Læsetid 4.4285714285714 min.

Hvem skal løse problemet med falske nyheder: Politikerne eller Facebook? Medierne eller borgerne?

Vi ved stadig ikke meget om falske nyheder. Men vi ved én ting: De kan blive en udfordring for den offentlige debat og dermed for grundlaget i de liberale demokratier. Flere steder i Europa forsøger medier, borgere, virksomheder og stater at finde sammen for at løse problemet
Aviser som Le Monde og Libération er gået sammen om projektet Crosscheck, som skal forhindre spredningen af falske nyheder under det franske valg senere i år

Aviser som Le Monde og Libération er gået sammen om projektet Crosscheck, som skal forhindre spredningen af falske nyheder under det franske valg senere i år

Michel Spingler
16. februar 2017
Delt 145 gange

Hvem?

Det har været spørgsmålet siden det amerikanske valg i efteråret, hvor falske nyheder blev spredt i et omfang, som fik de amerikanske myndigheder og politikere til at bekymre sig: Hvem kan forhindre de falske nyheder i at blive spredt?

Hvem kan forhindre borgerne i at tro på dem? Hvem kan forhindre dem i at blive en udfordring for den offentlige debat og dermed for grundlaget i de liberale demokratier?

Er det politikerne eller de store teknologivirksomheder? Er det de store medier eller de enkelte borgere?

En lang række private og statslige aktører er allerede gået sammen i forskellige samarbejder: I Tyskland arbejder Facebook sammen med det journalistiske bureau Correctiv, i Frankrig er AFP og godt 30 andre medier med støtte fra Google og Facebook gået sammen op til det franske valg, i Tjekkiet har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, i EU har en taskforce i mere end et år arbejdet med at gendrive falske historier fra Rusland, mens en lang række private initiativer har gjort det samme i forskellige dele af Europa.

Ekspert i strategisk kommunikation på Forsvarsakademiet Thomas Elkjer Nissen og professor ved Institut for Statskunskab på Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen kalder samarbejdet mellem mange forskellige aktører »nødvendigt.« Men hvordan skal samarbejdet foregå – og vil det virke?

Her gennemgår vi tre af de europæiske initiativer.

 

Tyskland:

Et samarbejde mellem virksomheder og journalister med hjælp fra borgere

I Tyskland har Facebook taget initiativet. Efter det amerikanske valg i november advarede chefen for den tyske efterretningstjeneste BND mod eventuelle forsøg fra Rusland på at påvirke det kommende tyske forbundsdagsvalg gennem for eksempel spredning af misinformation i valgkampen.

Flere tyske politikere har udtrykt bekymring for det samme, og i januar meddelte Facebook, at virksomheden op til valget i efteråret vil samarbejde med en gruppe undersøgende journalister i mediet Correctiv om at finde falske historier.

Facebook og andre teknologivirksomheder er ifølge Thomas Elkjer Nissen en nødvendig del af løsningen.

»Du er nødt til at se det som et samarbejde mellem private og det offentlige. Ellers kan man ikke håndtere det. Hvis man kigger på de vestlige liberale demokratier, så bliver den her type af information spredt med teknologier, som er ejet af private virksomheder, og for at håndtere det her problem er man derfor nødt til at inddrage dem.«

Samtidig er de private virksomheder nødt til at samarbejde med staten, mener Thomas Elkjer Nissen. For som han siger:

»Det er dybest set et samfundsproblem, som om ikke truer så i hvert fald udgør en udfordring for den samfundsmodel, vi har, og i sidste ende kan påvirke folks tillid til den. På det overordnede plan: Hvis det her problem ikke bliver håndteret, så bliver det et samfundsproblem, og dermed også et spørgsmål for det offentlige at være med i.«

Samarbejdet mellem Correctiv og Facebook skal i praksis fungere sådan her: En bruger på Facebook ser en historie på det sociale medie, som han eller hun opfatter som forkert og derfor markerer som netop det.

Derefter ser Facebook henvendelsen fra brugeren og sender historien til en af journalisterne på Correctiv, som undersøger det faktuelle grundlag for historien og vender tilbage til Facebook med sin samlede vurdering. Facebook kan så henvise til journalistens gennemgang og advare andre læsere: »Denne historie indeholder forkerte oplysninger.«

Vælgere fra Chicago afgiver deres stemme ved det amerikanske præsidentvalg i 2016. Nu fortæller en amerikansk rapport, at de såkaldte ’fake news’ ikke havde afgørende indflydelse på valgets resultat.
Læs også

Og det behøver ikke være svært, siger David Schraven, der er redaktør ved Correctiv: »I de fleste tilfælde er det ret nemt, fordi falske historier ofte er deciderede løgne. Men nogle gange er det svært at se og vurdere, hvad der er forkert, og hvad der kun er forkert i nogen grad. Det vil vi bruge almindelige journalistiske metoder til at bedømme.«

Samarbejdet mellem Facebook og både lokale journalister og borgere gør det muligt at komme bredt ud med advarslerne om, at der er tale om en helt eller delvist forkert historie. Men ifølge Thomas Elkjer Nissen kan det blive svært at følge med.

