Læsetid 9 min.

I en tid hvor politiske medier vinder frem på internettet, lukker venstrefløjens mest kendte medie

I dag lukker den venstreorienterede netavis Modkraft. ’Det er den bedste beslutning,’ siger den ansvarshavende redaktør. Men den kommer på det værste tidspunkt for pluralismen og ikke mindst for venstrefløjen, mener han
I 17 år har Modkraft overlevet på en blanding af frivillig arbejdskraft og støtte fra blandt andet mediestøtteordningen. Men i dag er det slut.

I 17 år har Modkraft overlevet på en blanding af frivillig arbejdskraft og støtte fra blandt andet mediestøtteordningen. Men i dag er det slut.

Sille Veilmark
1. februar 2017

Modkraft består af tre skriveborde.

De står spredt i et åbent kontorlokale i et baghus på Nørrebro i København.

»Når der er folk,« siger den ansvarshavende redaktør Mikkel Skov Petersen og peger på et af bordene, »så plejer der at sidde én der.«

Han står midt i lokalet. Sort termojakke. Sorte bukser. 

»Og så plejer der at sidde én der og én der.«

Han peger på et bord i et hjørne af lokalet. Over bordet hænger en plakat med sort silhuet af et bombefly og en opfordring til at stoppe den danske indsats i Irak-krigen. Over indgangen hænger et elghoved i krydsfiner. Lige nu sidder ikke nogen ved de tre skriveborde. 

Det er en uge inden lukningen af Modkraft. Den venstreorienterede netavis, som blev lanceret i 2000 som »venstrefløjens og de progressive bevægelsers uafhængige internetportal« og i 17 år har været et samlingspunkt for debattører og skribenter, studerende, journalister, anarkister og aktivister og et af de mest kendte medier på venstrefløjen, har mistet den økonomiske støtte fra mediebureauet Monsun.

I dag lukker avisen.

»Det er den bedste beslutning,« siger Mikkel Skov Petersen.

»Man skal hellere lukke ned med værdighed end langsomt at blive mere og mere irrelevante og en mere og mere fjern stemme i en afkrog af offentligheden. Så hellere tage konsekvensen.«

– Hvorfor er det den bedste beslutning?

»Fordi ressourcerne er løbet tør. Der er ikke mere energi, og de sidste to år har som sagt været redningsforsøg. Der er blevet lagt ikke uvæsentlige ressourcer i at prøve at gøre noget andet og prøve at få nogle af de grundlæggende ting til at fungere: flere frivillige og fastholdelse af frivillige, alternative økonomiske indtægtskilder. Det er ikke lykkedes. Det har i bedste fald været status quo, og det dræner jo bare, så der bliver mindre og mindre energi.«

Men lukningen kommer på det værste tidspunkt.

Rød Jubii

Mikkel Skov Petersen går fra kontoret ud i køkkenet.

Det er et stort fælleskøkken, som Modkraft deler med de andre virksomheder på etagen, mediebureauet Monsun og de tilbageværende medlemmer af kunstnerkollektivet Eksskolen fra 1960’erne. Mikkel Skov Petersen sætter sig ved det aflange spisebord i midten og lægger sin mobiltelefon og en pakke tyggegummi foran sig på bordet.

Han startede Modkraft som et eksamensprojekt på Center for Journalistik og Efteruddannelse i 1999. Det skulle være en »online forlængelse« af aviser som Socialisten Weekend og Dagbladet Arbejderen, men den første version af hjemmesiden i 2000 var egentlig mest en samling af links til andre hjemmesider på venstrefløjen.

En »rød Jubii« har Mikkel Skov Petersen kaldt de første versioner af Modkraft.

Udover links inden for kategorier som international solidaritet, modstand mod EU, fagforeninger, antiracisme og antifascisme, gensplejsning og fred havde Modkraft.dk også et link til DMI på forsiden.

»På det tidspunkt fandtes der stadig portaler som Jubii og Yahoo. Det var en af måderne, man lavede medier på dengang, ved at samle links, så man ligesom på et bibliotek kunne gå ind og via en oversigt finde det, man syntes var interessant. Tankegangen på Modkraft var at kopiere det ved at samle relevante links om venstrefløjen,« siger han.

Senere blev hjemmesiden med nyheder og links udvidet med flere nyheder og med blogs, hvor forskellige folk (på venstrefløjen) fra forskellige positioner (på venstrefløjen) blev inviteret til at blogge.

Det er trist

Siden Modkrafts lancering har mediemarkedet ændret sig markant.

Hvor det i 2000 stadig var domineret af få store medier som morgenaviserne og Danmarks Radio og TV2, blev det i stigende grad domineret af mange mindre medier. Det blev fragmenteret, det blev politiseret, og de traditionelle medier mistede omsætning og læsere til en stadig større gruppe af blogs, politiske hjemmesider, enkelte debattører og ikke mindst sociale medier.

Ifølge en rapport fra Danmarks Radio er der i Danmark sket »en bevægelse fra at se og høre nyheder via etablerede nyhedsformidlere til at følge personer eller organisationer med mere subjektive holdninger«, som blandt andet afspejler sig i det stigende forbrug af sociale medier. I 2015 var sociale medier et af de foretrukne nyhedsmedier for en tredjedel af danskerne. For personer mellem 20 og 35 er tallet 50 procent.

»Der er kommet flere enmandsmedier og sådan nogle forskellige medier med ukendte rige mænd bag. Der er en underskov af højreorienterede medier, hvor det mest kendte er Den Korte Avis. Og det kalder på et modspil,« siger Mikkel Skov Petersen.

– Hvorfor kalder det på et modspil?

»Grundlæggende fordi de tager fejl, de her forskellige højreorienterede medier, og de skal jo ikke have lov til at stå alene. Når nogen hæver stemmen og siger noget forvrøvlet, så bør man jo stille og roligt hæve stemmen og sige, at de tager fejl.«

– Hvor tager de fejl?

»De sidder selektivt og udvælger krimistof, hvor der optræder folk af anden etnisk herkomst, og på den måde efterlader de det indtryk, at kriminaliteten i Danmark er mørk pigmenteret. Det er en selektiv udvælgelse, som kræver et modsvar fra nogen, som kan fortælle et andet billede.«

– Men burde et modsvar ikke være mere objektiv journalistik – og ikke et venstreorienteret medie?

»Modkraft har gennem hele sin levetid haft som ambition at leve op til de gældende journalistiske normer. Vi har ikke haft et ønske om at skille os ud på journalistikken, men ved at have et bestemt blik på verden. Det er nogle bestemte emner og sager, vi tager op.«

Gas på YouTube

– Men et bestemt blik, er det ikke også det, Den Korte Avis har?

»Jo, men det er ikke kun det. Det er også måden, de laver journalistik på. For eksempel er de ikke tilmeldt Pressenævnet, så når de skriver noget vrøvl og sludder, så er der ikke noget sted at komme efter dem. Modkraft er tilmeldt, og deri ligger en tilkendegivelse af, at selv om man beskæftiger sig med et bestemt snit af verden, så skal man stadig gøre det ordentligt og redeligt. Der er brug for et medie, som kan løfte den opgave, men det er Modkraft i sin nuværende form desværre ikke i stand til.«

– Hvad tænker du om det?

»Det er trist. Men samtidig er jeg fuld af fortrøstning. Når behovet er der, så vil der opstå noget nyt.«

– Hvad skulle det være?

»Jeg er faktisk blevet bedt af redaktionen om at komme med nogle forslag til det.«

Mikkel Skov Petersen tager sin telefon frem og finder mailen med spørgsmål. En af journalisterne på Modkraft har sendt spørgsmål ud til ham og en række andre tidligere skribenter og redaktører.

»Nu skal jeg lige se her.«

Mikkel Skov Petersen sidder med begge albuer på bordet og holder telefonen foran sig, mens han ruller ned over skærmen med tommelfingeren. På bordet foran ham står et snapseglas med bordsalt.

»Hvis du fik en stor pose penge til et progressivt medie – hvad vil du så bruge den til?«

Han læser spørgsmålet højt.

– Hvad svarede du?

»Det var mit svar, at hvis jeg fik en stor pose penge, så ville jeg give den til nogle unge mennesker, der giver den gas på YouTube.«

– Hvorfor svarede du det?

»Jeg så en meningsmåling i dag, som viste, at Liberal Alliance er dem, der har bedst fat i de unge, og så må vi jo have de unge, som ikke orienterer sig mod Liberal Alliance, til at lave noget larm, så det bliver dem.«

Han ruller videre med tommelfingeren.

Ingen kommer af sig selv

De seneste år har Modkraft ikke været i stand til at finde frivillige.

