Læsetid: 9 min.

Men man skal da arbejde, Eskil!

Der er behov for et fundamentalt opgør med arbejdet som institution, mener forfatter Eskil Halberg, der selv har valgt et liv som delvis arbejdsfri. Ikke mindst venstrefløjen mangler at erkende, at arbejdet, som vi kender det, er i krise – og at det ikke repareres ved at smøre leverpostejsmadder
Lige nu har Eskil Halberg et deltidsjob som gymnasielærer – så man kan sige, at han p.t. har tabt kampen mod lønarbejdet: ’Jeg hader det ikke. Og jeg gør mit arbejde ordentligt. Men jeg ville da hellere være foruden,’ siger han.

Lige nu har Eskil Halberg et deltidsjob som gymnasielærer – så man kan sige, at han p.t. har tabt kampen mod lønarbejdet: ’Jeg hader det ikke. Og jeg gør mit arbejde ordentligt. Men jeg ville da hellere være foruden,’ siger han.

Sille Veilmark

28. februar 2017

»Arbejde er som Gulag med klimaanlæg,« står der med spraymaling på en mur på det franske universitet Le Sorbonne.

Et foto af skriften på væggen afslutter Eskil Halbergs nye bog med den gavmilde titel Roden til alt ondt – hvori det vises at arbejdet, som institution, lægger beslag på hele menneskets tilværelse, og at den således må politisk afvikles.

Eskil Halberg synes først og fremmest at graffitien er sjov. Men den er mere end det:

»For det første blev den skrevet under de store protester mod reformer af arbejdsmarkedet i Frankrig for nogle år siden. På den måde viser den, at der faktisk foregår en mere radikal politisk kritik af arbejdet som institution andre steder i Europa,« siger han.

For det andet prikker den til det, Eskil Halberg betegner som »venstrefløjens vilde fetichering af arbejdet«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • Mikael Krog
  • Lone Sæderup
  • Erik Feenstra
  • Peter Wulff
  • Mads Berg
  • Kirsten Kjellerup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ervin Lazar
  • Tor Brandt
  • Anders Reinholdt
  • Ulla Holger
  • Peter Larsen
  • Carsten Mortensen
  • Martin Madsen
  • Peter Jensen
  • Esben Lykke
  • ulrik mortensen
  • Leif Koldkjær
  • Torben K L Jensen
  • Jens Kofoed
  • Britta Hansen
  • Trond Meiring
  • Ebbe Overbye
  • Niels-Simon Larsen
  • Erik Christensen
  • Marianne Bjerg
  • Steffen Gliese
  • Torsten Jacobsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
Randi Christiansen, Mikael Krog, Lone Sæderup, Erik Feenstra, Peter Wulff, Mads Berg, Kirsten Kjellerup, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Tor Brandt, Anders Reinholdt, Ulla Holger, Peter Larsen, Carsten Mortensen, Martin Madsen, Peter Jensen, Esben Lykke, ulrik mortensen, Leif Koldkjær, Torben K L Jensen, Jens Kofoed, Britta Hansen, Trond Meiring, Ebbe Overbye, Niels-Simon Larsen, Erik Christensen, Marianne Bjerg, Steffen Gliese, Torsten Jacobsen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Det er ikke det at arbejde, der er noget galt med - det er alt det unyttige, ja direkte skadelige arbejde ofte til underbetalt lorteløn, der er problemet. Meningsfyldt arbejde i passende mængde giver glæde, men med konkurrencestaten som ramme, perverteres alt. Det siger prof. ole thyssen nu også.

Hvorfor denne løgn? Hvor 7 mænd og 1 kvinde ejer det meste ... det er det gode spørgsmål.

Trond Meiring, Marie Jensen, Steffen Gliese og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Flemming S. Andersen, Borgerløn som værn mod manglende jobs er et vagt argument, alene fordi der ikke kommer en verden hvor der ikke er jobs til alle. hvis vi er så bange for arbejdsløsheden, så lad os da opfinde jobs som i de gode gamle Sovjet-dage. jeg er sikker på at vi kan finde opgaver til alle.
Den pose penge, stor eller lille, som man får af det offentlige burde komme med en notits om at man således, i det omfang ens helbred tillader det, skal erlægge x antal arbejdstimer, jf. overenskomsterne, hver uge. Det er, efter min opfattelse, forkert at man bare kan få penge uden at det offentlige kan bede om arbejdstimer den anden vej. Det er vel kun rimeligt, og hvis man ellers kan, så har man da al mulig grund til at give noget tilbage.
Du efterspørger min løsning - og den vil jeg da gerne komme med, jeg kan bare ikke se hvor problemet ligger, andet end at det er en misforståelse at tro at staten bare skal punge ud, og at man ikke behøver at give noget tilbage. Men hvis det er den gængse holdning, så kan jeg da slet ikke forstå hvorfor vi overhovedet betaler skat - staten kan sgu´ da selv betale. Jeg synes det er dybt usolidarisk at tro at man bare kan få og få uden at give tilbage.

En historisk sammenligning fald mig ind.
Manden var familieforsørgeren. Konen var børnepasser og husmor. Man levede af en indtægt.
Hun "arbejdede" altså ikke, den dovne kvind.
Familien fik hustrufradrag og børnefradrag i forsørgerens indtægt og betalte mindre i skat.
De valgte det selv idet omfang, der var mulighed for udearbejde.
Efterhånden var der flere hustruer, der tog lønarbejde, og hustrufradraget bortfaldt for dem.
Denne skattedifference var faktisk borgerløn som princip - borgere, der selv valgte at stå udenfor arbejdsmarkedet og fik "løn" derfor.

Steffen Gliese, Egon Stich, Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Peter Bækgaard kl.22.21 kommentaren: Så lad os bare kalde det lommepenge. Hvem får så ikke lommepenge i dagens samfund? Kongehuset? Bankerne? Husejerne (rentefradrag)? Bilisterne (kørselsfradrag)? Gældssanering? Landbruget?
Så er der alle dem, der ikke straffes for at ødelægge fremtiden for vores børn og børnebørn: Fossil-industrien, våbenindustrien, tobaksfabrikkerne, forurenere af alle slags, finansjonglører, politikere der lader sig købe...
Hvorfor have så meget imod, at en del af befolkningen vil få til dagen og vejen? Hvorfor ærgrer du dig ikke over at se os udspillet af de ovennævnte grupper?

Anders Reinholdt, Trond Meiring, Steffen Gliese, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Peter : "Jeg synes det er dybt usolidarisk at tro at man bare kan få og få uden at give tilbage."

Naturligvis, men så tag lige og se efter en ekstra gang på hvem, der tager hvormeget og giver hvad tilbage? Fx den kvindelige chef i rigspolitiet som forærer sine veninder mio for ikke eksisterende ydelser og som belønning for den øvelse får en aftrædelse på over 600.000 dkr. Andre mindre priviligerede var blevet retsforfulgte. Og det er kun det seneste blandt mange eksempler, på hvordan de priviligerede i vores system rager til sig, og de underpriviligerede får en lang næse.

Hvorfor kan det ske? I min optik fordi fællesejet ikke anerkendes, men er udsat for privatkapitalisering og indbyrdes konkurrence. Det kan kun gå galt. Hør prof. ole thyssen forklare det rationale i p1 eller 24/7 forleden.

Anders Reinholdt, Trond Meiring, Steffen Gliese, Egon Stich, Tor Brandt, Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Sammenfatning.

UBI - Ubetinget Basis Indkomst :
UBETINGET. Personlig frihed. Man bestemmer selv om man vil lønarbejde. Har man opsigelsesfrist, skal man naturligvis overholde den.
BASIS. Basal dækning af leveomkostning. Kan kaldes fattigdomsgrænse. Fastlægges løbende i finansloven.
INDKOMST. Model 1 : Ensartet for alle uden lønindkomst, fra vugge til grav, også for børn. Model 2 : UBI til alle borgere uanset indtægt og formue, hvilket indebærer en skattereform.
Ordet borgerløn fravælges af nogen, fordi løn opfattes som belønning for arbejde i ansættelse. UBI er skattefri. Udbetales kun gennem skattevæsenet. Deraf betegnelsen negativ skat.
INDIVIDUEL. Civilstand er uden betydning. Børn er også individer.

Nuværende forhold :
BETINGET. Mange omfattende og skiftende regelsæt for at modtage diverse sociale ydelser. Overholdes betingelserne ikke, bortfalder ydelsen - der betales løbende "bøde". Betingelsernes administration koster samfundet store summer og omfattende gener for de involverede. Lovgrundlaget er det, der i grundloven henvises til (21.58).
IKKE BASAL. Mange forskellige regelsæt med hver deres forskellige økonomiske satser. Udsættes for jævnlige politiske reguleringer. Der har været forsøg på at bruge en fattigdomsgrænse som mindste ydelse.
INDKOMST. Mange forskellige kategorier og specielle ydelser. Jævnligt udsat for politiske indgreb. Dagpenge (fradragsberettiget) betales delvis gennem A-kassebidrag. Efterløn det samme. Der betale indkomstskat. Børneydelse er indtægtsreguleret.
IKKE INDIVIDUEL. Ydelser gives ift civilstand. Den gensidige forsørgelsespligt gælder for ægtepar, ikke for samlevende. Medfører social bedrageri og kontrol.

Håber denne gennemgang er til nytte.

Anders Reinholdt, Trond Meiring, Marie Jensen, Steffen Gliese, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen, Niels-Simon Larsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Leo: Godt, du ikke er blevet træt endnu.

Anders Reinholdt, Britta Hansen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Så kald det lommepenge. Hvem skal betale dem, og hvorfor? Jeg kan kun se endnu en skat lure om hjørnet.
Begrebet UBI eller borgerløn er jo er latterligt initiativ der kun tjener et formål. Formålet er i al sin enkelthed at give med den ene hånd mens man rager til sig med den anden.
Man skulle overveje om en skattesænkning ikke ville være mindst lige så god, og man kunne passende starte i bunden.

Niels-Simon Larsen

Jeg blev sgu nødt til at anbefale Flemming S As kommentar á 23.18. Gad vide hvornår det sker igen?

Niels-Simon Larsen

Peter Bækgaard: Vi bliver selvfølgelig nødt til at hente pengene der, hvor de befinder sig. Vi kan også lade være med at bruge dem til alt muligt pladder. Tag en tur nord for København og se på alle de store, fine huse med store garager. Se på de store både i lystbådehavnene. Tænk på de store lønninger til overklassen. Mange af deres snydepenge har skattelyrådgivere og andre snydepelse hjulpet dem til. Der skal bare en lille omfordeling til.

Anders Reinholdt, Britta Hansen, Steffen Gliese, Egon Stich, Randi Christiansen, Tor Brandt, Trond Meiring, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Niels-Simon - Så længe der findes Bækgaarde - især i folketinget ................. Forvirringen og mistænksomheden er stor - både hos rød og blå. Begge sider kan ikke frigøre sig fra deres vanemæssige polarisering.
Jeg håber, din gruppe i Alternativet får overbevist hele partiet og bliver katalysator for processen.
Jeg anbefaler at anvende min tese i 20.49 om samfund og arbejde.

Flemming S. Andersen

Peter Bækgaard

"" Borgerløn som værn mod manglende jobs er et vagt argument, alene fordi der ikke kommer en verden hvor der ikke er jobs til alle.""

Det er noget sludder Peter Bækgaard, for det er den virkelighed du lever i allerede.
Det er muligt at kamelen er for stor til at du kan sluge den, det er ikke vigtigt, så må andre gøre det for dig.
Der er ikke jobs til alle, som det er nu, af de før omtalte grunde, som manglende evner, motivertion og ublu konkurrence fra løvtlønslande. Det er et faktum.

En tredie årsag er at der i borgerlige kredse har været en helt overvurderet frygt for at ansætte disse overflødige mennesker i den offentlige sektor til at forøge servicen i velfærdssamfundet, sådan at disse mennesker derigennem kunne få lov til at bedrage til samfundet igennem service, vedligehold og pleje.
Det må så være det du lidt spottende kalder Sovjetarbejde, og andre kalder rettidig omhu.

"Det er, efter min opfattelse, forkert at man bare kan få penge uden at det offentlige kan bede om arbejdstimer den anden vej. "

Det er npget sludder i anden potens, du fyrer af her, for problemet er jo at ingen, heller ikke det offentlige har efterspurt disse menneskers kvalifikationer, heller ikke det offentlige.
Intet har hindret det offentlige i at gøre brug af denne arbejdskraft anden end en forkvaklet politisk ideologi og nu lader du som om at de ledige skylder timer for deres ydelser.
Det gør de ikke for det betegnes som tvangsarbejde, ansættes man derimod til at arbejde, så hedder ydelsen løn, og man har de rettigheder der tilkommer en lønmodtager, bl.a. indflydelse på egen overenskomst.

Men jeg kan så iøvrigt forstå at du ikke har nogen form for løsninger, andet end den almindelige fattige form for brok over skatten, som alle jo gratis kan deltage i.
Vi udbetaler en ydelse til disse mennesker af mange grunde, så kan du kalde det understøttelse eller borgerløn, det er flintrende ligegyldigt.

Mængden af mennesker med behov for understøttelse/borgerløn vil stige, selvom vi gør store indsatser for at det ikke sker, fordi vi ikke vil/kan gøre noget ved årsagerne.

Det er noget letkøbt sludder at sige den virkelighed du kan se, opleve og høre om, hvis du gider, ikke

Steffen Gliese, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Egon Stich, Niels-Simon Larsen, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Peter Bækgaard

"" Borgerløn som værn mod manglende jobs er et vagt argument, alene fordi der ikke kommer en verden hvor der ikke er jobs til alle.""

Det er noget sludder Peter Bækgaard, for det er den virkelighed du lever i allerede.
Det er muligt at kamelen er for stor til at du kan sluge den, det er ikke vigtigt, så må andre gøre det for dig.
Der er ikke jobs til alle, som det er nu, af de før omtalte grunde, som manglende evner, motivertion og ublu konkurrence fra løvtlønslande. Det er et faktum.

En tredie årsag er at der i borgerlige kredse har været en helt overvurderet frygt for at ansætte disse overflødige mennesker i den offentlige sektor til at forøge servicen i velfærdssamfundet, sådan at disse mennesker derigennem kunne få lov til at bedrage til samfundet igennem service, vedligehold og pleje.
Det må så være det du lidt spottende kalder Sovjetarbejde, og andre kalder rettidig omhu.

"Det er, efter min opfattelse, forkert at man bare kan få penge uden at det offentlige kan bede om arbejdstimer den anden vej. "

Det er npget sludder i anden potens, du fyrer af her, for problemet er jo at ingen, heller ikke det offentlige har efterspurt disse menneskers kvalifikationer, heller ikke det offentlige.
Intet har hindret det offentlige i at gøre brug af denne arbejdskraft anden end en forkvaklet politisk ideologi og nu lader du som om at de ledige skylder timer for deres ydelser.
Det gør de ikke for det betegnes som tvangsarbejde, ansættes man derimod til at arbejde, så hedder ydelsen løn, og man har de rettigheder der tilkommer en lønmodtager, bl.a. indflydelse på egen overenskomst.

Men jeg kan så iøvrigt forstå at du ikke har nogen form for løsninger, andet end den almindelige fattige form for brok over skatten, som alle jo gratis kan deltage i.
Vi udbetaler en ydelse til disse mennesker af mange grunde, så kan du kalde det understøttelse eller borgerløn, det er flintrende ligegyldigt.

Mængden af mennesker med behov for understøttelse/borgerløn vil stige, selvom vi gør store indsatser for at det ikke sker, fordi vi ikke vil/kan gøre noget ved årsagerne.

Det er noget letkøbt sludder at sige den virkelighed du kan se, opleve og høre om, hvis du gider, ikke

Arbejdet flytter over grænserne.
Arbejdskraftens fri bevægelse i EU betyder, at hvor vores samfund ikke passer til de borgere, der ønsker og evner et lønarbejde, erstattes danskerne af polakker o.a. Arbejdsgivere foretrækker polakken af flere forskellige grunde.
I Polen udvandrer borgerne i stort tal - 2 millioner så vidt jeg husker oplyst forleden. Nu mangler de arbejdskraft og ukrainere strømmer ind i Polen.
Det er der ikke noget nyt i. I Rumænien mangler de læger, som kunne tjene mere i Vesteuropa.

Min pointe er, at disse økonomiske kræfter fører til skævheder, som danske arbejdstagere ikke er skyld i og ikke kan styre.
Det giver et argument mere for UBI-Basisindkomst.

Trond Meiring, Britta Hansen, Flemming S. Andersen, Niels-Simon Larsen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Min løsning er at man for der første husker at købe danske varer. Dernæst skal man stoppe med at tude når man har en mobil i hånden lavet i Kina. Dernæst så er der jobs nok. Vi skal bare gøre op med os selv om vi vil beholde dem.
Løsningen er ikke laveste fællesnævner som vi i Danmark forherliger konstant.
gør da noget ved det i stedet for at pege fingre af de få danskere der faktisk er dygtigere end du og jeg. Vær stolt af det danske samfund og støt det når du handler.
Der er sgu ikke en eneste dansk virksomhed der ikke hellere ville holde al produktion herhjemme hvis vi bare gad at købe dansk.
Husk at 80 % at fe private ansatte arbejder i SMVer og det er her skatten kommer fra til alt det offentlige gøgl.
UBI kommer aldrig til at eksistere før vi tager os sammen og støtter det samfund vi suger på patten af.
Danmark er så skide ligegyldigt i verden husk det.

Niels-Simon Larsen

Leo rører ved problemet med arbejdskraftens frie bevægelighed og andre også. Det er blevet til, at det ene lands arbejdere rejser til et andet land, hvis arbejdere igen flytter til et tredje land - som nævnt Ukraine, Polen, Danmark. Tager vi Afrika og Asien med, er denne fødekæde ren ødelæggelse af verdensborgerne. Familierne bliver opløst, og pudsigt nok er det højrepartierne, som slår sig op på familiepolitik, der går forrest i denne splittelse.
Borgerløn rigtigt indført vil skåne de økonomisk svageste og stække se mest grådige.
Men der sker noget mærkeligt nu. Jeg har lige mødt to meget politisk vågne mennesker, der begge var modstandere af borgerløn, men mente at den kom. Den ene kommunist som så kapitalens ondskabsfulde beregning i at give de fattige en almisse. Den anden mindre kommunistisk, men som også så borgerlønnen igen givet af dem, der havde noget at give af (for ellers blev der social uro). Jeg og min gruppe kæmper for at borgerlønnen bliver indført 'fra neden', og derfor skal vi være aktive, bevidste borgere, der fortæller vore politikere, hvordan borgerlønnen skal indføres. Det bliver knald eller fald.

Steffen Gliese, Britta Hansen, Leo Nygaard, Herdis Weins, Flemming S. Andersen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Tilfældigvis handlede Debatten på DR2 om "Dansk arbejde til Danskere".
Debattørerne kom hele vejen rundt - undtagen : Ikke een mente/nævnte, at den primære opgave er at alle danske får mulighed for at lønarbejde.
Uddannelse, arbejdspladsernes forpligtelser, arbejdsvilkårene blev nævnt, men den nemme løsning at importere udenlandsk arbejdskraft blev ikke anfægtet.
IT branchen mangler folk i hele Europa og firmaernes egoistiske interesse blev ikke anfægtet.
Man forsvarede tingenes tilstand med, at der skal være råd til dansk velfærd !
Den hellige materielle vækst overtrumfer vækst i menneskelig velvære og selvagtelse.

Kan dette ikke være anderledes - og det bliver det nok ikke - så er UBI uundgåelig.
Som en ekstra gave kan alle de ledige fra bureaukratiets hellige, offentlige haller omskoles til IT-operatører i de private firmaer.

Niels-Simon Larsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Uden iøvrigt at sammenligne et lands økonomi med en familie, så er de fri bevægeligheder døden for den stat vi kender og det er såre logisk.
Tænk hvis vi om morgenen ikke kendte vor families medlemmer ved aftensbordet og heller ikke kendte mængden af penge til at købe maden for, eller hvilke varer der var tilgængelige eller til hvad pris.

Hjort Frederiksen demonstrede besværlighederne ved sidste gang han sad i regering at lave en regnefejl i nærheden af 50 milliarder kroner over tre måneder-.

De fri bevægeligheder giver hele tiden anledning til usikkerhed om samfundets økonomi, hvilket betyder at en større sikkerheds margin må indregnes bredt indenrigs, samtidig med at man i sin kalkule må medtage andres landes lønninger, leveomkostninger og ydelser, for at undgå at de får uheldig påvirkning af vor egen økonomi.

I et sådant miljø kan man ikke foretage langtidsinvesteringer, hverken som samfund eller som privat, men er hele tiden begrænset til at gå efter de hurtige gevinster, hvilket udpiner statens evne til at imødegå uønsket påvirkninger og investere i sunde tiltag.

Men det er vel også meningen med de fri bevægelser??

Nis Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Fri bevægelighed bliver ude i den praktiske virkelighed til 'rykken rundt med slaver'. Det ser måske ikke sådan ud, når folk kommer af sig selv. At den enkelte er drevet af sted, flygtet fra fattigdom og dermed rejser fra den ene undertrykkelse til den anden, vises ikke nogen steder. At den enkelte også har et savn eller savnes, tales der ikke så meget om. I indvandreundervisningen underviste jeg mange kvinder, der havde efterladt børn i hjemlandet. I øjeblikket dræner vesten de skrantende lande for uddannet arbejdskraft. Grækenland fx.
Et land skal kunne fungere i sig selv. Sådan var det før. Nu ser man globalt på det med enorme menneskelige omkostninger til følge.
Landene sælger også ud af national ejendom, og her er DK også repræsenteret. Man må nok efterhånden spørge, hvem og hvad DK er, og hvem og hvad er det, de unge tager ud og forsvarer? Det skulle vel aldrig være de globale kapitalinteresser? Det er der aldrig nogen, der taler om, men det må vel gå op for dem en dag.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen, Leo Nygaard, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hørte lige Troels Lund Poulsen i TV fortælle, at DK ligger godt mht. til at tiltrække udenlandsk, kvalificeret arbejdskraft, men ikke et ord om, at vi på den måde trækker uddannelsesværdi ud af andre lande.
Denne globale kynisme står i skærende modsætning til hans eget partis skåltaler for det kristne lands høje moral. At ligge forrest er jo bare at trampe på andre. Man kan så sige, at albuer vi os ikke frem, så mister vi markedsandele og bliver fattigere. Det ved enhver, men lad os så også se på, hvad der er dyrest i sidste ende. Det er den debat, der hele tiden skubbes i baggrunden.

Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Hvis vi er nået dertil at menneskehandel med de billigste med det rette uddannelsesbevis i hånden, er effektiviteten og billighedens nye midlertidige endemål, så er det nok tiden at stoppe op.

For hvad det næste princip der skal ofres op billigheden og effektivitetens alter kan man så kun frygte, ikke forestille sig.

Måske var det bedre om vi bevarede respekten for andre og ikke mindst os selv, og så var lidt mindre rige.

Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels-Simon - Noget stemmer ikke. Dit parti går ind for EU, hvor den fri bevægelighed af varer og arbejdskraft er det allervigtigste element.
Det, du her udtrykker, "står i skærende modsætning til dit partis skåltaler".
Så vidt jeg kan se. Jeg har forgæves ledt på hjemmesiden/partiprogram om jeres EU-politik.

Beklager, det er udenfor emnet. Og måske alligevel med tydelig forbindelse til den enkeltes forhold i konkurrencesamfundets arbejdsmarked, både dem med og dem uden lønarbejde.

Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Randi Christiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Styres vi af en klasse af forkælede og dovne, der tror, at alle andre som dem selv ikke ønsker at gøre dagens gerning, medmindre de bliver rigeligt belønnede - uden hensyn til den faktiske nødvendighed af det pågældende opgave?
Når man læser Peter Bækgaard, bliver man i hvert fald overbevist om, at pengene har besat dem. Sådan kender jeg få, der er - det kan godt være, de tjener penge, men de gør det ved siden af den lyst, de lægger i deres indsats. De samme mennesker har i en tidligere fase i livet gået mellem ansættelse og dagpenge, og dagpengeperioden gik altid med at muliggøre en fremtidig indtægt, arbejdet stoppede aldrig, livsgrundlaget var bare et andet.

Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og ekskone til joakim, alexandra, har jeg lige hørt, får en automatisk 3%'s stigning i appanagen hvert år. For hvad? Oveni de 23 mio hun fik for salget af den villa, som hun også fik forærende. En økonomi der også må ses i lyset af de 122 mio hendes eksmand og far til hendes to børn fik for salget af ejendomme, som også han fik foræret.

Og ham nets manden, hørte jeg i går, han fik 1/2 MIA med sig ....

Men alt det har den danske stat åbenbart råd til? Mens den ikke har råd til at uddanne vore unge ordentligt, passe vore gamle ordentligt, og i det hele taget tage ordentligt vare på de underpriviligerede.

Nogen må skamme sig grumt, men med skammen forholder det sig nok således, som lene kåberbøl fortalte om i sin roman 'skammerens datter'. Nogen er i stand til at lukke af for samvittighedens stemme.

Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"...at lukke af for samvittighedens stemme..."

Er det ikke en form for psykopati?

Niels-Simon Larsen

Leo: Der er ikke det spørgsmål, som ikke kan splitte et parti. Det er vel også derfor, at mange ikke nærmer sig et parti - undtagen på valgdagen. Å er splittet halvt over på EU spørgsmålet. Plus-fløjen går ind for at ændre EU indefra ved bl.a. at tilslutte sig Dien25. Minus-fløjen siger ikke ret meget, men håber vist på Norden og noget nordatlantisk. Et selvstændigt Skotland vil blive i EU, så den fugl er fløjet. Jeg går død på emnet.
Det er rigtigt, at EU betyder fri bevægelighed, der igen betyder 'ensomgørelse' af mennesker.
Der henvises altid til Norge, men Norge har kun klaret sig, fordi det har tilladt sig at svine verden til med olie.
Men det var jo lønarbejdet, vi kom fra. Lad os lave et samfund, der baserer sig på, at vi enes om det basale arbejde til en basal indkomst. Det lægger op til den samfundsforandring, der løser mange andre problemer. Dermed løser vi også grundskyldsproblemet, så mon ikke vi snart kan enes om noget?

Niels-Simon Larsen

Det er ofte produktionen flyttes til lavtlønsområder på en evig søgen efter de allerbilligste steder. De skulle nu ligge i landene syd for Kina. Her må vi ikke glemme, at det bl.a. er os, der køber varer fra slavefabrikkerne. Der er en modbevægelse i form af at købe lokale varer, og det er jeg selv med i, men i det store regnskab betyder det kun lidt. Det er således ikke kun modstand mod EU, der ændrer noget. Der skal meget mere til, og der er det jo mærkeligt, at vi ikke kan finde et punkt nul, og så gå videre derfra. Det kan vi ikke, og det kan vi stadig ikke, og hvad er der så tilbage?

Michael Kongstad Nielsen

Hvis venstrefløjen går ind for at Kongehuset nedlægges, er retfærdigheds-argumentet med, at når de må få UBI, så må vi også, ikke særligt slagkraftigt.

Niels-Simon - Selv om det ikke er emnet, må jeg simpelt hen kommentere din sidste linje.
Mon ikke Alternativisternes flertal mener, at Danmarks jord burde tilhøre danskerne, altså fællesskabet. Til jorden hører dens naturresurser.
Det hele burde via beskatning være landets indtægtskilde, bl.a. med tanke for den grønne omstilling. Det reducerer ejendomsspekulationen og forhindrer boligbobler.
Da dette er Alternativets væsentligste mission, må partiet kunne gå helhjertet ind for denne velkendte samfundsmodel.
Her komme arbejdet ind i billedet : Afskaffelse af skat på den enkeltes arbejdsindsats.
Jeg ved, at en forskydning i skatteobjekterne er med i partiprogrammet.
Hvorfor er Alternativet så forsigtige.

Niels-Simon Larsen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Finansminister Poul Møller, K, sagde på et tidspunkt : Køb dansk ! Af samme årsag, dog uden tanke for den grønne omstilling - af naturlige grunde.

Niels Duus Nielsen

MKN, hvis vi kan lave en lokumsaftale med de borgerlige, så vi alle får borgerløn, og de konservative får lov at beholde kongehuset, er det da et glimrende kompromis. Vi kan jo bare afskaffe kongehuset en anden dag.

Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Trond: Sveits har jo altid klaret sig med bankernes beskidte adfærd. Har lige set en udsendelse om deres villighed til at veksle nazisternes stjålne guld til valuta. Dermed trak krigen ud i en uendelighed.
Island? Måske.

Niels-Simon - Så kan jeg minde dig (og andre) om en svag spire i tanken om fællesejet retning af grundskyld og resurseafgift i Alternativets program :

- Ift skat : ...flere grønne afgifter.. .skatteomlægning......arbejde beskattes mindre....kapital såsom formue, boliger og arv...beskattes højere....
- Ift spekulation i jord og resurser : ...bankernes spekulationsvirksomhed...skat på finansielle transaktioner....

En begyndelse på gennemførelse af en 100 år gammel ideologi, kendt i hele verden.

Hørt i Føtex:
"Nogle mennesker siger, de arbejder bedst under pres.
Jeg arbejder KUN under pres".

Sider