Læsetid: 5 min.

Kirkeministeren: ’Der findes ingen sandhed med stort S om Luther’

Kirkeminister Mette Bock er enig med Frederik Stjernfelt i, at det går for vidt, når Luther gøres til en art faderfigur for demokratiet. Men enhver anledning til at bedrive folkeoplysning skal gribes, siger hun og hilser derfor fejringen af reformationsjubilæet velkommen
Luther var hverken politiker eller reformator i samfundsmæssig betydning i form af demokratiudvikling eller andet. Han var først og fremmest teolog, det er min indgang til ham, siger kirkeminister Mette Bock (LA).

Luther var hverken politiker eller reformator i samfundsmæssig betydning i form af demokratiudvikling eller andet. Han var først og fremmest teolog, det er min indgang til ham, siger kirkeminister Mette Bock (LA).

Sille Veilmark

22. februar 2017

For kirkeminister Mette Bock (LA) er der god grund til at lytte til den kritik af Martin Luther, som professor Frederik Stjernfelt rejste i Information tirsdag.

»Med Luther sker der lidt det samme som med Grundtvig. Han tillægges også holdninger om stort set alt mellem himmel og jord, fordi han var en markant figur,« siger Mette Bock.

Fredrik Stjernfelts kritik går blandt andet på, at Luther ikke var den demokratiets og frihedens foregangsmand, han ophøjes til at være. Hverken hvad angår religions- og tankefrihed eller antisemitisme var Luther en helgen, påpeger Stjernfelt i sin bog Syv myter om Martin Luther, der udkommer i anledning af reformationsjubilæet i 2017.

Stjernfelt mener desuden, at mytologiseringen af Luther finder sted på højeste niveau, når han indskrives i den danske demokratikanon fra 2008 som en art forfader til det danske demokrati.

Stjernfelt gør ret i at ruske op i den næsegruse beundring for Luther og danske teologers vilkårlige skelnen mellem den teologiske og historiske Luther, mener filosof Peter Tudvad. Men han er til gengæld blind for Luthers betydning for den sjælelige frigørelse
Læs også

For kirkeminister Mette Bock er det imidlertid afgørende, at man forstår det skelsættende teologiske opgør, som Luther satte i gang – et oprør imod afladssystemet og den generelle råddenskab, som kendetegnede kirken på det tidspunkt. Det er, understreger hun, et helt afgørende teologisk bidrag.

»At Luthers teologiske opgør og indsats er blevet grebet af andre i en række andre sammenhænge, kan man jo ikke tilskrive Luther. Luther var formentlig ikke engang selv interesseret i, at vi kalder vores kirke for luthersk. Men virkningshistorien er vigtig at diskutere. Det er jo ikke sådan, at man kan sige én til én, at vores demokrati kan henføres til Luther direkte.«

– Hvad er Kirkeministeriets og jubilæets ansvar for at få diskuteret de her ting og oplyst om, at Luther var en kontroversiel figur?

»Altså det Kirkeministeriet har gjort, er jo at sætte nogle rammer op. Det er jo ikke os i ministeriet eller mig som minister, der har besluttet, hvad man har valgt at støtte af aktiviteter. Det har vi netop nedsat et præsidium til at gøre, for at holde klar armslængde. Men jeg synes, det er rigtig positivt, at vi får den her diskussion. For mig ville det være mærkeligt, hvis vi ikke fik en kritisk diskussion af, hvad det er, vi tillægger Luther.«

– Både Frederik Stjernfelt og filosoffen Peter Tudvad siger, at vi har en tendens til at sætte Luther op på en piedestal i Danmark i modsætning til i f.eks. Tyskland, hvor man er langt mere kritisk. Ophøjer vi Luther for ukritisk?

»Alle afdøde personer ophøjes jo meget ofte. Det samme har vi gjort med Grundtvig,« siger Mette Bock.

Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
Læs også

Parløb med nazister

Mette Bock anerkender, at Luther-kritikken har været mere markant i Tyskland, hvilket hænger sammen med, at nazisterne i Tyskland indgik i et parløb med dele af den tyske lutheranske kirke. Konkret blev Luther-citater fra skriftet Om jøderne og deres løgne brugt i antisemitisk filmpropaganda.

Set i det lys er Mette Bock enig med teologerne Kathrine Lilleør og Svend Andersen i, at Luther først og fremmest er interessant som teolog.

»Personligt mener jeg ikke, at Luther var hverken politiker eller reformator i samfundsmæssig betydning i form af demokratiudvikling eller andet. Han var først og fremmest teolog, det er min indgang til ham.«

– Både Stjernfelt og Peter Tudvad er inde på, at danske teologer har en tendens til at lave et skarpt skel mellem den vigtige og ’relevante’ Luther – underforstået den teologiske – og så den historiske, som man ikke ønsker at forholde sig til. Det karakteriserer Tudvad som ’lemfældigt’. Hvad siger du til det?

»Jeg synes ikke, man kan adskille det. Når et menneske har været så aktivt og produktivt, som Luther var, og når vi andre så kigger ind i hans værk, er der forskellige ting, vi kan lægge vægt på,« siger Mette Bock.

»Selv om jeg siger, at for mig er Luther først og fremmest teolog, betyder det jo ikke, at jeg tager skyklapper på i forhold til, at der har været en virkningshistorie, hvor nogle af Luthers overvejelser har indgået i et samspil med en lang række andre udviklingstræk i samfundet, som har ført os dertil, hvor vi er i dag.«

– Stjernfelt er også inde på, at der er mange historiske konsekvenser af Luther, som han ikke i Luthers tænkning finder basis for, at han selv skulle have ønsket sig …

»Ja, men det er ude af Luthers hænder, fordi han døde. Det er det samme med andre store filosoffer, tænkere og politikere. At det, de er blevet brugt til, efterfølgende er ude af deres egne hænder,« siger Mette Bock. »Efterfølgende generationer forvalter det, der er efterladt. Det er et vilkår.«

Selvfølgelig lægger Luther grunden til det moderne demokrati. Det mener teolog og præst Kathrine Lilleør. Stjernfelt ’læser i kanten af Luther’ og kommer derfor ikke i nærheden af at fatte Luthers enorme format
Læs også

Formet af sin tid

– I den danske demokratikanon fra 2008 beskrives Luther som en, der »banede vej for et humanistisk grundsyn om respekt for det enkelte menneskes ret til en udvikling i frihed og ansvarlighed, som siden blev kendetegnende for det vestlige demokrati«. Hvad siger du til den påstand?

»Det er jo en tolkning. Sådan ville Luther jo aldrig have formuleret det selv.«

– Er du enig i den tolkning?

»Ja, sådan kan du udlægge det. Men der er jo også teologer, som tager meget skarp afstand fra humanismen og siger, at humanisme og kristendom intet har med hinanden at gøre.«

– Tænker du på Tidehverv?

»Ja, for eksempel«

– Hvad siger du til Stjernfelts pointe om, at Luther i dag ville kunne dømmes efter imamloven?

»Der må jeg sige, at ethvert menneske er påvirket og formet af den tid, vedkommende lever i. Det er ingen undskyldning, og det er rædselsfuldt, det der foregik. Men Luther er jo ikke hævet over den samtid, han levede i. Den er han påvirket af. Det viser hans syn på jøder og muslimer også, hvor han var ekstremt skarp i sin kritik.«

