Læsetid: 2 min.

’For mig er trusser også påklædning – og det bliver jo en del af diskussionen’

Er det en del af den offentlige diskussion, om en minister har trusser på under kjolen?
6. januar 2017

Formiddagsavisen BT bragte i denne uge en række kritiske historier om de kvindelige politikeres påklædning til Dronningens nytårstaffel på Amalienborg søndag. Blandt andet kritiseres Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation, for at have haft trusser på under sin kjole. 

I artiklen »Opsang til minister efter ’trusse-kiks’ til Dronningens nytårstaffel: ’Det gør man bare ikke!’« refererede BT en kommentar på Facebook skrevet af skuespilleren Kirsten Norholt om de kvindelige gæsters påklædning til middagen på Amalienborg.

Senere fulgte avisen op med artiklerne »Konservativ politiker i ordkrig med Kirsten Norholt efter ny opsang: ’Ret ryggen, ko!’« og »Skuespiller bad ministre ’suge maven ind og rette ryggen’: Nu svarer Ellen Trane Nørby igen – ’Beklager, at jeg er højgravid’«.

Chefredaktør Jens Grund forklarer her, hvorfor BT valgte at bringe historierne.

»Vi bringer den, fordi det er en underholdende historie. Det er en offentligt kendt person, som kritiserer mennesker, som folk har set i tv aftenen inden. BT er for hele familien Danmark. Vi dækker både de lette og underholdende historier og de tunge, afslørende historier. Den her er i afdelingen for underholdning.«

– Du synes, det er underholdende. Andre ville sige, at det er privat, om en minister har trusser på eller ej.

»Hvem siger det – er det dig?«

– Det kunne være, at nogle af jeres eller vores læsere tænker, at det er en privat sag.

»Jeg tror ikke, nogen af vores læsere tænker, at det er en privat sag, det tror jeg bestemt ikke.«

– Det skal jeg lige forstå. Det er ikke en privat sag, om en minister har trusser på eller ej i det offentlige rum?

»Det er slet ikke det, hun beskæftiger sig med, hun beskæftiger sig med, hvad er det for en holdning, de kvindelige ministre har, når de fører sig frem i det offentlige rum, herunder at man ikke skal have trusser på under en kjole.«

– Er det ikke en privat sag?

»Om man vil have trusser på eller ej? Hvilken påklædning man har i det offentlige rum, hvor man stiller sig til skue for alverden foran 50 fotografer, det er da i høj grad en offentlig sag.«

– Også om en minister har trusser på?

»For mig er trusser også en del af en påklædning – og det bliver jo en del af diskussionen. Jeg har ingen problemer med det. Det har jeg ikke.«

– Men det bliver en del af diskussionen, fordi I gør det til en del af diskussionen.

»Nej, det gør Kirsten Norholt. Og så bruger vi hendes kommentar i artiklen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det er meget forlangt, at man som minister skal møde trusseløs op til Dronningens Nytårstaffel, som foregår i januar måned - årets koldeste.

Det tjener ikke Kirsten Norholt til ære, at hun body shamer andre mennesker.

Kirsten Norholt har i det mindste ret i, at det er formålsløst at bruge 10-20.000 kroner på en flot kjole, når man vralter i den som en sæk kartofler.
Det gjorde de alle - uden undtagelse - gravide eller ej.

Torben Lindegaard

@Tino Rozzo kl. 11:53

En sådan kommentar hører ingen steder hjemme - det er ren mobning

Hanne Ribens, Anne-Marie Krogsbøll og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

En sådan artikel hører hjemme i boulevardpressen og ikke i et seriøst dagblad som Information, hvis faste læsere m/k sikkert godt kan finde ud af selv at logge sig ind på boulevardavisernes hjemmesider på nettet, dersom emnet 'kvindelige ministres lingeri under gallakjolerne til majestætens nytårs-taffel' interesserer dem.

Jens Erik Starup, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Den er vel ligeså stor den sag som offenrligheden gør den til, nok ikke en sag for hverken information eller weekendavisen!

Mette Poulsen

»Nej, det gør Kirsten Norholt. Og så bruger vi hendes kommentar i artiklen.« siger jo det hele. I virkeligheden bruger de jo bare andre til at sige det, som Jans Grund ikke selv tør lægge navn til.