Læsetid 11 min.

Falske nyheder er ikke kun et internetproblem, det er et socialt problem

Internettet blev bygget af en gruppe forskere for at gøre det så let som muligt at dele viden. Men det gjorde det også let at sprede løgne. ’Det faldt hverken mig eller andre ind, at nogen skulle have lyst til at ødelægge internettet eller bruge det til at dele løgne,’ siger den amerikanske datalog Vinton Cerf, der bliver kaldt en af internettets fædre
Internettet blev bygget af en gruppe forskere for at gøre det så let som muligt at dele viden. Men det gjorde det også let at sprede løgne. ’Det faldt hverken mig eller andre ind, at nogen skulle have lyst til at ødelægge internettet eller bruge det til at dele løgne,’ siger den amerikanske datalog Vinton Cerf, der bliver kaldt en af internettets fædre

David S. Holloway/Getty Images

10. februar 2017

Der er syv sekunders stilhed.

Vinton Cerf, den amerikanske datalog og tidligere ansatte i det amerikanske forsvars udviklingsafdeling, som i 1970’erne udviklede de grundlæggende protokoller for internettet og gjorde det muligt at forbinde computere over hele verden, siger ikke noget i telefonen.

»Det er ikke kun et et internetproblem,« siger han så.

»Det er du nødt til at erkende.«

Han siger det to gange.

»Det er du nødt til at erkende.«

– Okay.

»Og hvis du ikke tror på det, hvis du tror, at spredningen af forkert information udelukkende skyldes internettet, så har jeg ikke mere at sige til dig.«

Stille igen.

I telefonen fra Washington kan jeg høre et ur tikke i baggrunden.

Den amerikanske datalog Vinton Cerf, som er en af internettets skabere.

Privatfoto

De seneste måneder er internettet og ikke mindst de sociale medier i stigende grad blevet kritiseret, for at gøre det let at dele manipulerede postulater og politisk propaganda. For at gøre det omkostningsfrit at udbrede had og trusler. For at sprede misinformation og falske nyheder.

Under den amerikanske valgkamp blev falske historier om de to præsidentkandidater delt på Facebook i stort omfang. Ifølge en optælling fra det amerikanske medie Buzzfeed fik de 20 mest populære falske historier i valgkampens tre sidste måneder mere opmærksomhed end tophistorierne fra New York Times og en række andre store medier målt på antallet af interaktioner (delinger, kommentarer og likes) på Facebook.

Topscorerne blandt de falske nyheder var positive historier om Donald Trump (»Pave Frans chokerer verden: Støtter Trump som præsident«) og negative historier om den demokratiske kandidat Hillary Clinton (»Wikileaks bekræfter, at Hillary solgte våben til Islamisk Stat«).

Pave Frans skulle i juli have udtrykt sin fulde støtte til Donald Trump som præsident, og ’nyhedsmedier i hele verden’ skulle angiveligt have kastet sig over den spektakulære nyhed. Ifølge snopes.com, der faktatjekkermange af de usande historier, har falske medier allerede i 2015 spredt nyheden om, at paven støttede Bernie Sanders, men intet af det har altså hold i virkeligheden.
Læs også

I 50 år har forskere over hele verden arbejdet på at udvikle og udbrede internettet og dermed gøre det lettere at dele information. Fra land til land. Fra forsker til forsker. Fra borger til borger.

Som en blanding af forsamlingshus og bogtryk har nettet gjort det muligt for personer over hele verden at dele deres viden med hinanden – og på den måde har det styrket demokratier verden over.

Men det har også gjort det let at dele løgne. 

Og det er et problem, siger Vinton Cerf, der siden 1970’erne har været en af de centrale personer i udviklingen af internettet, først som forsker på Stanford Universitet, hvor han sammen med en anden ingeniør formulerede den grundlæggende arkitektur for vor tids internet, og senere som medstifter af Internet Society (ISOC), en del af Free Internet Movement og som præsident i organisationen ICANN, der administrerer internetadresser i hele verden.  

»Men det et socialt problem,« siger han.

»Ikke kun et internetproblem.«

At få det til at virke

Klokken er kvart over ni i Washington.