»Hvis han virkelig var en art fader til humanismen jævnfør citatet fra demokratikanonen, så er det i hvert fald ikke i samklang med humanismen, at der er visse trossamfund og mennesker, som bliver ekskluderet alene af den grund, at de tilhører en bestemt gruppe. Det viser klart, at vi lægger vores tolkninger ned over ting. Der findes ingen sandhed med stort S om Luther. Hvis nogen mener, at der gør det, så tager de fuldstændig fejl.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Luther blev af hans samtid kaldt "den anden pave"....og paven var ikke populær.
Problemet for de troende kristne er, at de gerne vil tilpasse alting til noget man kan tro på, der investeres milliarder i "cristian science", som er en slags "alternativ facts videnskab".
De kristen vil gerne bevise at det hele går lige efter en såkaldt "guds plan", hvor man bortforklare fortidens synder som afbrænding af hekse som noget der var nødvendigt og en forudsætning for at vi idag har et forholdsvis heksefrit samfund. Holocaust skete fordi vi havde behandlet jøderne dårligt i århunderede og gud lod så en masse jøder myrde for at menneskeheden skulle syntes det var synd for jøderne og endelig begynde og behandle jøderne ordentligt - Det er selvfølgelig rent vanvid, men det får biblen og troen på gud til at lyde rationel og derfor trives den slags i kristne kredse og så selvom ingen kristne offentlig vil vedkende sig det. Det er selvfølgelig en slags "fake tro" og lige som "fake news" og "alternative sandheder" og de kristne bruger flittigt til at vaske kirker, biblen, paver, biskopper og gud selv ren fra alt det vanvid, som tro har afsted kommet igennem tiderne.
Kun for de hjernevaskede er den kristne kirke ren. Det er selvfølgelig et kæmpe problem for de kristne, at Luther var en grov vulgær type som også var en kendt i sin samtid for hans jødehad, men som sagt har de kristne siden tidernes morgen brugt "alternative facts" og "fake news" til at skabe en "fake virkeligheds opfattelse".
... sandt.

Niels Duus Nielsen, Jesper Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Vi kunne lade os inspirere af Luther og afladssagen :
Adskil stat og folkekirke med den begrundelse, at ikke-medlemmer lader pengene i statskassen klinge for at give frelse til medlemmerne - og løn til kirkens tjenere, præster og biskopper.
Mette Bock kunne slå manifestet op på døren til Christiansborg.

Niels Duus Nielsen

Man kunne sammenligne denne diskussion om Luthers forhold til humanismen med diskussionen om Heideggers forhold til nazismen. Ligesom Heideggers eventuelle politiske holdninger ikke bør forhindre, at han tages alvorligt som filosof, skal man nok heller ikke ignorere Luthers tanker om teologi. Skæg for sig og snot for sig.

At man så må formode at der finder en vis "afsmitning" sted mellem den politiske sfære på den ene side og den filosofiske hhv. teologiske sfære på den anden, er vel noget, der kan klares med en grundig kildekritik.

Lad teologerne beholde Luther som forbillede og guru, men fri os andre fra at skulle hylde hans politiske standpunkter. Luther var hverken humanist eller demokrat.

PS: Mette Bock virker som et meget fornuftigt menneske med sans for nuancer, hvordan er hun dog blevet involveret i det rationelt betragtet stærkt enøjede LA?

Niels Duus Nielsen

Okay, Jens Erik Starup, tak for linket, som forklarer meget.

Samtidig illustrerer det mit overordnede synspunkt: Mette Bock kan sagtens have en nuanceret forståelse for kulturens rolle i vore dages ideologiske klima, og samtidig ikke fatte en brik af hvad der foregår på arbejdsmarkedet.

Starup - Du er åbenbart både psykiater og dommer.
Arbejdsmarkedet, Niels . Det har hun folk til.
Og hvorfor LA ? Respekt for det enkelte menneske personlige frihed overfor en magtfuld stat - derfor.

Niels Duus Nielsen

Leo Nygaard - "Respekt for det enkelte menneske personlige frihed..." - hvor i alverden ser du denne respekt? Kuglestøderens udtalelser om kontanthjælpsmodtagere er da indbegrebet af respektløshed.