Hvor mange procent af unge mænd er ’fuckboys’?
Det spørgsmål stiller det amerikanske magasin Vanity Fair en række amerikanske kvinder i en stor artikel om Tinder-generationens datingkultur.
100 procent, svarer en 20-årig kvinde, Meredith, tørt, mens hendes veninde Ashley modererer svaret lidt. Omkring 90 procent, siger hun, men tilføjer samtidig, at hun stadig har til gode at møde en repræsentant for de 10 procent, der ikke er fuckboys.
Ordet fuckboy har eksisteret i adskillige år, men ifølge artiklen i Vanity Fair har det inden for de seneste to-tre år haget sig fast som et centralt begreb for millenials, hvor især unge kvinder bruger det til at beskrive og afskrive de drenge, de hooker op med.
Vanity Fair beskriver en fuckboy som en fyr, der går i seng med kvinder uden at have nogen intention om at indgå i et forhold med dem. Han er en womanizer – og en afstumpet eller følelseskold en af slagsen, vel at mærke (i artiklen bruger de ordet callous).
En del websites, herunder også nordiske, advarer ligefrem piger imod fuckboys.
Er føkkboy’en en mandlig form for slutshaming?
For begrebet har også fundet vej til skandinavisk popkultur. I den anmelderroste og populære norske dramaserie SKAM bruger 1.g-pigerne begrebet føkkboys om blandt andet den gruppe drenge fra 3.g, som på ganske ucharmerende vis kalder sig The Penetrators, der rigtigt nok opfører sig ret røvet, når de uddeler sweatshirts til de piger, de har været i seng med, hvor den pågældende Penetrator-guts navn er markeret med rødt. Sådan at man tydeligt kan se i skolegården, hvilke piger de hver især har ’nedlagt’. De er stemplet.
Noora – hovedpersonen i anden sæson af SKAM – er feminist, og hun er fornuftigt nok kritisk over for denne adfærd. Fra sit feministiske ståsted påpeger hun blandt andet, hvordan den reducerer pigerne til trofæer. Ligesom hun i en anden situation griber ind, når Vilde kalder Eva for en slut. Ifølge Noora kommer vi nemlig aldrig ud af de sociale normer, der begrænser kvinders seksuelle aktivitet, når kvinder går rundt og kalder hinanden for sluts.
Men Nooras feminisme kommer gevaldigt på prøve, da alfahannen i Penetrator-gruppen, William, begynder at lægge an på hende. For William er – set gennem Nooras linse – en egoistisk og manipulerende føkkboy.
Stik imod den kampagne imod slutshaming, hun kører i andre situationer, dømmer hun altså William på baggrund af hans seksuelle aktiviteter.
Og det har konsekvenser: Den største krise, de kommer i som par, hænger sammen med den forståelsesramme, hun lægger ned over ham. For efter at hun og William rent faktisk er begyndt at date, falder hun i med begge ben, da Williams manipulerende bror fortæller hende, at William ignorerer hende, fordi han er ude og knalde med andre piger.
Det gjorde jeg også som seer, faldt i med begge ben altså. Og det gjorde jeg, fordi William fra starten blev rammesat som en egoistisk føkkboy.
Men sandheden er igen en anden. William har blot tabt sin telefon i bussen, og Nooras (og seerens) forventninger bliver gjort til skamme, mens William gradvist foldes ud som en hel figur, der i de fleste situationer faktisk har ganske gode intentioner eller forståelige bevæggrunde.
Fuckboys og madonnaer
Sigmund Freud coinede luder-madonna-komplekset i starten af 1900-tallet og brugte det til at beskrive, hvordan visse mænd var ude af stand til at se den dydige kvinde som seksuel og samtidig ude af stand til at respektere den seksuelt aktive kvinde som person.
Senere har man fra feministisk side argumenteret for, at især film- og tv-produktioner lider under luder-madonna-komplekset, og at man derfor i massekulturen har videreført det reducerende syn på kvinder, som luder-madonna-komplekset medfører.
Og hvor det selvfølgelig ville være simplificerende og (køns)historieløst at sætte lighedstegn imellem luderen og fuckboy’en, (en afgørende forskel er, at fuckboy’en som udgangspunkt opererer fra en magtposition i det mandsdominerede samfund), så har de to betegnelser dog det tilfælles, at de på forskellige baggrunde nedgør og dømmer personer på baggrund af deres seksuelle aktiviteter.
Der er mange problemer med William. Og der er mange problematiske ting ved Williams og Nooras forhold. Men som det også efterhånden går op for Noora, og som SKAM skildrer så fint, så er det ikke særligt konstruktivt at nedvurdere mennesker på baggrund af, hvor meget de knalder rundt.
SKAM udfordrer dermed det blik, der dømmer nogen på baggrund af deres seksuelle adfærd og minder os om, at det ikke bør være et mål med ligestillingsprojektet at opnå retten til at udpege nye ludere og madonnaer.
Vanity Fair burde spørge sig selv om folk kan gå i seng sammen uden at intentionen skal være at have et forhold.
