Baggrund
Læsetid: 5 min.

Vi fra Brøndby Strand

Brøndby Strand er ufrivilligt blevet centrum for en ophedet debat om, hvad det vil sige at være dansker. Vi har besøgt bydelen for at lære nogle af beboerne lidt at kende
’Jeg har boet her i 35 år. Jeg boede i højhuset i 34 år på 15. etage. Da min kone døde, flyttede jeg ned i gården. Jeg har en nabo, der er sød og rar. Han er fra Makedonien og har været her i 42 år. Han kommer ind til mig og får kaffe, og vi omfavner hinanden nytårsaften og siger ’glædeligt nytår’ og alt muligt, og vi hjælpes om haven,’ fortæller Kaj Abildskov, der er 74 år, pensionist og bor i Brøndby Strand.

’Jeg har boet her i 35 år. Jeg boede i højhuset i 34 år på 15. etage. Da min kone døde, flyttede jeg ned i gården. Jeg har en nabo, der er sød og rar. Han er fra Makedonien og har været her i 42 år. Han kommer ind til mig og får kaffe, og vi omfavner hinanden nytårsaften og siger ’glædeligt nytår’ og alt muligt, og vi hjælpes om haven,’ fortæller Kaj Abildskov, der er 74 år, pensionist og bor i Brøndby Strand.

Peter Hove Olesen

Kultur
18. februar 2017

Brøndby Strand er ufrivilligt blevet centrum for en ophedet debat om, hvad det vil sige at være dansker. Det er sket, efter at et flertal i Folketinget i sidste uge vedtog, at ’danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark’ i forhold til antallet af ’indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande’.

Siden har Danskernes Parti uddelt fiktive flybilletter til ’Langbortistan’ i Brøndby Strand, mens Brøndbys borgmester har raset over Folketingets måde at definere beboerne på.

Younis Alsbaihi, 16 år, elev 9.c Brøndby Strand Skole

»I vores frikvarterer hører vi musik, og vi snakker om, hvordan vores kulturer er forskellige. Nogle gange kan det være svært at blive enige om, hvilken musik vi skal høre. Men vi har lavet en liste. Drengene vælger først og pigerne bagefter, fordi de er langsomme til at beslutte, hvad de gerne vil høre. Nogle gange hører vi en sang, jeg har valgt. Måske synes de andre, at den er dårlig, så hører vi kun halvdelen. Jeg hørte på et tidspunkt noget engelsk hiphop, men jeg har hørt meget forskellig musik fra mange forskellige kulturer i frikvartererne. Kurdisk, tyrkisk, afghansk, marokkansk og makedonsk. Men jeg har aldrig hørt rap, der gik så hurtigt som det engelske.«

»Jeg har boet her i Danmark i hele mit liv. Først i Kokkedal, og så flyttede vi her til Brøndby Strand. Min klasse er også en blanding af mange forskellige kulturer. Der er groft sagt tre danskere, og resten har indvandrerbaggrunde.«

»Brøndby Strand er en flot by. Søde mennesker. Du ved, jeg snakker dansk og går i dansk skole og sådan noget, ikk’? Men når man går rundt i Brøndby Strand, er det, som om man er et andet sted end Danmark. Det føles lidt som et turiststed, fordi her er alle mulige mennesker blandet sammen. Men det er en god ting. Jeg kan godt lide at møde nye mennesker og høre om deres kultur.«

Peter Hove Olesen

Oliver Alstrup, 22 år, frivillig i menighedsrådet ved Brøndby Strand Kirke

»I dag fik jeg et kram af organisten. Jeg hjalp ham med at installere AirPlay på hans iPad. Nu kan han hurtigt printe fra sin iPad uden at skulle bøvle med at sende dokumenterne til en computer først. Organister har mange noder, de skal printe, og de ligger som regel på iPad’en.«

»Jeg hjælper til i menighedsrådet i Brøndby Strand Kirke. Jeg har sabbatår, og jeg prøver at finde mig selv og finde ud af, hvad jeg vil i fremtiden. Her i kirken tager jeg mig af IT-problemer. Jeg kan godt bruge 20-30 timer om ugen på at håndtere forskellige udfordringer. Der blev først nedsat et IT-udvalg pr. 1. januar i år, så nu skal jeg rette op på alle de IT-problemer, der har været de seneste mange år, og som ikke er blevet løst. Vi fjernede f.eks. et lydanlæg, der har siddet på væggen i 10 år uden at blive brugt. Vi har fantastiske medarbejdere hernede, men det er ikke altid, at IT er deres kompetence. Jeg er ung, og jeg kan finde løsningerne på nettet.«    

»Brøndby Strand er sognet, hvor halvdelen ikke er etniske danskere. Men det er der ikke rigtig nogen, der lægger mærke til, fordi det bare er naturligt, når du bor her. Jeg snakker også med mange, der ikke kan flydende dansk. Vores nye kirketjener kan heller ikke dansk, men han er et pragtfuldt menneske, og han er ikke mindre dansker end mig.«

