Læsetid: 7 min.

Japan beskrives ofte som kulturkonservativt og rigidt, men punkkulturen sprudler lige under overfladen

Undergrunden lever i ’Syndens by’, Osaka, og hvis du troede, at punk udelukkende er et vestligt fænomen, er du galt på den. Information trækker dig med ned i sølet
Punken kom til Japan i 1970’erne, og som i Vesten var genren karakteriseret af en oprørsk holdning, og den blev et outlet for de unge, der levede i en tid med oliekrise, inflation og industriel tilbagegang.

Punken kom til Japan i 1970’erne, og som i Vesten var genren karakteriseret af en oprørsk holdning, og den blev et outlet for de unge, der levede i en tid med oliekrise, inflation og industriel tilbagegang.

Alexander Sjöberg

10. februar 2017

Den karakteristiske lugt af soja blandes med den lige så umiskendelige lugt af øl og smøger i det tætpakkede lokale, hvor knap hundrede mennesker er samlet. Stedet hedder King Cobra og er Osakas absolut bedste punkspillested.

Seks bands med farverige navne som Fuck You Too og Summer Of Death er på plakaten, og hvis du troede, at punk udelukkende er et vestligt fænomen, er du galt på den.

Min bedre halvdel og jeg er netop taget hertil fra det hypermoderne, men polerede Tokyo, hvor de lokale beskrev Osaka som ’Syndens by’.

»Det er der, man lever,« fortalte en af vores venner os, men ærlig talt var det svært at tro på efter en uge i det fuldstændig overvældende Tokyo. Hvad kunne være vildere end en by, hvor selv områderne under de hævede metroer var tætpakkede med izakayas – Japans brune værtshuse – og en bydel på størrelse med Nørrebro var dedikeret til arkadespil og hightechgadgets?

Lurvet og løs på tråden

Men det viste sig at give god mening. Tokyo er på mange måder netop det, man som udlænding forbinder med det moderne Japan. Alt er strømlinet på en betryggende måde med farvede linjer på jorden, der guider metropassagerer til rette tog og snorlige boulevarder omkranset af enorme højhuse.

Kultur spiller bestemt en rolle, ingen tvivl om det, men undergrunden kan være svært at få øje på for ensretningen. Derfor skal man helst kende nogen for at få et indblik i det liv, der udspiller sig under overfladen, og ikke mindst undgå at fare vild i byens enorme menneskemylder.

Sådan var det ikke i Osaka, der er lurvet, løs på tråden og legesyg. Det hele foregår lige for næsen af dig. Neonskiltene er større, der er ekstra snask i maden og en myriade af subkulturer befolker byens pladser.

Guide: Fire punkpaladser i Osaka og Tokyo

King Cobra: Det bedste sted at gå til punkkoncerter i Osaka. Spillestedet er en slidt bygning i fire etager med en smal metaltrappe, som leder op til indgangen.

king-cobra.net

Punk and Destroy: I Osaka er det her er pladebutikken for de ægte nørder, og det er samtidig et godt sted at finde information om kommende koncerter. Ejeren er frisk på en snak og har en omfattende viden om byens undergrundsliv. Ligger i en passage under jorden, som rummer en lang række punk- og metalbarer og sære neonoplyste kunstbutikker.

punkanddestroy.com

Antiknock: Tokyos største punkspillested byder ofte på koncerter af den larmende slags. Stedet er ret tjekket, og minder om københavnske spillesteder som Stengade og Ungdomshuset.

antiknock.net

Big Love Records: Hvis du er til punk af den mere moderne slags – tænk danske Ice Age – er Big Love Records i Tokyo noget for dig. Her er der fokus på punkens æstetiske udtryk, og her er der mindst lige så mange kunstblade, særoptryk og bånd som plader. Butikken er i den dyrere ende, men en god indgang til den lokale scene.

bigloverecords.jp

Den amerikanske bydel

Den gamle arbejderby har udviklet sig til et kulturelt mekka, og det kommer både til udtryk ved traditionelle parader, festivaler, et rigt bar- og restaurantliv og så ikke mindst det såkaldte America-mura-kvarter nær Shinsaibashi Station, der fungerer som centrum.

Som navnet antyder, er der en høj koncentration af denimbukser og burgere i bydelen, om end det er på en lettere karikeret facon, hvor logoer fra firmaer som Burger King pludselig er blevet til en smart T-shirt, fordi det lugter af Vesten.

Høje hanekamme ses side om side med hængerøve, og alverdens subkulturer er til stede og ført ud i det ekstreme. Både dem, der trodser forbrugskulturen, og dem, der dyrker den.

Alexander Sjöberg

Punken kom til Japan i 1970’erne, og som i Vesten var genren karakteriseret af en oprørsk holdning, og den blev et outlet for de unge, der levede i en tid med oliekrise, inflation og industriel tilbagegang.

Ligesom i Vesten var punk lige dele mode og oprør og punkens vestlige udspring er på sin vis tydeligt i Japan, hvilket ikke er så overraskende i betragtning af landets nære relationer til Vesten i tiden efter 2. Verdenskrig.

Nogen større kommerciel succes fik punken dog aldrig, og netop det skal vi nok være taknemmelige for. Det betød nemlig, at punken forblev undergrundskultur, og 1980’erne bød blandt andet på et band som GISM som i dag værdsættes blandt nørder verden over.

Denne aften stod vi på spillestedet King Cobra nær America-muras mest centrale plads, og vi forberedte os på det, der skulle blive en aften ud over det sædvanlige. Musikken gik så småt i gang, og publikum rockede igennem.

Langt størstedelen var lokale, og det var tydeligt, at musikerne havde mange fans. I pauserne kunne man købe mad hos en mand i en japansk version af et folkekøkken, der var blevet sat op i spillestedets forhal.

»Han er en turnerende punkkok. Han dukker op til mange arrangementer,« lød den overraskende, men på sin vis logiske forklaring. Dampende varm og smagfuld ramen var der på menuen. Og så øl til. Masser af øl, for nok ligger Osaka ved havet, men temperaturen er som sommer i Italien, så væskeindtag er alfa og omega.

Alexander Sjöberg

Havnebyen Osaka er især kendt for to vartegn: en mekanisk krabbe og en blæksprutte på det centrale strøg. Blæksprutte er hovedingrediens i byens bedst kendte ret, takoyaki. De kugleformede boller består af en æbleskivelignende dej med blæksprutte og indtages gerne meget sent om natten i knap så ædru tilstand.

Hvor de virkelig mener det

Via det verdensomspændende punknetværk havde vi hørt historier om King Cobra og japansk punk. Faktisk er den japanske scene ret så kendt blandt vestlige punk-connaisseurs, og når japanske bands en sjælden gang imellem kommer til København, så møder de ægte nørder altid op for at se giraffen.

»Japansk punk er mere ægte, mere rå,« har jeg flere gange hørt folk sige. Og der er faktisk noget om snakken.

Intensiteten hos de bands, der denne aften spillede på King Cobra var imponerende, og der blev uddelt soniske lussinger fra scenen. Herhjemme taler man ofte om, at japanske punkere er vildere end vestlige, og at det skyldes, at de virkelig mener det, når de bruger deres sparsomme fritid på musik.

Generelt lader japanske subkulturer til at være mere gennemførte end herhjemme. Om det er et modsvar til landets konservative familiestruktur, allestedsnærværende hierarki og pligtetik, kan man kun gisne om.

Flere, vi mødte, fortalte, at mange må lægge punktøjet, når de om morgenen bevæger sig uden for subkulturens rum og tager på arbejde. En var endda tvunget til at bære ansigtsmaske, fordi hun havde en næsepiercing – altså den slags, som i Danmark bliver båret af mainstream-kunstnere som Medina. Og så er der selvfølgelig dem, der nægter at sætte looket på pause, og derfor må finde beskæftigelse som bygnings- eller lagerarbejdere, hvor udseendet er underordnet.

På sin vis er undergrundskultur i Japan noget, man holder inden for en sluttet kreds af ligesindede. Det virker nærmest som en del af privatlivet, som andre skal kunne slippe for. Lidt ligesom opkald på mobiltelefonen som er fuldstædig bandlyst på offentlig transport.

Eller de utroligt høflige demonstranter, vi mødte på en togstation, som trods deres vrede nærmest optrådte undskyldende over for tilskuerne, når de skulle udbrede deres budskab.

Og så er der tatoveringer, som er fuldstændig bandlyst i mange offentlige badeanstalter. Man skulle jo nødig støde nogen.

Ved fyraften hopper vores punkvenner så i nittevest og hullede bukser igen, og måske det netop er denne disciplinerede og målrettede indsats, som gør punken i Japan så eksplosiv, når den får frit spil.

Verden blev mindre

Det gennemgående træk i nutidig japansk punk er støj og distortion, og stilen er især inspireret af det, der blev til subgenrerne hardcore punk og d-takt, som opstod i Storbritannien og Sverige tilbage i 80’erne.

Et besøg i Osakas mest dedikerede punk-pladebutik, Punk And Destroy, viste, hvor international scenen faktisk er: Den fører mange af de bedste plader fra Vesten og har samtidig et enormt udbud af lokalt producerede plader. Verden føltes pludselig lille.

Alexander Sjöberg

Den blev kun mindre, da en bekendt pludselig dukkede op i pladebutikken. Hans udseende kan vel nærmest kun beskrives som unikt: en åbenlys mangel på tænder kombineret med enorme, sorte dreadlocks. Øjeblikkeligt genkendelig. Det var Toyo, bassist og kunstner fra bandet Zyanose, som et år forinden havde besøgt København, hvor vi havde talt sammen.

Modsat majoriteten i det japanske punkmiljø er Toyo god til engelsk, og da overraskelsen over mødet havde fortaget sig, tog han os med hen til en plads i America-Mura, hvor punkere, hiphoppere og skatere hang ud, akkompagneret af et gigantisk, hærværksplaget billboard, der blæste popmusik ud i hovedet på os.

På pladsen blev vi hurtigt centrum for en livlig snak om, hvad vi burde lave, mens vi var i byen: se det imponerende slot, byens mange kanaler og spise mad i rigelige mængder.

Familiemiddag

Tilbage i King Cobra var koncerten så småt ved at være slut, men vores aften først lige begyndt. Vi fik ret stor opmærksomhed, fordi vi – med en enkelt undtagelse – var de eneste hvide til koncerten.

En sjældenhed på disse kanter, så kort efter havnede vi til efterfesten: en kulturinstitution, der lod til at være vigtigere end selve koncerten og primært drejede sig om at indtage mad og alkohol. En frisk type skaffede et ton dumplings fra en vens restaurant, og så sad vi der på gulvet ved små folde-ud-borde og åd og drak, mens Toyo introducerede os til dem, der var værd at kende.

Her sad vi i syndens by og nød livet med dusinvis af mennesker, vi ikke kendte, og alligevel føltes det så hjemligt og trygt, som noget kunne være.

iVerden februar 2017

I denne udgave af iVerden rejser vi til Asien. Tag med, når vi besøger det vilde punkmiljø i Japans tredjestørste by Osaka og et afsidesliggende øsamfund glemt af centralregeringen i Filippinerne. Kom med ind i det imponerende nye musikmekka Elbphilmarmonie i Hamborg og ud i den egyptiske ørken efter nye arkæologiske fund. Vi har også mødt et par, der har brugt to måneder på at komme gennem Pyrenæerne fra Atlanterhavet til Middelhavet – til fods.

Andre artikler i dette tillæg

  • Asiatiske spændinger

    10. februar 2017
    Mens vi har fået øjnene op for indisk, kinesisk og japansk litteratur, kniber det stadig med danske oversættelser fra de sydøstasiatiske øriger. Vi har fundet otte nyere romaner fra Asiens fastland og nærliggende øer
  • Fra Moses på bjerget til pensionisten på Caminoen

    10. februar 2017
    Vandrestavens ypperste formål er at give sin bruger balance. At fordele vægten på tre eller fire punkter frem for at nøjes med føddernes to er i et kuperet terræn er alfa og omega, hvis man vil holde sig på benene
  • Med droner og bare næver

    10. februar 2017
    Nildeltaet byder stadig på overraskelser for arkæologer fra hele verden – og både klassiske og moderne metoder tages i brug i jagten på faraoernes hemmeligheder i et land, der er som støvsuget for vestlige turister
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu