ved, at Dokk1 udtales Dokken og ikke Dokk-ét og færdes hjemmevant på Godsbanen. Nye århusianere, som har deres egen subtile, men soleklare sanselige viden om, hvad Århus er for dem, men må lide det tab ikke at vide, at Birgitte Laugesen – der senere blev en af byens bedste jazzsangerinder – i 1989 på Klostergades fritidshjem bare hed Birgitte og gav pædagogkrammere, så ens hoved blev begravet i den højpinke angorasweater, som er duften af Århus for mig.

Jeg er faretruende tæt på i en alt for tidlig alder at blive patetisk barndomsdyrkende. Rifbjergs efterkrigstid med skrabede knæ og lumre kig gennem plankeværker på Amager er mit søvnige, farverige 80’er-Århus.

Men min nostalgi holder mig på afstand af byen, som den er, og det skammer jeg mig over, selv om jeg ved, at Århus for længst er kommet sig over mig. Ellers ville den aldrig have skiftet sit Å ud med to A’er.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Kjeldgaard

Der er ikke længere udsigt til havnen fra toppen af Sjællandsgade, for de har bygget en mur af højhuse på havnen. Kiosken på hjørnet af Tunøgade er lukket.

Anders Sørensen

Jeg forbinder egentlig mest lugten af Ceres-bryggeriet med Aarhus, eller omvendt (nej, jeg gider ikke være nostalgisk og stave det Århus som et fjols).

Dengang jeg boede i Aarhus, var jeg helt lille. Og jeg boede ikke som sådan i Aarhus, jeg boede nogle kilometer udenfor. Og så var der den der legeplads ved Den Gamle By -i forlængelse af både den og Botanisk Have - som var LEGEPLADSEN. Og der stank af Ceres-bryggeriet, som lå lige på den anden side af silkeborgvejen, og det duftede virkelig dårligt, når man rutschede eller gyngede eller soppede i bassinet, som laa på legepladsen i Århus dengang.

Og der var også et ishus/kiosk. På legepladsens øverste etage. Det var et meget højtideligt, pænt bygget og rundt af slagsen (som du ved). Det ligger der næsten stadig.

Og når man havde leget færdig efter at have erobret gyngerne på nederste etage af legepladsen ved Botanisk Have og Den Gamle By - ja, der var tre etager i alt - så fik man is. Og de lugtede af Ceres-bryggeriet. Og min barndom lugter af Ceres-bryggeriet. Og ænderne i Den Gamle By, som vi fodrede med brød, hele familien, før vi tog videre og af og til døde.