Unge mænd og kvinder der nyder at være eksperimenterende og have flere partnere må vel gøre det hvis det er det de er til. Hvis udgangspunktet så er at den ene part får følelser i klemme må det være dennes eget ansvar at tale om det først inden han/hun gør noget der evt. senere kan fortrydes.
I øvrigt bruges ordet slut på engelsk i dag om begge køn og er ikke ekslusivt reserveret for kvinder længere. Men jo, fuckgirls er der såmænd også mange af ;)
Jeg synes hurtigt vi løber ind i 70'er idealet om fri, jaolusi løs sex. Det var - efter min forståelse - en umulig drøm, da mennesket simpelthen ikke kan agere uden gensidige ejerskabsfornemmelser (et tegn på kærlighed om noget) eller en jaloux bekymring for at miste. Vi er i den forstand bygget som monogame væsner, tror jeg.
Det er vel derfor at vores kultur har det med at udskælde Fuckboy'en eller den billige pige. Det virker emotionelt useriøst og stemmer ikke overens med det loyalitetsforhold som mennesket implicit - om vi vil det eller ej - ligger i sex. Det er sandt at 'fuckboy' måske stammer fra en maskulin "magtposition" men vi skal ikke glemme at han på det intellektuelle plan tages ligeså lidt seriøst som den billige pige.
Vi skal selvfølgelig passe på med at udskælde el. undertrykke menneskelige drifter - og det er immervæk svært at fæstne sex driften til ét enkelt menneske - men vi kan lige så vel se antipatien mod disse to stereotyper som en kulturel, kollektiv beskyttelsesmekanisme. Vi undgår og foragter billige piger og fuckboys, fordi de indebærer karakteristika, der ikke er ønskværdige at slå sig ned med.
I hele kønsfrigørelsen kan vi jo også komme for langt: Det menneskelige kollektiv fungerer jo også efter nogle sociale normer (herunder denne). Frigørelsesprojektet bliver hurtigt at fri mennesket fra alle normer, hvilket i realiteten gør vores sociale fællesskab normløst. Det er ikke "befriende" tværtimod. Vi behøver normer selvom de ikke må blive repressive.
Hvorfor er sex altid så probelmatisk.... sidder der en nisse der er fyldt med jalusi over menneskers glæde ved sex og som går meget langt for at mennesker skal blive uvenner og straffe hinanden over sex...!!!
Er vi nødt til at stille os selv nogen andre sprøgsmål, hvis vi ikke bare skal fortsætte med at rulle ned af bakken.... måske forsvinder problemet, hvis vi stiller de virkeligt relevante spørgsmål.
Morten Larsen. Langt de fleset af de ting du siger siger kan hægtes på enhver af de seneste generationer med undtagelse af de ting der hører til digitalisering.
De er mere lovlydige end tidligere generationer og går mere op i deres skole, drikker mindre, ryger mindre. Dyder er der vel også nogle af?
En føkkboy er en som udseendemæssigt giver uoverkommelig modstand til det modsatte køn, herefter bliver pigen/kvinden irriteret over sig selv, fordi hun altid bliver tiltrukket af denne type, og giver så aflad ved, at kalde vedkommende for føkkboy.
Det gælder jo så også omvendt, kvinden som giver udseendemæssigt uoverkommelig modstand, medmindre han har en velvoksen konto, her må de fleste middelmådige mænd erkende, at de er, ligegyldige statister, og kalder hende derfor bitch og andre kreative kaldenavne.
Det er der jo egentlig ikke noget galt i, det er et spil. Det kan aldrig blive en fortælling.
Det er spøjst at opleve, hvordan sexualmoral og kultur skifter gennem ens liv, men også hvordan der er en rød tråd i det hele. Så begynder man at forstå at den der drift ligger dybt begravet i vores gener, og at der altid vil blive snakket, digtet, løget, sunget, drømt og diskuteret om den. Driften er ligeglad. Den ved at den er meget mere robust end de kulturelle vaner. Gid jeg havde vidst det, dengang jeg var ung.
Jeg mener, at seksualmoral altid har været en del af menneskenes nødvendige moral. Nødvendig, af hensyn til trivsel, overlevelse og velbefindende. Sodoma og gomorra giver ikke de tre kvaliteter, Rom gik under, mens alle bollede.
Jeg tror nu ikke norsk fjernsyn kan konkurrere med netflix og youtube, de kan lige så godt sende langrend og lykkehjulet indtil der kun er aske tilbage.
@Emil
Det vigtigste ord i din sætning var "tror", og hvis du ikke har set Skam endnu, så er det bare at komme igang. Som en af mine kammerater sagde, er det utroligt så hurtigt man kan huske/mærke de følelser de unge i serien slås med, samtidig med at man er blevet så meget gamlere og "klogere", at man kan trække lidt på smilebåndet af noget af det, men også ved hvor ondt i hjertet de små stakler har.
Balling
Havde det været en serie for voksne, ville temaet stort set være tilsvarende og med dobbel carport.
Det er et spil, man kan deltage i, eller lade vær.
Kapitalisme er også delvis et spil, der har du ret i, at de kloge tager over, det er det du er så optaget af, kan jeg levende forestille mig.