Læsetid: 9 min.

Men man skal da arbejde, Eskil!

Der er behov for et fundamentalt opgør med arbejdet som institution, mener forfatter Eskil Halberg, der selv har valgt et liv som delvis arbejdsfri. Ikke mindst venstrefløjen mangler at erkende, at arbejdet, som vi kender det, er i krise – og at det ikke repareres ved at smøre leverpostejsmadder
Lige nu har Eskil Halberg et deltidsjob som gymnasielærer – så man kan sige, at han p.t. har tabt kampen mod lønarbejdet: ’Jeg hader det ikke. Og jeg gør mit arbejde ordentligt. Men jeg ville da hellere være foruden,’ siger han.

Lige nu har Eskil Halberg et deltidsjob som gymnasielærer – så man kan sige, at han p.t. har tabt kampen mod lønarbejdet: ’Jeg hader det ikke. Og jeg gør mit arbejde ordentligt. Men jeg ville da hellere være foruden,’ siger han.

Sille Veilmark

28. februar 2017

»Arbejde er som Gulag med klimaanlæg,« står der med spraymaling på en mur på det franske universitet Le Sorbonne.

Et foto af skriften på væggen afslutter Eskil Halbergs nye bog med den gavmilde titel Roden til alt ondt – hvori det vises at arbejdet, som institution, lægger beslag på hele menneskets tilværelse, og at den således må politisk afvikles.

Eskil Halberg synes først og fremmest at graffitien er sjov. Men den er mere end det:

»For det første blev den skrevet under de store protester mod reformer af arbejdsmarkedet i Frankrig for nogle år siden. På den måde viser den, at der faktisk foregår en mere radikal politisk kritik af arbejdet som institution andre steder i Europa,« siger han.

For det andet prikker den til det, Eskil Halberg betegner som »venstrefløjens vilde fetichering af arbejdet«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Krog
  • Lone Sæderup
  • Erik Feenstra
  • Peter Wulff
  • Mads Berg
  • Kirsten Kjellerup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ervin Lazar
  • Tor Brandt
  • Anders Reinholdt
  • Ulla Holger
  • Peter Larsen
  • Carsten Mortensen
  • Martin Madsen
  • Peter Jensen
  • Esben Lykke
  • ulrik mortensen
  • Leif Koldkjær
  • Torben K L Jensen
  • Jens Kofoed
  • Britta B. Hansen
  • Trond Meiring
  • Ebbe Overbye
  • Niels-Simon Larsen
  • Erik Christensen
  • Marianne Bjerg
  • Steffen Gliese
  • Torsten Jacobsen
  • Niels Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
Mikael Krog, Lone Sæderup, Erik Feenstra, Peter Wulff, Mads Berg, Kirsten Kjellerup, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Tor Brandt, Anders Reinholdt, Ulla Holger, Peter Larsen, Carsten Mortensen, Martin Madsen, Peter Jensen, Esben Lykke, ulrik mortensen, Leif Koldkjær, Torben K L Jensen, Jens Kofoed, Britta B. Hansen, Trond Meiring, Ebbe Overbye, Niels-Simon Larsen, Erik Christensen, Marianne Bjerg, Steffen Gliese, Torsten Jacobsen, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Daniel Fruelund

Arbejder vi for at leve eller lever vi for at arbejde? Et menneskes værdi i dagens neoliberale samfund måles og vejes på om det indgår i arbejdsmarkedet. Alt er indrettet derefter; vores uddannelsesinstitutioner er ikke længere til for at skabe dannede borgere, men for at skabe samlebåndsmennesker til erhvervslivet. Vi tjener penge for at forbruge og forbruger for at tjene penge. Karriere sidestilles med en mening med livet. Samfundets 'vismænd' er økonomer. Alt imens brænder kloden under vores fødder.

Søren List, Erik Feenstra, Egon Stich, Mads Berg, Allan Stampe Kristiansen, Bruger 196134, Tor Brandt, June Pedersen, Anders Reinholdt, John S. Hansen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Peter Andreas Ebbesen, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Ole Christiansen, Jørgen Vogelius, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Søren Roepstorff, Jan Troelsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Menneskedyret skal have mad i munden og tøj på kroppen og tag over hovedet - al anden produktion er luksus. Så hvis vi deltes om bondemandens, skrædderens og murerens arbejde (og skolelærerens og lægens og lastbilchaufførens), ville vi hver især skulle arbejde så lidt, at de, der gerne vil have en lystyacht, har masser af tid til at bygge den selv, mens de, der hellere vil fise den af på sofaen, kan bygge deres sofa selv.

Jeg tror, at det var Ole Thyssen, der for snart mange år siden regnede ud, at vi kun behøvede at arbejde to dage om ugen, hvis vi koncentrerede os om det for overlevelse nødvendige. I mellemtiden har man så opfundet robotterne, så måske kan vi i dag nøjes med et arbejde en halv dag om ugen? Og så bruge resten af tiden på at dyrke hamp og brygge øl, hvis vi har behov for den slags.

Og hvis der er nogen, der virkelig brænder for at være revisor, eller ejendomsmægler, eller damefrisør, eller producerassistent, eller you name it, kan de jo gøre det i deres fritid, som der vil være masser af, når arbejdsugen kommer ned på fire timer.

Abstrakt arbejde er roden til alt ondt, konkret og meningsfuldt arbejde er derimod sjovt. Og skulle det gå hen og blive lidt surt en gang imellem, har man jo heldigvis snart fri.

Mikael Krog, randi christiansen, Allan Stampe Kristiansen, Tor Brandt, Anders Reinholdt, Ulla Holger, anne lindegaard, Flemming Berger, Michael Friis, Peter Andreas Ebbesen, Peter Jensen, Esben Lykke, Trond Meiring og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Hegels arbejdsbegreb vedbliver at spøge i kulissen af Eskil Halbergs kritik. Altså groft sagt en praksis, som subjektet indgår i ved at bearbejde objektet, hvorved det på dialektisk vis erkender sig selv via sit aftryk i den genstand, som det netop ikke er. I den forstand kan arbejde anskues meget bredt som den menneskelige bevidstheds aktivitet som sådan og derved fremstår det ikke just som noget vi uden videre kan blive foruden.

Er det ikke, som det også flere gange bliver sagt eller insinueret, lønarbejdet i dets kapitalistiske ramme - arbejdet som betingelse i et antagonistisk system - der er det væsentlige problem?

Vor tids reduktion af arbejde til et spørgsmål om prestigefyldt velstand, der forventes at give adgang til uhæmmet nydelse, samt det nidkære og fordømmende spørgsmål om, hvor meget den enkelte bidrager til statskassen dræner rigtignok i sidste ende vores fællesskab og tilværelse for mening. Vi har således brug for at finde på nye og bedre parametre for bestemmelsen af værdi, eller snarere kvalitet, der udover varer og de nødvendige midler til opretholdelsen af livet også indbefatter bl.a. læring, kreativitet, leg og omsorg, og det vel at mærke som mål i sig selv.

Det gælder måske mere om at gentænke og udvide vores forståelse af, hvad arbejde er, end om at minimere det og reducere det til noget, som hurtigst muligt skal overstås. Om reelt at samarbejde uden udbytning og hierarkier, hvorved selv møjsommeligt repetitivt arbejde kan blive, i hvert fald mere, frydefuldt.

Om at gå til kamp om begrebet arbejde hånd i hånd med kampen om begrebet kommunisme, hvis mere end hundrede år lange idémæssige historie har meget lidt at gøre med Sovjetunionens autoritære statskapitalisme og dets lige.

Hvor om alting er, ser jeg frem til at læse bogen.

Erik Feenstra, Mads Berg, Tor Brandt, Annette Chronstedt, Flemming Berger, Martin Madsen, Peter Larsen, Peter Jensen, Hanne Ribens, Jens Kofoed, Britta B. Hansen, Jørgen Vogelius, Niels Nielsen, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fundamentalt set er borgere i et demokrati alene bundet til at deltage i samfundets deliberative processer for i fællesskab at definere og realisere de beslutninger, der bliver truffet!
Lønarbejdet er skurken - det reducerer og nivellerer menneskets skabende evner til noget, man gør for noget andet - alså fjerner det fra at skabe en genuin, i sig selv immanent genstand af værdi, hvad der vel er det spørgsmål, som både Kant og Hegel kaster sig over for at forklare og kritisere i den tidlige kapitalisme, ligesom Smith jo som bekendt ikke hyldede, men kritiserede markedet.

