Læsetid: 9 min.

Han vendte Europa på hovedet

Han gav tyskernes deres sprog, og han er en af historiens mest markante systemkritikere. Vi taler om oprøreren, oversætteren, munken, reformatoren Martin Luther. Nu fejres 500-året for oprøreren, hvis teser stadig giver mening, når man i dag taler om kapitalismekritik, globalisering og flygtningekrise
27. januar 2017

Martin Luther var imod profitten, hedonismens nydelsessyge, dyrkelsen af skønheden og var på den måde et dunkelt sind i en grum verden. 

Det skriver forfatter og Spiegel-journalist Georg Diez i sin nye bog om reformatoren, Martin Luther, mein Vater und Ich, hvor han udlægger Luthers lære og knytter forbindelser til nutidens Wall Street-kritikere i Blockupy-bevægelsen og de, der føler sig hægtet af globaliseringen.

I Luther kan også de moderne oprørere finde deres eksistentielle forfader, lyder det fra Diez. Martin Luther var ikke blot imod pavens ødsle byggeri af Peterskirken, der blev medfinansieret af afladsbreve, så synderne blev strøget i takt med, at pengene rullede mod de romerske pragtbyggerier.

Luther var også en af de første regulære kritikere af kapitalismens rå indtog i troens verden. For de rige havde nemmere ved at slippe af med synderne og kunne også forkorte opholdet på den hæslige stationen mellem det jordiske liv og Paradis: Skærsilden.

Opholdet i denne evigt pinsomme helvedes forgård kunne med kontanter til kirkekassen raskt reduceres. Ja, op til 127.000 år kunne skæres væk. I et liv, hvor døden altid lurede, var det et argument i sig selv.

For kirken mente, at den havde et overskud af gode gerninger, som den rige troende kunne købe andele i. En opfattelse som Luther mente var hykeri i højeste potens. Alle mennesker fødes og dør som syndere, og der er ingen smarte genveje til forløsningen for hverken rig eller fattig. Punktum.

Revolutionær konservativ

Det synspunkt udgjorde det idémæssige bagtæppe til Reformationen. For Luther havde været i Rom seks år, før han skrev sine teser i 1517, og dét ændrede radikalt hans syn på kirkens kerne. Med Luthers teser skulle folket have troen tilbage, i princippet renset for kirkens rolle som den ophøjede institution.

På den måde blev troen i sidste ende også mulig uden kirken som den faste ramme. Luther var på samme tid en revolutionær, der med opbruddet og splittelsen af kirken ville en ganske anderledes fremtid end de latinforkyndende katolske præster, men samtidig også en konservativ, der så tilbage på en fortid, hvor troen var renere og befriet for præsternes tolkning.

Ifølge Georg Diez deler nutidens politiske aktivister den ulmende vrede, der fik den modige teolog til den 31. oktober 2017 at hamre sine 95 teser op på døren på slotskirken i den lille universitetsby Wittenberg i Sachsen, hvor kirkerevolutionen tog sit udgangspunkt.

Martin Luther

Den tyske munk, teolog og reformator blev født i 1483 i byen Eisleben i den sydlige del af tyske delstat Sachsen-Anhalt i en minebejderfamilie. Han døde i samme by i 1546 af naturlige årsager.

Som 15-årig blev han latinelev på en kristen skole i Eisenach, hvor han lærte grammatik, retorik og dialektik. Han studerede jura, men kun i kort tid, for under et heftigt uvejr på en rejse følte han sig kaldet til at blive Augustiner-munk, og kun to år senere kunne han kalde sig præst.

I 1508 kom han til Wittenberg på teologistudiet, hvor han allerede året efter begyndte at undervise. I 1511 rejste han til Rom, en nøgleoplevelse, der også gav indsigt i de bodspraktikker, som han sine 95 teser gjorde oprør mod.

I 1512 blev han professor i teologi ved universitetet i Wittenberg, en titel han beholdte til sin død og som gav ham autoritet til den 31. oktober 1517 at gøre sine teser offentlige. Det endte med, at han efter en langvarig strid med paven og kejseren blev lyst i band, og dermed skulle ekskluderes af kirken.

For at beskytte Luthers liv sørgede kurfyrst Friedrich den Vise for, at Luther blev bortført i et fingeret overfald. I knapt ét år levede han under navnet Junker Jörg på slottet Wartburg, hvor han på på kun tre måneder oversatte det nye testamente til tysk. En bog der blev en bragende succes og en af litteruturhistoriens første rigtige bestseller.

Han vendte tilbage til Wittenberg for at føre sine ideer ud i livet og gøre op med munkelivet, da han i 1525 giftede sig med den tidligere nonne Katharina von Bora, som han fik seks børn med.

