Læsetid: 1 min.

Arbejdspladsen: Johannes Lilleøre

Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser det i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord
Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser det i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord

Morten Søndergaard

Kultur
4. februar 2017

PYT-kortet

Mine børn har opfundet PYT-kortet. En måde at komme gennem livet på. Når noget er uretfærdigt, og man har lyst til at træde rundt i uretfærdighederne, kan man i stedet kaste PYT-kortet. Vi brugte nogle eftermiddage på at designe og laminere kortene. De blev solgt til et julemarked på skolen for to kroner. I en periode havde mine børn altid et PYT-kort i lommen, hvis noget skulle trænge sig på. Jeg tror ikke, de bærer rundt på dem længere.

Lars Norén

Jeg genlæser for tiden tre af Lars Noréns enaktere: Hævnarie, Trio til tidens ophør og Fjerne rystelser. Norén mestrer mennesker og replikker. Bitterheden, længslen og ondskaben ligger under hverdagssnak om frokost og kunstudstillinger. Karaktererne taler frit, man mærker ikke en dramatiker, der vil blande sig i, hvad de siger. Jeg skriver for tiden selv på et teaterstykke. Derfor ligger Norén på mit bord, som en påmindelse om, hvor godt det kan blive. Mit stykke er blevet udvalgt til at deltage i KGL Dansk (workshop for ny dansk dramatik) på Det Kgl. Teater her i foråret.

Læsebriller

Jeg fik dem i 1991, da jeg startede i 1.g på Lemvig Gymnasium. De virker stadig. Dengang var de smarte. Det er de blevet igen, kan jeg se, når jeg sidder på cafeen Bang og Jensen, og et ungt menneske kommer ind. Jeg har en bygningsfejl, sådan husker jeg det i hvert fald. Jeg har fået dem repareret en gang, fordi de var blevet lidt løse. Det kostede ikke noget. Folk er sgu søde.

Udklip

Jeg klipper personer og dyr ud af blade. Jeg klistrer dem ind i den bog, jeg skriver i. En slags mood boards. Jeg fandt i går billedet af en dreng, der går med en voksen-mappe i hånden. Jeg ved ikke, hvor han er på vej hen med den mappe. Han er efterladt med en rekvisit, der ikke naturligt tilhører ham. Stemningen rammer det, jeg skriver om for tiden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her