Vinton Cerf skulle egentlig have været på arbejde. I dag arbejder han som vicepræsident og såkaldt chief internet evangelist i Googles kontorer ti minutter fra hans hjem, men han er blevet hjemme denne morgen for at forsøge at svare på spørsmålet: Hvordan løser vi så problemet? 

»Lad mig starte med at nævne,« siger han, »at da internettet blev designet og bygget helt tilbage i 1970’erne, var dem, som brugte det, primært ingeniører og deres interesse var at få det til at virke.«

I 1974 skrev Vinton Cerf den videnskabelige artikel A Protocol for Packet Network Intercommunication sammen med ingeniøren Bob Kahn.

Dengang fandtes internettet ikke. Der var forskellige lokale netværk af computere på nogle universiteter og i forsvaret, men netværkene kunne ikke forbindes i et større netværk, fordi de var bygget på forskellige måder.

11. januar 2017 sendte DF’s gruppeformand Peter Skaarup et spørgsmål til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), efter at DF’eren havde set en video på YouTube,  hvor en person udklædt som ISIS-terrorist uhindret passerer grænsen mellem Danmark og Tyskland.
Læs også

Det amerikanske forsvars udviklingsafdeling havde siden 1960’erne arbejdet på at udvikle et netværk, det såkaldte ARPANET, som skulle gøre det muligt at lave dette netværk af netværk, og med Vinton Cerf og Bob Kahns arbejde lykkedes det.

De beskrev i deres artikel den såkaldte Transmission Control Protocol (TCP), som sammen med Cerfs senere opfindelse af den såkaldte Internet Protocol (IP) er grundlaget for senere opfindelser som Wi-Fi, Ethernet, LAN, World Wide Web, e-mail, FTP, 3G og 4G og dermed for det, vi i daglig tale kalder internettet. 

»Helt ærligt,« siger Vinton Cerf, »så faldt det hverken mig eller andre ind, at nogen skulle have lyst til at ødelægge det eller bruge det til at dele løgne.«

– I kunne ikke forestille jer, at nogen ville ødelægge internettet?

»Vi var slet ikke fokuserede på det. Vi var fokuserede på at få det til at virke og på at gøre det muligt at dele information mellem forskere og til kommunikation i militæret, ikke at bygge noget, der skulle forsvares mod folk, som vil dele forkert information eller lave virus.«

– Hvornår opstod princippet om et åbent og frit internet?

»Jamen, det var princippet helt fra begyndelsen. Bob Kahn og jeg udviklede det her netværk, og vi offentliggjorde designet i 1974, og det var fra begyndelsen vores intention at offentliggøre designet, teknologien og protokollen uden nogen form for restriktioner eller patenter, ingen begrænsninger i adgangen til det. Helt fra begyndelsen blev det designet til at være åbent og frit for folk at bruge og udvikle.«

– Hvorfor?

»For det første ønskede vi ikke nogen forhindringer for, at andre kunne bruge teknologien, og for det andet vidste vi, at det amerikanske militær i fremtiden skulle samarbejde med allierede, og for at være i stand til det, var det nødvendigt med fælles protokoller. Og da vi ikke kunne forudsige, hvem de amerikanske allierede ville blive 25 eller 30 år ude i fremtiden, fandt vi ud af, at vi var nødt til at lægge det frit ud for alle. Virksomheder som IBM og Digital Equipment Cooporation og Hewlet Packard havde proprietære netværk, som kun virkede med deres computere, men vi udviklede en ikkeproprietær protokol. Vi ønskede absolut ingen forhindringer.«

– Det åbne og det frie internet skulle skabe mere oplyste borgere og mere åbne samfund. Det har også skabt en del andet.

»Ja, det er rigtigt. Jeg vil faktisk sige, at de ting kom, da internettet blev gjort tilgængeligt for offentligheden. Det skete ikke før omkring 1989. Man skal huske, at vi startede udviklingsarbejdet i 1973, vi tændte for internettet i 1983, og dengang var det stort set kun tilgængeligt for forsvarsministeriet og en lille del af forskningsmiljøet. I slutningen af 1980’erne begyndte almindelige mennesker at få adgang. De havde ikke de samme værdier, som folk i det akademiske miljø. Det akademiske miljø tror på deling af information, vi køber ikke information af hinanden, vi bytter information med hinanden, og det var en meget stor forskel på forståelsen af internettet op indtil engang sent i 1980’erne.«

– Så hvad sker der med internettet, da almindelige mennesker får adgang til det?

