Læsetid: 4 min.

Hvad med retten til ikke at være smuk?

Skønhedens dybtliggende kulturelle dominans afslører sig i vores forsøg på at undslippe smerten ved ikke at leve op til den. Måske trænger vores hylstre til lidt mindre bevidsthed i det hele taget. Men skal vi være smukke for at kunne elske os selv?
Den gennembotoxede, hyperfitte næsten 60-årig Madonna er et levende symbol på, at det er lettere sagt end gjort at lade krop være krop og elske den uanset hvad.

Den gennembotoxede, hyperfitte næsten 60-årig Madonna er et levende symbol på, at det er lettere sagt end gjort at lade krop være krop og elske den uanset hvad.

Planet Photos

6. januar 2017

»Jeg tager mine billeder for at vise unge kvinder, at de er smukkere, end de går og tror. Jeg viser kvinden, at hun er smuk, og på den måde kan jeg hjælpe hende med at acceptere sig selv.«

Sådan sagde Mathilde Grafström, kunstneren bag det omdiskuterede fotoprojekt Female Beauty, til Tv 2 i forbindelse med, at hendes kunstbilleder af nøgne kvinder blev udstillet på Kongens Nytorv i juli måned.

I modsætning til de perfekte bryster, der har lov til at køre rundt på Københavns busser i en reklame for plasticoperationer på privathospitalet Nygart, blev Grafströms billeder af almindelige kvinder kendt blufærdighedskrænkende af Københavns Politi, og hun var tvunget til at bortcensurere kønsdelene.

Mathilde Grafströms velmenende projekt er motiveret af en kropspositiv tankegang, der har alle gode intentioner om at frigøre kvindekroppen. Alligevel viser Grafströms udtalelser om selvaccept og skønhed, hvor uoverstigelig en kulturel faktor skønheden er. Kan vejen til selvaccept virkelig kun gå via skønhed?

Den kropspositive bølge

Kropspositivitet er en paraplybetegnelse for en lang række forskellige kampe for et samfund, der ikke diskriminerer kroppe på baggrund af størrelse, funktion, kønsidentitet eller etnicitet eller på andre måder bestemmer, hvad den ’rigtige’ eller ’normale’ krop er.

Den kropspositive bevægelse har sit udspring i den amerikanske fat pride-bølge i 1990’erne med slagord som ’big is beautiful’. I dag dækker kropspositivismen både konkrete politiske kampe for ligebehandling af handicappede eller transkønnede, som kan opleve, at deres kroppe misforstås eller reduceres i omverdenens øjne, og en mere bred og generel modreaktion på det selvhad og den kropslige utilstrækkelighedsfølelse, som den skønhedsdyrkende og ikke mindst skønhedssælgende kultur avler.

Det sociale medie Tumblr er et af de steder, hvor kropspositivismen i alle dens former dyrkes med billeder af bikinikroppe i alle former og farver, strækmærker, ubehandlet hår og deller som modsvar til perfektionismens dominans på de sociale medier, hvor veltrænede, unge, smukke kvinder har været normen.

»Sådan får du en bikinikrop: Du tager en bikini på din krop,« lyder f.eks. et af de kropspositive slagord, som byder damebladenes evindelige slankekrav trods.

Du er ikke din krop, du har en krop, er budskabet, og din krop er god nok, som den er. Vigtigt.

Skal alle være smukke?

Alligevel er der noget paradoksalt på spil i visse (ofte kommercielle) variationer af kropspositivismen, som på demokratisk vis har som mål at inkludere alle kroppe i skønheden med udsagn som »alle kroppe er smukke« og »big is beautiful«. Eller ’grey is gorgeous’ som det f.eks. hedder i kosmetiksmærket Doves ’real beauty’-kampagne.

Skønheden som både livspræmis og livsmål er dybt indgroet i vores fælles kultur, og det paradoksale er, at vi forsøger at bekæmpe skønhedskravene på skønhedens præmisser. Skønhedens dybtliggende kulturelle dominans afslører sig i vores forsøg på at undslippe smerten ved ikke at leve op til den.

Hvorfor er skønhed det kriterium, der selv i den identitetspolitiske kamp mod skønhedstyranniet, bestemmer, om vi er værdige til vores egen kærlighed? Skal vi være smukke for at kunne elske os selv?

Det ’positive’ skønhedsfokus er alle steder. Særligt for kvinder. Det er der, når vi i højere grad kalder vores piger end vores drenge smukke og ’belønner’ deres udseende med positiv opmærksomhed. Og det er der også, når vi fortæller os selv, vores medsøstre og teenagedøtre, at vi er smukke, som vi er. Ikke at være smuk er ikke en mulighed.

Madonnas paradoks

Vi kan forsøge at udvide definitionen af skønhed, til den dækker alle mennesker eller ændre os selv, så vi bedre passer ind i de stadigt snævre rammer. I begge tilfælde er der et element af kollektiv masochisme i vores stræben efter at forblive eller blive optaget i de skønnes rækker.