Vi taler også her om arbejdet og fetisheringen af det som gammel, men den er jo ny - førhen gjaldt det jo om at minimere arbejdet, helst få nogle andre til at udføre det for sig og skumme fløden (hvilket jo holder vand i dag, selvom det skjules med paroler om det hårde arbejde i toppen af samfundspyramden).
Og bag det ligger den tanke, at vi ville se mere aktivitet, mere ildhu og glæde, hvis folk ikke skulle knokle for det daglige brød, men derimod vælge at indgå i aktive fællesskaber - vi har til gode at se et samfund, hvor folk dør af sult, fordi der ikke findes lønarbejde, hvis vel at mærke der heller ikke findes rigid opretholdelse af ejendomsretten, eller denne er delt.
For kapitaismens styrke har jo været at virke i en verden, der led under manglende ressourcer, og som derfor måtte finde en nøgle til frembringelse og fordeling af det, der var. Vi lever stadig i en verden med manglende ressourcer, men modsat tidligere har vi nu midler til at overkomme fraværet af absolut rigelighed med en forståelse af, at mindre kan gøre det, fordi uendelig rigdom heller ikke er nødvendig for endog særdeles gode liv. I sidste ende er det gode liv for de mange jo ikke bundet til forbrug, men f.eks. sundhed og den erhvervelse af stadig mere viden, der fører til stadig bedre behandling og i sidste ende mindre, konkret lidelse i verden.

Erik Feenstra, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Peter Andreas Ebbesen, Peter Jensen, Jens Kofoed, Niels Nielsen, Trond Meiring og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak for denne fantastiske artikel. Gode spørgsmål og gode svar. Jeg er med i en borgerlønsgruppe i Alternativet, og det her er vand på vores mølle, så det plasker.
Mange vidunderlige problemstillinger fx denne:
"Ville samfundet ikke bryde sammen, hvis alle holdt op med at arbejde?"
"Aner det ikke, men det ville da være vildt spændende at se! Hvad ville vi finde ud af, hvis 500.000 mennesker bare sagde deres arbejde op?"

Det minder mig om Saramago, der skrev en stor roman om alle portugiserne, der en dag stemte blank.
Og så går Eskil Halberg selvfølgelig ind for borgerløn. Selvfølgelig da.

Bruger 240852, Allan Stampe Kristiansen, randi christiansen, Kirsten Kjellerup, Tor Brandt, Annette Chronstedt, Vibeke Hansen, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi har jo haft eksperimentet: da folk kunne sige deres job op og modtage dagpenge, valgte stort set ingen at gøre det.

Allan Stampe Kristiansen, Egon Stich, Tor Brandt, Anders Reinholdt, Søren Roepstorff, Niels Nielsen, Dan Jensen, Torben K L Jensen, Peter Jensen, Vibeke Hansen, Jens Kofoed og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Folk vil da hellere være til nytte (bare det ikke er nyttejob) end ligge på sofaen hele tiden. Det gør heller ikke så meget, at nogle ikke er produktive, bare de ikke ødelægger noget for andre. Her kan vi begynde med samfundstoppen. Hvor mange her laver ikke noget, der skader samfundet. Tag olieindustrien, finanssektoren, forsikringsbranchen. Uproduktive job. Hvis folk blev hjemme fra arbejde, havde menneskeheden en større chance for at overleve. 2000 præster? Osv, osv.

randi christiansen, Tor Brandt, Niels Nielsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Steffen Gliese
Da efterlønnen indførtes, var det for at nedslidte murerarbejdsmænd kunne slippe for arbejde. -men mod alle forudsigelser og beregninger, takkede titusindvis af mennesker uden nedslidning, ja til denne form for borgerløn.
Så når folk ikke siger op og går på dagpenge skyldes det ikke manglende lyst til en andet liv, men frygten for ikke at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet igen og frygen for de mange modbydeligheder jobcentret udsætter dagpengemodtagerne for. -og for at blive stemplet som en snylter.
Så vi har haft et "eksperiment" i efterlønnen og det viste at rigtig mange ville vælge et andet livsindhold end arbejde, -hvis de rette betingelser og samfundets accept af beslutningen, er tilstede

Kirsten Kjellerup og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Dovenskab skaber kreativitet - kreativitet skaber levende mennesker - og levende mennesker gavner sine omgivelser - omgivelserne er af natur dovne og er med på kreative løsninger - der giver plads til nytænkning og plads til doven kreativitet - for alle.

