Læsetid: 9 min.

Men man skal da arbejde, Eskil!

Der er behov for et fundamentalt opgør med arbejdet som institution, mener forfatter Eskil Halberg, der selv har valgt et liv som delvis arbejdsfri. Ikke mindst venstrefløjen mangler at erkende, at arbejdet, som vi kender det, er i krise – og at det ikke repareres ved at smøre leverpostejsmadder
Lige nu har Eskil Halberg et deltidsjob som gymnasielærer – så man kan sige, at han p.t. har tabt kampen mod lønarbejdet: ’Jeg hader det ikke. Og jeg gør mit arbejde ordentligt. Men jeg ville da hellere være foruden,’ siger han.

Lige nu har Eskil Halberg et deltidsjob som gymnasielærer – så man kan sige, at han p.t. har tabt kampen mod lønarbejdet: ’Jeg hader det ikke. Og jeg gør mit arbejde ordentligt. Men jeg ville da hellere være foruden,’ siger han.

Sille Veilmark

28. februar 2017

»Arbejde er som Gulag med klimaanlæg,« står der med spraymaling på en mur på det franske universitet Le Sorbonne.

Et foto af skriften på væggen afslutter Eskil Halbergs nye bog med den gavmilde titel Roden til alt ondt – hvori det vises at arbejdet, som institution, lægger beslag på hele menneskets tilværelse, og at den således må politisk afvikles.

Eskil Halberg synes først og fremmest at graffitien er sjov. Men den er mere end det:

»For det første blev den skrevet under de store protester mod reformer af arbejdsmarkedet i Frankrig for nogle år siden. På den måde viser den, at der faktisk foregår en mere radikal politisk kritik af arbejdet som institution andre steder i Europa,« siger han.

For det andet prikker den til det, Eskil Halberg betegner som »venstrefløjens vilde fetichering af arbejdet«.

»Der står jo netop ’Gulag’, ikke ’Auschwitz’, og det refererer på den måde til en historisk periode under stalinismen, hvor arbejde var ophøjet til den ypperste heroiske indsats for samfundstotaliteten. Jeg mener, at den danske venstrefløj – som jeg vel selv tilhører eller i hvert fald kontinuerligt har et ærinde med, om jeg vil det eller ej – de seneste år har ophøjet arbejdet til den ypperste moralske pligt og ikke evner at komme med andre svar på krisen i vores økonomi og arbejdsliv, end at vi bare skal have mere af det.«

Kæmper med arbejdslivet

Vi mødes i mit køkken i min lejlighed på Nørrebro. Det var det mest praktiske. Der er bedre kaffe. Man kan ryge smøger på bagtrappen. Faktisk føles det næsten, som om jeg ikke er på arbejde. Og jeg kan lide det.

Eskil Halberg er sikker på, at jeg ikke er alene.

»Jeg har en fornemmelse af, at stadig flere mennesker kæmper med deres arbejdsliv på mange forskellige måder. Enten har de ikke et og bliver derved udelukket fra det eneste fællesskab, der for alvor anerkendes i vores samfund. Eller de har for meget, bliver stressede og går ned med depression. Eller de oplever, at deres arbejde er tomt, at det bliver stadig sværere at mærke, hvilken værdi man egentlig producerer.«

Eskil Halberg skrev i 2015 en kronik til Information, der handlede om hans overvejelser i forbindelse med, at han kort forinden havde sagt sit job op. Og reaktionen fra læserne kom bag på ham.

»Jeg fik vildt mange mails fra folk, der ville fortælle om deres egen situation, om at de selv gik og overvejede at sige op,« fortæller han.

Det gav ham mod på at angribe arbejdet mere grundlæggende, ikke som et personligt valg eller fravalg, men som et fælles, politisk anliggende.

»Jeg spurgte mig selv: Kan man faktisk være imod arbejde som samfundsinstitution? Kan man faktisk mene det? For er det overhovedet muligt at tænke reproduktion af vores eget liv uden arbejde?«

At stivne

Eskil Halbergs beskriver i bogen sit personlige forhold til arbejde som »paradoksalt og lidt hyklerisk«. Når han ikke har et, kommer han til at savne det, det forbrug, lønnen muliggør, og det forhold, at man bliver »en person med adgang til samfundets fælles aktiviteter«.

Men når han så har et, vil han bare løbende skrigende væk. Den følelse har han altid haft.

»Da jeg selv kom ud i arbejdslivet efter universitetet – for det gør man jo – fik jeg med det samme fornemmelsen af, at mit liv stivnede. Det var, som om jeg gradvist holdt op med at gå på opdagelse i livet.«

Og nogle billeder dukkede op i hans hoved.

»Jeg kunne pludselig se de her skinner for mig, der bare fortsatte og fortsatte, og før jeg overhovedet var kommet i gang, tænke jeg: ’Er det her DET?’«

For arbejde kræver, at man skal skrælle så mange andre ting fra, der giver værdi, siger Eskil Halberg.

»Og det er jo ikke kun det tidsrum, man er på arbejdet. Arbejde kolonialiserer alt i livet. Man tænker på det, når man ikke er der, forbereder sig på, at man skal lige om lidt igen. Alle de andre ting i livet bliver på sin vis bestemt af den ene aktivitet.«

Selv dem uden arbejde er defineret af det.

»Arbejde er den primære aktivitet i samfundet, og det moralske påbud om at arbejde er så massivt, at selv folk, der ikke har arbejde, mimer arbejdet.«

Tvangsforhold

Det giver ikke sved på panden at interviewe Eskil Halberg, for han leverer hele tiden selv modargumentet til sine argumenter. Det er vanskeligt i praksis at tænke et samfund uden arbejde. Så lad os glemme det lidt.

– Hvis du nu skal give den fuld gas, uden praktiske men’er eller realpolitiske forbehold, hvad er så dit budskab?

»Det er, at arbejde som værdiskabende praksis på arbejdsmarkedet og som ideologisk apparat må afvikles for, at vi kan opfinde nogle andre måder at reproducere vores liv på. Nogle nye måder at være mennesker på. Og det må det først og fremmest, fordi arbejde er et tvangsforhold. Der er den politiske impuls i mig og derfor i min bog, at jeg ønsker at komme al slags tvang til livs.«

Og den impuls savner Eskil Halberg på den danske venstrefløj.

»Der er gået noget helt galt med det frigørende venstrefløjsprojekt, når ideen om, at man kun kan bidrage til fælleskabet ved at have et arbejde, er blevet så veletableret. At nærmest ingen sætter spørgsmålstegn ved, om arbejde er roden til alt godt. At alle mulige sociale problemer kan løses ved arbejde. Hvis bare folk får et job i Netto, holder de op med at være kriminelle eller tage stoffer. At end ikke Enhedslisten kan tænke længere end til, at vi så bare må dele arbejdet, fordi alle død og pine skal have et. Når argumentet bliver, at folk vil ind på arbejdsmarkedet, fordi de ønsker at være del af fælleskabet. Hvorfor spørger man ikke, om der kan udvikles andre fællesskabsgenerende aktiviteter end lønarbejdet?«

Lappeløsning

Ifølge Eskil Halberg har venstrefløjen, herunder fagbevægelsen, reageret på arbejdets krise ved at hive et nyt værktøj op af posen: identitetspolitikken.

»At være en del af arbejderbevægelsen blev til et spørgsmål om livsstil, forbrug og en særlig samfundsmoral,« skriver Eskil Halberg i bogen, hvor han giver særlig opmærksomhed til en aktør, der gjorde sit indtog på den politiske scene under SRSF-regeringen: leverpostejsmaden.

»At kunne arbejde hårdt, stå tidligt op om morgenen og smøre madder blev en måde at opfinde en arbejderidentitet på. Leverpostejsmaden blev en identitetsmarkør for en politisk identitet: den almindelige lønmodtager.«

»Der har i vores politiske debat etableret sig den her falske distinktion‚« siger Eskil Halberg. »At der på den ene side er fordelingspolitikken, arbejdsmarkedspolitikken, den økonomiske politik, og at det er den ’rigtige’ politik. På den anden side har vi feminisme, antiracisme osv. Og det bliver så kaldt ’identitetspolitik’, og derved afviser man det som personligt fnidder. Men fagbevægelsen laver i høj grad også identitetspolitik,« siger Eskil Halberg.

Skal man arbejde?

Roden til alt ondt er en teoretiske diskussion af arbejdsbegrebet, en diagnose af problemerne i den aktuelle fase, kapitalismen befinder sig i, en analyse af, hvordan den hastige teknologiske udvikling fordrer en nytænkning af arbejdet, og en analyse af diskursen i den politiske debat.

Men hvad svarer Eskil Halberg egentlig, hvis en jysk onkel, der har knoklet sin røv i laser hele livet, spørger: ’Eskil, hvad handler din bog om?’

»Så ville jeg svare, at bogen handler om, at arbejde er blevet en moralsk fordring. At det er noget, der tvinger os ind på en særlig måde at være mennesker på, og at vi ukritisk accepterer det forhold. Jeg ville fortælle, at jeg ikke kender svaret på, hvordan vi skal organisere os anderledes, men at det første skridt må være at spørge: Hvad vil det sige at leve i et fælleskab, hvor arbejdet er radikalt udgrænset?«

– ’Men man skal da arbejde, Eskil!,’ ville han så indvende …

»Skal man? Jeg ved det ærlig talt ikke. Men det er jo allerede i dag sådan, at kun halvdelen af danskerne går på arbejde. Når noget tydeligvis ikke fungerer, må vi da stoppe op og spørge; Ville samfundet bryde sammen, hvis vi holdt op med at arbejde, som vi hidtil har gjort?«

– Ville samfundet ikke bryde sammen, hvis vi alle sammen holdt op med at arbejde? 

»Aner det ikke. Men det kunne da være vildt spændende at se! Hvad ville vi finde ud af, hvis nu 500.000 mennesker bare sagde deres arbejde op?«

Han tilføjer med et lille grin, at han da godt kan se et par lavthængende frugter på arbejdsmarkedet:

»Hvis man hapsede et par mellemlederlag her og der, ville systemet næppe kollapse. Der ville nok være et par uger, hvor folk ville tænke: ’Fuck, hvad gør vi nu’. Men så skulle de sgu nok finde ud af det.«

Tiltag

Måske er arbejdet som institution ikke under tung beskydning i den politiske debat i Danmark. Men diskussionen om en reduktion af arbejdet fylder alligevel mere end for blot et par år siden. F.eks. har flere virksomheder valgt at forsøge sig med firedagsuger for deres medarbejdere – uden lønnedgang. Er det et fremskridt?

»Det er da dejligt, hvis arbejdstiden skæres ned. Jeg er på! Men jeg bliver selvfølgelig lidt mistroisk, når det er Amazon og Google, der skal stå for forandringerne. Og jeg er grundlæggende uenig i deres argumenter for at gøre det, nemlig at medarbejderne derved skal blive mere effektive. Skal jeg være loyal over for mit eget argument, skal vi gøre det, fordi de skal være mindre effektive.«

– Hvad med borgerløn så?

»Det gode ved borgerløn er, at man adskiller retten til at opretholde sit eget liv fra lønarbejde. Og at det økonomisk ikke kan lade sig gøre, er noget sludder. Selvfølgelig kan det det. Det store problem er, at vi så skal definere ret skarpt, hvad det helt nøjagtigt vil sige at være en borger. For det ville blive en gigantisk udskrivning, så en ret uundgåelig afledt effekt ville være, at staten nødvendigvis måtte blive ret hidsige med at holde antallet af borgere nede og derfor udgrænse folk som ikkeborgere. Som vi ser i flygtningepolitikken og danskhedsdebatten, er det ikke kønt.«

Men Eskil Halberg ville nok stemme for, hvis borgerløn skulle komme til folkeafstemning, konkluderer han efter lidt betænkningstid. 

»For rigtig mange mennesker vil det forbedre deres liv enormt.«

Tabu

Vi er ved at være ved vejs ende. Jeg skal jo ind på avisen. De skal jo lige se mig i dag, så de ikke skulle få den tanke, at jeg hellere ville være et andet sted. Men vi har lige tid til lidt skadesreduktion:

– Jeg tror, at kommentarsporet efter denne artikel meget vel kunne indeholde ord som ’dovenlars’, ’forkælet’, ’førsteverdensproblemer’. Hvad vil du sige til dem?

»Ja, og du må ikke glemme ’nasserøv’. Og det skal de jo have lov til. Jeg ville nok bare spørge, om de ikke vil være med på det tankeeksperimentet, at vi kunne organisere vores samfund på en anden måde og derved udvide mulighedsrummet for at være menneske.«

Og man fornemmer, at Eskil Halberg gerne stiller sig selv til rådighed for skideballer – hvis det betyder, at grænsen for, hvad man kan stille spørgsmål ved, rykkes. For ét er, at man skal gå på arbejde hver dag. Noget andet er, at det anses som et moralsk forkasteligt synspunkt, at man ikke nyder det og indrømmer, at man hellere vil noget andet, siger han.

»Lige nu er jeg deltidsansat som gymnasielærer – man kan sige, at jeg lige p.t. har tabt min naive kamp og er tilbage i trummerummen. Jeg hader det ikke. Og jeg gør mit arbejde ordentligt. Men jeg ville da hellere være foruden. Hvis min arbejdsgiver læser det her, hvad tænker han så?« spørger Eskil Halberg.

»Respekterer han, at jeg kan have det her synspunkt, så længe jeg gør mit arbejde tilfredsstillende? Eller kan jeg blive fyret, fordi jeg ikke ligefrem nyder det og afviser, at det er det, der gør mig til et værdifuldt menneske?«

Eskil Halberg: ’Roden til alt ondt’. Forlaget Nemo. 108 s. 69 kr. Er udkommet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikkel Ellersgaard Sørensen
  • Randi Christiansen
  • Mikael Krog
  • Lone Sæderup
  • Erik Feenstra
  • Peter Wulff
  • Mads Berg
  • Kirsten Kjellerup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ervin Lazar
  • Tor Brandt
  • Anders Reinholdt
  • Ulla Holger
  • Peter Larsen
  • Carsten Mortensen
  • Martin Madsen
  • Peter Jensen
  • Esben Lykke
  • ulrik mortensen
  • Leif Koldkjær
  • Torben K L Jensen
  • Jens Kofoed
  • Britta Hansen
  • Trond Meiring
  • Ebbe Overbye
  • Niels-Simon Larsen
  • Erik Christensen
  • Marianne Bjerg
  • Steffen Gliese
  • Torsten Jacobsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
Mikkel Ellersgaard Sørensen, Randi Christiansen, Mikael Krog, Lone Sæderup, Erik Feenstra, Peter Wulff, Mads Berg, Kirsten Kjellerup, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Tor Brandt, Anders Reinholdt, Ulla Holger, Peter Larsen, Carsten Mortensen, Martin Madsen, Peter Jensen, Esben Lykke, ulrik mortensen, Leif Koldkjær, Torben K L Jensen, Jens Kofoed, Britta Hansen, Trond Meiring, Ebbe Overbye, Niels-Simon Larsen, Erik Christensen, Marianne Bjerg, Steffen Gliese, Torsten Jacobsen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

@peter bækgaard 21:35

Godt du slutter dit indlæg af med "luksus" - det ord henviser jo netop til, hvem, der allerede i dag lever et liv i luksus på den måde du iøvrigt skitserer, nemlig de mest udbyttende (også kaldet rige/kapitalister mv) og magtbetroede (såkaldte ledere med et tillidsvotum fra sine vælgere), som mishandler sin betroede magt.

Hvorfor skulle dette privilegium ikke udbredes til alle andre??? Bare uden tilhørende luksus...

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

jo, steffen gliese, men kætterske tanker, ideer og forestillinger er forbudte for det til enhver tid herskende og gældende affund og dets herskere og underståtter... til gengæld er tanker ikke til at slå ihjel - ligesom fantasien og livsglæden og kærligheden og naturen og det skønne og det gode...

Torben K L Jensen

Hvad er det nu Eskil Halberg gør der bringer så mange menneskeres pis i kog? Han er jo blot en der er medlem af prækariatet - den nye fremtidige sort på arbejdsmarkedet endog en særdeles priviligeret en af slagsen - han har en høj uddannelse i modsætning til de kommende daglejere uden alderssikring,uden muligheder for at stifte familie optage lån til bolig eller betale den formue det koster at få børn. Her er det fornuftige altså samfundsøkonomisk bedst at give borgerløn med henvisning til den gamle marxistiske tese : "Kapitalismen bryder sammen hvis arbejderne ikke har råd til at købe det de producerer" Et godt eksempel på det var da den gamle kapitalist - Ford - gav sine arbejdere så høj en løn at de kunne købe de biler de producerede.

Britta Hansen, Mads Berg, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

For mig er det et kerneeksempel på Guds nødvendighed i menneskers liv - om man er i stand til at tro ellers ej: for overladt til sine medmennesker alene er der ingen grænser for den udbytning og det mangel på mådehold, mennesker risikerer at blive underlagt.

Troels Brøgger

"få fisse" det er fandeme et mærkeligt udtryk !! Lyder lidt magert i mine ører....
Får lyst til at citere Østkysthustlers: "Han får for lidt, de' derfor han er sådan-alt for lidt kissemisse og for meget hånd!"!
tag jer sammen skvatmikler og få gjort noget ved det, så I kan finde på et mere poetisk og knapt så klamt udtryk!

Kim Houmøller, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alternativt, Troels Brøgger, kunne man måske ligefrem forvente af dem, at de holdt op med at betragte alle aktiviteter som optakten til en handelstransaktion. :-)

Troels Brøgger, Lise Lotte Rahbek og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Det er et eller andet provokerende over denne artikel. En anden vinkel kunne være, at der bor en gymnasielærer på Nørrebro, der dels underviser på et gymnasium dels skriver bøger. Hans nr to job. Kæden falder ofte af når det relevante spørgsmål "hvem skal nu betale?"
Om nogle år ser verden nok anderledes ud på af mennesket på flere områder bliver erstattet af robotter, men i dag er der brug for hænder. Og omvendt har mennesket brug for at lave noget. Hvorfor er der så mange fitnesscentre idag?
Som nævnt tidligere i denne tråd er det vigtigt for især mænds identitet at have et job. Og en med et job scorer bedre end en udenfor arbejdsmarkedet. Alt andet lige.
Tanken om at 500,000 ekstra er meget sjov. Men hvad så når der ikke er mad i supermarkedet, personale på sygehuset, lærerer i skolen, buschauffører etc?
Endeligt tror jeg ikke entydigt på at "ledighed er roden til alt ondt" tværtimod er mange ting udtænkt af personer med meget tid.

Niels Duus Nielsen

Troels Brøgger, undskyld, det hed det, da jeg var ung, og jeg bliver nemt lidt nostalgisk. Det skal ikke ske igen, amar.

Niels Duus Nielsen

Michael Friis: "...vigtigt for især mænds identitet at have et job...".

Tal for dig selv. Jeg har aldrig identificeret mig med mit job, bortset fra den relativt korte periode, hvor jeg levede af at spille guitar. Alle de andre jobs, jeg har haft, havde jeg for at tjene penge, så jeg kunne dyrke min sande identitet i fritiden.

Jeg er nemlig Kunstner med stort K, så selv et arbejde som teknisk vandbærer i teaterindustrien accepterede jeg kun nødtvungent fordi det lugtede lidt af fisk, og fordi lønnen var okay. Og da jeg var på Posten var det udelukkende på grund af lønnen. Det hjalp selvfølgelig at der var en masse andre fallerede kunstnere ligesom jeg, der opretholdt livet ved t sortere post.

Identitet, min bare r*v.

Søren Roepstorff, Erik Feenstra, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Jeg er 100% enig med Eskil Halberg.
Den protestantiske arbejdsmoral er idiotisk at holde fast i. Med lidt omfordeling kunne vi snildt få en ubetinget basisindkomst (UBI) til at løbe rundt. Og tænk ikke mindst på de enorme muligheder for iværksætteri ved en UBI - samfundsøkonomien vil blive så meget mere dynamisk.

Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er dem der siger
At tid er penge
Det er dog et rædsomt ord
Hvem skal da betale for tiden?

Tiden har vi fået i gave
Af mor
Det kan godt tage tid at score
Men det gør heller ikke spor

På arbejdet kan tiden godt være lang.
For tiden man bruger
Får man penge
Men inden længe er tiden er slut.
Alt andet lige.

Peter Bækgaard

Leo Nygaard den ret til at få penge af det offentlige kræver jo at der er nogen til at betale. Hvis vi alle levede af borgerløn så ville kassen hurtig blive tom.
Borgerløn er derfor ikke nogen løsning på noget som helst. Det er et andet ord for kontanthjælp uden forpligtigelser.
Hvis ikke du vil være en del af samfundet og bidrage til den store fælleskasse så kan du ikke forvente at vi andre vil betale til dig.

Niels-Simon Larsen

Vi kan godt dele os i to grupper: 1. Systemet med at klientgøre folk er godt nok. 2. Nej, vi må finde på noget andet og bedre.

De, der i virkeligheden har ligget på sofaen, er alle de husejere, der har sovet sig til en formue. Hvor ser man forargelsen over dem?

Yde før nyde: Jeg vil gerne yde noget til gunst for de kommende generationers overlevelsesmuligheder. Det kan jeg i hvert fald ikke i vækstindustrien. Hvornår kan jeg få lov at nyde, for alt det miljøarbejde, jeg har lavet i tidens løb, alle de møder jeg har gået til og alle de kommentarer, jeg har skrevet?

Alt det, der ødelægger Jorden og forpester tilværelsen for vores børn og børnebørn er godt betalt. Der er megen prestige i at være den største ødelægger, og her er Trump et prima eksempel.

Borgerløn er noget vi giver til hinanden, men nogle er så egoistiske, at de ikke under hverken sig selv eller andre noget.
Lønarbejde og arbejde er to ting. Laver vi et nyt samfund, er der ikke meget lønarbejde, men masser af arbejde. Det er fx et kæmpearbejde for de fleste at lære en sang eller et musikstykke udenad.

Der skal være pligtvillighed til at påtage sig rense lokummer, men det kan det store flertal godt indse. Dummere er det ikke.

Randi Christiansen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Kirsten Kjellerup, Marc Wilkins, Trond Meiring og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

Peter Bækgaard:

Et af de problemer, vi må tage vare på, er jo, at det indenfor de næste 10-20 år vil blive færre og færre af os forundt, overhovedet at bidrage til den fælleskasse, du taler om, simpelthen fordi en kæmpestor del af de i dag eksisterende jobs vil blive automatiseret bort.

En af de bedre løsninger, som bl.a. Bill Gates har foreslået, kan være, at produktionsvirksomhedernes robotter betaler skat, som havde de været levende mennesker. Meget rimeligt i mine øjne, og det ville sikkert kunne finansiere en UBI alene. Læg dertil, at med indførelsen af UBI, ville det offentlige spare en kæmpesum på alt det åndssvage bureaukrati, der i dag holdes i live, og jeg vil mene at finansieringen af en UBI er rimelig uproblematisk, økonomisk set. Noget helt andet er så den politiske vilje, og den arkæiske arbejdsmoral, som holder fremskridtet tilbage.

99% af os vil helt sikkert stadig arbejde og skabe værdi for samfundet, selvom vi modtog UBI. Bare ikke nødvendigvis den type værdi, som skabes ved ordinært lønarbejde.

Anders Reinholdt, Erik Feenstra, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Tor Brandt, er meget interesseret i hvad den ukonventionelle værdiskabelse du refererer til er for en størrelse?
At tale om at beskatte robotter for at få råd til borgerløn er ikke løsningen på noget som helst.
Hvis vi leger med tanken om at vi når til et samfund med borgerløn, så vil jeg gerne spørge dig om hvem der skal investere i robotter som vi kan beskatte - og hvem skal købe det som robotterne laver?
Hvis jeg var på borgerløn så gad jeg da ikke lave andet end lige det jeg hade lyst til - hverken mere eller mindre. Dermed ikke sagt at jeg ikke kunne finde på at producere noget, men inticamentet til at løbe lidt hurtigere, gøre det lidt bedre og smartere er jo ikke eksisterende, for jeg får jo ikke noget ud af det.
Borgerløn er jo bare en anden indpakning for socialisme i yderste potens. Vi ved jo godt at socialisme kræver et kontrolsamfund og at produktiviteten ikke stod mål med forbruget - selv ikke en gang et absolut minimum af forbrug.
Hvorfor ikke beholde kontanthjælpen og så bede folk der er på denne statslige støtteordning om at lave nyttejobs - du får x antal timer du skal bidrage med svarende til alm. markedsløn / overenskomstmæssig løn. resten af tiden kan du evt. bruge på at finde et ordinært job.
Det er da en fantastisk mulighed for at bidrage til samfundet på. Du kan være besøgsven på plejehjem, klippe hække, få et par timer i offentligt arbejde som betyder noget.
alt sammen for din nuværende borgerløn.

Nike Forsander Lorentsen

Roboterne kommer eller rettere de er her og lad dem tage allt arbejde og lad så Industrin og andre som bruger roboterne betale en afgift for brug af dem til staten, som da kan indføre borgerløn og på den måde befri kvinder og mænd fra at sælge sig selv som slave. Tænk hvad mennesker ville elske at gøre det de holder af og disponere sin tid lige som de vil.
Paul Lafargues's bog Retten Til Dovenskab ville være et godt pensum i skolerne.

Britta Hansen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der findes 2 slags mennesker i verden:
De som forestiller sig, at verden kan laves om til et bedre sted,
og de ,som gerne vil have det hele skal være som det plejer og at alle de andre er nogle dovne, utilfredse røvhuller.

Søren Roepstorff, Peter Larsen, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Mads Berg og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

Peter Bækgaard:

"Hvad [er] den ukonventionelle værdiskabelse du refererer til [...] ?"
Det kan være alt muligt forskelligt. Frivilligt arbejde, kunst, etc.

"Hvis vi leger med tanken om at vi når til et samfund med borgerløn, så vil jeg spørge dig om hvem der skal investere i robotter som vi kan beskatte - og hvem skal købe det som robotterne laver? Hvis jeg var på borgerløn så gad jeg da ikke lave andet end lige det jeg havde lyst til"
Den samme slags mennesker, som investerer i robotter i dag.
Der er nemlig intet, der tyder på, at langt de fleste mennesker har det som dig - at deres overvejende incitament for at arbejde er penge. Tværtimod har alle de forsøg, som er blevet lavet med UBI vist, at langt størstedelen af modtagerne fortsætter med at være produktive, simpelthen fordi de har lyst til det. Hvis det udelukkende var økonomisk vinding, der var incitamentet for at bygge en forretning, ville vi jo slet ikke se virksomheder af en så svimlende størrelse, som flere af de multinationale har i dag. Ejerne af disse virksomheder har da så langt passeret grænsen for, hvad de overhovedet kan nå at spendere, men alligevel finder de en værdi i at udbygge forretningen. Simpelthen fordi de har lyst til det - tilfredsstillelsen ved at arbejde har en intrinsisk værdi for de fleste mennesker, som rækker langt ud over den ordinære økonomiske værdiskabelse.
Og hvem skal købe det, robotterne producerer? Det skal de samme mennesker, som gør det i dag. På den anden side, hvis der ikke bliver indført UBI eller noget lignende, vil vi faktisk komme til at stå i en situation, hvor virksomhederne ikke kan få afsat deres varer, fordi størstedelen af befolkningen vil stå uden job, og dermed uden indkomst.

"Borgerløn er jo bare en anden indpakning for socialisme i yderste potens."
Sjovt nok er der adskillige liberale fortalere for UBI. For mig at se, hører UBI ikke nødvendigvis til på hverken venstre- eller højrefløjen. Derimod nærmer den sig en smuk syntese af socialisme og liberalisme.
Et oplagt liberalt argument for UBI er, at en UBI lige præcis vil stille individet frit til at forvalte dets eget liv, hvorimod tvunget lønarbejde fastholder os i en slavetilværelse.

"Hvorfor ikke beholde kontanthjælpen...?"
Fordi kontanthjælpen i dens nuværende form har adskillige alvorlige problemer, som en UBI vil kunne løse.
Hvis vi skal følge din egen logik, så er der jo som bekendt et meget lille økonomisk incitament for at tage et lavtlønnet job snarere end at forblive på kontanthjælp. Hvis man derimod beholder sin UBI uanset jobsituation, så vil man altid have et økonomisk incitament for at arbejde.
Desuden er det umuligt at være iværksætter på kontanthjælp, hvorimod en UBI vil gøre det yderst attraktivt, at være iværksætter.

Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det lyder besværende at lade robotterne betale skat, men det rejser et stort definitionsproblem. I gamle dage kaldte man en telefon eller en støvsuger for en robot, fordi de kunne udføre en funktion for mennesket. Hvad med et stort integreret produktionsapparat uden nogen klar opdeling i arbejdsprocesser. Er det en robot?

Nogen gange er det nemt at genkende en robot. Når jeg er nede hos Softbank, så bliver jeg modtaget af en kvindelig robot, der kører hen til mig og spørger hvordan jeg har det og om hun kan hjælpe med noget. Efter lidt smalltalk, så har hun fundet ud af mit ærinde og jeg bliver dirigeret det rigtige sted hen. Vi kan også tale om vejret, men hvis jeg spørger om Trump er en god præsident eller hvor man får noget god fisse (den er til Morten), så svarer hun, at hun ikke er programmeret til at besvare det spørgsmål.

Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Kirsten Kjellerup

Ja, det er lidt ’sjovt’ med den såkaldte venstrefløjs tilbedelse af ARBEJDET! Hvornår mon det kom ind i den ideologiske tænkning? Marx skrev jo, at det at være (løn)arbejder ikke var ”en lykke, men en ulykke”, og at arbejdstiden skulle reduceres til det mindst mulige. Det synes i visse såkaldt venstreorienterede miljøer at være gået helt i glemmebogen. I Thomas Mores ’Utopia’ skulle det nødvendige arbejde deles, så alle arbejdede så lidt som muligt, og det samme gav Marx udtryk for. Med de produktionsmidler, der findes i dag, kunne vi formentlig producere, hvad vi har brug for, på en time om dagen (som ikke behøvede at være en time om dagen for den enkelte, men f.eks. nogle dage om måneden eller nogle uger om året). Den arbejdsfrie tid kunne så anvendes til rekreative og kreative aktiviteter, samvær med familien og andet socialt samvær, dyrkning af hobbies, ideudveksling og almen menneskelig udvikling. Det sunde menneske ligger ikke på sofaen og driver den af – det er aktivt og socialt.

Keld Sandkvist, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Steffen Gliese, 28. februar, 2017 - 18:20 - dit svar på mit spørgsmål om den ressourceknaphed, kapitalismen fra starten havde at slås med.

Tak for dit svar. Jeg blev dog ikke meget klogere af det omkring mit spørgsmål. Men jeg opfordrer ikke til videre forklaring el.lign., da det - som sagt - var et sidespor.

Britta Hansen

Michael Kongstad Nielsen, 28. februar, 2017 - 18:50.

Din definition på borgerløn er temmelig utilstrækkelig, vil jeg sige. Bortset fra det, findes der flere forskellige afsæt og diskussionen om det, der i dag kaldes for ubetinget basisindkomst er vedvarende. Om ikke andet vil jeg gerne anbefale, som minimum at kigge på beskrivelsen under https://da.wikipedia.org/wiki/Borgerl%C3%B8n

Der eksisterer et paradoks i forhold til arbejde i vores samfund. På den ene side lovprises arbejdets positive effekter og får man lønarbejde fejres man med lykønskninger, for alle ved at larbejdeøn giver social- og økonomisk kapital. På den anden side ses arbejde som en pligt og dem der var så heldige at få et job føler sig i deres gode ret til at skælde dem, der blev valgt fra ud. Så er arbejde et privilegie eller en byrde? Er det en appelsin i turbannen eller et surt æble, man skal bide i?
Hver gang, jeg læser kommentarer om at de, der har lønarbejde betaler for de, der ikke har, får jeg en lurende tanke om at det måske er omvendt. Hver gang en kandidat til et job bliver ansat frem for en anden, er det jo den, der ikke fik jobbet, der lå betale med en lavere livsindkomst om dermed lavere købekraft. Lønarbejde betales jo også af fælleskassen, de offentlige lønninger direkte og de private indirekte igennem betaling af forbrugsgoder og service.
UBI virker som en kættersk tanke for nogle, måske fordi de ikke kan lide at tænke på at de går glip af noget i bytte for deres købekraft. De vil gerne udvælges til en opgave og have belønningen, men det sjove går lidt af det, hvis, de, der er til overs, ikke er misundelige på dem, men derimod finder på noget sjovere at lave.
Det er på tide at tænke nyt og UBI er et skridt på Vejen, men skal måske følges op af et løft af de mindst attraktive jobs, så fleks. lavtlønsarbejde som omsorg for syge og handicappede ikke bliver overladt til tilfældig velgørenhed.

Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Marie Jensen, 01. marts, 2017 - 11:55

Da UBI sandsynligvis kun dækker et ok eksistensminimum, vil de fleste stadigvæk have et ønske om at forbedre deres livssituation - ved enten at etablere noget selv eller ved at arbejde for en løn.

Men UBI vil også betyde, at løndumping bliver sværere (man kan, trods alt, overleve af sin UBI). Som konsekvens skulle netop lavtlønnede arbejdsområder, som typisk findes inden for pleje- og ældreområdet m.v., gøres mere attraktiv = højere løn. (Alternativt vil de fleste opgaver inden for disse områder i øvrigt også blive udført af robotter, hvilket igen gør UBI til en direkte nødvendighed, som endda del top-managere og businessledere har erkendt).

Marie Jensen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Forklar mig så venligst hvorfor det vil fungere med borgerløn. Jeg kan ikke få øje på andet end argumenter for at borgerløn er til for at folk kan "slappe" mere af imens en magisk pengekasse betaler for det.
Jeg er nødt til at pointere at det at skrive en sang, lave et maleri eller en skulptur IKKE er en forkert størrelse at bruge i forbindelse med borgerløn. Måske skyldes det at herhjemme er mange kunstnere jo i en eller anden form på støtten, og derfor tror man fejlagtigt at det er en ret man har.
Kunst støttes kun hvis der er penge i kagedåsen.
Hvis vi alle suger på de samme patter, så vil der til sidst ikke være meget tilbage at dele ud af til kunstnere.
men jeg er meget interesseret i at høre hvor værdierne i så fald skal skabes og hvordan man vil realisere tankerne bag borgerløn.
Det er og bliver et socialistisk tankeeksperiment som vil hvirvle ned mod afgrunden til den dag hvor kagedåsen er tom - der skal jo også være nogen der sår kartofler, og nogen til at spise dem.

ingemaje lange

Kære Anna von Sperling,
Jeg nyder altid dine skriverier. Også denne.
Men hvorfor h.... skriver du blot, at din lejlighed ligger på Nørrebro? Der er Nørrebro i stort set alle store byer i DK.. Jeg er selvfølgelig klar over, at du underforstår et 'i KBH'. Og det samme gør dine læsere nok.
Og hvorfor skal onklen være fra Jylland? Hvilken fortælling abonnerer du på med det adjektiv?
Det er vigtigt at Informations stemme ikke blot bliver et københavner fænomen, men en samlende stemme som taler (højt) på vegne af og til os alle i hele landet.

Niels Duus Nielsen

Peter Bækgaard, du tænker for snævert. Der er ikke brug for en magisk pengekasse, men om en anden måde at føre fordelingspolitik på. Pengene cirkulerer, men hvis de fattige ikke har nogen penge, bidrager de ikke til samfundsøkonomien, hverken som producenter eller forbrugere.

Forestiller man sig et fremtidsscenarie, hvor man som følge af automatisering kun har behov for en meget lille arbejdsstyrke, skal denne arbejdsstyrke og deres arbejdsgivere enten lønnes så eksorbitant, at de aldrig vil være i stand til at bruge pengene på forbrug, eller også skal pengene fordeles anderledes.

For at forhindre, at de, som arbejder, skulle blive misundelige på de, der ikke arbejder, skal der derfor gøres noget ved organiseringen af arbejdsdelingen. I stedet for at nogle få arbejde hele tiden, arbejder alle lidt af tiden.

Det vil selvfølgelig gå lidt ud over den menneskedrevne del af produktiviteten, men robotten bliver vel ikke mindre effektiv af at blive overvåget af en fire fem personer end af en enkelt person i løbet af en dag.

Og effektivitet er jo ikke alt her i livet. Som Britta Hansen var inde på, blev kapitalismen udviklet som system, dengang der var knaphed på tingene, og vi tænker stadig i disse gamle tankebaner, selv om vi lever i et overflodssamfund, og ikke længere i et mangelsamfund. I hvert fald her i Vesten.

Din modvilje mod basisindkomst er helt reel, men jeg tror at du er for fastlåst i din kapitalistiske vanetænkning. Du har fået mange argumenter for, hvorfor det er smart med basisindkomst, men du har endnu ikke givet nogle gode argumenter imod. Andet end at "værdierne skal jo komme et sted fra", hvortil svaret er, at de selvfølgelig skal komme fra produktionen ligesom nu.

Argumentet med at mennesket af natur er dovent og ikke ville være aktivt, hvis ikke der var en økonomisk gulerod, holder ikke for en statistisk betragtning - for ikke så mange år siden holdt et meget stort østeuropæisk/asiatisk land op med at udbetale løn, men folk gik på arbejde alligevel!!! - så der tror jeg, at du generaliserer ud fra dig selv.

Trond Meiring, Steffen Gliese, Marie Jensen, Anders Reinholdt, Britta Hansen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Vi lever ikke for at arbejde, men arbejder for at leve

Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke at automatisering betyder, at der bliver mindre behov for arbejdskraft i fremtiden. Det er en klassisk bekymring som mennesket har haft lige fra det tidspunkt, hvor nogen fandt på at lade en hest trække ploven. Det er den samme sang, som da dampvæven pludselig gjorde tøj billigt og overflødiggjorte millioner af vævere, eller da den digitale teknik overflødiggjorde titusinder af telefondamer. Da jeg gik på universitetet havde vi hulledamer ansat, som indtastede data ind på hulkort, som derefter blev benyttet af en computer som fyldte et stort rum.

Arbejdet skal nok være der. Det skifter blot karakter og bliver mere service minded. Alle de mange forsøg på fjernundervisning har slået fejl. Der er intet som en lærer, der står overfor eleven. Hvem gider blive masseret af en maskine, når alternativet er en smuk ung kvinde?

Hans Aagaard, Anders Reinholdt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Frank Hansen, der er masser af aktiviteter, som kan udføres, selv om den primære produktion automatiseres. Spørgsmålet er ikke, hvad vi så skal lave, men hvordan vi fordeler de værdier, som skabes i den primære produktion.

Og med "primær produktion" mener jeg den for overlevelsen nødvendige produktion. Massage er således "good-to-have", og ikke et "must-have", og tilhører derfor ikke den primære produktion.

Hvad er vigtigst, mad på bordet eller en fancy frisure? Jeg er ret sikker på, at damefrisørfaget nok skal overleve, selv om alle sikres det daglige brød via en omfattende fordelingspolitik og en reorganiseret arbejdsdeling. Vi kan ikke leve af at klippe hinanden allesammen.

Trond Meiring, Steffen Gliese, Hans Aagaard, Anders Reinholdt og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Peter Bækgaard
Du skriver: "der skal jo også være nogen der sår kartofler, og nogen til at spise dem."

Joeh, altså, kartofler såes ikke, de lægges eller sættes (regional sprogforskel) og jeg kan forsikre dig om, at der findes mennesker for hvem det vækker lige stor begejstring hvert år, at se de kartofler som de lagde i jorden, spire op. For ikke at tale om gulerødder, kål, blomster, spirene på frugttræerne, når bierne summer rundt, hønsene lægger øg og .. og ..og vi kan slet ikke lade være. Vi har også en udbredt tendens til at lave mad af det, vi selv har dyrket. Det er en sær form for dovenskab. ;-)

Troels Brøgger, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Frank Hansen, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Peter Bækgaard og andre, der ønsker uddybende information om Ubetinget basis indkomst: Der er masser af stof, tanker og historiegrundlag samt belæg for eksperimenter med den at finde på UBI's hjemmeside!

http://basisindkomst.dk/

Peter Bækgaard

Borgerlønnen er jo ikke andet end overførselsindkomst som du ikke skal lave noget for at få.
Der er endnu ikke argumenteret for det modsatte.
Kom nu i gang. Hvor er argumenterne henne? Det er jo bare et ord for at de der vil lave noget skal betale for dem som ikke vil lave noget der skaber reel værdi. Og nej et digt eller et maleri er IKKE reel værdi i den kontekst. Det er derimod en kartoffel eller hjul eller en cykel.

Niels-Simon Larsen

Nu er det strengt taget ikke borgerløn, artiklen går på men arbejdsbegrebet. Sjovt nok er der ikke meget debat om det almindeligvis. Kritiserer man lønarbejdet, bliver diskussionen kort, for 'hvad skal man gøre ved det' er den almindelige holdning. Selvom det arbejdsfri samfund står og venter lige uden for døren, snakkes der ikke om det. Det er det, der er pointen i artiklen for mig at se.

Steffen Gliese, Tor Brandt, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Leo Nygaard så forstår jeg ikke hvorfor det skal hedde borgerløn. Hvorfor skal man have noget for ikke at bidrage med noget?
Jeg forstår ikke den grundlæggende præmis for tanken.
Alle skal have det samme beløb, men det skal jo komme fra et sted. Så er der de rige, eller dem med mere som skal betale til dem med mindre. Det gør vi jo allerede. Men forskellen er vel alene at borgerløn contra kontanthjælp bygges på en forudsætning om at fu også skal bidrage hvis du kan. Det handler borgerløn jo ikke om.
Hvis det er misforstået så forklar endelig hvad nyt der er i borgerløn, som er så revolutionerende.
Det er der ikke en eneste her i tråden som har gjort endnu. Derudover var dit link jo ikke en døjt bedre.
Skal man ikke bare kalde det lommepenge?

Flemming S. Andersen

Peter Bækgaard

Jeg forstår godt din frustration over begrebet borgerløn, so jo er en ordentlig kamel at sluge hvis man tror bare en lille smule som de borgerlige dyder, som flid, indsats og dygtiggørelse.
Selv om man blot er fatalist, er det vanskeligt at tro nogen vil betale store grupper af mennesker, der kunne gøre en indsats for samfundet, en sum for at gøre ingenting og samtidig bibeholde solidariteten og sammenhængskraften i samfundet.

Men faktisk er fremtiden ankommet, vi har bare ikke rigtig erkendt det endnu, og derfor overser vi problemstillinger og forsøger at løse andre problemer der ikke er til stede længere.
Store dele af vor arbejdsstyrke er, som vi tidligere har diskuteret, ikke motiveret, mangler de rigtige kompetancer, bor de forkerte steder uden nogen reel mobilitet.
Disse problemer har vi så forsøgt at løse med tvangsarbejde/uddannelse og udstødelse fra div. sociale systemer. Ikke at det løste problemet, men tallene så pænere ud og gjorde sit til at fjerne trygheden i samfundet bredt set, hvilket nogen måtte have set som en fordel.
Selvfølgelig er indsatsen ikke lykkedes, fordi den bedste motivertion i en tryg og god fremtid ikke kan gives til store dele af disse grupper og de ikke er dummere end at de kan indse det og ingen bliver rigere af også at arbejde for en uanstændig almisse, eller bliver klogere/mindre ordblind/får bedre evner eller anlæg, af at skulle tage en uddannelse på en lavere ydelse.

Samtidig ser dele af erhvervslivet deres fordel i at importere endnu bedre og billigere arbejdskraft end disse mennesker udgør, eller outsourcer deres arbejdsplads med stats eller EU-støtte.
Tåbelige tiltag for staten, som gavner mennesker der intet mangler og som skader mennesker der intet kan gøre for at forsvare sig eller forbedre deres situation. Stort set.

Vi har altså ganske store grupper mennesker, vi simpelthen ikke har brug for og som vi ikke har noget ordentligt liv at tilbyde sådan som det er nu. Et problem vi hverken vil anderkende, som vi ikke kan løse på en anstændig måde, men som vi tværtom øger betydningen af, fordi vi så kan gøre andre grupper utrygge og mere motiverede.
Vi ved også at denne gruppe af "ikke bogligt begavede", der i forgårs tjente guld på deres evner med hænder og flid med arbejde andre ikke gad, altid vil blive tilført 33% af en ny årgang.
Vi ved også at denne gruppe af overflødige vil mangedobles i en meget nær fremtid, når flere produktioner, processer og rutineopgaver automatiseres.
Stadig kan vi ikke anderkende problemet , men affejer det med maskinstormere og dommedagsprofetier, hvilket synes besynderligt al den stund problemet jo kan betragtes af de seende i dagligdagens Danmark i sin vorden, hvis man ønsker at se.

Samtidig med denne gruppe af overflødige mennesker, hvor vi ikke kan løse problemet, så bilder vi os selv ind at vi kan løse et andet problem med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, ved at hyre andre landes højtuddannede men lavere lønnede. Socialdemokraterne har endda foreslået at Danmark skulle drive formidlingskontorer i sådanne lande, i stedet for at løse sine egne uddannelsesmæssige og demografiske problemer.
Det er ikke svært at indser at hvis man snupper den lette løsning, med import af højtuddannet arbejdskraft, så vanskeliggør man samtidig den socialeopstigning, hvilket jo også ses på svækkelsen af SU og revalidering. Staten opgiver sin egen befolkning og uddannelsessystem og nasser på andre landes systemer i frihandelspolitikkens hellige navn, hvor også uddannede mennesker er blevet en handelsvare.

Denne menneskehandel svækker selvfølgelig yderligere den udsatte del af befolkningens muligheder og kan næppe forvente mere solidaritet af sine nye landsmænd end man har fået af sine gamle, der valgte den lette vej for sig selv til at dække sine egne behov, men glemte samfundet og befolkningens samlede behov i frihandelens effektive marked og billige mennesker.

Det er muligt borgerløn ikke er løsningen i denne fremtid, men det er dog mulig hvis nu, og hvis så.
Jeg selv anser det pinedød nødvendigt med andre mål for succes i samfundet.

Hvad er din løsning.

Nis Jørgensen, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Tor Brandt, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det er ikke det at arbejde, der er noget galt med - det er alt det unyttige, ja direkte skadelige arbejde ofte til underbetalt lorteløn, der er problemet. Meningsfyldt arbejde i passende mængde giver glæde, men med konkurrencestaten som ramme, perverteres alt. Det siger prof. ole thyssen nu også.

Hvorfor denne løgn? Hvor 7 mænd og 1 kvinde ejer det meste ... det er det gode spørgsmål.

Trond Meiring, Marie Jensen, Steffen Gliese og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Flemming S. Andersen, Borgerløn som værn mod manglende jobs er et vagt argument, alene fordi der ikke kommer en verden hvor der ikke er jobs til alle. hvis vi er så bange for arbejdsløsheden, så lad os da opfinde jobs som i de gode gamle Sovjet-dage. jeg er sikker på at vi kan finde opgaver til alle.
Den pose penge, stor eller lille, som man får af det offentlige burde komme med en notits om at man således, i det omfang ens helbred tillader det, skal erlægge x antal arbejdstimer, jf. overenskomsterne, hver uge. Det er, efter min opfattelse, forkert at man bare kan få penge uden at det offentlige kan bede om arbejdstimer den anden vej. Det er vel kun rimeligt, og hvis man ellers kan, så har man da al mulig grund til at give noget tilbage.
Du efterspørger min løsning - og den vil jeg da gerne komme med, jeg kan bare ikke se hvor problemet ligger, andet end at det er en misforståelse at tro at staten bare skal punge ud, og at man ikke behøver at give noget tilbage. Men hvis det er den gængse holdning, så kan jeg da slet ikke forstå hvorfor vi overhovedet betaler skat - staten kan sgu´ da selv betale. Jeg synes det er dybt usolidarisk at tro at man bare kan få og få uden at give tilbage.

Niels-Simon Larsen

Peter Bækgaard kl.22.21 kommentaren: Så lad os bare kalde det lommepenge. Hvem får så ikke lommepenge i dagens samfund? Kongehuset? Bankerne? Husejerne (rentefradrag)? Bilisterne (kørselsfradrag)? Gældssanering? Landbruget?
Så er der alle dem, der ikke straffes for at ødelægge fremtiden for vores børn og børnebørn: Fossil-industrien, våbenindustrien, tobaksfabrikkerne, forurenere af alle slags, finansjonglører, politikere der lader sig købe...
Hvorfor have så meget imod, at en del af befolkningen vil få til dagen og vejen? Hvorfor ærgrer du dig ikke over at se os udspillet af de ovennævnte grupper?

Anders Reinholdt, Trond Meiring, Steffen Gliese, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Peter : "Jeg synes det er dybt usolidarisk at tro at man bare kan få og få uden at give tilbage."

Naturligvis, men så tag lige og se efter en ekstra gang på hvem, der tager hvormeget og giver hvad tilbage? Fx den kvindelige chef i rigspolitiet som forærer sine veninder mio for ikke eksisterende ydelser og som belønning for den øvelse får en aftrædelse på over 600.000 dkr. Andre mindre priviligerede var blevet retsforfulgte. Og det er kun det seneste blandt mange eksempler, på hvordan de priviligerede i vores system rager til sig, og de underpriviligerede får en lang næse.

Hvorfor kan det ske? I min optik fordi fællesejet ikke anerkendes, men er udsat for privatkapitalisering og indbyrdes konkurrence. Det kan kun gå galt. Hør prof. ole thyssen forklare det rationale i p1 eller 24/7 forleden.

Anders Reinholdt, Trond Meiring, Steffen Gliese, Egon Stich, Tor Brandt, Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Leo: Godt, du ikke er blevet træt endnu.

Anders Reinholdt, Britta Hansen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Så kald det lommepenge. Hvem skal betale dem, og hvorfor? Jeg kan kun se endnu en skat lure om hjørnet.
Begrebet UBI eller borgerløn er jo er latterligt initiativ der kun tjener et formål. Formålet er i al sin enkelthed at give med den ene hånd mens man rager til sig med den anden.
Man skulle overveje om en skattesænkning ikke ville være mindst lige så god, og man kunne passende starte i bunden.

Niels-Simon Larsen

Jeg blev sgu nødt til at anbefale Flemming S As kommentar á 23.18. Gad vide hvornår det sker igen?

Niels-Simon Larsen

Peter Bækgaard: Vi bliver selvfølgelig nødt til at hente pengene der, hvor de befinder sig. Vi kan også lade være med at bruge dem til alt muligt pladder. Tag en tur nord for København og se på alle de store, fine huse med store garager. Se på de store både i lystbådehavnene. Tænk på de store lønninger til overklassen. Mange af deres snydepenge har skattelyrådgivere og andre snydepelse hjulpet dem til. Der skal bare en lille omfordeling til.

Anders Reinholdt, Britta Hansen, Steffen Gliese, Egon Stich, Randi Christiansen, Tor Brandt, Trond Meiring, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Peter Bækgaard

"" Borgerløn som værn mod manglende jobs er et vagt argument, alene fordi der ikke kommer en verden hvor der ikke er jobs til alle.""

Det er noget sludder Peter Bækgaard, for det er den virkelighed du lever i allerede.
Det er muligt at kamelen er for stor til at du kan sluge den, det er ikke vigtigt, så må andre gøre det for dig.
Der er ikke jobs til alle, som det er nu, af de før omtalte grunde, som manglende evner, motivertion og ublu konkurrence fra løvtlønslande. Det er et faktum.

En tredie årsag er at der i borgerlige kredse har været en helt overvurderet frygt for at ansætte disse overflødige mennesker i den offentlige sektor til at forøge servicen i velfærdssamfundet, sådan at disse mennesker derigennem kunne få lov til at bedrage til samfundet igennem service, vedligehold og pleje.
Det må så være det du lidt spottende kalder Sovjetarbejde, og andre kalder rettidig omhu.

"Det er, efter min opfattelse, forkert at man bare kan få penge uden at det offentlige kan bede om arbejdstimer den anden vej. "

Det er npget sludder i anden potens, du fyrer af her, for problemet er jo at ingen, heller ikke det offentlige har efterspurt disse menneskers kvalifikationer, heller ikke det offentlige.
Intet har hindret det offentlige i at gøre brug af denne arbejdskraft anden end en forkvaklet politisk ideologi og nu lader du som om at de ledige skylder timer for deres ydelser.
Det gør de ikke for det betegnes som tvangsarbejde, ansættes man derimod til at arbejde, så hedder ydelsen løn, og man har de rettigheder der tilkommer en lønmodtager, bl.a. indflydelse på egen overenskomst.

Men jeg kan så iøvrigt forstå at du ikke har nogen form for løsninger, andet end den almindelige fattige form for brok over skatten, som alle jo gratis kan deltage i.
Vi udbetaler en ydelse til disse mennesker af mange grunde, så kan du kalde det understøttelse eller borgerløn, det er flintrende ligegyldigt.

Mængden af mennesker med behov for understøttelse/borgerløn vil stige, selvom vi gør store indsatser for at det ikke sker, fordi vi ikke vil/kan gøre noget ved årsagerne.

Det er noget letkøbt sludder at sige den virkelighed du kan se, opleve og høre om, hvis du gider, ikke

Steffen Gliese, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Niels-Simon Larsen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Sider