»De bruger internettet på en helt anden måde, end forskerne havde brugt det. De snyder, de stjæler, de lyver, de gør alle mulige dårlige ting på internettet, som de også gør i virkeligheden, fordi det er et socialt medie, og folk misbruger sociale medier.«

Vinton Cerf holder en pause.

»Uanset, hvilket land du er i, eller hvilket samfund du er vokset op i, så findes alle disse menneskelige svagheder. De er bare ret tydelige på internettet.«

Frihedens fejl

Internettets styrke er den grænseløse frihed.

Den grænseløse informationsfrihed. Den grænseløse ytringsfrihed. Disse friheder har været de helt grundlæggende principper både i udviklingen af de tekniske standarder i 1970'erne og i udviklingen af internettets policy siden.

»Den frihed har helt enorme fordele,« siger Vinton Cerf.

»Når vi skal dele information eller finde information, er søgemaskinen din ven. Mange fremskridt er sket, fordi vi har været i stand til at dele information. Men samtidig har friheden gjort folk i stand til at dele misinformation bevidst, forkerte oplysninger, ignorante holdninger, forsøg på at snyde andre.«

Det er friheden til at dele og sprede information, som har gjort det muligt at dele og sprede forkert information. Det er muligheden for at være anonym, som har gjort det omkostningsfrit at udbrede had, og det er friheden til selv at vælge sine kilder, som har gjort det muligt også at vælge sin egen sandhed.

Men som Vinton Cerf gentager:

»Det er ikke anderledes end i resten af samfundet. Internettet er endnu et sted, hvor man kan gøre det. Det spørgsmål, som du burde stille, er: Hvad kan kan vi gøre ved det?«

– Hvad kan vi gøre ved det? 

»En del af det er vores individuelle ansvar, dit og mit. Vi skal være kritiske over for det, vi ser på nettet, ligesom vi er kritiske over for det, vi læser i aviser eller ser på film eller får fortalt af vores venner. Vi har et ansvar over for os selv og andre for at være opmærksomme på, hvor indholdet kommer fra. At være skeptiske.«

– Og hvis en del af befolkningen ikke er kritiske over for den information, de finder på nettet, hvad skal vi så gøre?

»Jeg ser det som et personligt valg. Hvis man ikke er i stand til at tænke kritisk, når man ser eller hører noget, så vil du få en masse modstridende oplysninger og ende med at tage beslutninger på et forkert grundlag. Så jeg synes, man skylder sig selv at tage det alvorligt.«

– Men hvis vi som samfund lader det være op den enkelte at være kritisk over for sine kilder, så kan vi ende med at have et problem, fordi et stort mindretal eller et flertal stemmer ud fra forkert information.

»Ja, men hvis du vil beskylde internettet for det, så vil jeg gerne svare igen, for problemet er ikke kun internettet, problemet eksisterer i alle medier,« siger Vinton Cerf.

»Hvis du er uenig med det, så er denne samtale nok færdig.«

Her opstår de syv sekunders stilhed.

Det er 14 minutter inde i interviewet. Jeg havde egentlig ikke regnet med at få et interview med Vinton Cerf og vil helst ikke afslutte samtalen.

»Er du der stadig?« siger Vinton Cerf.

Så gentager han sit forslag om at afslutte samtalen og sin pointe om, at man ikke kan beskylde internettet for udbredelsen af misinformation.

Jeg siger okay.

Så læser jeg det næste spørgsmål op fra mit papir:

– Spredningen af falske nyheder er blevet kaldt en trussel mod demokratiet. Er du enig i det?

»Jeg er enig i, at misinformation er en alvorlig trussel, fordi de friheder, vi nyder i de demokratiske samfund, bygger på en offentlighed, som er velinformeret, og en offentlighed, som er misinformeret vil bruge dens demokratiske friheder på måder, som er skadelige for samfundet.« 

To bekymringer

Debatten har de seneste måneder mest handlet om Facebook.

Efter det amerikanske valg blev det sociale medie beskyldt for ikke at have gjort nok for at fjerne de falske nyheder. Først afviste grundlæggeren Mark Zuckerberg at gå ind i sagen, men senere annoncerede han, at Facebook ville være med til at stoppe spredningen af falske nyheder. 