Allan Stampe Kristiansen, randi christiansen, Kirsten Kjellerup, Niels Nielsen, Flemming Berger, Peter Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det holder ikke, Ole Christiansen. For det første blev efterlønnen indført for at sende folk på en tidlig pension, så de mange unge arbejdsløse kunne komme til. For det andet var reglerne for dagpenge på det tidspunkt lige præcis bundet op på en meget løs kontrol, uden anden forpligtelse end til at søge to job om måneden.
Efterlønsalderen var 62 år, og den var en ret for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere havde et parallelt system. Der var ingen anden egenbetaling end a-kassekontingentet, det kom først i 90erne, da Lykketoft lagde skatten og beskæftigelsessystemet om.

Britta B. Hansen

Det er meget muligt, at de fleste mennesker helst vil være til nytte for andre og samfundet som helhed. Jeg tror dog, at det største ønske er at være fri. Vælge selv. Gøre en kæmpe indsats, når det virker meningsfuld og ikke involvere sig, når formålet ikke er det for individet.

At Danmark desværre bevæger sig i modsatte retning både under den nuværende regering og under den tidligere og sandsynligvis kommende regering, at deres utidssvarende holden fast i forældede stereotyper, at de bruger milliarder og atter milliarder for at sikre, at et menneske uden sin daglige tvangsgang på en arbejdsplads ikke har et eneste roligt minut - ikke engang, når det er mere eller mindre svær sygdom, der har afbrudt tvangsarbejdet - viser, hvor tilbagevendte den altovervejende størstedel af politikerne er.

Personligt regner jeg med et skarpt opbrud senest om et halvt eller et helt årti, nemlig når den næste industrielle revolution slår fuldt ud igennem. Det ville være klogt af politikerne, allerede på nuværende tidspunkt at sørge for en blid overgang, afskaffe kontrolmekanismerne over for folk, der ikke har et dagligt arbejde og se, om og hvordan et kreativt potentiale frigøres.

Svaret hedder ubetinget basisindkomst, UBI!

Mads Berg, Bjarne Bisgaard Jensen, Tor Brandt, Niels Nielsen, Niels-Simon Larsen, Peter Andreas Ebbesen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

PS : Derfor skaber mennesker robotter - fordi de i bund og grund er dovne - i vores verden får de bare ikke gavn af det hvis de ikke har pengene til at købe dem og i virkeligheden burde mennesker have råd til at være dovne - så de kan bygge flere arbejds-lettende maskiner - grænsen ligger der hvor dovenskaben bliver til dumhed - ved at overlade til maskiner at være kreative.

Britta B. Hansen

Og Steffen Gliese, jeg snublede lidt over noget du skrev ovenfor:

"For kapitaismens styrke har jo været at virke i en verden, der led under manglende ressourcer,...".

Ved godt, det er et sidespor og håber derfor at det er muligt, kort at forklare denne sætning for mig, da jeg ikke lige kan få øje på, hvilke ressourcer du tænker på, der manglede (fra starten).

Britta B. Hansen

Torben K L Jensen

Jeg tror ikke, din påstand om at det er dovenskaben der gør, at mennesker bygger robotter, holder. Især, fordi det slet ikke den 'arbejdende' del af befolkningen, der udvikler disse robotter (altså dem, der fx står på fabriksgulvet og samler enkeltdele, så de bliver til brugbare genstande, fx en bil).

Maskinerne og nu robotterne er lavet for at effektivisere og automatisere og derved spare på menneskelig arbejdskraft og derved øge sin egen konkurrencefordel og profit. Det har været formålet til alle tider, lige fra de første vævemaskiner i Nordengland for 250 år siden og princippet har ikke ændret sig siden.

Bjarne Bisgaard Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Jeg har af gode grunde ikke læst Eskil Halbergs bog, men udfra interviewet så synes jeg lidt problemet er at han ikke går i dybden med hvorfor og hvordan det kan være, at arbejdet er organiseret på den måde det er og så måske udvikle noget derfra, istedet for at vi skal begynde forfra hele tiden. Det kan ende som et rigtig dårligt RUC-projekt. Bortset fra det så udvikler arbejdsmarkede,. med opkomsten af prekariatet, sig i retning af flere deltidsjobs, så måske løser problemet sig af sig selv eller måske ikke, alt efter hvad man synes. Under alle omstændigheder kan man altid leve for weekenden:

https://www.youtube.com/watch?v=PMVN-rSTJtw

Daniel Fruelund

Det er i bund og grund et fattigt menneskesyn at tro, at man ligger og dovner den på sofaen dagen lang hvis man ikke er lønarbejder. Det udspringer igen af en samfundsforestilling om at arbejde/karriere er det samme som identitet. Har man ikke et arbejde, er man ikke et 'rigtigt' menneske. Man er identitetsløs. Det er i høj grad med Lutherdommens indtog efter reformationen, at arbejdet gik hen og blev en dyd. Dette kan man læse mere om i Max Webers bog "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd". Man finder ikke den samme kobling mellem moral og arbejde i lande, der ikke gennemgik en reformation. Dette har man dog prøvet at ændre på i EU-regi, hvor de dominerende økonomiske modeller i høj grad er baseret på den nordiske (navnligt Tyske) Lutherske arbejdsetik. Det er også en af grundende til, at sammenhængskraften i Europa smuldrer. Der er grundlæggende mentalitetsforskelle i forhold til synet på arbejde som pligt.

