Læsetid: 9 min.

Men man skal da arbejde, Eskil!

Der er behov for et fundamentalt opgør med arbejdet som institution, mener forfatter Eskil Halberg, der selv har valgt et liv som delvis arbejdsfri. Ikke mindst venstrefløjen mangler at erkende, at arbejdet, som vi kender det, er i krise – og at det ikke repareres ved at smøre leverpostejsmadder
Lige nu har Eskil Halberg et deltidsjob som gymnasielærer – så man kan sige, at han p.t. har tabt kampen mod lønarbejdet: ’Jeg hader det ikke. Og jeg gør mit arbejde ordentligt. Men jeg ville da hellere være foruden,’ siger han.

Lige nu har Eskil Halberg et deltidsjob som gymnasielærer – så man kan sige, at han p.t. har tabt kampen mod lønarbejdet: ’Jeg hader det ikke. Og jeg gør mit arbejde ordentligt. Men jeg ville da hellere være foruden,’ siger han.

Sille Veilmark

28. februar 2017

»Arbejde er som Gulag med klimaanlæg,« står der med spraymaling på en mur på det franske universitet Le Sorbonne.

Et foto af skriften på væggen afslutter Eskil Halbergs nye bog med den gavmilde titel Roden til alt ondt – hvori det vises at arbejdet, som institution, lægger beslag på hele menneskets tilværelse, og at den således må politisk afvikles.

Eskil Halberg synes først og fremmest at graffitien er sjov. Men den er mere end det:

»For det første blev den skrevet under de store protester mod reformer af arbejdsmarkedet i Frankrig for nogle år siden. På den måde viser den, at der faktisk foregår en mere radikal politisk kritik af arbejdet som institution andre steder i Europa,« siger han.

For det andet prikker den til det, Eskil Halberg betegner som »venstrefløjens vilde fetichering af arbejdet«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • Mikael Krog
  • Lone Sæderup
  • Erik Feenstra
  • Peter Wulff
  • Mads Berg
  • Kirsten Kjellerup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ervin Lazar
  • Tor Brandt
  • Anders Reinholdt
  • Ulla Holger
  • Peter Larsen
  • Carsten Mortensen
  • Martin Madsen
  • Peter Jensen
  • Esben Lykke
  • ulrik mortensen
  • Leif Koldkjær
  • Torben K L Jensen
  • Jens Kofoed
  • Britta Hansen
  • Trond Meiring
  • Ebbe Overbye
  • Niels-Simon Larsen
  • Erik Christensen
  • Marianne Bjerg
  • Steffen Gliese
  • Torsten Jacobsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
Randi Christiansen, Mikael Krog, Lone Sæderup, Erik Feenstra, Peter Wulff, Mads Berg, Kirsten Kjellerup, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Tor Brandt, Anders Reinholdt, Ulla Holger, Peter Larsen, Carsten Mortensen, Martin Madsen, Peter Jensen, Esben Lykke, ulrik mortensen, Leif Koldkjær, Torben K L Jensen, Jens Kofoed, Britta Hansen, Trond Meiring, Ebbe Overbye, Niels-Simon Larsen, Erik Christensen, Marianne Bjerg, Steffen Gliese, Torsten Jacobsen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

@ steffen gliese: inspirerende læsning fra zetland - tak for det link!

Alle menneskers drøm er at bestemme over andre og udbytte dem tillige, især hvis man har et distanceret og anonymt forhold til dem.
De er blot brikker i ens eget spil.
Dét er inspirationen fra vores affundsmodel, som alle på bjerget hylder i døgndrift.

Derfor trænger vi til en anden måde, at finde sammen på (samfund og ikke affund).

Desværre er kun få mennesker i dag parat og i stand til at indse denne forandringsnødvendighed - og slet ikke dem, der drager fordel af status quo.

Derfor vil de fleste være fuldkommen uforstående overfor eskil halbergs tanker, da de ikke har levet erfaringer, der kan refereres til i den forbindelse, men må nøjes med at sætte dem op i mod vores affundsmodel af i dag - og så virker hans tanker jo frastødende og uforståelige...

Jeg ville til enhver tid elske at være 100% autonom i alle mine livsforhold - selv at kunne vælge alle mine beslutninger - uden indblanding fra nogen eller noget, der vil bestemme over mig og indsnævre mit handlerum og min frihed eller stjæle min kostbare, korte tid på denne jord.

Og det ville ikke gøre mig doven, asocial, kriminel, misbruger eller andet i den retning - tværtimod - det ville gøre mig hjælpsom, omgængelig, betænksom, kreativ, sund, glad og tilfreds og jeg ville have oceaner af tid til at være det!

Tak for dine synspunkter, erik halberg, jeg er allerede stor fan!

Niels-Simon Larsen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Det virker som en dum undskyldning for ikke at lave noget og samtidig forvente at andre uden videre sørger for en.
Held og lykke med det siger jeg bare. Så vil jeg også være med. Ikke lave en dyt alt imens andre betaler mig for det. Luksus!

Niels Nielsen,

I Japan har vi en arbejdsuge på 47,5 time plus naturligvis det ubetalte overarbejde. Når jeg fortæller japanere, at vi i Danmark kan klare os med 37 timer om igen, så er deres første reaktion, at det da lyder dejligt. Men derefter bliver de lidt nervøse. Kan de overhovedet nå alt det de skal, og hvad skal de dog stille op med al den fritid?