I 17 år har mediet overlevet på en blanding af frivillig arbejdskraft og støtte fra blandt andet mediestøtteordningen. I årene 2014 til 2016 modtog Modkraft mellem 283.000 og 306.000 kroner i støtte om året, som gjorde det muligt at betale lønomkostninger til en enkelt fuldtidsansat journalist. Derudover har både redaktionen og bestyrelsen samt stort set alle andre dele af organisation været afhængig af at kunne finde frivillige.

Det er ikke lykkedes.

»Det har tidligere været langt flere frivillige,« siger Mikkel Skov Petersen, som ud over at være ansvarshavende redaktør også har været skribent, programmør, projektleder, blogger, rådgiver og bestyrelsesmedlem på Modkraft.

»De har enten givet en hånd med eller været på en eller anden ordning. Før Modkraft fik mediestøtte, var praktik og aktivering en væsentlig del af forudsætningen for at drive Modkraft, men det er blevet sværere at rekruttere de her frivillige.«

– Hvorfor er det ikke lykkedes at få frivillige til at arbejde for Modkraft?

»Der er ingen, der kommer af sig selv. Man skal ud og spørge folk, og hvis nogen siger ja, så skal man være i stand til at holde dem fast.«

– Men hvis projektet er vigtigt, hvorfor er det så ikke muligt at få folk til at engagere sig i det?

»Det kræver, at der er nogen til at tage imod de frivillige og hjælpe dem og give dem feedback og sparring. Det kræver en investering. Det fungerer jo ikke på den måde, at man åbner vinduet og råber ud, og så kommer folk ind og så sætter de sig ned, og så begynder de bare at skrive.«

– Så I har været for dårlige til at organisere?

»Man kan måske godt sige for dårlige, men vi har også haft for få ressourcer.«

Højrefløjsmedierne har momentum

Det lykkes for andre medier at organisere frivillige. De seneste år er der opstået en lang række nye medier, hvor en række af dem holder til på højrefløjen, heriblandt Den Korte Avis. Den har modtaget mindre mediestøtte end Modkraft, i perioden fra 2014 til 2016 mellem 86.000 og 146.000 kroner om året, men med blandt andet frivillige skribenter har den været i stand til at få en stor udbredelse.

»De har et momentum,« siger Mikkel Skov Petersen.

»De fortolker Brexit og Trump som deres triumf, og det gør det formentlig sjovt at være en del af. Når folk ikke er strømmet til Modkraft med tilbud om frivillig arbejdskraft, så kan det handle om mange ting. Det kan handle om politisk momentum, men det kan også handle om, at de ikke opfatter Modkraft som et sted, hvor man bare henvender sig, eller at de har rigelig rækkevidde på deres sociale medier. Jeg tror ikke, det er engagementet, der mangler.«

– Hvorfor er der ikke det samme momentum på venstrefløjen?

»Venstrefløjen har måske en smule momentum på nogle dagsordener, økonomi og ulighed for eksempel, men på spørgsmålet om, hvordan vi tager imod flygtninge, er venstrefløjen på mange måder trængt i defensiven.«

– Så Modkrafts situation afspejler også venstrefløjens situation?

»Ja, Modkraft er som et erklæret venstreorienteret medie konjunkturafhængig. Når der var protester mod Irak-krigen, betød det et boost for aktiviteten på Modkraft. Tilsvarende ved rydningen af Ungdomshuset og den efterfølgende kamp. Når der er liv derude, og folk er tændt af en eller anden ild, så smitter det af.«

– Det lyder som et paradoks. Når der i et politiseret mediebillede er allermest brug for andre stemmer, så er de stemmer svagest?

»Ja, det kan man sige. Der er to spor, der krydser: For det første den politiske virkelighed, hvor Modkraft på mange måder været et spejl af den politiske realitet. For det andet Modkrafts egen organisation og kultur, og der må vi jo bare konstatere, at vi ikke er i stand til at gå op imod den politiske virkelighed.«

– Men hvis det er så vigtigt, hvorfor siger folk så ikke deres job op for at arbejde på Modkraft?

»Jamen, jeg skal betale regninger. Jeg har den ondeste budgetkonto ligesom mange andre. Det er for mit vedkommende og for de fleste herinde længe siden, at det har været et realistisk scenarie at stemple ud af arbejdsmarkedet at kaste sig over et eller andet con amore. Tyngden af dagligdagen er udslagsgivende her.«

– Og hvad gør man så?