»Ofte vil tingene blive delt inden for få minutter eller timer og få en eller anden meningsdannende effekt, inden der er nogen, som nødvendigvis rapporterer det her. Så det har en effekt, hvis folk søger historisk, men i den daglige mølle, hvor information bliver spredt hurtigt, vil det nok have en mindre effekt. Men der, hvor det kan have en effekt, er, hvis en bestemt kilde gentagne gange systematisk spreder falsk information over tid. Så har du en langt mere vægtig information om kilden frem for enkelthistorier.«

Professor ved Institut for Statskunskab på Københavns Universitet og leder af et projekt om digital misinformation Rebecca Adler-Nissen fremhæver, at historien ikke bliver fjernet fra Facebook.

»Det bliver formentlig afgørende for initiativer som det i Tyskland, at man ikke bare angiver, om en historie er enten sand eller falsk. Hvad er der galt med historien? Det er vigtigt at få med,« siger hun.

»Hvis man alternativt bare fjerner den, så er man ude i noget, der er censur, og det er ikke særlig fornuftigt i et demokrati.«

 

Frankrig:

Et samarbejde mellem medier med økonomisk støtte fra Facebook og Google og hjælp fra borgerne

Store aviser som Le Monde og Libération og det franske nyhedsbureau AFP er gået sammen med flere end 30 andre franske medier om projektet Crosscheck, som er støttet økonomisk af Google og Facebook og skal forhindre spredningen af falske nyheder i forbindelse med det franske valg senere i år.

Samarbejdet minder om det tyske ved at være mellem de store teknologivirksomheder og mediebranchen, men i modsætning til i Tyskland er flere medier gået sammen. Hvert medie skal i perioden op til valget have mindst én journalist ansat til at faktatjekke artikler.

Det er positivt, mener Rebecca Adler-Nissen: »Det, der er styrken ved den franske model, er, at så mange medier er med. Også regionale medier. Journalisterne har trods alt en uddannelse og en erfaring i at tjekke kilder, og de repræsenterer et bredt udsnit af medier. Libération har deres helt eget faktatjek af Front National, men hvis den stod alene, ville det jo blive meget ubalanceret. Her har du alt fra finansbladet Les Echos til Libération til regionale aviser som Nice Matin. Så du får mange flere historier, men også erfaring,« siger hun.

Ifølge redaktør på Crosscheck, Sam Dubberley, er formålet med Crosscheck netop at få de franske medier til at arbejde sammen.

Løgnen blev hurtigt afsløret, da den hollandske højrefløjspolitiker Geert Wilders for nylig uploadede et falsk billede, der viste en politisk modstander i en pro-sharia-demonstration. Men flere kommentatorer understregede, at Wilders løgn meget vel kan give ham yderligere opbakning ved det kommende valg. Løgnen veksles til opmærksomhed, som veksles til stemmer.
Læs også

»Der er mange områder, hvor man som medier kan konkurrere med hinanden, for eksempel ved at dække valget forskelligt. Men Le Monde og Libération og alle andre medier har en fælles interesse i, at befolkningen får rigtige oplysninger, og derfor ser vi det her som et område, hvor man bør sætte konkurrence til side,« siger han.

»Nyhedsorganisationerne har traditionelt været optaget af at fortælle sandheden om, hvad der foregår ude i verden, men det bliver i stigende grad vigtigt for dem også at rette usandheder.«

Crosscheck fungerer ligesom samarbejdet mellem Facebook og Correctiv i Tyskland ved at indhente indberetninger fra borgere og lade deres journalister undersøge dem. Men ifølge Sam Dubberley sender Crosscheck deres advarsler om falske historier ud gennem de traditionelle medier, blandt andet det franske nyhedsbureau AFP, og har i første omgang ikke mulighed for at advare om forkerte historier direkte i Googles søgeresultat eller i Facebooks feed.

»Måske viser det sig at være et problem,« siger han, »men grundlæggende handler det også om et større spørgsmål: Hvordan lærer vi offentligheden i højere grad at være kritiske over for kilderne? Det er selvfølgelig vigtigt, at vi får rettet de konkrete historier på Facebook, men samtidig er det vigtigt at gøre sig klart, at for at løse det her problem er det nødvendigt at kæmpe på mange forskellige fronter. Du får stadig falsk information andre steder fra.«

 

EU:

En taskforce i EU med hjælp fra borgerne

Allerede i foråret 2015 oprettede kommissionen den såkaldte East Stratcom, som er en arbejdsgruppe på omkring ti personer, der arbejder med at tilbagevise forkerte historier om EU – ikke mindst fra Rusland. Arbejdsgruppen blev oprettet på initiativ fra blandt andet Danmark efter en række sager om misinformation fra Rusland.

