Fakta
Læsetid: 2 min.

Asiatiske spændinger

Mens vi har fået øjnene op for indisk, kinesisk og japansk litteratur, kniber det stadig med danske oversættelser fra de sydøstasiatiske øriger. Vi har fundet otte nyere romaner fra Asiens fastland og nærliggende øer
Mens vi har fået øjnene op for indisk, kinesisk og japansk litteratur, kniber det stadig med danske oversættelser fra de sydøstasiatiske øriger. Vi har fundet otte nyere romaner fra Asiens fastland og nærliggende øer

Thomas Iburg/iBureauet

Kultur
10. februar 2017

Opbrud i familien

Et familiedynasti bryder sammen i 1960’ernes Indien i takt med, at familiens konflikter flettes sammen med storpolitiske spændinger. Børnebørnene Swarnendu og Supratik forlader familien; den ene til fordel for det indiske kommunistparti, og den anden til fordel for matematikstudier i USA.

Neel Mukherjee: ’De andres liv’. Udkommer på BATZER & CO, 2017.

Sydkoreas voldelige fortid

I begyndelsen af 1980’erne nedkæmpede den sydkoreanske regering brutalt politiske rivaler og demonstranter. Det er baggrunden for fortællingen om den 15-årige Dong-ho, som i oprørsbyen Gwanju melder sig frivilligt til at registrere og vaske de mange døde, som opstanden har krævet.

Han Kang: ’Human Acts’. Hogarth, 2017.

Kinesisk spionlitteratur

Den autistiske, socialt isolerede og matematiske begavede Rong Jinzhen bryder koder for den kinesiske spiontjeneste under Den Kolde Krig. Romanen handler ifølge forfatteren Mai Jia om »at dechifrere folks hjerter« og »åbne for verdens hemmeligheder«.

Mai Jia: ’Afkodet’. Møllers forlag, 2016.

Indonesisk magi

Teenagepigen Dewi Ayu føres under 2. Verdenskrig til en japansk interneringslejr. Efter krigen – i en tid med politiske forandringer – klarer hun sig ved at prostituere sig, og det bliver det narrative udgangspunkt for en fortælling, hvor historiske begivenheder, indonesiske myter og magiske fabler blandes.

Eka Kurniawan: ’Beauty Is a Wound’. New Directions Books, 2015.

Filippinerne i Japan

Daniel rejser til Japan for at skrive en artikel om den japanske forfatter Osamu Dazai, men lærer samtidig sandheden om forholdene for de filippinske gæstearbejdere at kende, blandt andet for de kvinder, som udnyttes til prostitution og som postordrebrude. Alligevel forbliver Daniel dybt fascineret af den japanske kultur.

Eric Gamalinda: ’Confessions of a Volcano’. Anvil Publishing, 2014.

På tværs af alder

Kvinden Tsukiko Omachi og den 30 år ældre Harutsuna Matsumoto møder hinanden på en bar, og der opstår uventet kærlighed mellem dem. Men aldersforskellen er et tabu i det japanske samfund, hvor det sociale liv følger en rigid koreografi, og en ældre mand bør vises ærbødighed og ikke opfattes som en ung kvindes ligemand.

Hiromi Kawakami: ’Senseis mappe’. Hr. Ferdinand, 2013.

Politisk tøbrud

Efter Maos død i 1977 er der håb om politisk forandring i Kina. I Mudderflodens By gør man sig klar til henrettelsen af Gu Shan, en tidligere ivrig Mao-tilhænger, som nu er faldet i unåde. Henrettelsen følges blandt andet af 12-årige Nini, som er født vanskabt, efter at Shan i sin tid sparkede Ninis højgravide mor i maven.

Yiyun Li: ’De hjemløse’. Gyldendal, 2010.

Social mobilitet

Balram Halwai, en kvik dreng fra den fattigste del af det indiske samfund, kæmper sig op ad den sociale rangstige, først med en plads som chauffør hos en rig familie og sidenhen som succesfuld forretningsmand. En roman om brutalitet, undertrykkelse og kastesystemets snærende bånd i Indien.

Aravind Adiga: ’Den hvide tiger’. Politiken, 2008.

iVerden februar 2017

I denne udgave af iVerden rejser vi til Asien. Tag med, når vi besøger det vilde punkmiljø i Japans tredjestørste by Osaka og et afsidesliggende øsamfund glemt af centralregeringen i Filippinerne. Kom med ind i det imponerende nye musikmekka Elbphilmarmonie i Hamborg og ud i den egyptiske ørken efter nye arkæologiske fund. Vi har også mødt et par, der har brugt to måneder på at komme gennem Pyrenæerne fra Atlanterhavet til Middelhavet – til fods.

Andre artikler i dette tillæg

  • Fra Moses på bjerget til pensionisten på Caminoen

    10. februar 2017
    Vandrestavens ypperste formål er at give sin bruger balance. At fordele vægten på tre eller fire punkter frem for at nøjes med føddernes to er i et kuperet terræn er alfa og omega, hvis man vil holde sig på benene
  • Med droner og bare næver

    10. februar 2017
    Nildeltaet byder stadig på overraskelser for arkæologer fra hele verden – og både klassiske og moderne metoder tages i brug i jagten på faraoernes hemmeligheder i et land, der er som støvsuget for vestlige turister
  • Ud af Aarhus

    10. februar 2017
    Europas Kulturhovedstad 2017 strækker sig ud i alle hjørner af region Midtjylland, så tag med helt ud i skoven. Og lyt!
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her