Bjarne Bisgaard Jensen, Tor Brandt, Anders Reinholdt, Niels Nielsen, Flemming Berger, Ebbe Overbye og Britta B. Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Dovenskabs-debatten er sådan lidt underlig, synes jeg.
I enhver husholdning er der tig som udføres af lyst, nogle der udføres fordi de er nødvendige og så er der de opgaver, som bliver udført af rastløshed.

Hvorfor skulle vi dog ikke kunne finde ud af at fordele opgaverne, som SKAL udføres?

randi christiansen, Niels Nielsen, Helene Kristensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg har lige beskåret vores store æbletræ. Jeg synes, det var et nyttigt arbejde og glæder mig til synet og høsten.
Da jeg kom ind, sad min kone og bladrede i en stak reklamer. Ikke noget for mig.
Sådan er vi så forskellige.
Og det laver nok så mange kloge hoveder ikke om på med snedigt udtænkte teorier.
Det starter med os selv.

Hvad med at starte en lavine af civil ulydighed ved at boykotte jobcentret, a-kassen, arbejdsprøvning, nyttejobs ........................ med hvad der følger af tilbageholdte ydelser.
Nej vel, hvordan skulle alle de berørte kunne enes om det.
Og ville alle lønmodtagerne være solidariske med det.
Nej, der er jo ikke flertal for UBI.

Et eksempel fra mit virkelige liv i byggebranchen.
Tusinde sociale boliger > almennyttige boliger > almene boliger. God standard, dyrt, mere end de mindst lønnede kunne betale. Boligsikring !
Jeg foreslog boligselskabet at bygge billige boliger - mindre, uden udstyr, lejernes deltagelse efter egne beslutninger.
Men nej, det fald ikke i god jord. Det var under den ønskede levestandard, både i boligselskaberne og på den socialdemokratisk dominerede borgen.
Kulturen udviklede sig med volvo, villa og vovse.
Sådan var det og sådan er det, og det kan ikke laves om.

Michael Kongstad Nielsen

Gu skal der arbejdes, og jeg ville nødig være Eskil Halbergs elever. Man skal engagere sig og finde glæde i arbejdet, og det kan man godt, som regel. Samfundet kan ikke fungere uden arbejde. Busser ville ikke køre, varer ikke blive bragt rundt, butikker ikke blive åbnet, sygdom ikke behandlet, huse ikke bygget, fisk ikke fanget. Hvorfor denne forherligelse af det arbejdsfrie? Den sorgløse lediggang får hurtigt problemer uden medmenneskers arbejde. At dele arbejdet giver mere mening - fx. ved 30 timers uge og lign., se liste Å.

Torben K L Jensen

@ Britta - jeg forstår udmærket hvor du vil hen,men det jeg tænkte på var at Bill Gates (verdens rigeste mand) foreslår at robotter betaler skat af det arbejde de udfører og danner skattegrundlag for en borgerløn folk kan leve af.

Peter Bækgaard

Jeg har ikke det fjerneste imod folk der ikke gider at arbejde så længe jeg ikke er tvunget til at betale for at de feder den på skatteydernes regning.
Det er helt fint, men hvis du vil have noget på bankbogen så må du arbejde for det.

Steffen Gliese

Jamen, det er jo rigtigt: før lønarbejdet uddøde menneskeheden.

Erik Feenstra, Britta B. Hansen, Mads Berg, Trond Meiring, Søren Roepstorff, Carsten Mortensen, Niels Nielsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Heh, Steffen Gliese, det er nemlig sådan det var.
Hjulet blev opfundet af nogen, som ikke gad slæbe deres ting rundt, ulden blev klippet af fårene og skindene garvet fordi menneskene skulle have tøj på kroppen, hytter blev bygget for at få tag over hovedet - og lønsedlen var ikke opfundet.
Men så kom der nogen og hegnede jord, vand og undergrund ind som egendom og 10 minutter efter og opfandt begrebet om arbejdslivets lyksaligheder - for arbejderen.

