Læsetid: 4 min.

Derfor kalder jeg mig ikke feminist

Jeg følger med i debatten om ligestilling i dansk film. Jeg kan konstatere, at kvinder med succes ikke deltager i debatten. Jeg formoder, det skyldes, at de er på arbejde.

iBureauet/Mia Mottelson

11. februar 2017

Jeg følger med i debatten om ligestilling i dansk film. Jeg kan konstatere, at kvinder med succes ikke deltager i debatten. Jeg formoder, det skyldes, at de er på arbejde. Af skræk for at diskvalificere mig fra denne gruppe, vil jeg undskylde mig med, at jeg selv ligger hjemme med en brækket arm.

Det er så den, jeg forsøger ikke at skrive som, i denne klumme.

Man kunne læse Alt for damerne i de lange, stille timer, eller filmbladet Ekko. Jeg vælger det sidste. Og det på trods af, at forsiderne på dét blad er så absurde. Man skulle tro, det var et homoblad. Aldrig har jeg set så mange skægstubbe, og indrømmet: filmbranchen er fuld af lækre mænd, bag kameraet som foran. Det var muligvis en af grundene til, at jeg kunne lide branchen de to gange, jeg fik mulighed for at arbejde i den. Jeg har lavet to spillefilm, begge for Zentropa.

I min branche, teatret, skal man være følsom og social, derfor er der mange bøsser og bløde mænd. I filmbranchen er der brug for folk med tekniske evner, hvorfor der er en skov af mænd med boomstænger, kabler og viden om ting som redigeringsprogrammet Avid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Østergaard
  • Troels Brøgger
  • ulrik mortensen
  • Martin Lund
Morten Østergaard, Troels Brøgger, ulrik mortensen og Martin Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Houmøller

Det er svært at tolke, om klummen er elitær eller bare udtryk for, at skribenten synes, at livet en en festlig konkurrence.
Jeg forbliver feminist på det plan, jeg befinder mig på og gør det godt.

"Uretfærdighed og ulighed er det vand, vi svømmer i. Jo før man erkender det, jo hurtigere kan man komme frem."

Og jo hurtigere man kommer frem, des mindre lader man sig genere af uretfærdigheden og uligheden - sådan er det jo (man har ganske enkelt ikke 'tid'). Så klassekampen er aflyst og 'systemet' skal bruges; passér venligst gaden.

Sikke en illustration! Er det en" ned på alle fire" og røven i vejret feminist?

Lise Lotte Rahbek og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Et meget uoriginalt og uvidende indlæg, der ikke kommer med et eneste argument imod feminisme, der ikke er blevet gentaget i en uendelighed siden feminismens fremkomst. Det siger kun noget om Katrine Wiedemann og gør intet godt for debatten.

Randi Christiansen

Udmærket katrine - men jeg har forstået feminisme som en indsats for, hvad man kan kalde feminine værdier. Animus og anima er repræsenteret i forskelligt mål i det enkelte menneske, men vi kan vist godt være enige om, at animus i den ydre verden har overherredømmet både lokalt og globalt.

Det er mildt sagt temmelig anstrengende med alle disse krigeriske energier, som plager verdenssamfundet. Deres årsag er at finde i ubevidsthed vedrørende hensigtsmæssig ressourceadministration, kort sagt i det privatkapitalistiske konkurrencesamfund, hvis dna er indbyrdes kamp om overlevelsesressourcer, der naturligvis medfører konflikt - på alle planer og klart nogen steder mere grelt end andre.

Det er derfor, det gamle rødstrømpe slagord er kernen i den oprindelige feministiske agenda 'ingen kvindekamp uden klassekamp'. De 'små' tøser, som agiterer for retten til frit at udstille sig selv som sexobjekter uden at mændene må lade sig mærke med det - hvor dumt er det - har ikke noget med feminisme at gøre. Egentlig tværtimod, selvom de selvfølgelig i min optik skal have lov at gøre, hvad der passer dem, så længe det af hensyn til børnene ikke krænker den offentlige blufærdighed og bliver pornografisk. Hvilket denne neofeminisme dog er ret tæt på. Det er mægtig fint med seksuel frigørelse, men hvorfor i det offentlige rum? Især når man ved hvor meget, det distraherer mændene - og i karrieresammenhæng, ligesom den guldske du nævner, kan favorisere udseende fremfor dygtighed. Et godt udseende vil naturligt give evolutionære fortrin, men ligefrem at udstille sig selv og sin seksualitet er i professionel sammenhæng at score for billige point.