»På den ene side vil jeg sige, at det kan lade sig gøre at skabe en økonomi for et medie som Modkraft, men når det på den anden side ikke er lykkedes for Modkraft, så er det fordi, det vil kræve en mindre investering at starte fra bunden end at bygge på noget, der allerede er i drift og har 17 års historie.«

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel skrev vi at Mikkel Skov Petersen er chefredaktør på Modkraft. Han er ansvarshavende redaktør. Vi beklager fejlen.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Folk, der tror på objektiv journalistik, er blinde for deres eget og deres medies ståsted. Det værste, der er sket i dansk presse, var afskaffelsen af partipressen - bl.a. fordi det jo kun var venstrefløjen, der afskaffede sin, mens højrefløjens lever i bedste velgående.

Dagmar Christiandottir, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, morten rosendahl larsen, Henrik Leffers, Kristen Carsten Munk, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Martin Mørch, Bjarne Bisgaard Jensen, Kasper Andreasen, Jens Erik Starup og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Madsen

»Jeg så en meningsmåling i dag, som viste, at Liberal Alliance er dem, der har bedst fat i de unge, og så må vi jo have de unge, som ikke orienterer sig mod Liberal Alliance, til at lave noget larm, så det bliver dem.«

Lav noget der lærer de unge, at man godt kan lave noget ballade uden at være et egocentreret røvhul.

Brugerbillede for Viggo Okholm

problematikken er vel også at gratis aviser på nettet trods alt skal have et minimum af reklamer for at overleve. De mennesker som skal leve af at skrive skal betales og frivillige er da ok, men mange af dem har altså også et bagland, familie og børn som har krav på nærhed. Det er og bliver en svær balance. Men erhvervslivet med forretninger, forbrug m.v. har lige som ikke nogen interesse for at bruge penge på reklamer i et organ som er negativt indstillet på økonomi. Jeg tror det er venstrefløjens skisma: på den ene side bekæmpe kapitalens og dets skader, men samtidig kan de samme personer kæmpe for at de får den lønstigning som andre også får. Grunden til at Information trods alt overlever er vel at der ikke kun er: "sådan hænger verden sammen" artikler.

Brugerbillede for Jan Weis

Har ’venstrefløjen’ overhovedet humor eller tidssvarende analytiske evner?

Der er en sideløbende udvikling til Modkrafts kalamiteter – hvor er alle de seriøse kommentatorer blevet af, der de seneste henved ti år har befolket denne platform med deres vidende, argumenterende og kundskabstunge kommentarer – og hvad er der blevet tilbage, andet end for mange ’virrehoveder’ uden operationel substans og andre ’eksperter’ i uargumenterede ’oneliners’ med forbavsende mange ’anbefalinger’ og personlige perfiditeter, hvor humor og selvironi konsekvent ikke bliver forstået dér på sottesengen i nichen med gammel sur vin og mangel på frisk luft …

Modkrafts lukning er bare endnu et symptom på, at den er helt gal – ’venstrefløjen’ har snakket sig selv ud i ubetydelighed med deres antikverede slogans, ikke relevante historiske sammenligninger og andet historisk overskudsvrøvl færre og færre kan holde ud at høre på …

Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Modkrafts lukning illustrerer udmærket at foretagendet blev fanget i en velkendt systemklemme; kampen mod kapitalen finder sted på sidstnævntes præmisser.

Brugerbillede for Lasse Glavind

Ja, Peder Kruse, det må man give dig, der har højrefløjen sgu meget bedre fat i at definere og ikke mindst løse virkelighedens problemer.

Brugerbillede for Viggo Okholm

Nu hakkede jeg lidt på venstrefløjens mangel på sammenhold i bestræbelserne for at have den rigtige"revolutionære" løsning, Men herfra til at sige at højrefløjens menneskesyn og dygtighed skulle være bedre for os mennesker er der sgu meget langt. Kunne jeg vælge mellem den rene kapitalisme på Nye Borgerlige, DF og Venstres samt LA`s menneskesyn så ville jeg nu hellere have Enhedslisten som eneherskere. Som buddhist vælger jeg middelvejen og det følger nok også en smule over i mit politiske menneskesyn.

Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

Det har aldrig været specielt lukrativt at være venstreorienteret. Til gengæld ligger det godt i maven :)