Fordelen ved at forankre indsatsen i en international institution er ifølge Thomas Elkjer Nissen, at landene kan blive i stand til at skabe et samlet billede af problemets omfang i hele EU og dermed vælge de rigtige løsninger, men East Stratcom er ligesom de andre initiativer afhængig af indberetninger fra borgere og har udover nyheder på Facebook og en konto på Twitter samt et periodisk nyhedsbrev ikke foretaget en samlet registrering af området.

»Der mangler et validt empirisk billede af, hvad der foregår. De indhenter deres information på et løst netværk af personer, der sidder ude i de forskellige EU-lande og på frivillig basis indrapporterer de ting, som de finder. Det gør, at det ikke er et systematisk eller komplet billede.«

Ifølge Thomas Elkjer Nissen handler det blandt andet om at få inddraget forskningsverdenen.

»Der er rigtig meget af diskussionen, der er baseret på enkelte eksempler eller konkrete initiativer, men der mangler en evidensbasering eller systematiske studier, som kan påvise, hvad er det for nogle aktører, hvad er deres kernefortælling, hvad er deres formål, og hvordan materialiserer det sig i form af enkelthistorier og teknikker.«

– Fordi vi ikke forstår problemet?

»Jeg tror nok, man forstår de enkelte punkter, men man mangler det samlede billede af problemet og dets konsekvenser, en strategisk viden om, hvad fænomenet i det hele taget er, så man kan komme med nogle modsvar, som både kan indeholde private og offentlige samarbejder, undervisning, en øgning af den generelle kildekritik, og ikke mindst også en strukturel viden om, hvordan de her ting spreder sig i digital teknologi.«

Demokrati på nettet

Internettet og de sociale medier har gjort det muligt for personer over hele verden at dele information med hinanden. Men de har også gjort det lettere at dele forkert information, falske nyheder, had og politisk propaganda.

Efter det amerikanske valg og op til de kommende valg i Tyskland og Frankrig er debatten om de sociale medier og den demokratiske samtale taget til: Falske nyheder er blevet beskyldt for at påvirke valg, muligheden for at deltage i debatter helt eller delvist anonymt online kritiseres for at have forrået debatten, mens Facebook og andre sociale medier ifølge kritiker har skabt en opdeling af den offentlige debat i mange små offentligheder, hvor folk kun taler med ligesindede.

Er det et teknisk problem? Et socialt problem? Et amerikansk eller et globalt problem? Og ikke mindst: Hvordan løser vi det?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
Kristen Carsten Munk, Espen Bøgh, Mihail Larsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Der er vel ikke meget der har ændret som vedr. propaganda gennem historien? Nu er der bare kommet globale medier på banen til at sprede det med.

"Propaganda, (lat., af propagare 'udbrede'), systematisk tilrettelagt envejskommunikation, der i frihed over for sagligheden med suggestive midler (ord, gerne billeder og musik) sigter mod at styre modtagernes holdning og adfærd. Hvor saglig argumentation med rod i samtale og debat vil vise, bevise og overbevise, vil propaganda ved demagogi overtale og forføre. (Den Store Danske.dk)"

Finn Thøgersen, Allan Stampe Kristiansen, Per Jongberg, Torben Arendal, June Beltoft, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Bill Atkins, Janus Agerbo, Niels Nielsen, Jørgen Wassmann, Jens Erik Starup, Henrik Munk Molke Rediin og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Du har ganske ret Lise Lotte. Vi mennesker ter os grundlæggende som vi altid har gjord. Det er vel derfor at god kunst er evig gyldig.
Der er dog et problem omkring mængde.
Når jeg går ud vesten til loen og slår en streg, er det en nydelsesful handling helt i pagt med mine forfædre og naturen i øvrigt. Blev der nu afholdt en festival på min mark, og der mødte 20 000 gæster op, som alle i et par dage urinerede bag laden, vil det være naturforurening og et stinkende smittefarligt svineri ( burde egentlig hedde "menneskeri").
Lidt det samme med bagtalelser og løgne. De har floreret alene dage selv i de fornemmeste hof.
Ikke noget nyt her, men nettet har øget deres omfang, så de nu frem for at være en del af vores verdensbillede er i stand til at overtage det.

Brugerbillede for Peter Knap

PS. Somme tider hader jeg mobilens rettefunktion, selv om jeg er dybt afhængig af den. Den kombineret med den lille uoverskuelige ramme er et mareridt for mig som dårlig staver.

Brugerbillede for Jens Erik Starup
Jens Erik Starup

Nazisterne klarede vel misinformationen ganske vel i 1930'erne uden de sociale medier.
Jeg er lige ved at mene, at de mennesker, der fremfører de sociale medier som problemet, misinformerer.

Jens Falkenberg, Flemming Berger, Janus Agerbo, Niels Nielsen, Jørgen Wassmann, Jacob E.L Jensen og Henrik Munk Molke Rediin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen

Det burde være nemt ar komme om ved, ved at bede folk om at tjekke en eller to respekterede aviser og kan man ikke finde nyheden der, så er det med stor sandsynlighed en falsk nyhed! Det suppleret med, at man slår hårdt ned på hvis en respektabel avis ikke tjekker sine kilder! Men der er stadigt alt for meget offentliheden nægtes adgang tll også og især i Danmark, (senest partistøtte sagerne), det udgør et alvorligt demokratisk problem!

Brugerbillede for steen nielsen

I øvrigt, er det jo god reklame for seriøse medier, for kun derfra får vi seriøs nyhedsformidling, så længe de holder sig fra at være for politiske!

Brugerbillede for Henrik Munk Molke Rediin
Henrik Munk Molke Rediin

Det er altså også svært at være magthaver, elite, financialist eller en af de utroligt mange offentligt støttede (mis)informatanter. Nu har de i mange år i fred og ro kunnet bedrive deres propagandistiske arbejde uden væsentlig modstand. Nu er det så under forandring, og der er forskellige bevægelser der tager kampen op.
Det bliver interessant at følge de stakkels fakta-tjekkere, for det er bestemt ikke nogen let opgave de påtager sig.

Et eksempel fra det virkelige liv:
På en informationsstander på Kvindemuseet i Århus fortælles der frejdigt at 120.000.000 piger ikke får en uddannelse og at dette fastholder dem i fattigdom og (kønsbaseret) undertrykkelse. Jeg har undersøgt sagen, og tallet er korrekt. Hvad man ikke fortæller er, at 110.000.000 drenge står i samme situation. Der er er altså 7-8% flere piger end drenge som 'fastholdes i fattigdom', hvilket unægteligt er en helt anden historie end den 'kvindeundertrykkelse' propagandaen er tilrettelagt som et bevis på.

Hvordan forventer man at en fakta-tjekker skal forholde sig, når en historie som denne kommer forbi?
Medmindre fakta-tjekkerne kun beskæftiger sig med meget tydeligt løgnagtige 'nyheder', tror jeg de ret hurtigt vil blive undergravet af den gruppe som nu måtte være uenig i deres udlægning af sandheden. Og hvis det så viser sig at de har en tendens til at støtte det etablerede, og dermed mister deres uvildighed, kan jeg godt forestille mig at det i nogle kredse vil blive et kvalitetsstempel at være fake.

Finn Thøgersen, David Henriksen, steen nielsen, Flemming Berger, Niels Nielsen, Børge Rahbech Jensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Pind

Et af problemer med fake news er jo foruden de altid er gratis, er at det er svært at efterprøve om infomationer faktisk er rigtig, samtlige medier har jo total misforstået internettet og fjerne rask væk informationer, publicerer dem på ikke statisk address så de ikke kan gemes til senere brug, blokkere for google kan indexer dem og paywaller dem.

Om det er rimligt at bladhusende kan modtage mediestøtte og samtidig paywall 100% eller tæt på af deres artikler kan diskuteres, hvis man er interessert i en oplyst befolkning må man også gøre informationerne tilgængelige for alle, og sætte krave om at alle publikationer skal være søgbare elektroniske.

Henrik Munk Molke Rediin, Niels Nielsen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

I dansk optik ville det være oplagt at gennemgå alle historier fra 00'erne og spore dem tilbage til deres oprindelse. Hvis man ender i et højt betalt PR virksomhed med store kontrakter hos regeringen og pentagon eller en tænketank er der muligvis tale om decideret "Black Propaganda". Det er en historie so e rpakket og klar og sendes ud til ikke ret kritiske medier verden rundt. To oplagte eksempler ville være WMD/Irag historierne før Irak og historien fra 12. september 2001 om at WTC1 & 2 ikke skulle have en kerne af stål/beton bjælker men blev holdt oppe af sin skal. Der er aldrig blevet gjort op med de såkaldte "Perception Management" operationer som fik så ufatteligt store bevillinger under Bush & Cheney. Med mindre man tæller et par ledere i diverse aviser om Nick Davies' bog "Flat Earth News" med.

Derefter tog det enorm fart efter krakket i 2008 og Black Propaganda holdt bare op med at være "Black". Nu gør man det bare, hvad enten det er USA (slem) eller Rusland (slemmere).

Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Desuden vil disse historier blive ved med at have en effekt så længe Chrstiansborg er domineret af de værste opportunister med egen, ikke særlligt demokratiske, dagsorden.

Brugerbillede for steen nielsen

forskningsverdenen.
Kogt ned, 8 linjer, der siger det hele!
»Der er rigtig meget af diskussionen, der er baseret på enkelte eksempler eller konkrete initiativer, men der mangler en evidensbasering eller systematiske studier, som kan påvise, hvad er det for nogle aktører, hvad er deres kernefortælling, hvad er deres formål, og hvordan materialiserer det sig i form af enkelthistorier og teknikker.«
Hvem kunne være interesseret i det og hvem kunne frem for alt ikke??????????????????

Brugerbillede for Peter Knap

Problemet er selvfølgelig ikke Inf læsere, der jo gennemskuer slig sviagtig handling. Problemet er hoben, de andre der ikke læser lødige "vi er de klogeste" tekster. Altså dem der er flest af, og som jo har lige så meget magt som de få insigtsfulde.
Vi skal altså ikke beskytte os selv, da vi som Inf læsere er immune, men vi har et ansvar for at beskytte debatten for at bevare vores vestlige demokratier.