De fleste japanere arbejder i servicesektoren. Min læge, den dovne rad, lukker nu konsultationen kl. 18, hvor han tidligere havde åben til kl, 19:00. Heldigvis har han da stadig åben om lørdagen. Min massøse arbejder til kl. 10 om aftenen, men møder selvfølgelig så først kl. 11:30.

Hans Aagaard, Per Torbensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Borgerløn og Grundloven.
§ 75, stk 1 og 2 taler om borgerens mulighed for at forsørge......og ret til hjælp fra det offentlige, ",dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. "
Så er spørgsmålet : Er det rimeligt at lovene om, at borgeren tvangsindlægges til det formynderi, heksejagt, kontrol af privatlivet .....og alle de velkendte følger af at være uden lønarbejde ??
Det er det politiske spørgsmål, som ingen i folketinget vil adressere.
Bortset fra den lunkne udgave, som Alternativet går ind for.

Niels Duus Nielsen

Frank Hansen, tak for dit indspark, som blot viser, at (arbejds)kultur er en langt stærkere faktor, end vi normalt forestiller os i disse ellers så påstået omstillingsparate tider.

Jeg er helt klar over, at jeg argumenterer for et utopisk samfund, og at vi slet ikke er fuldt automatiserede endnu, og jeg er helt klar over, at der er masser af konkrete problemer, som ikke uden videre kan løses, men som kræver fælles omtanke, fordybelse og debat.

Et eksempel er de meget specialiserede uddannelser. Min læge har fx brugt første halvdel af sit liv på at lære at være læge, så hvis hun skal have en 4-timers uge, skal der være mange flere læger - også selv om mange sygdomme vil falde bort, fordi de er arbejdsrelaterede. Og hvis en lægestuderende kræver kun at studere fire timer om ugen, vil hun jo først være færdig dagen før hun går i graven.

Men måske kunne man udvikle et sundhedssystem med mange barfodslæger, og nogle få højt specialiserede eksperter. Alle de højt kvalificerede specialister jeg har kendt, har brugt enorme mængder af tid på deres felt, af ren og skær interesse for deres speciale, og i mindre grad i forventning om at blive stjernerig.

Jeg gætter således på, at Frank Hansen synes matematik er utroligt spændende, og at han sikkert vil nørde med matematik, selv om han ikke behøvede. Selv brugte jeg rigtig mange år på at spille på min guitar, fordi det var fedt (og selvfølgelig lidt for at få fisse) og ikke fordi jeg tjente penge på det, for det gjorde jeg ikke meget af tiden.

Og man kan sagtens have en deadline, selv om der ikke er løn involveret. Hvis man har en aftale med folk, der stoler på een, er man jo automatisk forpligtet på at overholde denne aftale, med deadline og hvad der ellers følger med frivillige fælles forpligtelser.

Nis Jørgensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Hans Aagaard, Trond Meiring, Frank Hansen, Ebbe Overbye, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@peter bækgaard 21:35

Godt du slutter dit indlæg af med "luksus" - det ord henviser jo netop til, hvem, der allerede i dag lever et liv i luksus på den måde du iøvrigt skitserer, nemlig de mest udbyttende (også kaldet rige/kapitalister mv) og magtbetroede (såkaldte ledere med et tillidsvotum fra sine vælgere), som mishandler sin betroede magt.

Hvorfor skulle dette privilegium ikke udbredes til alle andre??? Bare uden tilhørende luksus...

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

jo, steffen gliese, men kætterske tanker, ideer og forestillinger er forbudte for det til enhver tid herskende og gældende affund og dets herskere og underståtter... til gengæld er tanker ikke til at slå ihjel - ligesom fantasien og livsglæden og kærligheden og naturen og det skønne og det gode...

Torben K L Jensen

Hvad er det nu Eskil Halberg gør der bringer så mange menneskeres pis i kog? Han er jo blot en der er medlem af prækariatet - den nye fremtidige sort på arbejdsmarkedet endog en særdeles priviligeret en af slagsen - han har en høj uddannelse i modsætning til de kommende daglejere uden alderssikring,uden muligheder for at stifte familie optage lån til bolig eller betale den formue det koster at få børn. Her er det fornuftige altså samfundsøkonomisk bedst at give borgerløn med henvisning til den gamle marxistiske tese : "Kapitalismen bryder sammen hvis arbejderne ikke har råd til at købe det de producerer" Et godt eksempel på det var da den gamle kapitalist - Ford - gav sine arbejdere så høj en løn at de kunne købe de biler de producerede.

Britta Hansen, Mads Berg, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

For mig er det et kerneeksempel på Guds nødvendighed i menneskers liv - om man er i stand til at tro ellers ej: for overladt til sine medmennesker alene er der ingen grænser for den udbytning og det mangel på mådehold, mennesker risikerer at blive underlagt.

Troels Brøgger

"få fisse" det er fandeme et mærkeligt udtryk !! Lyder lidt magert i mine ører....
Får lyst til at citere Østkysthustlers: "Han får for lidt, de' derfor han er sådan-alt for lidt kissemisse og for meget hånd!"!
tag jer sammen skvatmikler og få gjort noget ved det, så I kan finde på et mere poetisk og knapt så klamt udtryk!

Kim Houmøller, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alternativt, Troels Brøgger, kunne man måske ligefrem forvente af dem, at de holdt op med at betragte alle aktiviteter som optakten til en handelstransaktion. :-)

Troels Brøgger, Lise Lotte Rahbek og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Det er et eller andet provokerende over denne artikel. En anden vinkel kunne være, at der bor en gymnasielærer på Nørrebro, der dels underviser på et gymnasium dels skriver bøger. Hans nr to job. Kæden falder ofte af når det relevante spørgsmål "hvem skal nu betale?"
Om nogle år ser verden nok anderledes ud på af mennesket på flere områder bliver erstattet af robotter, men i dag er der brug for hænder. Og omvendt har mennesket brug for at lave noget. Hvorfor er der så mange fitnesscentre idag?
Som nævnt tidligere i denne tråd er det vigtigt for især mænds identitet at have et job. Og en med et job scorer bedre end en udenfor arbejdsmarkedet. Alt andet lige.
Tanken om at 500,000 ekstra er meget sjov. Men hvad så når der ikke er mad i supermarkedet, personale på sygehuset, lærerer i skolen, buschauffører etc?
Endeligt tror jeg ikke entydigt på at "ledighed er roden til alt ondt" tværtimod er mange ting udtænkt af personer med meget tid.

Niels Duus Nielsen

Troels Brøgger, undskyld, det hed det, da jeg var ung, og jeg bliver nemt lidt nostalgisk. Det skal ikke ske igen, amar.

Niels Duus Nielsen

Michael Friis: "...vigtigt for især mænds identitet at have et job...".

Tal for dig selv. Jeg har aldrig identificeret mig med mit job, bortset fra den relativt korte periode, hvor jeg levede af at spille guitar. Alle de andre jobs, jeg har haft, havde jeg for at tjene penge, så jeg kunne dyrke min sande identitet i fritiden.

Jeg er nemlig Kunstner med stort K, så selv et arbejde som teknisk vandbærer i teaterindustrien accepterede jeg kun nødtvungent fordi det lugtede lidt af fisk, og fordi lønnen var okay. Og da jeg var på Posten var det udelukkende på grund af lønnen. Det hjalp selvfølgelig at der var en masse andre fallerede kunstnere ligesom jeg, der opretholdt livet ved t sortere post.

Identitet, min bare r*v.

Søren Roepstorff, Erik Feenstra, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Jeg er 100% enig med Eskil Halberg.
Den protestantiske arbejdsmoral er idiotisk at holde fast i. Med lidt omfordeling kunne vi snildt få en ubetinget basisindkomst (UBI) til at løbe rundt. Og tænk ikke mindst på de enorme muligheder for iværksætteri ved en UBI - samfundsøkonomien vil blive så meget mere dynamisk.

Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er dem der siger
At tid er penge
Det er dog et rædsomt ord
Hvem skal da betale for tiden?

Tiden har vi fået i gave
Af mor
Det kan godt tage tid at score
Men det gør heller ikke spor

På arbejdet kan tiden godt være lang.
For tiden man bruger
Får man penge
Men inden længe er tiden er slut.
Alt andet lige.

Peter Bækgaard

Leo Nygaard den ret til at få penge af det offentlige kræver jo at der er nogen til at betale. Hvis vi alle levede af borgerløn så ville kassen hurtig blive tom.
Borgerløn er derfor ikke nogen løsning på noget som helst. Det er et andet ord for kontanthjælp uden forpligtigelser.
Hvis ikke du vil være en del af samfundet og bidrage til den store fælleskasse så kan du ikke forvente at vi andre vil betale til dig.

Niels-Simon Larsen

Vi kan godt dele os i to grupper: 1. Systemet med at klientgøre folk er godt nok. 2. Nej, vi må finde på noget andet og bedre.

De, der i virkeligheden har ligget på sofaen, er alle de husejere, der har sovet sig til en formue. Hvor ser man forargelsen over dem?

Yde før nyde: Jeg vil gerne yde noget til gunst for de kommende generationers overlevelsesmuligheder. Det kan jeg i hvert fald ikke i vækstindustrien. Hvornår kan jeg få lov at nyde, for alt det miljøarbejde, jeg har lavet i tidens løb, alle de møder jeg har gået til og alle de kommentarer, jeg har skrevet?

Alt det, der ødelægger Jorden og forpester tilværelsen for vores børn og børnebørn er godt betalt. Der er megen prestige i at være den største ødelægger, og her er Trump et prima eksempel.

Borgerløn er noget vi giver til hinanden, men nogle er så egoistiske, at de ikke under hverken sig selv eller andre noget.
Lønarbejde og arbejde er to ting. Laver vi et nyt samfund, er der ikke meget lønarbejde, men masser af arbejde. Det er fx et kæmpearbejde for de fleste at lære en sang eller et musikstykke udenad.

Der skal være pligtvillighed til at påtage sig rense lokummer, men det kan det store flertal godt indse. Dummere er det ikke.

Randi Christiansen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Kirsten Kjellerup, Marc Wilkins, Trond Meiring og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

Peter Bækgaard:

Et af de problemer, vi må tage vare på, er jo, at det indenfor de næste 10-20 år vil blive færre og færre af os forundt, overhovedet at bidrage til den fælleskasse, du taler om, simpelthen fordi en kæmpestor del af de i dag eksisterende jobs vil blive automatiseret bort.

En af de bedre løsninger, som bl.a. Bill Gates har foreslået, kan være, at produktionsvirksomhedernes robotter betaler skat, som havde de været levende mennesker. Meget rimeligt i mine øjne, og det ville sikkert kunne finansiere en UBI alene. Læg dertil, at med indførelsen af UBI, ville det offentlige spare en kæmpesum på alt det åndssvage bureaukrati, der i dag holdes i live, og jeg vil mene at finansieringen af en UBI er rimelig uproblematisk, økonomisk set. Noget helt andet er så den politiske vilje, og den arkæiske arbejdsmoral, som holder fremskridtet tilbage.

99% af os vil helt sikkert stadig arbejde og skabe værdi for samfundet, selvom vi modtog UBI. Bare ikke nødvendigvis den type værdi, som skabes ved ordinært lønarbejde.

Anders Reinholdt, Erik Feenstra, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Tor Brandt, er meget interesseret i hvad den ukonventionelle værdiskabelse du refererer til er for en størrelse?
At tale om at beskatte robotter for at få råd til borgerløn er ikke løsningen på noget som helst.
Hvis vi leger med tanken om at vi når til et samfund med borgerløn, så vil jeg gerne spørge dig om hvem der skal investere i robotter som vi kan beskatte - og hvem skal købe det som robotterne laver?
Hvis jeg var på borgerløn så gad jeg da ikke lave andet end lige det jeg hade lyst til - hverken mere eller mindre. Dermed ikke sagt at jeg ikke kunne finde på at producere noget, men inticamentet til at løbe lidt hurtigere, gøre det lidt bedre og smartere er jo ikke eksisterende, for jeg får jo ikke noget ud af det.
Borgerløn er jo bare en anden indpakning for socialisme i yderste potens. Vi ved jo godt at socialisme kræver et kontrolsamfund og at produktiviteten ikke stod mål med forbruget - selv ikke en gang et absolut minimum af forbrug.
Hvorfor ikke beholde kontanthjælpen og så bede folk der er på denne statslige støtteordning om at lave nyttejobs - du får x antal timer du skal bidrage med svarende til alm. markedsløn / overenskomstmæssig løn. resten af tiden kan du evt. bruge på at finde et ordinært job.
Det er da en fantastisk mulighed for at bidrage til samfundet på. Du kan være besøgsven på plejehjem, klippe hække, få et par timer i offentligt arbejde som betyder noget.
alt sammen for din nuværende borgerløn.

Nike Forsander Lorentsen

Roboterne kommer eller rettere de er her og lad dem tage allt arbejde og lad så Industrin og andre som bruger roboterne betale en afgift for brug af dem til staten, som da kan indføre borgerløn og på den måde befri kvinder og mænd fra at sælge sig selv som slave. Tænk hvad mennesker ville elske at gøre det de holder af og disponere sin tid lige som de vil.
Paul Lafargues's bog Retten Til Dovenskab ville være et godt pensum i skolerne.

Britta Hansen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der findes 2 slags mennesker i verden:
De som forestiller sig, at verden kan laves om til et bedre sted,
og de ,som gerne vil have det hele skal være som det plejer og at alle de andre er nogle dovne, utilfredse røvhuller.

Søren Roepstorff, Peter Larsen, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Mads Berg og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

Peter Bækgaard:

"Hvad [er] den ukonventionelle værdiskabelse du refererer til [...] ?"
Det kan være alt muligt forskelligt. Frivilligt arbejde, kunst, etc.

"Hvis vi leger med tanken om at vi når til et samfund med borgerløn, så vil jeg spørge dig om hvem der skal investere i robotter som vi kan beskatte - og hvem skal købe det som robotterne laver? Hvis jeg var på borgerløn så gad jeg da ikke lave andet end lige det jeg havde lyst til"
Den samme slags mennesker, som investerer i robotter i dag.
Der er nemlig intet, der tyder på, at langt de fleste mennesker har det som dig - at deres overvejende incitament for at arbejde er penge. Tværtimod har alle de forsøg, som er blevet lavet med UBI vist, at langt størstedelen af modtagerne fortsætter med at være produktive, simpelthen fordi de har lyst til det. Hvis det udelukkende var økonomisk vinding, der var incitamentet for at bygge en forretning, ville vi jo slet ikke se virksomheder af en så svimlende størrelse, som flere af de multinationale har i dag. Ejerne af disse virksomheder har da så langt passeret grænsen for, hvad de overhovedet kan nå at spendere, men alligevel finder de en værdi i at udbygge forretningen. Simpelthen fordi de har lyst til det - tilfredsstillelsen ved at arbejde har en intrinsisk værdi for de fleste mennesker, som rækker langt ud over den ordinære økonomiske værdiskabelse.
Og hvem skal købe det, robotterne producerer? Det skal de samme mennesker, som gør det i dag. På den anden side, hvis der ikke bliver indført UBI eller noget lignende, vil vi faktisk komme til at stå i en situation, hvor virksomhederne ikke kan få afsat deres varer, fordi størstedelen af befolkningen vil stå uden job, og dermed uden indkomst.

"Borgerløn er jo bare en anden indpakning for socialisme i yderste potens."
Sjovt nok er der adskillige liberale fortalere for UBI. For mig at se, hører UBI ikke nødvendigvis til på hverken venstre- eller højrefløjen. Derimod nærmer den sig en smuk syntese af socialisme og liberalisme.
Et oplagt liberalt argument for UBI er, at en UBI lige præcis vil stille individet frit til at forvalte dets eget liv, hvorimod tvunget lønarbejde fastholder os i en slavetilværelse.

"Hvorfor ikke beholde kontanthjælpen...?"
Fordi kontanthjælpen i dens nuværende form har adskillige alvorlige problemer, som en UBI vil kunne løse.
Hvis vi skal følge din egen logik, så er der jo som bekendt et meget lille økonomisk incitament for at tage et lavtlønnet job snarere end at forblive på kontanthjælp. Hvis man derimod beholder sin UBI uanset jobsituation, så vil man altid have et økonomisk incitament for at arbejde.
Desuden er det umuligt at være iværksætter på kontanthjælp, hvorimod en UBI vil gøre det yderst attraktivt, at være iværksætter.

Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det lyder besværende at lade robotterne betale skat, men det rejser et stort definitionsproblem. I gamle dage kaldte man en telefon eller en støvsuger for en robot, fordi de kunne udføre en funktion for mennesket. Hvad med et stort integreret produktionsapparat uden nogen klar opdeling i arbejdsprocesser. Er det en robot?

Nogen gange er det nemt at genkende en robot. Når jeg er nede hos Softbank, så bliver jeg modtaget af en kvindelig robot, der kører hen til mig og spørger hvordan jeg har det og om hun kan hjælpe med noget. Efter lidt smalltalk, så har hun fundet ud af mit ærinde og jeg bliver dirigeret det rigtige sted hen. Vi kan også tale om vejret, men hvis jeg spørger om Trump er en god præsident eller hvor man får noget god fisse (den er til Morten), så svarer hun, at hun ikke er programmeret til at besvare det spørgsmål.

Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

Modstanderne af UBI mener tilsyneladende :

- at der vil blive mange flere end nu på overførelsesindkomst - UBI
- at alle ledige er dovne, ligger på sofaen og ikke ønsker forpligtende ansættelse.
- at alle ledige ikke gerne vil forbedre deres økonomi med en arbejdsløn.
- at godt, ansvarligt arbejde kun er defineret ved et ansættelsesforhold med løn.
- at institutionerne er bedre for små børn end forældre.
- at det er i orden at give børneydelse til forældre med god økonomi.
- at svage borgere skal testes gennem skatteyderbetalt arbejdsprøvning mod deres vilje.
- at arbejdsgivere gerne må spekulerer i skatteyderbetalt arbejdskraft.
- at det enorme kontrolapparat er et gode, selv om det gør både klienter og ansatte syge.
- at skattepengene til hele kontrol- og behandlerapparatets lønninger er godt givet ud.
- at det ikke var bedre, at disse behandlere blev omskolet til fornuftigt arbejde.
- at det ikke var bedre, at den generelle arbejdstid derved kunne nedsættes.
- at efterlønnen var en fejltagelse, uanset modtagerens evne og lyst.
- at ældre menneskers evne og lyst er afhængig af datoen på dåbsattesten.
- at deres medmennesker uden lønindkomst er andenrangs borgere.
- at systemet indbyggede konflikter ikke værd at afskaffe.
- at politikerne skal fortsætte de evige lapperier i deres lyst til at styre landets borgere.

NB : Bækgaard er en af slagsen - en værdig repræsentant for vanetænkerne.

Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Kirsten Kjellerup

Ja, det er lidt ’sjovt’ med den såkaldte venstrefløjs tilbedelse af ARBEJDET! Hvornår mon det kom ind i den ideologiske tænkning? Marx skrev jo, at det at være (løn)arbejder ikke var ”en lykke, men en ulykke”, og at arbejdstiden skulle reduceres til det mindst mulige. Det synes i visse såkaldt venstreorienterede miljøer at være gået helt i glemmebogen. I Thomas Mores ’Utopia’ skulle det nødvendige arbejde deles, så alle arbejdede så lidt som muligt, og det samme gav Marx udtryk for. Med de produktionsmidler, der findes i dag, kunne vi formentlig producere, hvad vi har brug for, på en time om dagen (som ikke behøvede at være en time om dagen for den enkelte, men f.eks. nogle dage om måneden eller nogle uger om året). Den arbejdsfrie tid kunne så anvendes til rekreative og kreative aktiviteter, samvær med familien og andet socialt samvær, dyrkning af hobbies, ideudveksling og almen menneskelig udvikling. Det sunde menneske ligger ikke på sofaen og driver den af – det er aktivt og socialt.

Keld Sandkvist, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Steffen Gliese, 28. februar, 2017 - 18:20 - dit svar på mit spørgsmål om den ressourceknaphed, kapitalismen fra starten havde at slås med.

Tak for dit svar. Jeg blev dog ikke meget klogere af det omkring mit spørgsmål. Men jeg opfordrer ikke til videre forklaring el.lign., da det - som sagt - var et sidespor.

Britta Hansen

Michael Kongstad Nielsen, 28. februar, 2017 - 18:50.

Din definition på borgerløn er temmelig utilstrækkelig, vil jeg sige. Bortset fra det, findes der flere forskellige afsæt og diskussionen om det, der i dag kaldes for ubetinget basisindkomst er vedvarende. Om ikke andet vil jeg gerne anbefale, som minimum at kigge på beskrivelsen under https://da.wikipedia.org/wiki/Borgerl%C3%B8n

Der eksisterer et paradoks i forhold til arbejde i vores samfund. På den ene side lovprises arbejdets positive effekter og får man lønarbejde fejres man med lykønskninger, for alle ved at larbejdeøn giver social- og økonomisk kapital. På den anden side ses arbejde som en pligt og dem der var så heldige at få et job føler sig i deres gode ret til at skælde dem, der blev valgt fra ud. Så er arbejde et privilegie eller en byrde? Er det en appelsin i turbannen eller et surt æble, man skal bide i?
Hver gang, jeg læser kommentarer om at de, der har lønarbejde betaler for de, der ikke har, får jeg en lurende tanke om at det måske er omvendt. Hver gang en kandidat til et job bliver ansat frem for en anden, er det jo den, der ikke fik jobbet, der lå betale med en lavere livsindkomst om dermed lavere købekraft. Lønarbejde betales jo også af fælleskassen, de offentlige lønninger direkte og de private indirekte igennem betaling af forbrugsgoder og service.
UBI virker som en kættersk tanke for nogle, måske fordi de ikke kan lide at tænke på at de går glip af noget i bytte for deres købekraft. De vil gerne udvælges til en opgave og have belønningen, men det sjove går lidt af det, hvis, de, der er til overs, ikke er misundelige på dem, men derimod finder på noget sjovere at lave.
Det er på tide at tænke nyt og UBI er et skridt på Vejen, men skal måske følges op af et løft af de mindst attraktive jobs, så fleks. lavtlønsarbejde som omsorg for syge og handicappede ikke bliver overladt til tilfældig velgørenhed.

Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Marie Jensen, 01. marts, 2017 - 11:55

Da UBI sandsynligvis kun dækker et ok eksistensminimum, vil de fleste stadigvæk have et ønske om at forbedre deres livssituation - ved enten at etablere noget selv eller ved at arbejde for en løn.

Men UBI vil også betyde, at løndumping bliver sværere (man kan, trods alt, overleve af sin UBI). Som konsekvens skulle netop lavtlønnede arbejdsområder, som typisk findes inden for pleje- og ældreområdet m.v., gøres mere attraktiv = højere løn. (Alternativt vil de fleste opgaver inden for disse områder i øvrigt også blive udført af robotter, hvilket igen gør UBI til en direkte nødvendighed, som endda del top-managere og businessledere har erkendt).

Marie Jensen, Leo Nygaard, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Forklar mig så venligst hvorfor det vil fungere med borgerløn. Jeg kan ikke få øje på andet end argumenter for at borgerløn er til for at folk kan "slappe" mere af imens en magisk pengekasse betaler for det.
Jeg er nødt til at pointere at det at skrive en sang, lave et maleri eller en skulptur IKKE er en forkert størrelse at bruge i forbindelse med borgerløn. Måske skyldes det at herhjemme er mange kunstnere jo i en eller anden form på støtten, og derfor tror man fejlagtigt at det er en ret man har.
Kunst støttes kun hvis der er penge i kagedåsen.
Hvis vi alle suger på de samme patter, så vil der til sidst ikke være meget tilbage at dele ud af til kunstnere.
men jeg er meget interesseret i at høre hvor værdierne i så fald skal skabes og hvordan man vil realisere tankerne bag borgerløn.
Det er og bliver et socialistisk tankeeksperiment som vil hvirvle ned mod afgrunden til den dag hvor kagedåsen er tom - der skal jo også være nogen der sår kartofler, og nogen til at spise dem.

ingemaje lange

Kære Anna von Sperling,
Jeg nyder altid dine skriverier. Også denne.
Men hvorfor h.... skriver du blot, at din lejlighed ligger på Nørrebro? Der er Nørrebro i stort set alle store byer i DK.. Jeg er selvfølgelig klar over, at du underforstår et 'i KBH'. Og det samme gør dine læsere nok.
Og hvorfor skal onklen være fra Jylland? Hvilken fortælling abonnerer du på med det adjektiv?
Det er vigtigt at Informations stemme ikke blot bliver et københavner fænomen, men en samlende stemme som taler (højt) på vegne af og til os alle i hele landet.

Niels Duus Nielsen

Peter Bækgaard, du tænker for snævert. Der er ikke brug for en magisk pengekasse, men om en anden måde at føre fordelingspolitik på. Pengene cirkulerer, men hvis de fattige ikke har nogen penge, bidrager de ikke til samfundsøkonomien, hverken som producenter eller forbrugere.

Forestiller man sig et fremtidsscenarie, hvor man som følge af automatisering kun har behov for en meget lille arbejdsstyrke, skal denne arbejdsstyrke og deres arbejdsgivere enten lønnes så eksorbitant, at de aldrig vil være i stand til at bruge pengene på forbrug, eller også skal pengene fordeles anderledes.

For at forhindre, at de, som arbejder, skulle blive misundelige på de, der ikke arbejder, skal der derfor gøres noget ved organiseringen af arbejdsdelingen. I stedet for at nogle få arbejde hele tiden, arbejder alle lidt af tiden.

Det vil selvfølgelig gå lidt ud over den menneskedrevne del af produktiviteten, men robotten bliver vel ikke mindre effektiv af at blive overvåget af en fire fem personer end af en enkelt person i løbet af en dag.

Og effektivitet er jo ikke alt her i livet. Som Britta Hansen var inde på, blev kapitalismen udviklet som system, dengang der var knaphed på tingene, og vi tænker stadig i disse gamle tankebaner, selv om vi lever i et overflodssamfund, og ikke længere i et mangelsamfund. I hvert fald her i Vesten.

Din modvilje mod basisindkomst er helt reel, men jeg tror at du er for fastlåst i din kapitalistiske vanetænkning. Du har fået mange argumenter for, hvorfor det er smart med basisindkomst, men du har endnu ikke givet nogle gode argumenter imod. Andet end at "værdierne skal jo komme et sted fra", hvortil svaret er, at de selvfølgelig skal komme fra produktionen ligesom nu.

Argumentet med at mennesket af natur er dovent og ikke ville være aktivt, hvis ikke der var en økonomisk gulerod, holder ikke for en statistisk betragtning - for ikke så mange år siden holdt et meget stort østeuropæisk/asiatisk land op med at udbetale løn, men folk gik på arbejde alligevel!!! - så der tror jeg, at du generaliserer ud fra dig selv.

Trond Meiring, Steffen Gliese, Marie Jensen, Anders Reinholdt, Britta Hansen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Vi lever ikke for at arbejde, men arbejder for at leve

Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke at automatisering betyder, at der bliver mindre behov for arbejdskraft i fremtiden. Det er en klassisk bekymring som mennesket har haft lige fra det tidspunkt, hvor nogen fandt på at lade en hest trække ploven. Det er den samme sang, som da dampvæven pludselig gjorde tøj billigt og overflødiggjorte millioner af vævere, eller da den digitale teknik overflødiggjorde titusinder af telefondamer. Da jeg gik på universitetet havde vi hulledamer ansat, som indtastede data ind på hulkort, som derefter blev benyttet af en computer som fyldte et stort rum.

Arbejdet skal nok være der. Det skifter blot karakter og bliver mere service minded. Alle de mange forsøg på fjernundervisning har slået fejl. Der er intet som en lærer, der står overfor eleven. Hvem gider blive masseret af en maskine, når alternativet er en smuk ung kvinde?

Hans Aagaard, Anders Reinholdt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Frank Hansen, der er masser af aktiviteter, som kan udføres, selv om den primære produktion automatiseres. Spørgsmålet er ikke, hvad vi så skal lave, men hvordan vi fordeler de værdier, som skabes i den primære produktion.

Og med "primær produktion" mener jeg den for overlevelsen nødvendige produktion. Massage er således "good-to-have", og ikke et "must-have", og tilhører derfor ikke den primære produktion.

Hvad er vigtigst, mad på bordet eller en fancy frisure? Jeg er ret sikker på, at damefrisørfaget nok skal overleve, selv om alle sikres det daglige brød via en omfattende fordelingspolitik og en reorganiseret arbejdsdeling. Vi kan ikke leve af at klippe hinanden allesammen.

Trond Meiring, Steffen Gliese, Hans Aagaard, Anders Reinholdt og Frank Hansen anbefalede denne kommentar

Lige et par supplerende bemærkninger :

Jeg mener, at den aftalte mindste løn, skal gælde for alle ved at ophøje den til lov. Derved blive løndumping kriminelt, også for udlændinge.
Jeg mener, at der skal være en betydelig forskel mellem UBI og denne lovfæstede mindsteløn i respekt for alle, der indgår et forpligtende forhold til en arbejdsplads.
Jeg mener, at beskrivelsen af UBI som noget ALLE skal modtage, er forkert. Det vil virke uforståeligt og forkert for befolkningen at millionærer skal modtage "en social ydelse", selv om den skjules i skattesystemet. Det vil hæmme en positiv stillingtagen til indførelsen.
Vi har rigeligt af denne pengecirkulation, hvor skatteborgerne yder med den ene hånd og nyder med den anden. Beskæftigelsesterapi for bureaukrater er jo netop det vi skal ha` mindre af !!!

Lise Lotte Rahbek

Peter Bækgaard
Du skriver: "der skal jo også være nogen der sår kartofler, og nogen til at spise dem."

Joeh, altså, kartofler såes ikke, de lægges eller sættes (regional sprogforskel) og jeg kan forsikre dig om, at der findes mennesker for hvem det vækker lige stor begejstring hvert år, at se de kartofler som de lagde i jorden, spire op. For ikke at tale om gulerødder, kål, blomster, spirene på frugttræerne, når bierne summer rundt, hønsene lægger øg og .. og ..og vi kan slet ikke lade være. Vi har også en udbredt tendens til at lave mad af det, vi selv har dyrket. Det er en sær form for dovenskab. ;-)

Troels Brøgger, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Frank Hansen, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Peter Bækgaard og andre, der ønsker uddybende information om Ubetinget basis indkomst: Der er masser af stof, tanker og historiegrundlag samt belæg for eksperimenter med den at finde på UBI's hjemmeside!

http://basisindkomst.dk/

Peter Bækgaard

Borgerlønnen er jo ikke andet end overførselsindkomst som du ikke skal lave noget for at få.
Der er endnu ikke argumenteret for det modsatte.
Kom nu i gang. Hvor er argumenterne henne? Det er jo bare et ord for at de der vil lave noget skal betale for dem som ikke vil lave noget der skaber reel værdi. Og nej et digt eller et maleri er IKKE reel værdi i den kontekst. Det er derimod en kartoffel eller hjul eller en cykel.

Bækgaard - Fantastisk, at du bliver ved efter alle de forklaringer og beskrivelser, der er givet her. " Borgerlønnen er jo ikke andet end overførselsindkomst som du ikke skal lave noget for at få."
Jamen, det er kontanthjælpen heller ikke !! Og alle de andre ydelser. Slut herfra.

Niels-Simon Larsen

Nu er det strengt taget ikke borgerløn, artiklen går på men arbejdsbegrebet. Sjovt nok er der ikke meget debat om det almindeligvis. Kritiserer man lønarbejdet, bliver diskussionen kort, for 'hvad skal man gøre ved det' er den almindelige holdning. Selvom det arbejdsfri samfund står og venter lige uden for døren, snakkes der ikke om det. Det er det, der er pointen i artiklen for mig at se.

Steffen Gliese, Tor Brandt, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Leo Nygaard så forstår jeg ikke hvorfor det skal hedde borgerløn. Hvorfor skal man have noget for ikke at bidrage med noget?
Jeg forstår ikke den grundlæggende præmis for tanken.
Alle skal have det samme beløb, men det skal jo komme fra et sted. Så er der de rige, eller dem med mere som skal betale til dem med mindre. Det gør vi jo allerede. Men forskellen er vel alene at borgerløn contra kontanthjælp bygges på en forudsætning om at fu også skal bidrage hvis du kan. Det handler borgerløn jo ikke om.
Hvis det er misforstået så forklar endelig hvad nyt der er i borgerløn, som er så revolutionerende.
Det er der ikke en eneste her i tråden som har gjort endnu. Derudover var dit link jo ikke en døjt bedre.
Skal man ikke bare kalde det lommepenge?

Flemming S. Andersen

Peter Bækgaard

Jeg forstår godt din frustration over begrebet borgerløn, so jo er en ordentlig kamel at sluge hvis man tror bare en lille smule som de borgerlige dyder, som flid, indsats og dygtiggørelse.
Selv om man blot er fatalist, er det vanskeligt at tro nogen vil betale store grupper af mennesker, der kunne gøre en indsats for samfundet, en sum for at gøre ingenting og samtidig bibeholde solidariteten og sammenhængskraften i samfundet.

Men faktisk er fremtiden ankommet, vi har bare ikke rigtig erkendt det endnu, og derfor overser vi problemstillinger og forsøger at løse andre problemer der ikke er til stede længere.
Store dele af vor arbejdsstyrke er, som vi tidligere har diskuteret, ikke motiveret, mangler de rigtige kompetancer, bor de forkerte steder uden nogen reel mobilitet.
Disse problemer har vi så forsøgt at løse med tvangsarbejde/uddannelse og udstødelse fra div. sociale systemer. Ikke at det løste problemet, men tallene så pænere ud og gjorde sit til at fjerne trygheden i samfundet bredt set, hvilket nogen måtte have set som en fordel.
Selvfølgelig er indsatsen ikke lykkedes, fordi den bedste motivertion i en tryg og god fremtid ikke kan gives til store dele af disse grupper og de ikke er dummere end at de kan indse det og ingen bliver rigere af også at arbejde for en uanstændig almisse, eller bliver klogere/mindre ordblind/får bedre evner eller anlæg, af at skulle tage en uddannelse på en lavere ydelse.

Samtidig ser dele af erhvervslivet deres fordel i at importere endnu bedre og billigere arbejdskraft end disse mennesker udgør, eller outsourcer deres arbejdsplads med stats eller EU-støtte.
Tåbelige tiltag for staten, som gavner mennesker der intet mangler og som skader mennesker der intet kan gøre for at forsvare sig eller forbedre deres situation. Stort set.

Vi har altså ganske store grupper mennesker, vi simpelthen ikke har brug for og som vi ikke har noget ordentligt liv at tilbyde sådan som det er nu. Et problem vi hverken vil anderkende, som vi ikke kan løse på en anstændig måde, men som vi tværtom øger betydningen af, fordi vi så kan gøre andre grupper utrygge og mere motiverede.
Vi ved også at denne gruppe af "ikke bogligt begavede", der i forgårs tjente guld på deres evner med hænder og flid med arbejde andre ikke gad, altid vil blive tilført 33% af en ny årgang.
Vi ved også at denne gruppe af overflødige vil mangedobles i en meget nær fremtid, når flere produktioner, processer og rutineopgaver automatiseres.
Stadig kan vi ikke anderkende problemet , men affejer det med maskinstormere og dommedagsprofetier, hvilket synes besynderligt al den stund problemet jo kan betragtes af de seende i dagligdagens Danmark i sin vorden, hvis man ønsker at se.

Samtidig med denne gruppe af overflødige mennesker, hvor vi ikke kan løse problemet, så bilder vi os selv ind at vi kan løse et andet problem med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, ved at hyre andre landes højtuddannede men lavere lønnede. Socialdemokraterne har endda foreslået at Danmark skulle drive formidlingskontorer i sådanne lande, i stedet for at løse sine egne uddannelsesmæssige og demografiske problemer.
Det er ikke svært at indser at hvis man snupper den lette løsning, med import af højtuddannet arbejdskraft, så vanskeliggør man samtidig den socialeopstigning, hvilket jo også ses på svækkelsen af SU og revalidering. Staten opgiver sin egen befolkning og uddannelsessystem og nasser på andre landes systemer i frihandelspolitikkens hellige navn, hvor også uddannede mennesker er blevet en handelsvare.

Denne menneskehandel svækker selvfølgelig yderligere den udsatte del af befolkningens muligheder og kan næppe forvente mere solidaritet af sine nye landsmænd end man har fået af sine gamle, der valgte den lette vej for sig selv til at dække sine egne behov, men glemte samfundet og befolkningens samlede behov i frihandelens effektive marked og billige mennesker.

Det er muligt borgerløn ikke er løsningen i denne fremtid, men det er dog mulig hvis nu, og hvis så.
Jeg selv anser det pinedød nødvendigt med andre mål for succes i samfundet.

Hvad er din løsning.

Nis Jørgensen, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Tor Brandt, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Sider