Ægte feminisme er således som sagt en indsats for animaenergier kendetegnet ved solidaritet, lydhørhed, omsorg, hvor animus er udadrettet og fremstormende og i sin negative form krigerisk, hvilket menneskeheden er så plaget af. Disse energier må balanceres bedre og er derfor en bevægelse, som også mange mænd er del af. Vi er mennesker, før vi er vores køn.

Peter Larsen, hannah bro, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Vibeke Rasmussen, Bjarne Bisgaard Jensen, Fam. Tejsner, steen nielsen, Niels Duus Nielsen, Helene Kristensen, Majbritt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Herlig artikel, og Steen, det der med røven er fordi de såkaldte "fjerdegenerationsfeminister" kræver retten til at twerke=ryste røv og alligevel kalde sig feminister.
Hvordan i hede hule h..... kan man være feminist når man er en mand ??
Er det ikke nok at gå ind for ligestilling imellem mennesker ?
Svenske tilstande nej tak. Tak Katrine Wiedemann.

Randi Christiansen

Troels, en mandlig feminist er med på at kvindelige værdier er i underskud. Jeg forklarer det nærmere i mit indlæg 12.11.

Vibeke Rasmussen

Hvorfor – og hvornår? – mon det i Danmark, modsat i mange andre lande vi, som man siger, ''sammenligner os med', er blevet helt acceptabelt, ja nærmest politisk korrekt, at nedgøre feminisme? Gerne i så grove vendinger og i en sådan grad, at nogle kvinder, som fx her Katrine Wiedemann, åbenbart har behov for offentligt på det kraftigste at tage afstand fra ismen? Det var ellers et interessant indlæg … lige ind til den, for mig at se, ret ligegyldige 'bekendelse'.

Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

En rose er en rose er en rose, og en feminist er en feminist er en feminist..

Om man sætter sin rose i nakkeknuden som præ-feministen Emma Bovary, eller dekorerer sin hestehale på buttplug'en i den anden ende med den som ny-feministerne fra 'blå blok', kan vel komme ud på et for en frigjort og ligestillet karrieresild af hunkøn.

Sikke noget!

Det er okay, at vaere ny til koensdebatten, men jo, selvfoelgelig kan et hvilket som helst koen, mand, kvinde, trans, koensneutral, osv., osv., kalde sig, og vaere feminist.

Ydermere, forfatteren til artiklen siger ikke, hun ikke er feminist. Slet ikke, laes teksten! Hun siger, hun ikke vil kalde sig feminist. Og hun forklarer ogsaa hvorfor. Ganske godt endda!

Titlen paa artiklen gjorde mig foerst lidt bange. Men saa var det dejligt, at kunne aande lettet op, som man fik least sig igennem den. Meget forfriskende!

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Jeg har fulgt en del med i debatten om den skæve kønsfordeling i Dansk Film, og er endnu ikke stødt på den feministiske konspiration, som Wiederman og andre tager afstand fra. Faktum er at kvinder er stærkt underrepræsenterede foran og bagved kameraet. 18 % af danske spillefilm er instrueret af kvinder. 10 % af danske spillefilm var skrevet (udelukkende) af kvinder (i periode 2010 - 2015). 33% af danske spillefilm havde kvindelige hovedroller (i perioden 2012 - 2014).

Hvorfor afspejler kønsfordelingen i dansk film ikke befolkningen? (som er ca 50 % kvinder i perioden 2010-2015)? Og hvordan kan man ændre det?

Modstanderne af en mere lige kønsfordeling mener, at det skyldes at kvinder ikke kan lave film, ikke gider lave film, og at publikum ikke gider se film af og med kvinder. Og at dem, der blander sig i debatten (feministerne!), primært er interesseret i positiv særbehandling.

Enkelte producere, der har deltaget i debatten, har udtalt at de prioriterer mandlige fortællere, fordi at det tilsyneladende er nemmere at få støtte til mandlige instruktørers filmprojekter.

Andre har påpeget, at tildelingen af produktionsstøtte faktisk afspejler fordelingen af mandlige og kvindelige instruktører, og at der derfor ikke er forskelsbehandling fra instituttets side.

Og så er der frustrerede instruktører som undertegnede, som er overbevist om at filmbranchen er bange for at satse på det ukendte, og at filmkulturen er så mandsdomineret, at kvinder fremstår som en mere usikker investering end mænd.

Jeg vil heller ikke betegne mig selv som feminist i denne sammenhæng, for så bliver debatten om den skæve kønsfordeling en "kvinderne mod mændene"-kamp, og det er det ikke. Men den "fornemmelse" som tilsyneladende eksisterer i den danske filmbranche om af at kvindelige fortællere, historier og hovedpersoner er en usikker investering, tror jeg heller ikke på.

Katrine Wiedemanns pointe er vel at systemet er ok, i det mindste bedre end i andre lande, og "feministerne" (aka kvinderne) skulle lave flere film i stedet for at snakke om det. Altså, lad os glemme at kvinder er stærkt underrepræsenteret både foran og bagved kameraet i Den Danske Filmbranche og fortsætte på samme måde, som vi har gjort de sidste mange år.

Katrine Wiedemann synes at vi skal bruge systemet. Dem, der undrer os over den skæve kønsfordeling, vil gerne gøre systemet bedre. Og det kan man kun, hvis man snakker om det, og finder ud af HVORFOR systemet tilsyneladende ikke fungerer.

Og før nogen siger at kvinder måske ikke er interesserede i at lave film…

Kønsfordelingen af studerende på instruktøruddannelser i Danmark i perioden 2011-2014 er 55% kvinder og 45% mænd ifølg Det Danske Filminstituts rapport om Kønsfordelingen i Dansk Film (2016).

ulrik mortensen

"Hvorfor afspejler kønsfordelingen i dansk film ikke befolkningen? " spørger David Adam.

En undersøgelse fra det danske filminstitut fra sidste år viste, at dem der søgte om udviklingsstøtte til spillefilm, var 25 % kvinder. Men blandt dem, der fik bevilget støtten, var 29 % kvinder (figur 1, side 5 i rapporten nedenfor). Og 71% af fiktionsinstruktørdimittenderne er mænd, mens kvinderne udgør 63% af dokumentarinstruktørdimittenderne. Altså kvinderne vælger at lave dokumentarfilm, mens mænd er mere til spillefilm. Så mænd og kvinder træffer nogle forskellige valg - det er så nogle der syntes er helt forkert ...

http://www.dfi.dk/nyheder/filmupdate/pressemeddelelser/2016/ny-undersoeg...

Ulrik

Du skriver at 25% af dem der søger udviklingsstøtte er kvinder. Men man søger først udviklingsstøtte, når man har udviklet et projekt med et produktionsselskab. Hvis produktionsselskabet ikke tør satse på kvindelige instruktører, som flere prominente producere har skrevet i artikler, så søger de kvindelige instruktører ikke filminstituttet.

Det er rigtigt at der er flere mandlige fiktions-instruktør-studerende end kvinder, men når vi ikke kender fordelingen af mandlige og kvindelige ansøgere, kan man ikke bruge tallene til noget.

Men det er da interessant at der en klar overvægt af kvindelige instruktører på tv og medie-uddannelser i forhold til filmskolen og foreningsuddannelser, hvor et panel fra filmbranchen jo vurdererer og udvælger de individuelle ansøgere.
(61% kvindelige instruktør-studerende på tv- og medieuddannelser vs 30% kvindelige instruktør-studerende på filmskolen og foreningsuddannelserne)