Herdis Weins, randi christiansen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Mads Berg, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Søren Roepstorff, Carsten Mortensen, Niels Nielsen, Steffen Gliese, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Britta Hansen, teoretikerne smækker jo alting sammen, så det forhold, at alle ikke kan få en Maserati, smækkes sammen, at der så nok heller ikke er nok chokolade. Man opererer ikke med det virkelige forhold: at alle ikke efterspørger alt eller det samme hele tiden. Eller at vi som voksne, modne mennesker kan behovsudsætte.

Peter Bækgaard - Borgerløn er at være fri for betingelser for sin kontanthjælp og fri for at få sin sundhedstilstand testet gennem arbejdsmarkedet, istedet for gennem sundhedsvæsenet.
Og alt det andet, som du nemt kan orientere dig om.

Mikael Krog, Britta B. Hansen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg kan ikke vurdere om Lise Lotte Rahbek laver satire, men Steffen Gliese
28. februar, 2017 - 18:04 gør i hvert fald. For menneskeheden overlevede netop gennem samarbejde for hinanden og samfundet.

Trond Meiring, Rikke Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

alvorlig talt, jeg holder så absolut med Emil. Man kan jo bare se hvor meget krudt der bliver brugt på at holde øje med at folk ikke er for dovne.. enorme mængder af dovenskab og korruption kunne man få for det krudt, om man så må sige. Det kan ikke bare være økonomiske "fornuftige" grunde, som ligger bag, det er en ideologi som ligger bag

Lise Lotte Rahbek, Niels Nielsen, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Om borgerløn: - det er at erstatte alle andre velfærdsydelser med én samlet. Men jeg tror ikke på ideen generelt. Den kan måske have sin gang i særligt skævvredne lande som Frankrig, eller under helt andre forhold som i Indien. Men ikke her.

Der var en dansk maler, hvis navn jeg ikke lige kan huske, som sagde, at han maler for at få fisse. Arbejdet kan have en disciplinerende effekt, som kan være ganske gavnlig. Bortset fra de 60 forelæsninger om året, som jeg skal holde, så består mit arbejde mest i at skrive videnskabelige artikler. Der er ikke noget som en deadline til at holde gejsten oppe. Hvis en bevilling er ved at løbe ud, og man skal overbevise nogen om at skatteyderne eller private skal kaste endnu et anseeligt beløb efter mine projekter, så stiger produktiviteten kraftigt. Man kan så forsøge at bilde sig selv ind at den virkelige inspiration kun kommer, når man kan handle helt frit. I praksis så er nødvendighedens åg nok så vigtig. Jeg kan tænke mig at en forfatter har det på samme måde. Når forlaget for tredje gang kommer igennem til Tumon Beach på Guam og truer med at kræve forskudet tilbage, så kommer det gang i skriveriet.

Hans Aagaard, Per Torbensen, Michael Friis, Anders Reinholdt, Niels Nielsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Leo Nygaard er borgerløn så ikke det samme som at få penge for ikke at lave noget? Altså noget som lige er guf for dem som ikke gider at lave noget og helst ser andre betale for dem?
Kunne man ikke kalde det dovneløn? Eller nasseløn?

Frank Hansen, det kan du have ret i. Men hvorfor skal det være lønformen og frygten for at sulte der motiverer? Du peger jo selv på noget andet med dit indledende eksempel og jeg synes da at dine projekter i sig selv kan være godt gået

Anders Reinholdt, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Michael Kongstad Nielsen, det handler nemlig lige præcis om at gøre noget sammen, løse opgaverne sammen - men for deres egen skyld, ikke for at opnå noget andet.
Frank Hansen bringer et eksempel, og det kunne lyde som von Hornsleth; men en større kunstner end han sagde nu: dovenskab er roden til al kunst - og det var Jorn! Hans dovenskab var dog bare bemærkelsesværdigt produktiv.

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Frank Hansen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Diskussionen er en smule søgt, synes jeg, eftersom det allerede nu er muligt at blive "fri".

"Fri" forstået som retten til at gøre, hvad man selv vil uden at modtage understøttelse fra andre mennesker, hvorom det modsat gælder, at de så, i nærværende forståelsesramme, bliver fri for at betale.

En win-win.

Henrik Brøndum

Jeg synes det er en dejlig kampagne - men I er altså nogle tøsedrenge at I fører den i Danmark. Tag dog til Indien, Phillipinerne eller et land syd for Sahara og kræv jeres føde uden at ville arbejde - det ville der være noget mandfolk over!

Hans Aagaard, Kjeld Jensen, Per Torbensen, Michael Friis, Christian Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Peter Bækgaard - ikke i nær samme grad som den indkomst, en del mennesker får fra børsspekulation på hjemmets computer, det er der jo ikke meget arbejde i, og heller ikke i samme grad som den indkomst, der høstes via centralbankernes rentepolitik og usædvanlige lave boligrente, eller EU's milliardstøtte til landbrug eller strukturudvikling, samt skattelettelser i almindelighed for de mest velhavende.
Hvis du vil have noget på bankbogen så må du arbejde for det, siger du. ja, men ikke lade pengene glide ind uden at arbejde for det.

Egon Stich, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Arbejde gør fri, som man (nogen) siger, men kan du sige det uden citationstegn? Kunne der være en anden forståelsesramme end den nærværende. Jeg synes modsat at det virker lidt at tale om med eller uden understøttelse fra andre mennesker, som om vi sad på hver vor matrikel ude på landet.

Henning Egholk

Halberg har da nogle helt klare pointer. Også mere saglige end typen "dovne Robert" som blev præsenteret for år siden.. Borgerløn jamen selvfølgelig burde vi da have det, for så kan folk selv forvalte deres liv, uden dårlig samvittighed vel og mærke. For kontanthjælp det er da et negativt udtryk vil jeg mene. Politisk taler beslutningstagerne dog ikke om Borgerløn, måske de burde?
Hvorfor arbejdstiden efter at den nåede ned på 37t, så ikke er fortsat med at synke forstår jeg slet ikke. Der er jo fortsat ledige der savner et job.
- Jeg har selv i al beskedenhed "hevet stikket" 3 gange. De to gange blev det til lange rejser ud i Verden som jeg aldrig ville ha været foruden. 3. gang blev det til frivilligt arbejde med opbygning af en idag stor miljøorganisation. 80'erne var præget af stor arbejdsløshed, men dagpengene slog fint til hvis man var sparsommelig. Mange lavede frivilligt arbejde i organisationerne og kaldte sig iøvrigt "Arbejdsfrie", altså set positivt. Nogen mål blev ikke nået, men andre store mål blev: f.eks. da Schlütter regeringen besluttede at tage den planlagte A-kraft af programmet. Vi er en del der synes at den fjer i hatten har vi fortjent, fordi vi var fri af lønarbejde. Det var en herlig tid, kreativ og fuld af tro på fremtiden. Karnevallet kom også til Kbh drevet af frivillige arbejdsfri sjæle. Fest & Farver. Fremtiden så lys ud, på trods af våbenkapløb og Reagan i det Hvide Hus.
Et valg af ny uddannelse efter et klar stillingtagen, gav mig nye udfordringer og et sikkert job i en meget vigtig sektor, Sundhedssektoren. Apropos: "Hvis arbejde er sundt, så giv det til det syge"......

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Michael Friis, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Arbejdsfællesskab er en fed fornemmelse. Også bare det at være med om morgenen, når det hele begynder. Meget lort i arbejdet kan vejes bort af den kvalitet.

Per Torbensen, Michael Friis, Anders Reinholdt og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Bækgaard . " Leo Nygaard er borgerløn så ikke det samme som at få penge for ikke at lave noget?"
Jo det er det, altså hvis du mener, lave lønarbejde.
Helt som nu, når :
- man føder sit barn og har barselsorlov.
- barnet får børnecheck.
- man senere får unge ydelse.
- man mister sit arbejde og får dagpenge.
- man senere får kontanthjælp.
- man ikke er i A-kasse og får kontanthjælp.
- man får en fysisk skavank eller går ned med stress og får sygedagpenge.
- man måske får førtidspension.
- man studerer og får SU.
- man får efterløn.
- man når pensionsalderen og får folkepension.

Forskellen er, at man vælger borgerlønnen selv uden at skulle begrunde, uden at skulle overholde betingelser og uden at det vedkommer andre end en selv.
Samfundet, og dig som skatteyder, sparer lønnen til de tusindvis af kontornussere og kontrollanter, som kontrollerer borgere i på alle måder - døgnet rundt. Det kunne jo være, den enlige har kæresten på besøg for længe og for tit.