Grundlæggende handler diskussionen ikke om Facebook eller andre sociale medier. Den handler om internettet, fordi det i sin opbygning er et socialt medie, et medie til at skabe kontakt med mennesker.

»Jeg er bekymret over to ting,« siger Vinton Cerf.

»På den ene side er jeg bekymret for censur. På den anden side er det et problem, at alle er i stand til at dele deres holdninger offentligt og har et frit medie som internettet til at gøre det. Det skaber et behov for kritisk tænkning hos de mennesker, som lever i dette frie miljø. I fraværet af kritisk tænkning bliver man oversvømmet af historier, som potentielt kan være forkerte.«

Læs også

– Så du er på den ene side fortaler for, at man skal kunne udtrykke sig frit på internettet, men på den anden side bekymret for det?

»Det er rigtigt. Tidligere var mulighederne for at udtrykke sig offentligt begrænset til fjernsyn, radio og aviserne, og det var en lille del af befolkningen, som havde mulighed for at påvirke det, der blev bragt. Internettet har gjort det muligt for 3,5 milliarder mennesker at udtrykke sig frit, og der er mange stemmer, som tidligere ikke blev hørt, som bør høres. Men den frihed skaber et krav hos modtageren om at være kritisk.«

– Så du siger, at det ikke er et teknisk problem, men et problem i samfundet?

»Ja, det er et socialt problem.«

– Og udelukkende et socialt problem?

»Jeg kender ikke nogen teknologi, som kan afgøre, om noget er falsk eller ej. Vi kan måle, om noget er populært, men vi kan ikke måle os frem til, om noget er sandt. En sund skepsis er den eneste løsning, jeg kan se.«

På den måde står vi som samfund ifølge Vinton Cerf ikke over for et nyt problem. Vi står over for et gammelt. Vi står over for et problem med folk, der lyver i den offentlige debat, folk, der sviner hinanden til i den offentlige debat, folk, der for at pleje sine egne økonomiske eller politiske interesser overskrider normerne for vores fælles, offentlige samtale.

Det er ikke nyt. 

– Men problemerne med spredning af forkert information synes at være blevet større med udbredelsen af internettet.

»Der er en større mængde af falske nyheder, og de spreder sig hurtigere, det er rigtigt. De har altid været der, men problemet, som vi oplever det her i det 21. århundrede, er, at falsk information kan spredes ekstremt hurtigt, og på grund af den lette adgang for alle kan den information blive gentaget og forstærket af folk, som ønsker at tro på den, selvom det ikke er korrekt. Så vi har en dynamik i dag, som er langt sværere at håndtere end tidligere, hvor vores midler til at sprede information var mere begrænsede.«

– Er vi mere informerede nu, end vi var før internettet?

»Det er et meget interessant spørgsmål. Måske havde vi været bedre informeret, hvis vi kun fik vores viden fra redaktører. Men jeg vil godt bede dig om at tænke tilbage på tiden i første del af det 20. århundrede, hvor vi i blandt andet i USA havde aviser, som bragte ekstremt ensidig information. Og i andre tilfælde var folk dårligt informerede, fordi de slet ikke havde adgang til viden. Så det er et meget kompliceret spørgsmål at besvare. Men samtidig vil jeg dog gerne dele din bekymring, fordi alle på internettet er i stand til at dele deres holdninger.«

Demokrati på nettet

Internettet og de sociale medier har gjort det muligt for personer over hele verden at dele information med hinanden. Men de har også gjort det lettere at dele forkert information, falske nyheder, had og politisk propaganda.

Efter det amerikanske valg og op til de kommende valg i Tyskland og Frankrig er debatten om de sociale medier og den demokratiske samtale taget til: Falske nyheder er blevet beskyldt for at påvirke valg, muligheden for at deltage i debatter helt eller delvist anonymt online kritiseres for at have forrået debatten, mens Facebook og andre sociale medier ifølge kritiker har skabt en opdeling af den offentlige debat i mange små offentligheder, hvor folk kun taler med ligesindede.

Er det et teknisk problem? Et socialt problem? Et amerikansk eller et globalt problem? Og ikke mindst: Hvordan løser vi det?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
Anne Eriksen, Niels Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

En uhyggelig vigtig debat om det tveæggede sværd som bogtrykkerkunsten og nu - internettet er blevet. Ligesom bogbrænding må nettet aldrig nogensinde blive styret af ideologier,stater eller for den sag skyld, personer,for nettets frihed er altafgørende for freden på Kloden

Brugerbillede for Bill Atkins

– Er vi mere informerede nu, end vi var før internettet?

»Det er et meget interessant spørgsmål. Måske havde vi været bedre informeret, hvis vi kun fik vores viden fra redaktører. svarer den afrettede militærmand og fadder til internettet.

Det er muligt det er nemt at skabe kortvarige shitstorme, men det samtidig blevetlige så nemt at tilbagevise dem. Før i tiden cirkulerede de samme konspirationsteorier i årtier. Med internettets fremkomst er de fleste af disse konspirationer feset ud i glemslen. Allerede for flere år tilbage lukkede det ultimative konspirations site Prison World ned.

Det er ikke det frie internet der er problemet.

Vi skal lære, at indrette vores andre systemer efter dette nye redskab. I "demokratiets tilfælde" er det selve valghandlingen, der er under angreb. Under den amerikanske valgkamp blev der spekuleret i at brevstemmer var mere resistente overfor fake news end boxstemmer,

Måske skal vores valghandling forandres frem for at handle i panik og indskrænke friheden på nettet,

Men det er måske slet ikke "fake news" man er bange for - men derimod afsløringen af alle de falske informationer om systemets grundlæggende funktioner.

Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ervin Lazar, Trond Meiring, Niels Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Jens Erik Starup og Jan Kønig anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Jeg fik to ting med hjem fra dette interview:

1) Man skal altid holde øje med, hvad ingeniørerne laver, da de kun interesserer sig for, om lortet virker, ikke for, om det måske kan misbruges.

2) Vi kan ikke teknisk måle, hvad der er sandt. Om det så skyldes, at sandhed er en subjektiv størrelse, eller det er fordi ingeniørerne ikke er dygtige nok endnu, er uklart. Hvis det er det sidste, er det vigtigt, at man holder øje med, hvad ingeniørerne laver, da de kun interesserer sig for, om lortet virker, ikke for, om det måske kan misbruges.

Vi bør som kritiske læsere øve os i at skærpe vores kritiske sans. Derfor: flere interviews med ingeniører, tak,

Anne Eriksen, Flemming Berger, Steen Bahnsen, Lise Lotte Rahbek og nils valla anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for nils  valla

At 2.verdenskrig har eksisteret, er faktuel viden,
og de "rigtige" vandt, er vel ikke faktuelt.

Modstandere af Trump er især dem der hænger sig i- og spreder udsagnet "faktuel/falsk viden".
Trump er, ifølge dem, en der spreder falsk/alternativ viden.
Men de har det selv svært med den faktuelle sanhed at Trump blev valgt,
måske de prøver at gøre den falsk?

Uanset hvilke viden man har (faktuel/alternativ) kan den ændre sig med SYNSpunktet.

Brugerbillede for nils  valla

Hvilket fører os tilbage til der vi hele tiden har været.
Der findes sandheder, der findes løgn.
Der er kun dig selv til at hitte rede på det.

Brugerbillede for nils  valla

Jeg tror ikke mennesker (heller ikke de uvidende), har brug for andre (vidende) mennesker,
til at danne deres verdensbilleder.
Selv de mest uoplyste kan have en god fornemmelse for, hvad de forventer af livet.
Og har naturligvis ret til medbestemmelse om, hvem/hvad der skal føre vejen dertil.

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Løgn historierne om den somaliske civile kystvagt, der endte med at blive til sandhed, da de så sig tvunget til, at blive pirater af verdenssamfundet, skyldtes ikke internettet, men nok nærmere manglen på samme i de somaliske kystområder.
Vi fik kun serveret den ene side af sagen gennem de vestlige medier.

Kan huske der var nogle danske NGO'er der havde fået den geniale ide, at skaffe penge til restaurering af en gammel fiskerbåd, som de kun give somalierne og lære dem at fiske.
De anende intet om at hele situationen startede med, at fiskene var så forurenet af affalds dumpning i Somalisk nationalt farvand fra bl.a. vestlige industri, at fiskene slet ikke kan spises.