Den gennembotoxede, hyperfitte næsten 60-årig Madonna er et levende symbol på, at det er lettere sagt end gjort at lade krop være krop og elske den uanset hvad.

I forbindelse med et Billboard-arrangement for kvinder i musikken, hvor hun modtog prisen for Årets Kvinde, holdt Madonna en ’takketale’, hvor hun revsede musikindustriens dobbeltmoral og kvindehad.

»Du har lov til at være køn og nuttet og sexet. Men virk ikke alt for klog,« sagde hun og gav dette dystre råd: »Lad være med at blive gammel. For at ældes er en synd. Du vil blive kritiseret og gjort til skurk, og du vil helt sikkert ikke blive spillet i radioen.«

Madonna kan hade det kvindehad, der ikke lader kvinder blive gamle i showbiz, men hun undslipper det ikke af den grund. Med sine yderligtgående foryngende tiltag har hun endda aktivt medvirket til opretholdelsen af det skønhedsregime, hvis ubønhørlighed nu for alvor konfronterer hende.

Skønhed er så indiskutabel en rettesnor, at kropspositivitet ofte kommer til at bekræfte skønhedens kulturelle overherredømme. Vi kan simpelthen ikke tænke skønheden ud af billedet, og særligt har vi svært, hvis ikke umuligt, ved ikke at se på, rangere, bedømme og vurdere kvinder ud fra skønhedskriteriet.

Som den selverklærede grimme stand up-komiker Angela Barnes skriver i en klumme i The Guardian:

»Det gør mennesker meget ilde til mode, hvis du beskriver dig selv som værende ’grim’. De sociale skikke dikterer nærmest, at man må reagere nærmest pavlovsk med et ’neeej, du er smuk’.«

Måske er det progressive projekt ikke at få alle proppet ind i kategorien ’smuk’ og have fokus på ’positiv’ kropsbevidsthed, hvis ordet positiv udelukkende defineres æstetisk. Måske trænger vores hylstre til lidt mindre bevidsthed i det hele taget.

Alle har ikke nødvendigvis ret til et fedt køkken, som det hed i en reklame fra før finanskrisen, eller et smukt ydre. Måske er retten til ikke at være smuk vigtigere. Eller endnu vigtigere: retten til slet ikke at blive vurderet på de præmisser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Balling

Grunden til at de fleste mennesker halser afsted i forsøg på at være "smukke" er at de dybest set er kodet til det af evolutionen. Når en påfuglehan render rundt med den der hale, er det jo ikke fordi den gør det nemmere at slippe væk fra et rovdyr som vil æde ham. Men når han slår viften ud, bliver alle hunnerne helt bløde i knæene.

Der er lavet en del videnskabelige undersøgelser som bekræfter dette også gælder for Homo Sapiens. Når hannerne vælger mage, går de et langt stykke af vejen efter fertile kvinder. Mænd ved det ikke, men prøver man at holde deres skønhedsideal op mod fertilitet rammer de utroligt præcist.

Tilsvarende kan kvinder både se og frem for alt lugte sig frem til sunde raske gener. Især hvis manden ikke har druknet han naturlige lugt i AXE og Old Spice.

Jeg er ved at være halvgrim, halvgammel og er ikke særligt rig, så jeg kan ikke score de mest fertile kvinder længere. Sådan er det bare, og det er selvfølgeligt ærgerligt, men lad mig gentage: Sådan er det bare. Sådan er det for os allesammen, og det bliver mere og mere tydeligt med alderen. Det er bla. også derfor kvindelige skuespillere for sværere og sværere ved at finde jobs, jo ældre de bliver, på trods af at de fagligt er på toppen af deres karriere. Virkelighed er noget barskt noget.

steen nielsen

Her er et oplagt emne man på Information kunne bruge til at bore i! Der findes mindst en phd. afhandling, jeg har kendskab til, der beskæftiger sig med emnet! Skønhed som psykologisk magtfaktor! Hvor meget skønhed betyder i snart sagt alle sammenhænge, noget tyder også på, at begrebet også, er med til at fastholde en ulighed mellem kønnene!

Morten Balling

@Steen

Hvis ikke der var den "ulighed", ville vi være nødt til at gå over til en eller anden form for ukønnet formering for ikke at uddø som art. Det skal nok lykkes for kvinderne en dag (de slamberter arbejder på det ;)

Lige løn, lige vilkår, lige rettigheder OG pligter. Helt klart, men derfra og så til ikke at ville acceptere nogen som helst forskel på kønnene er absurd og virkelighedsfornægtende.

Artiklen beskæftiger sig vel primært med den umiddelbart iagttagelige skønhed. Men for mange herrens år siden da jeg var en lille dreng fik jeg altid (p.gr.a. min ydre grimhed) at vide, at skønhed kommer indefra.

Som alt andet fra den gang endnu en løgnehistorie, forstår man.