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

@Henrik Munk Molke Rediin
Dit eksempel med pigerne, der ikke får en uddannelse er rigtig godt til at illustrere det væsentligste problem i denne diskussion. Egentlige falske nyheder - altså de historier, som viser sig at være pure opspind fra ende til anden - er trods alt forholdsvis sjældne, hvorimod vi alle, hele tiden, bliver præsenteret for en 'redigeret' virkelighed, som typisk er karakteriseret ved ikke at være decideret forkert, men på den anden side heller ikke er fyldestgørende og helt korrekt. Det er en grundpræmis i al nyhedsformidling, at man foretager valg og fravalg. Spørgsmålet er på hvilket grundlag man foretager disse valg. De kan jo udmærket være sagligt begrundede, men de kan også være begrundede i et propagandistisk ønske om at fremme et synspunkt, en idé eller et bestemt billede af verden, jvnf dit eksempel fra Århus. Den slags historier bliver vi præsenteret for i ét væk og de kommer alle steder fra. Det farlige ved dem er, at de er klædt i faktuelle - og dermed legitimerende - gevandter, men giver et skævt, fortegnet eller måske ligefrem løgnagtigt billede af virkeligheden. Det er vist en gammel visdom, at den mest overbevisende løgn, er den, der indeholder et gran af sandhed.

steen nielsen, Jens Erik Starup, Jens Falkenberg, Flemming Berger, Henrik Munk Molke Rediin og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Det afhænger af hvilket samfund, der ønskes. I et demokratisk samfund er det en opgave for pressen og befolkningen.

Når det bliver en sag for Facebook og forsvaret, er det indikationer på et ønske om en totalitær stat. Det samme gælder den udbredte bekymring over, Storbritanniens og USAs befolkninger tillod sig den frækhed at stemme anderledes ved henholdsvis et valg og en folkeafstemning, end det var forventet. I begge tilfælde blev de respektive landes lovgivning overholdt under valghandlingen, og der blev valgt en af de muligheder, der stod på stemmesedlen.

For mig er det mest underlige ved debatten om falske nyheder, at jeg troede, der blev undervist i kildekritik i folkeskolen. I hvert fald husker jeg, det ikke er ret mange år siden, jeg lærte om det på et HF-enkeltfag. Det er også underligt, at der ikke engang stilles kritiske spørgsmål til påstandene om russisk indblanding i vestlige valghandlinger. Faktisk forsvares demokratiet absolut ikke. Det tages bare for givet, at de, der stemte "forkert", er kontrolleret af Rusland.

Det værste er, at befolkningen opfordres til ikke at udnytte de muligheder, der er bedst til afsløring af falske nyheder, men opfordres til kun at tro på de traditionelle vestlige medier, som gerne selv formidler falske nyheder. I hvert fald nogle falske nyheder kan afsløres ved at søge andre kilder. Efterhånden må det tages for givet, at traditionelle mediers kildekritik er mangelfuld, og deres kildebeskyttelse skjuler politiske motiver.

Hans Aagaard, David Joelsen, Jacob E.L Jensen, Flemming Berger, Niels Nielsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

René Arestrup:

"Det er en grundpræmis i al nyhedsformidling, at man foretager valg og fravalg. Spørgsmålet er på hvilket grundlag man foretager disse valg."

Enig. Desværre er også traditionelle medier meget lukkede om netop det spørgsmål. Det er især fatalt, når næsten alle store nyhedsmedier er fælles om historier eller fravalg af historier.

Hans Aagaard, David Joelsen, Jacob E.L Jensen, steen nielsen, Henrik Munk Molke Rediin og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen

Rusland er jo blevet et at de steder vi må ty til når vi skal have viden om propaganda uden filter! Her har man ca. 100% propaganda i egne medier!

Jacob E.L Jensen og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Børge Rahbech. Hvis man står som udgiver af et medie, det være på tryk, på lærred eller elektronisk burde man have det endelige ansvar for for indholdet.
Så det er ikke helt urimeligt at forlange Twitter skal stå til ansvar for indholdet som enhver anden udgiver.

Brugerbillede for John T. Jensen
John T. Jensen

’Fake News’ har altid været reglen og ikke undtagelsen. Formålet med den heftige kampagne, der kører i medierne om ’Fake News’ for tiden, er dels at tilsværte og mistænkeliggøre alternative, uafhængige medier og dels at åbne for censur. Både i EU og USA.

Falsk, vildledende og forvrænget nyhedsformidling har været et vilkår i årtier.

Dét som er det nye er, at masser af mennesker har mistet tilliden til mainstream-medierne (MSM) og borgerklassens forvrængede verdensbillede.

De bortforklarende omskrivninger, fortielser og censuren, som i generationer har været mediestandarden, kan i dag let gennemskues af dem som ulejliger sig ned at undersøge kilderne. Det kan vi takke internettet for – og millioner af frivillige som deler ud af deres viden. Derfor er mainstream-medierne i frit fald, både når det gælder tillid og oplagstal/seertal/lyttertal.