Henning Egholk, Herdis Weins, Britta B. Hansen, Niels-Simon Larsen, Christel Larsen, Tor Brandt, Anders Reinholdt, Ebbe Overbye og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

"Arbejdsfællesskab" er jo netop det, vi har i Danmark; vi arbejder alle for fællesskabet og i fællesskab hjælper vi dem, der ikke evner at arbejde. Sådan et fællesskab forpligter selvfølgelig fordi "det jeg ikke bidrager med til fællesskabet, skal nogle andre bidrage med".

Husk også, at samfundet gerne skulle passe til dets borgere - og ikke omvendt, at borgerne presses til at passe til samfundet. Der kunne jo være noget galt med samfundet - og arbejdspladserne.

Britta B. Hansen, Trond Meiring, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er selvfølgelig lidt nederen og ikke evne noget som alle mulige synes man sku være forpligtet til når nu man er her. Her er løsningen: robotter. Hvad så? Væk med skyld og skam?

Hele samfundet er organiseret omkring ideen om en 37 timers arbejdsuge. Men hvorfor lige 37? Hvorfor ikke 41 eller 25? Svar: af historiske årsager.

Det er lidt ligesom med jernbanernes sporvidde: Engang for mange år siden blev man (= ingeniørerne) efter en nøje beregning af fordele og ulemper enige om en bestemt sporvidde, som kunne facilitere store og stærke, men ikke for store og tunge damplokomotiver. Vi er for længst holdt op med at bruge damplokomotiver, men det vil være alt for dyrt at ændre sporbredden, så derfor designes togene stadig, så de passer til skinnerne, selv om andre skinnetyper og sporbredder ville være mere effektive. Et historisk levn, med andre ord, som egentlig er irrelevant for opgaven, men som ikke bare uden videre kan opgives.

Arbejdstiden har rødder tilbage fra dengang, hvor man arbejdede, når det var lyst og sov, når det var mørkt. Da man opfandt effektiv kunstig belysning i fabrikkerne stillede arbejdsgiverne krav om, at arbejderne skulle arbejde døgnet rundt, men det fandt arbejderne sig ikke i, og efter mange års kamp blev man enige om en arbejdsuge på 40 timer. Ikke for meget, så arbejderne blev for nedslidte, og ikke for lidt, så arbejdsgiverne ikke kunne tjene penge.

Senere tiders produktivitetsforbedringer og ønsket om at skabe plads for de, som står uden for arbejdskraftmarkedet, har så givet anledning til, at arbejdstiden med stort møje og besvær er forhandlet ned til 37 timer om ugen.

Med robotternes indtog i fabrikkerne burde der være grundlag for at forhandle arbejdstiden endnu længere ned, men her træder vanetænkningen og den manglende fantasi til at sætte sig ud over de historiske levn til.

Det kan ikke betale sig, hedder det, så ligesom med jernbanerne fastholder vi et forældet system, men i modsætning til jernbanerne har vi ikke lige et teknisk fix, som kan løse de med forældelsen forbundne problemer. At tilpasse samfundet til en 4-timers arbejdsuge vil kræve fundamentale forandringer af hele det apparat, der fordeler arbejdet mellem os. Og så længe vi fastholder den forældede ide om privat ejendomsret over produktionsmidlerne, er der ikke så meget at stille op.

Problemet kompliceres nemlig yderligere af, at en fuldt automatiseret industri faktisk ikke kan tilbyde fuldtidsarbejde (37 t) til ret mange, hvorfor problemet ikke længere kan begrænses til de enkelte virksomhedsejere og de ansattes repræsentanter, men er blevet noget, der angår os alle.

Derfor giver det mening at se på, hvad det er for noget arbejde, som er absolut nødvendigt for at vi kan overleve. Hvis man forestiller sig, at fx landbruget fuldautomatiseres og mælken kører på et transportbånd lige ind i køleskabet og at husene bygger sig selv og tøj er noget man printer på computeren, hvad mere har vi så brug for, for at overleve?

Nu vil de fleste af os gerne leve, fordi at overleve er for lidt, men da ingen af os har nogen forpligtelser i det fuldautomatiserede samfund, er der masser af tid til at forfølge alle sine individuelle drømme.

Blot kræver en sådan udvikling (mindst) to ting: Fantasi og fælleseje af produktionsmidlerne.

Egon Stich, Niels-Simon Larsen, Britta B. Hansen, Mads Berg, Trond Meiring, Peter Jensen, Marc Wilkins, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sider