Læsetid: 2 min.

’Det er fuldstændigt urimeligt, grænsende til det uvederhæftige’

Selvfølgelig lægger Luther grunden til det moderne demokrati. Det mener teolog og præst Kathrine Lilleør. Stjernfelt ’læser i kanten af Luther’ og kommer derfor ikke i nærheden af at fatte Luthers enorme format
21. februar 2017

Kathrine Lilleør er præst og teolog, ph.d og desuden den direkte grund til, at Luther blev optaget i den danske demokratikanon i 2008.

»Har han fuldstændig tabt sutten?« er hendes første reaktion på Frederik Stjernfelts kritik af Luther, som hun ikke anerkender, fordi, som hun siger: »Man kan ikke analysere Luther og ignorere hans teologi.«

»Man må sondre mellem Luthers værk i den historiske kontekst og så den virkningshistorie, han har haft. Hans virkningshistorie er fuldstændigt uomtvisteligt en hovedhjørnesten i vores demokratiske tænkning, og det handler helt fundamentalt om hans sondring mellem det verdslige og det åndelige regimente.«

Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
Læs også

Hvis man ikke ser Luthers tænkning og opgør gennem evangeliet, så fatter man intet, mener Lilleør.

»Og det kan jeg jo desværre se, at den kloge og begavede Frederik Stjernfelt for en gangs skyld ikke gør. Man kan ikke gå til en teolog på den måde. Det er fuldstændigt urimeligt, grænsende til det uvederhæftige.«

– Men hvordan kan man omvendt kalde Luther for det danske demokratis far, som du har gjort?

»Det kan man, fordi han i hele sit opgør med pavemagten én gang for alle sætter to streger under, at for Gud er vi alle lige, og derfor er der ingen fyrste, ingen statsminister, intet menneske på jorden, der kan sige, at han er Guds stedfortræder og på den måde kan tage hele kristendommen til indtægt for sine egne gerninger.«

»Det er simpelthen så frisættende skønt, den måde Luther læser biblen på. Som når han gang på gang understreger, at biblen ikke skal læses efter bogstavet, men efter dens ånd. Muslimer over hele verden ville give deres højre hånd og den halve koran for, at de havde haft en reformator, der havde sagt: ’læs ikke bogstav for bogstav, det er skrevet af mennesker – læs ånden’. Det ville frisætte så meget og så mange,« siger Lilleør som teologisk modvægt til Stjernfelts kommentar om, at Luther i dag ville kunne dømmes efter imamloven.

Hvis man skulle blive bogstavelig, pointerer Lilleør, så kunne ingen tekster, før kvinderne fik stemmeret i 1915, bruges til at forstå noget om demokratiet.

»Mange af Stjernfelts elskede oplysningsfilosoffer ser heller ikke for gode ud, hvis man gransker deres syn på jøder.«

»Grundtvig har et vidunderligt vers, der hedder ’Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær’. Hvorfor kan Frederik Stjernfelt ikke bare indrømme, at alt det teologiske simpelthen ikke interesserer ham? Derfor kan han ikke analysere klart og rimeligt nok.«

Bør vores fokus ikke være på at prøve at forstå Martin Luthers egentlige og tidløse ærinde – nemlig, at befri den enkelte fra sit eget præstationsfangenskab, så man kan tro på, at man er elsket, som man er, spørger dagens kronikør, Sørine Gotfredsen.
Læs også

De syv myter om Luther ifølge Frederik Stjernfelt

  • Myte 1: Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed.

Stjernfelt: Nej, han gik ind for henrettelse af anderledes tænkende.

  • Myte 2: Luther indførte skellet mellem stat og kirke.

Stjernfelt: Nej, han opløste skellet mellem stat og kirke.

  • Myte 3: Luther bidrog til demokratiets fremvækst.

Stjernfelt: Nej, han gik ind for tyranni og ubetinget lydighed.

  • Myte 4: Hekseprocesserne var katolske, ikke lutheranske.

Stjernfelt: Nej, de var både-og.

  • Myte 5: Luthers antisemitisme var harmløs.

Stjernfelt: Nej, den lagde grundstenen for en lang og dyster tradition.

  • Myte 6: Luthers mørke sider var bare sådan, som tiden var.

Stjernfelt: Nej, der var mange andre og lysere tendenser i tiden.

  • Myte 7: Luthers mørke sider havde ingen effekter.

Stjernfelt: Nej, deres effekter var omfattende, især i Tyskland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu