’Jeg vil gerne sige tak til præsident Trump. Kan I huske sidste år, hvor det var Oscar-uddelingen, der fremstod racistisk?’

Man kunne godt se på Warren Beatty, at der var noget galt.

Den 79-årige instruktør og skuespiller var kommet på scenen i The Dolby Theatre i Hollywood sammen med Faye Dunaway – de to spillede sammen i Bonnie og Clyde, der i år fylder 50 år – for at uddele aftenens sidste og vigtigste Oscarpris, nemlig den for Bedste Film.

Men Beatty havde fået den forkerte kuvert stukket i hånden – den for Bedste Kvindelige Hovedrolle, der kort tid forinden var blevet givet til Emma Stone for La La Land – og han vidste åbenlyst ikke, hvad han skulle gøre, da han åbnede den og så kortet indeni.

Han viste det til Faye Dunaway, der til gengæld kun så én ting, en filmtitel – La La Land – som hun med et stort smil annoncerede til salen og resten af verden.

Det var først, da holdet bag La La Land også var kommet på scenen og begyndte at sige tak, at Oscaruddelingens ansvarlige havde fået fat i den rigtige kuvert, og misforståelsen blev afsløret.

En af den fejrede musicals producenter greb i det, man må kalde god stil, mikrofonen og kaldte folkene bag dramaet Moonlight på scenen i stedet – det var nemlig den, der havde vundet. Han måtte dog vise dem det rigtige kort fra den rigtige kuvert, før de troede på det.

Og til sidst, midt i al kaosset, kunne en beklemt Beatty fortælle det noget overraskede publikum, at han ikke vidste, hvordan det var sket, men at han altså var blevet sendt i byen med en forkert kuvert.

Perfekt afslutning

Det var selvfølgelig en dum og trist situation for de involverede – især folkene bag La La Land, der havde været storfavorit til at vinde, og som nu fik vendt sejrsrus til skuffelse. Men for tv-seere verden over var det et af den slags sjældne Oscar-øjeblikke, som man husker.

Det er den største skandale nærmest nogensinde, og så var det tilmed den perfekte afslutning på en underholdende og politisk ladet prisuddeling, som ikke overraskende havde præsident Donald Trumps skygge hængende over sig.

Der gik nemlig ikke længe, før vittige hoveder på de sociale medier begyndte at skrive om fake news, om at Hillary Clinton måske alligevel havde vundet præsidentvalget, og om, at det måtte være alle de illegale indvandrere, som havde stemt – og dermed ødelagt Oscar-uddelingen.

Fake news vs. fake tans

Det var ventet, at denne 89. Oscar-uddeling ville blive politisk ladet, ikke mindst efter en filmprissæson, hvor den ene skuespiller og filmskaber efter den anden – blandt andre Meryl Streep, der ligefrem har været i ordkrig med Trump – er gået i rette med præsidenten og hans politik.

Og hvor de nominerede i mange kategorier i udpræget grad har favnet den mangfoldighed, der manglede ved sidste års uddeling.

Sjovt nok var det ikke så meget de mange Oscarvindere, der var mest åbenlyst politiske, som det var showets veloplagte vært, komikeren og talkshowværten Jimmy Kimmel.

Lige fra begyndelsen af den næsten fire timer lange, men raskt afviklede og aldrig kedelige prisuddeling stak han til Trump med vittigheder som: »Jeg vil gerne sige tak til præsident Trump. Kan I huske sidste år, hvor det var Oscaruddelingen, der fremstod racistisk?«, »vi diskriminerer ikke mod mennesker på grund af det land, de kommer fra. Vi diskriminerer mod folk på grund af alder og vægt«, »nogle af jer vil få mulighed for at komme på scenen og holde en tale, som præsidenten vil tweete om i versaler, når han er på toilettet klokken fem i morgen tidlig«, og i Hollywood »tolererer vi ikke fake news. Men det er okay med fake tans.«

Inkluderende filmmiljø

Da det senere i showet gik op for Kimmel, at Trump slet ikke havde tweetet om den igangværende Oscar-uddeling, sendte han et tweet, hvori han spurgte præsidenten, om han var vågen. Trump har vist ikke svaret endnu.

Og måske var det netop Jimmy Kimmels stikpiller til Donald Trump, som på sin vis satte både dem, der overrakte priserne, og dem, der modtog dem, fri til i stedet at tale om noget mere alment menneskeligt i stedet for direkte at gå efter præsidenten.

Det var i hvert fald, hvad mange af dem gjorde, når de talte om samarbejde, tolerance, forståelse, kulturel udveksling og kunst, ikke mindst film, som det, der binder os sammen på tværs af grænser og kulturer, og er et vigtigt middel i jagten på sandheden.

»Og nu til en sjældenhed: en præsident, der både tror på kunst og videnskab,« sagde Kimmel, da han introducerede Cheryl Boone Isaacs, der som præsident for Academy of Motion Picture Arts and Sciences, AMPAS, der uddeler Oscar-statuetterne, har stået i spidsen for en modernisering af akademiets medlemsskare – flere unge, kvindelige og ikkehvide medlemmer.

I sin traditionelle tale sagde hun, at det globale filmmiljø »bliver mere inkluderende og mangfoldigt for hver dag, der går«, og at »i aften er et bevis på, at kunst ingen grænser har, ikke har noget bestemt sprog og ikke tilhører nogen enkeltstående religion. Kunstens styrke er, at den transcenderer alle disse ting«.

Ned med muren

En makeupartist, der vandt en Oscar for sit arbejde på Suicide Squad, sagde, at »dette er en pris til alle immigranterne. Jeg kommer fra Italien og arbejder over hele verden«.

Dokumentarfilminstruktøren Ezra Edelman, som fik en Oscar for O.J.: Made in America, dedikerede sin pris til alle ofre for politivold, vold med baggrund i race og manglende retfærdighed. Og den mexicanske skuespiller Gael Garcia Bernal, der skulle overrække en Oscar, sagde – med henvisning til den mur, som Trump vil bygge mellem USA og Mexico – at »som mexicaner, som fremmedarbejder, som menneske, er jeg imod enhver form for mur, der separerer os«.

Mest politisk blev det, da den iranske film Sælgeren vandt en Oscar for Bedste Fremmedsprogede Film. Instruktøren, Asghar Farhadi, der havde boykottet prisuddelingen pga. Trumps indrejseforbud for blandt andet iranere, fik i stedet læst sin stærkt kritiske takketale op:

»Jeg er ked af, at jeg ikke kan være hos jer i aften. Mit fravær skyldes respekt for mit lands indbyggere og indbyggerne i de seks andre nationer, som lider under den umenneskelige lov, der forbyder immigranter indrejse i USA. Når man deler verden i ’os’- og ’vores fjender’-kategorier, skaber man frygt. En uærlig retfærdiggørelse af aggression og krig. Disse krige forhindrer demokrati og menneskerettigheder i lande, der selv har været ofre for aggressioner. Filmskabere kan bruge deres kameraer til at skildre fælles menneskelige kvaliteter og bryde med stereotype forestillinger om forskellige nationaliteter og religioner. De skaber empati mellem os og andre. En empati, vi nu mere end nogensinde har brug for.«

Alle aftenens politiske udmeldinger fik alene klapsalver og jubel med på vejen, hvilket trods alt må have glædet en af Donald Trumps mest udtalte kritikere, dokumentaristen og aktivisten Michael Moore.

Moore blev nemlig selv buhet ned fra scenen, da han i 2003 takkede for sin Oscar for Bowling for Columbine ved at kalde daværende præsident George W. Bush for en fiktiv præsident, der sendte USA i krig på et fiktivt grundlag.

Det siger lidt om, hvor upopulær Trump er.

Et sammendrag af Oscaruddelingen sendes i aften kl. 21.30 på DR3