Alternative nyhedskilder har ofte vist sig at give et langt mere sandt billede af virkeligheden end de etablerede og ”anerkendte” nyhedsbureauer som f.eks. Associated Press, Reuters, AFP og mediekoncerner som New York Times, Washington Post, CNN og BBC. Alle de nævnte har tætte forbindelser til – og er ofte finansieret af – de imperialistiske stater, de opererer ud fra.

Derfor kommer de hysteriske angreb ”fake news”.

Falske nyheder er ganske simpelt blevet et problem, fordi de traditionelle borgerlige MSM-medier ikke længere har monopol på at formidle nyheder.

Hans Aagaard, David Joelsen, Henrik Munk Molke Rediin, Flemming Berger, Niels Nielsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Som skrivende debattør har man mulighed for at bakke synspunkter, man fremfører som fakta, op med links til artikler og udtalelser. Ikke at det nødvendigvis gør synspunkterne mere troværdige, men det giver i hvert fald andre debattører/ læsere mulighed for at vurdere kildens troværdighed.

Men nu, efter den seneste ændring af lay-out på herværende, er det blevet næsten umuligt at skelne links fra ordinær skrift. Er det et vink om, at Information ikke bifalder links undtagen i indlæg fra lønnede skribenter, hvor man – stadig – tydeligt kan se forskel? Eller er der 'bare' tale om, at den web-ansvarlige synes, det ser mere grafisk æstetisk ud, og så blæser på funktionaliteten for brugerne?

Under alle omstændigheder en uheldig ændring, hvis Information ønsker at medvirke til en reducering af løst fremsatte ikke-dokumenterede, måske 'alternative', fakta.

Brugerbillede for steen nielsen

Hvis jeg var en stolt avis med en høj troværdighed, så tror jeg ikke jeg ville have travlt med at hjælpe andre konkurerende medier, der ikke havde samme kvalitet, med troværdigheden, for du kunne i værste fald underminere deres egen brettigelse!

Brugerbillede for Sus johnsen

Hvis medierne var balanceret og byggede deres historier på pålidelige dobbelt tjekkede kilder, og udlagde usikkerheder som det de er, var 'falske nyheder' aldrig vundet frem.
Medierne har for længe undevurderet deres læsere.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Det er en uhyre interessant artikel Palle Yndal-Olsen linker til 13:46. Meget relevant for denne debat!

Brugerbillede for Jesper Christiansen
Jesper Christiansen

Borgerne - "nyheder" og information strømme kan ikke reguleres ej heller verificeres af eksterne. Vi som modtagere må være mere skarpe til at undersøge baggrunde og krydstjekke fakta inden vi konkludere på en virkelighed. Jeg vil være meget ked af at undvære rokokoposten.dk - som nok ville blive censureret som falske nyheder ;)

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Peter Knap:

"Hvis man står som udgiver af et medie, det være på tryk, på lærred eller elektronisk burde man have det endelige ansvar for for indholdet."

Det er jeg ikke ubetinget enig i. Mange traditionelle medier har redaktører, som er ansvarlige for det, medierne formidler. Det har sociale medier ikke. Kunstnere gøres ansvarlige for malerier, men udgiver dem ikke. På sociale medier må ansvaret placeres hos brugerne, ligesom jeg kan konstatere, at du henvendte dig til mig i stedet for Informations debatredaktør i dit svar på min kommentar.

"Så det er ikke helt urimeligt at forlange Twitter skal stå til ansvar for indholdet som enhver anden udgiver."

Jo, det er ikke bare urimeligt men også et forsøg på censur.
For mig er det store problem ikke, om der kan placeres et ansvar for fx. falske nyheder, men om adgangen til nyheder og anden viden begrænses. Det er altid ubehageligt, når fx. militær eller en regering bestemmer hvilke nyheder, der skal være tilgængelige. Det er næsten lige så ubehageligt som når et 'forkert' valgresultat i et demokratisk land behandles som en fjendtlig handling.

Brugerbillede for Espen Bøgh

- EUREKA!!! Alle vil så forfærdelig gerne det samme for - "sandheden", men er alle udnævnte eller selvbestaltede nu også habile nok til opgaven i de grupper som vi ser dannet i artiklen, - som frelse for "sandheden"?

Det er nok særdeles tvivlsomt når det kommer til stykket, for hvem er objektiv nok til det - vist nok kun overmennesker eller superhelte for nu ikke at glemme de bedste af de bedste!

Allerede i artiklen fejler man ved selvudnævnelsen i tilhørsforholdet til "sandsigerske kursen" for folket, og afslører gladelig også samtidig her mangelen på sund fornuft til fordel for sine egne subjektive betragtninger - "det er ganske vist ikke løgn men sandhed"!?

En enkelt sætning besvarer spørgsmålet til fulde: "EU: Allerede i foråret 2015 oprettede kommissionen den såkaldte East Stratcom, som er en arbejdsgruppe på omkring ti personer, der arbejder med at tilbagevise forkerte historier om EU – ikke mindst fra Rusland. Arbejdsgruppen blev oprettet på initiativ fra blandt andet Danmark"

Bemærk især udtrykket: "- ikke mindst fra Rusland", man kunne også sige det således "der jo dem og så er der os" underforstået "os frie og dem i det ufrie Rusland", for vi skal jo kende forskel på dem i det daglige, og vide vores tilhørsforhold i det frie sandfærdige vesten.
- Fjendebilleder "er stadig" altid rare at have ved hånden, i sandhedens tjeneste!

Graden fra sandhed til løgn har lige så mange nuancer som der er mellem sort og hvid, og hvor lille usandheden end måtte være kan implikationen vise sig at være langt større senere.

Hvad er sandheden om BREXIT og Trump, - om BREXIT stemte folket forkert ifølge medierne og ikke mindst politikerne, og valget af Trump skvulper stadig omkring stemme tallets forhold mellem Trump og Hillary - ikke noget med diskussion om det Amerikanske valgsystem - det er trods alt verdens bedste. for gud er på amerikanernes side, det har amerikanerne nemlig bestemt., så det kan ikke være forkert.
- Lave om på deres valgsystem vil de jo trods alt ikke

Vi har selv oplevet det i Danmark, når borgerne har stemt forkert - skal borgerne stemme "om igen" - enten har de misforstået valget, er blevet misinformeret fra anden side - hvilken er helt ligegyldig, og argumenter fra modsat side fejes let og "elegant"(flabet" væk som uden betydning, og enhver diskussion om de åbnede emner erklæres uegnede, og der spilles lystigt på - at folket ikke kan gøre det bedre selv(hvilket de ingen ret har til, blot fordi de ikke er valgt til parlamentet), - et billigt kneb uden meget sandhed eller realisme i!

Hvor meget sandhed var der dengang i 50erne da Joseph McCarthy førte sig frem med kampen imod kommunistisk infiltration i statsforvaltningen - mon ikke det alene holder sig til "kioskbaskeren", og de muligheder for at holde gryden i kog så længe som muligt, så pengene væltede ind på aviskontoen i en lind strøm - skidt med sandheden.

- Det var dengang, javist, men er det bedre i dag med udtryk som "Putins nyttige idioter" om indlæg der på trådene modsiger artiklens indhold og anser dem som farvede af gamle dogmer og spøgelser fra fortiden, - som ikke vil slippe sit tag hos indlægsholderen, for nye tanker kræver et opgør med de gamle og skaber usikkerhed som ens trygge ståsted holdningsmæssigt.

Senest har vi historien om "den hårde hund" forsvarsministeren fra Amerika, der irettesætter NATO landende(primært EU) for ikke at spendere nok på forsvaret af Europa, og fremover ikke skal forvente "at amerikanske arbejdere ikke skal betale for Europas forsvar" - det sagde han sgu!

Det må siges at være såvel respektløst og flabet at komme med den udtalelse, - mange EU lande i Europa forsørger nærmest Amerika i dag med arbejdskraft i EU landene, fordi mange amerikanske selskaber i over 50 - 60 år har opereret i landende - uden at betale den skat for den fortjeneste de har hjemtaget via skattearrangementer, der har sendt mia. i skattely rundtomkring til amerikanske virksomhedsejere, - og dermed unddraget fællesskabet sin retmæssige andel af det indtjente overskud i disse virksomheder.

Det var den besked han skulle have haft smidt lige tilbage, som tak for sidst, men også med et lille "hint" om deres egne virksomheder udflytter deres "hjemsted" til skattelempelige zoner, fordi de heller ikke vil betale skatten i Amerika, - til forsvaret af Amerika, men også den manglende patriotisme i egne rækker fra disse virksomheder skulle han være gjort stærkt opmærksom på.

Lad mig lige runde af med Ukraine, og de hætteklædte bøller med køller der overtog den politiske agende og parlamentet, som medierne udråbte som frihedshelte, - det ville aldrig kunne eller ville blive accepteret i nogle af EU's hovedstæder, - de ville blive skudt eller hængt ved daggry som anarkister og forrædere mod demokratiet, - tja sådan er det åbenbart så forskeligt!.

Eller f.eks. Julia "bloddronningen" Timosjenko(Ukrainsk politiker), der offentlig udtalte om Østukraine og dets russisk talende befolkning, at de skulle udryddes med atomvåben, - ja... det ville da være et ægte udtryk for en "orange revolution" i Ukraine, - nå, men EU modtog hende da på den røde løber alligevel - intet tab af moral eller etik fra Europæisk politisk side - NEJ VEL!

Skalter og valter politikerne og medierne med den slags hyldest til de forkerte for deres forkerte meninger, så falder troværdigheden ganske voldsomt, for når etikken og moralen hos disse ledere ikke vil se og anerkende moralen og etikken som faste holdepunkter for demokratiet, men hælder det ud som affald, så bliver det ikke bedre - tværtimod!

Hans Aagaard, Torben Skov, steen nielsen, Flemming Berger, John T. Jensen, Niels Nielsen, Palle Yndal-Olsen og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Christiansen
Jesper Christiansen

Som udgangspunkt er det ikke ulovligt at lyve. Men udgivere, facebook brugere o.s.v. i ind og udland kan jo tvinges til aflægge ed inden de offentligøre noget. Eller man kan gøre det kategorisk ulovligt at lyve. Hvad nu hvis man kommer til at regne eller læse forkert, også "kommer til" at udgive noget på den baggrund?

Der er kun 1 svar til dette og det er enkelt. Brugerne....

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Espen Bøgh: Det er slemt nok, hvis East Stratcom blev oprettet på initiativ at bl.a. Danmark. Jeg er ikke stødt på nogen, der spreder mere misinformation om EU end netop Danmark.

Den officielle holdning i Ukraine er, at der sandelig ikke har været noget kup. Den tidligere præsident forlod helt frivilligt Kiev.

Brugerbillede for steen nielsen

Jesper Christiansen: Der er kun et svar på dette, så må vi holde os til de mediet der på fornuftig vis kan sandhedstjekke! Hvis vi vil være sikre, Og det kan sociale medier ikke, hvor meget de end påstår det, for det er jo stadigt enkekt individers sandhed der ofte ophøjes til lov! Det er jo hele grundtanken!

Brugerbillede for steen nielsen

Nå! eksjugoslavien, her stoppede man igangværende retsager omkring forbrydelser mod menneskeheden, med den begrundelse at man (USA) var nervøse for lignende sager mod mod krigsforbrydelser beggået af USA i kampen mod terror i mellemøsten!

Brugerbillede for David Henriksen
David Henriksen

Fake news er ikke længere et problem da alle magthavere fra Trump og frem kan komme med alternative fakta. Mediernes opgave er ændret fra nyhedsformidlere til budskabsbringere. Et talerør hvor man affærdiger mediernes opsøgende arbejde som arbejde bestilt af oppositionen og fremføre sine egne som den ægte og eneste sandhed. Ergo al fremtidigt indhold i medier vil være fake uanset hvem der fremføre det.

Politikerne fremføre en efter en et verdensbillede (skræmmebillede) og vi tilmelder os den løgn vi bedst kan lide og den der appelere mest til vores indre svinehund.

Brugerbillede for Peter Knap

En interessant undersøgelse i Nordjyske viste at 60 % af de adspurgte afholdt sig fra at deltage i offentlige meningsforum pga frygt for personlige hadefulde kommentarer.

Brugerbillede for Jens Erik Starup
Jens Erik Starup

Det er da nok muligt, at undersøgelsen i Nordjyske er rigtig. Frygten er dog nok noget større end realiteterne. Det største problem for debatten er vel, at de fleste mener som forrige taler.

Brugerbillede for Peter Knap

Prøv at læse debattråde i feks Jyllandsposten. Endnu værre på medier som Youtube og Facebook, hvor selv bibelske forbandelser blegner. Jeg er taknemmelig for debatten her i Information og dens særdeles dygtige moderatorer. Her kan man fremsætte synspunkter og argumenter og regne med et brugbart respons.
Det er folkeoplysning af højeste klasse, og det burde på finansloven. Ikke information som sådan, men dens kommentarspalter.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Peter Knap - Enig! Jeg synes nu også Information er en god avis. Husk altid at en avis skal vurderes på sine gode artikler, ikke på de dårlige. Selv en guddommelig redaktør har sider der skal fyldes, og det kan ende med en historie om ryggesløse overgreb på en kanariefuglepension eller nogle skræmmescenarier om konsekvenserne hvis Andys Bar bliver tvunget til at lukke klokken 4.

Men Informations debat kræver både en redaktion og os amatørkommentatorer for at eksistere. Det giver mig en kærkommen lejlighed til at foreslå en ny betegnelse for de hidtil benævnte "Sociale Medier". Den bør ændres til "Gør det selv" medier - eller DIY-media, og dermed sættes i rette perspektiv. "Gør det selv" medierne Facebook og LinkedIn har hidtil lavet en forrygende flot forretning på at få gratis indhold fra sine brugere (Twitter er derimod en fiasko) og nu lader de også til at få gratis faktacheck fra "de klassiske mediers" journalister. Det er en helt urimelig situation og den er ikke nem at ændre. Hvis "Gør det Selv" betegnelsen vinder indpas, vil det måske være et lille skridt i den rigtige retning.

Jeg har tidligere - uden megen succes - foreslået at omdøbe GreenPeace, Amnesty International etc. til "Kampagne Firmaer" fordi de har opnået en uberettiget anseelse som "godgørende organisationer" selvom de ikke har fællestræk med hvad vi i Danmark forstår ved en forening med generalforsmaling, vedtægter, formand og flag.

Lad den nyudsprungne "I sandhedens tjeneste" kampagne starte med at kalde tingene ved deres rette navn.