Læsetid: 1 min.

Vibeke Grønfeldt modtager Montanas Litteraturpris

En roman, skrevet fra en udkant regionalt såvel som eksistentielt, modtager Montanas Litteraturpris 2016, nemlig Vibeke Grønfeldts ’Endnu ikke’

Ole Lind

13. januar 2017

En roman, skrevet fra en udkant regionalt såvel som eksistentielt, modtager Montanas Litteraturpris 2016, nemlig Vibeke Grønfeldts Endnu ikke. Prisen er på 100.000 kr. og blev fredag uddelt på Testrup Højskole i forbindelse med litteraturseminaret Tag og læs!

Vibeke Grønfeldts prisvindende værk er en dagbogsroman om det sene liv og dets misantropiske muligheder; det er en roman »udsagt fra livets midte, med en pessimisme så fuld af lyst, at ensomheden slår om i sin modsætning.

Teksten tænder i læseren sort lys, skaber kølig varme og vækker en paradoksal omsorg for tilværelsen i dens skrøbelighed«, som det lyder i dommerkomitéens motivivering for prisen.

Det er 11. gang, at Montanas Litteraturpris, indstiftet af Information og Testrup Højskole, uddeles.

Vibeke Grønfeldt har det ikke godt med sociale sammenhænge og mødte derfor ikke op, da hun i går modtog Montanas Litteraturpris 2016. Her er, fra tastaturet, hendes tak for prisen
Læs også

De øvrigt nominerede til årets pris var forfatterne Claus Handberg for digtsamlingen Vore mødre dør, Christina Hesselholdt for romanen Vivian, Kirstine Reffstrup for romanen Jeg, Unica, Kirsten Thorup for romanen Erindring om kærligheden og Louis Jensen og Lilian Brøggers afslutning af Hundrede historier-serien.

Dommerkomitéen, der udpegede årets prismodtager, består af litteraterne Anne-Marie Mai, Erik Skyum-Nielsen, Tue Andersen Nexø, Lilian Munk Rösing og Thomas Thurah.

’Skønt hun repræsenterer noget fuldstændig enestående i dansk litteratur, og skønt hun af samme grund har passionerede fans landet over, er det ingen hemmelighed, at hendes bøger oftest er nok så krævende læsning,’ skriver Erik Skyum-Nielsen.
Læs også

 

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu