Læsetid: 1 min.

Ud af Aarhus

Europas Kulturhovedstad 2017 strækker sig ud i alle hjørner af region Midtjylland, så tag med helt ud i skoven. Og lyt!
Kultur
10. februar 2017

Akustiske forstærkere

SILKEBORG Den estiske kunstner Birgit Õigus laver gigantiske træmegafoner, der fungerer som akustiske forstærkere for skovens velkendte lyde. De er så store, at man kan sætte sig ind i dem og lytte med skærpede ører til naturens mangfoldighed. Oplev tre af megafonerne fra den 7. april i skoven ved Indelukket langs Gudenåen.

Uafsluttelig symfoni

STRUER De skulpturelle instrumenter er bygget i løbet af Frode Gundorf Nielsens 20 år lange virke som lydkunstner og tidligere vist på forskellige/andre udstillinger og festivaler. Lyt til et selvspillende vandorgel og et 15-tonet strengeinstrument, der bliver fjernstyret af magnetventiler og kontinuerligt aktiveret af publikums bevægelser. Værket “Ufærdig SymfoniNo. 4” kan høres i Folkestuen i Struer fra den 24. marts.

Elektroakustisk morse

HVIDE SANDE På stranden syd for fiskerbyen Hvide Sande vil man kunne se og høre værket Dunkeltårn fra den 30. april af Astrid Gjesing og Sisse Lunøe. Tårnet bliver en 3,5 meter høj åben, tjæret trækonstruktion og lytter man efter, vil man kunne høre elektroakustiske sætninger og ord, der sættes sammen i et forløb, der rytmisk gengiver morsesignalet for nødkald SOS  // · · · / - - - / ···//

iVerden februar 2017

I denne udgave af iVerden rejser vi til Asien. Tag med, når vi besøger det vilde punkmiljø i Japans tredjestørste by Osaka og et afsidesliggende øsamfund glemt af centralregeringen i Filippinerne. Kom med ind i det imponerende nye musikmekka Elbphilmarmonie i Hamborg og ud i den egyptiske ørken efter nye arkæologiske fund. Vi har også mødt et par, der har brugt to måneder på at komme gennem Pyrenæerne fra Atlanterhavet til Middelhavet – til fods.

Andre artikler i dette tillæg

  • Asiatiske spændinger

    10. februar 2017
    Mens vi har fået øjnene op for indisk, kinesisk og japansk litteratur, kniber det stadig med danske oversættelser fra de sydøstasiatiske øriger. Vi har fundet otte nyere romaner fra Asiens fastland og nærliggende øer
  • Fra Moses på bjerget til pensionisten på Caminoen

    10. februar 2017
    Vandrestavens ypperste formål er at give sin bruger balance. At fordele vægten på tre eller fire punkter frem for at nøjes med føddernes to er i et kuperet terræn er alfa og omega, hvis man vil holde sig på benene
  • Med droner og bare næver

    10. februar 2017
    Nildeltaet byder stadig på overraskelser for arkæologer fra hele verden – og både klassiske og moderne metoder tages i brug i jagten på faraoernes hemmeligheder i et land, der er som støvsuget for vestlige turister
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her