Peter Hove Olesen

Kaj Abildskov, 74 år, pensionist

»Jeg har boet her i 35 år. Jeg boede i højhuset i 34 år på 15. etage. Da min kone døde, flyttede jeg ned i gården. Jeg har en nabo, der er sød og rar. Han er fra Makedonien og har været her i 42 år. Han kommer ind til mig og får kaffe, og vi omfavner hinanden nytårsaften og siger ’glædeligt nytår’ og alt muligt, og vi hjælpes om haven. Men de andre i opgangen hilser ikke, når jeg møder dem. Jeg kan ikke forstå, at der kun er én familie, der er dansk. Jeg synes, det er mærkeligt, at de putter så mange udlændinge fra så mange nationaliteter ind i den samme opgang. Det skulle være sådan halvt om halvt. Det er mig en gåde, at naboerne ikke hilser på mig. Der er nogle udlændinge her i byen, der er søde og rare, og de siger hej. Så er der andre, der ikke vil kendes ved dig. Hvorfor? Det kan jeg ikke forklare. Jeg kender dem ikke, og de kender ikke mig.«

»Jeg er pensionist, men jeg har været chauffør i mange år. Jeg har blandt andet haft mine egne handibusser. Nu kommer jeg her i Stenhuset. Det er et meget godt sted, hvor man kan mødes med andre. Jeg kigger lige ind hver dag, får en øl og vender verdenssituationen. Men det er kun os hvide mennesker, der kommer i Stenhuset. Der kommer ikke nogle fremmedarbejdere. De må gerne komme her. Det er slet ikke det. De kommer her bare ikke.«  

Peter Hove Olesen

Hanne Hancke, 76 år, pensionist

»Min mand og jeg elsker at gå ned til stranden og langs vandet. På vej op til golfbanerne går vi gennem Brøndbyskoven. Fra vores lejlighed på 15. etage er der udsigt over hele Køge Bugt. Vi kan se alle havnene og strandparken. Vi kan se, når årstiderne skifter, at det bliver forår, og at folk begynder nede i nyttehaverne. Man kan ikke bo et bedre sted end her.«

»Vi bor i en forholdsvis lille lejlighed, og alt, hvad vi foretager os, har noget med naturen at gøre. Også når vi rejser. På mandag rejser vi til Kina for at besøge min søn, der bor og arbejder i den sydlige del af Kina. Vi ser ham faktisk mere end min søn, som bor i Brøndby Vester. Det er mærkeligt, ikk’? Han har sit arbejde og to halvvoksne børn, hus og have. Selvfølgelig så kigger vi til hinanden en gang imellem, men på den anden side er det mere intenst, når vi er sammen med min søn i Kina.«

»Jeg er pensionist, men jeg boede også i Brøndby Strand i mit arbejdsliv. Jeg var direktionssekretær i et tysk firma i mange år og arbejdede med sprog. Jeg blev nødt til at være flydende i tysk, det var et tysk firma, og jeg var der i 20 år, så efterhånden sad den i skabet.«

»Der bor mange med en anden baggrund end dansk her. Du kan lige så godt bo i en by i Mellemøsten, men det er jo ikke noget, vi lægger mærke til. Hvordan er det at bo med fremmede? Bare tag vores opgang, når vi møder dem. De vil gerne snakke, når vi står i elevatoren, og der er jo langt ned. De siger altid hej og ønsker altid en god dag. De er så høflige.«

Peter Hove Olesen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

I kunne have snakket med endnu flere! :-)

Morten Bo Johansen

Jeg er fra Brøndby, selvom jeg ikke har boet der i mange år. Men en dag var jeg "hjemme" og stod af ved Brøndby Strand station. Da jeg kom ud på parkeringspladsen blev jeg vidne til et meget højlydt skænderi mellem en flok unge mænd af arabisk herkomst. Skænderiet drejede sig tilsyneladende om den bil som de stod omkring, men det som virkelig slog mig var, at de skændtes på dansk - okay gangstarap-dansk - men dansk. Det fortalte mig at integrationen nok går bedre end mange forestiller sig. Det er jo netop i ophidselsen at modersmålet får forrang, og her var det altså dansk!

Ikke mindst i det politiske landskab, desværre, misfortolker mange de signaler som især unge muslimske danskere udsender: tørklædet er ikke nødvendigvis et religiøst symbol, det er mere noget som af pigerne opfattes som "sejt" og som giver dem en kant til mainstream-samfundet, men uden overhovedet at tage afstand fra dette. Tværtimod, er de særdeles veluddannede og deltagende i samfundet. Drengene, som dem på parkeringspladsen, har deres macho-attituder, og selvom de giver visse problemer, så er det heller ikke et ønske om at melde sig ud. Unge muslimske mænd vil også enormt gerne deltage, men de bliver udsat for meget diskrimination og reagerer som (lidt for) stolte macho-mænd. Men de og de danske samfund nærmer sig hinanden mere og mere, og al snakken om integrationsproblemer, i hvert fald i forhold til den yngre generation, er vildt overdrevet.