Læsetid: 5 min.

Vi fra Brøndby Strand

Brøndby Strand er ufrivilligt blevet centrum for en ophedet debat om, hvad det vil sige at være dansker. Vi har besøgt bydelen for at lære nogle af beboerne lidt at kende
’Jeg har boet her i 35 år. Jeg boede i højhuset i 34 år på 15. etage. Da min kone døde, flyttede jeg ned i gården. Jeg har en nabo, der er sød og rar. Han er fra Makedonien og har været her i 42 år. Han kommer ind til mig og får kaffe, og vi omfavner hinanden nytårsaften og siger ’glædeligt nytår’ og alt muligt, og vi hjælpes om haven,’ fortæller Kaj Abildskov, der er 74 år, pensionist og bor i Brøndby Strand.

’Jeg har boet her i 35 år. Jeg boede i højhuset i 34 år på 15. etage. Da min kone døde, flyttede jeg ned i gården. Jeg har en nabo, der er sød og rar. Han er fra Makedonien og har været her i 42 år. Han kommer ind til mig og får kaffe, og vi omfavner hinanden nytårsaften og siger ’glædeligt nytår’ og alt muligt, og vi hjælpes om haven,’ fortæller Kaj Abildskov, der er 74 år, pensionist og bor i Brøndby Strand.

Peter Hove Olesen

18. februar 2017

Brøndby Strand er ufrivilligt blevet centrum for en ophedet debat om, hvad det vil sige at være dansker. Det er sket, efter at et flertal i Folketinget i sidste uge vedtog, at ’danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark’ i forhold til antallet af ’indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande’.

Siden har Danskernes Parti uddelt fiktive flybilletter til ’Langbortistan’ i Brøndby Strand, mens Brøndbys borgmester har raset over Folketingets måde at definere beboerne på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Niels Duus Nielsen
Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Johansen

Jeg er fra Brøndby, selvom jeg ikke har boet der i mange år. Men en dag var jeg "hjemme" og stod af ved Brøndby Strand station. Da jeg kom ud på parkeringspladsen blev jeg vidne til et meget højlydt skænderi mellem en flok unge mænd af arabisk herkomst. Skænderiet drejede sig tilsyneladende om den bil som de stod omkring, men det som virkelig slog mig var, at de skændtes på dansk - okay gangstarap-dansk - men dansk. Det fortalte mig at integrationen nok går bedre end mange forestiller sig. Det er jo netop i ophidselsen at modersmålet får forrang, og her var det altså dansk!

Ikke mindst i det politiske landskab, desværre, misfortolker mange de signaler som især unge muslimske danskere udsender: tørklædet er ikke nødvendigvis et religiøst symbol, det er mere noget som af pigerne opfattes som "sejt" og som giver dem en kant til mainstream-samfundet, men uden overhovedet at tage afstand fra dette. Tværtimod, er de særdeles veluddannede og deltagende i samfundet. Drengene, som dem på parkeringspladsen, har deres macho-attituder, og selvom de giver visse problemer, så er det heller ikke et ønske om at melde sig ud. Unge muslimske mænd vil også enormt gerne deltage, men de bliver udsat for meget diskrimination og reagerer som (lidt for) stolte macho-mænd. Men de og de danske samfund nærmer sig hinanden mere og mere, og al snakken om integrationsproblemer, i hvert fald i forhold til den yngre generation, er vildt overdrevet.