Dermed viste han, at protestantismen skulle kunne rumme at en præst ikke samtidig burde være munk. Luther udgav en lang række stridstekster, men vigtigst er 'Den lille katekisme' fra 1529, mens den samlede bibel med oversættelsen af det gamle Testamente udkom i 1534.

Historiens første bestseller

Den største fødselshjælper til at sprede Luthers og biblens ord var Gutenbergs trykpresse og opfindelsen og udbrydelsen af bogen knap 70 år forinden. På den måde blev de 95 teser hurtigt spredt gennem de 3.000 trykpresser, der var spredt ud over Europa.

På få uger var ordene ude i verden. Og ordene blev læst både af den schweiziske reformator Ulrich Zwingli og en af de øvrige samtidige reformatorer, humanisten Erasmus af Rotterdam, der holdt fast i, at mennesket havde en fri vilje. En idé som Luther afviste.

At Martin Luther på mirakuløs vis ikke blev brændt på bålet som kætter, var hans held. Men det var nær ved, at katolikkerne og kongemagten havde held med at kvæle oprøret, før det blev talt varmt. Hvis ikke lige kurfürst Frederik den 3. af Sachsen, også kaldet Frederik den Vise, ad flere omgange havde grebet ind i Luthers skæbne.

Det var Frederik den Vise, der havde oprettet Universitetet i Wittenberg i 1502, og han var ikke meget for, at den store intellektuelle stjerne, teologiprofessor Martin Luther, skulle have kappet hovedet eller brændes på bålet i den kirkestrid, der fulgte i årene efter de 95 tesers fremkomst. For kurfyrsten var selv overbevist om, at kirken skulle reformeres, mens Luther stædigt holdt fast i sine teser.

Det var Frederik den Vise, der med sin indflydelse hos den dengang relativt nye kejser Karl V kunne undgå, at pave Leo X’s bandlysning af Martin Luther endte med, at kirken smed ham ud. For paven var på ingen måde interesseret i Luthers ideer.

Paven Leo X ville tvinge Luther til at trække sine teser tilbage, men den stridbare Luther havde i al offentlighed brændt pavens advarende brev. Luther blev kaldt til at forsvare sig ved Rigsdagen i Worms i 1521, og i forsvarstalen skulle han have sagt:

 »Her står jeg og kan ikke andet.« En sætning der dog kan være blevet en del af Luther-myten, men ikke blev fastholdt i referatetet. Bandlyst blev Luther dog, der hvor han stod. Midt i opbruddets tid.

Udvalgte bøger om Luther

I Tyskland er der her i 500-året for Reformationen udgivet en lang række værker om Martin Luther. Her et udvalg:

Georg Diez: Martin Luther, Mein Vater und ich,Bertelsmann, 17,99 €:

Forfatteren Georg Diez er journalist på Der Spiegel og er søn af en præst og han begiver sig med denne velskrevne bog på en historisk og moderne erkendelsesrejse om forholdet til Luther spejlet gennem læsning af filosoffer, den egen familiehistorie og verdens store konflikter.

Hvad fortæller oprøreren Luther os om de oprør som nutidens mennesker kæmper? Diez er religiøst set tvivler, men det forhindrer ham ikke i at trække linjerne op.

Johann Hinrich Claussen: Reformation. Die 95 wichtigsten Fragen,C.H. Beck, 10,95 €:

Når nu Martin Luther opstillede 95 teser, der alle gik i rette med, hvordan troen blev tænkt, formet og praktiseret er det nærliggende at stille 95 spørgsmål om selve reformationen. For hamrede Luther virkelig sine teser op på slotskirkedøren i hjembyen Wittenberg.

Sådan som historien fortæller os? Hvad er egentlig princippet bag protestantismen? Johann Hinrich Claussen har skrevet kort og fyndigt om reformations fader og med i bagagen har han stillingen kulturel rådgiver og talsmand for den tyske protestantiske kirke.

Heinz Schilling: Martin Luther, Rebell in einer Zeit des Umbruchs,C. H. Beck, 29,95€:

Historieprofessor fra Humboldt Universitetet i Berlin, Heinz Schilling, har skrevet den omfattende og dybdeborende Luther-biografi der placerer reformatoren i sin tid, skriver sig ind på mandens liv, tanker og særheder.

Kløgtigt opdelt i tiden omkring Luthers fødsel, perioden i Wittenberg og Luthers senere betydning handler det ikke kun om Luther, men ikke mindst om opgøret med den virkelighed, som Reformationen gør op med.

Uvurderlige hjælpere

Teserne var bare ét af en række stridstekster i en tid, hvor mange etablerede sandheder blev udfordret. Kopernikus fik opfattelsen af solsystemet til at blive vendt bort fra Jorden som centrum.

I 1517 havde renaissancens tankegods flydt fra de italienske fyrstedømmer, og Columbus’ opdagelse af Sydamerika og Vestindien satte skub i en form for tidlig globalisering.

Mens de sociale spændinger i det løse statsforbund i det Tysk-Romerske Rige også gjorde sit til, at magthaverne ikke i første omgang skilte sig af med den kætterske Luther.

For riget var med den enorme ophobning af de hundredevis af fyrstedømmer, bispesæder og kongemagter temmelig diffus og spundet ind i gensidigt sårbare uafhængighedsforhold.

Det betød, at Karl V kun var den løse kransekagefigur uden almagt, men at de lokale fyrster var de reelle magthavere. Derfor opstod der åndelige fristeder som det lille Wittenberg. Hvor også maleren Lucas Cranach den ældre virkede.

Maleren blev en nær ven af Luther, han malede igen og igen reformatoren og gjorde ham til en af århundredets hyppigst portrætterede. Luther fandt også en tro intellektuel væbner i en nær kollega på universitet i Wittenberg, Philipp Melanchthon, en temperamentsfuld 1,50 meter høj græsklærer, der var med til at uddybe Reformationens ideer, og som ivrigt kastede sig over teologi-studierne.

Den gensidige respekt var dyb.

»Jeg vil hellere dø end at blive adskilt fra denne mand«, skrev Melanchthon, der i 1521 skrev den første sammenfatning af Reformationens grundbegreber. Med bogen Loci Communes udgik reformationen ikke længere fra enmandshæren Martin Luther, der om Melanchthon skrev, at »denne lille græker overgår sågar mig inden for teologien.«

Oversættelser der ramte

1521 blev Luthers skæbneår. På vejen bort fra Rigsdagen i Worms fingerede Frederik den Vise et overfald på Luther, og pludselig var han pist væk fra offentligheden.

Han lod skægget stå, og under navnet Junker Jörg sad han beskyttet på slottet Wartburg og oversatte Det Nye Testamente. På kun 11 uger var teksten oversat.

Luther havde som barn af en minearbejderfamilie flyttet rundt mellem høj- og lavtyske områder og havde derfor lært at navigere i de forskellige typer sprog.

Luther skabte derfor det skriftlige tysk, der lå tæt på det talte. Og han modellerede samtidig det tysk, man taler i dag. Luthers eminente sprogøre gjorde, at Biblen ikke kun blev oversat, men også forstået af såvel de, der der talte høj- som lavtysk.

Martin Luther selv skrev om oversættelsens kunst, at det var hverdagsudtrykkene, der skulle stå centralt, som han skrev i Det åbne brev om oversættelse fra 1530.

»Man må lytte efter, hvordan moren i huset, børnene på gaden og den almindelige mand på markedet taler og oversætte derefter: Så forstår de og mærker at man taler tysk med dem.«

Det var del af Luthers revolution: At bringe teksten fra det teologiske tårn til samtalerne på gadeniveau. Renset for de lærdes latin.

Da Luthers Nye Testamente blev præsenteret i Leipzig i 1522, blev den revet væk. En bedrift i en tid, hvor kun 10 procent af befolkningen kunne læse.

Oversættelsen af Det Gamle Testamente tog meget længere tid, og den samlede Bibel udkom i 1534 med billeder af Cranach. Det lykkedes at få den samlede Luther-biblen ud i en halv million eksemplarer alene i Luthers levetid. En eminent bestseller, og reelt blev det bogens gennembrud.

Med mindst 12 autoriserede versioner og over 50 piratkopier, blev biblen over få årtier trykt i millioner af eksemplarer.

Der Rest ist Geschichte: For Tyskland som Europa betød nybrudddet som så mange andre gange før og siden en smertefuld krig.

Arnestedet for protestantismen blev derfor også en krigsskueplads i det over 100 år lange opgør mellem de etablerede katolikker og de protesterende protestanter. Med 30-års krigen, der først blev afsluttet med den Westfalske Fred i 1648, 102 år efter Luthers død, fik Europa så meget rummelighed, at katolikkerne fra syd og protestanterne i nord kunne leve sammen.

Den britiske filolog Alexander Weber skriver i bogen Germany, Memories of a Nation om Luther, at han kombinerede de mange faktorer, der var på spil: opfindelsen af trypressen, sprogets udvikling, de teologiske, sociale og politiske omvæltninger.

»Alt dette skete på samme tid, og Luther var det store geni og katalysator, der kombinerede alle disse kræfter og spredte dem på tværs af Tyskland. Tager man bare ét element ud, bogen eller sproget, så ville denne revolution slet ikke være sket.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer