Læsetid 9 min.

Hvis Luther levede i dag, kunne han dømmes efter imamloven

Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
Der findes mange berømte tegninger af den tyske  teolog Martin Luther, som viser episoden, hvor han i 1517 banker sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg

Der findes mange berømte tegninger af den tyske  teolog Martin Luther, som viser episoden, hvor han i 1517 banker sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg

Getty Images
21. februar 2017

Det er Luther-år. I 2017 er det 500 år siden, at teologiprofessoren Martin Luther hamrede sine 95 teser fast på en kirkedør i Wittenberg. Måske. Den fysiske ophamring af teser er ikke historisk bekræftet, men hvad der ikke er til diskussion, er, at Luther i 1517 formulerede sit opgør med pavekirken, der skulle vise sig at igangsætte reformationen.

Det er ikke i år, vi kommer til at lide under mangel på udgivelser om Martin Luther og hans betydning for Danmark og Europa, men det er ikke alle, der skåler og stemmer i fejringen.

I sin nye bog, Syv myter om Martin Luther, giver professor på Aalborg Universitet i København Frederik Stjernfelt et særdeles kritisk, idéhistorisk blik på den mand, der efter hans mening i helt urimelig grad er blevet hævet op som en slags foregangsmand for alt, hvad vi holder af i det moderne samfund: demokrati, frihed – ja, ligefrem velfærdsstaten, som blandt andre historikeren Uffe Østergaard har ført til torvs i Kristeligt Dagblad, og som der for nylig har været stor diskussion af i avisens spalter.

At Martin Luther kan optræde i den demokratikanon, som den tidligere kulturminister Brian Mikkelsen fik orkestreret i 2008, og at reformatoren helt overordnet forbindes med en fundamental frihed og indvarsling af modernitet, er for Frederik Stjernfelt en gåde. Selv efter at have dykket dybt ned i Luthers faktiske skrifter har han endnu ikke løst den.

»Jeg har faktisk rigtig svært ved at forstå, hvorfor fejltolkningerne af Luther er opstået, men mit gæt er, at de færreste af dem, der siger de her ting, har læst Luthers skrifter,« siger han.

Luthers bidrag til demokratiet er en af de myter, som Stjernfelt gennemgår. Myterne tæller også, at hekseprocesserne mestendels var katolske, og den om, at hans intense antisemitisme var harmløs. Men af de syv myter, som Stjernfelt systematisk gennemgår i sin bog, er myten om, at Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed, næsten den værste, synes han.

De syv myter om Luther ifølge Frederik Stjernfelt

  • Myte 1: Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed.

Stjernfelt: Nej, han gik ind for henrettelse af anderledes tænkende.

  • Myte 2: Luther indførte skellet mellem stat og kirke.

Stjernfelt: Nej, han opløste skellet mellem stat og kirke.

  • Myte 3: Luther bidrog til demokratiets fremvækst.

Stjernfelt: Nej, han gik ind for tyranni og ubetinget lydighed.

  • Myte 4: Hekseprocesserne var katolske, ikke lutheranske.

Stjernfelt: Nej, de var både-og.

  • Myte 5: Luthers antisemitisme var harmløs.

Stjernfelt: Nej, den lagde grundstenen for en lang og dyster tradition.

  • Myte 6: Luthers mørke sider var bare sådan, som tiden var.

Stjernfelt: Nej, der var mange andre og lysere tendenser i tiden.

  • Myte 7: Luthers mørke sider havde ingen effekter.

Stjernfelt: Nej, deres effekter var omfattende, især i Tyskland.

Selvfølgelig lægger Luther grunden til det moderne demokrati. Det mener teolog og præst Kathrine Lilleør. Stjernfelt ’læser i kanten af Luther’ og kommer derfor ikke i nærheden af at fatte Luthers enorme format
Læs også

Myten om Luther og friheden

»Frihed i den der meget brede brug af ordet, som vi har, når vi taler om politisk frihed – ytringsfrihed, menneskerettigheder, borgerrettigheder og hele det kompleks af friheder, som vi i de sidste 200 år har opfattet som meget afgørende for moderne samfund – det vil man gerne spore tilbage til ham, og det, mener jeg, er helt forkert,« siger Stjernfelt og fremhæver skriftet Freiheit eines Christenmenschen som det centrale, hvis man vil have greb om Luthers frihedsbegreb.

Ifølge Stjernfelt var frihed hos Luther en meget specifik frihed, som var knyttet til opgøret med pavekirkens forestilling om aflad, nemlig at man kunne købe sig fri for at blive straffet i skærsilden, når man er død.

Den katolske kirke havde skabt en indbringende gesjæft med Petersafladet, som blev indstiftet for at finansiere den dyre Peterskirke, så selv mordere kunne købe sig fri. Man kunne tilmed købe sig fri for fremtidig synd.

»Det så Luther som en bizar forestilling, og det gjorde han op med. Men den frihed, han ønskede efter opgøret med afladet, var det kristne menneskes frihed fra at gøre gode gerninger for at blive frelst. Det var ikke frihed til at mene, hvad man vil, eller holdningsfrihed i forhold til politiske eller kirkelige forhold. Overhovedet ikke.«

Hykleren Luther

Da Luther, oprøreren, der gik op mod pavekirken, selv fik magt – hvad han ret hurtigt gjorde – tillod han ikke frihed for anderledestænkende. Så snart reformationen tog fart fra 1520, forklarer Stjernfelt, blomstrede en buket af teologier frem, der ud over lutheranismen blandt andre talte Zwingli i Schweiz, Calvin i Genève, Gendøberne og de sydtyske sværmere. Luther løftede så at sige låget på en trykkoger, og så væltede det frem med kirkeretninger.

»Men ret hurtigt opdagede Luther, at han brød sig meget lidt om sine reformatoriske kolleger, og han stillede sig hårdt op mod dem. Ikke bare katolikkerne, men hans reformationskolleger skulle have hovederne kappet af, fordi de var blasfemikere, som var vildført af djævelen. Ikke bare mente han det, men i det omfang han kunne komme til det, så virkeliggjorde han det også.«

»Så alt det med, at der skulle være nogen form for åndsfrihed hos Luther – altså åndsfrihed i den forstand, at man accepterer, at andre mennesker kan have andre synspunkter, og at selvom man er uenig, så respekterer man deres ret til at have det synspunkt – den findes overhovedet ikke hos Luther.«

Læs også

Hvilken trosfrihed?

Men har Frederik Stjernfelt ikke sine øjne lidt for fast fikseret på frihed i kollektiv, politisk forstand? Underbetoner han ikke Martin Luthers teologiske betydning for den enkelte kristnes indre frisættelse?

Stjernfelt medgiver, at han ikke er interesseret i de teologiske dimensioner af Luther, men i de politiske. Det er meget muligt, at der, som han siger, kan være nogle »sofistikerede detaljer i teologien, som er interessant for de troende. Den kattelem vil jeg sådan set godt holde åben«.

Stjernfelt gør ret i at ruske op i den næsegruse beundring for Luther og danske teologers vilkårlige skelnen mellem den teologiske og historiske Luther, mener filosof Peter Tudvad. Men han er til gengæld blind for Luthers betydning for den sjælelige frigørelse
Læs også

Men – understreger Stjernfelt igen – i meget af den aktuelle begejstring for Luther, er det jo netop den politiske arv, der betones. Og selv hvis man alene fokuserede på trosfriheden for den enkelte, så er også den helt fraværende hos Luther.

Efter Luthers opgør med de gode gerninger som vejen til frelse, er det kun troen, som kan frelse den enkelte. Men, siger Stjernfelt, »det betyder ikke, at du må tro, hvad du vil. Du bliver kun frelst, hvis du tror præcis det, Luther mener. Kun Gud ved, hvem der er ægte rettroende indeni, men du skal stadig være rettroende for at blive frelst. Den frihed, synes jeg, er relativt lille«.

Det fører videre til myte nummer to.

Myten om skellet mellem stat og kirke

At Luthers tækning bidrager til et skel mellem stat og kirke, er »næsten den mest galopperende mystiske myte«, som Stjernfelt formulerer det.

»Det mærkelige er, at før reformationen var der netop et skarpt skel mellem stat og kirke i hele Europa, for vi havde den katolske kirke som en slags overstatslig koncern på den ene side og alle staterne på den anden side. Først med lutherdommen og de andre reformatorer får vi statskirker. Hvordan kan opfindelsen af statskirker have noget med skellet mellem stat og kirke og gøre?«

Ifølge Stjernfelt sker det stik modsatte, nemlig at vi med lutherdommen får kirker, som er en del af statsapparatet.

»I 1536 får vi en statskirke i Danmark, og det har vi reelt helt indtil nu. Ved du for eksempel,« spørger Stjernfelt, »at helt op til Grundloven i 1849, der har vi tvangsdåb i Danmark. Det er der ikke meget trosfrihed over«.

Myten om harmløs antisemitisme

Mere kendt er måske Luthers antisemitisme, men Frederik Stjernfelt har sine tvivl om, hvorvidt radikaliteten og passionen i Luthers antisemitisme er erkendt.

Der hersker lidt sådan en ’alle var antisemitter dengang’-holdning til sagen, og det mener Stjernfelt er dybt problematisk, for Luther holdt sig langt fra til nogen privat hyggeracisme, men udformede sit jødehad i et konkret politisk program.

Læs også

»Det vigtigste skrift hedder Om jøderne og deres løgne, og her skriver han, at synagoger bør nedbrændes, jødernes huse skal brændes, de skal samles i arbejdslejre og forhindres i at færdes på rigets gader og veje, og deres penge skal konfiskeres.«

»Han skriver endda, at man kan overveje at gøre, som Moses gjorde med afgudsdyrkere i Mosebogen, nemlig samle dem i ørkenen og dræbe dem. Luther døde kort efter, men alt tyder på, at han faktisk opsøgte fyrsterne i Sachsen og lobbyerede for de her ting,« siger Frederik Stjernfelt, der i sin bog desuden redegør for, hvordan den lutherske kirke i Tyskland på mange måder viderebragte Luthers antisemitisme.

Hvorfor er Luther vigtig?

Martin Luther (1483-1546) var central for bruddet med den romersk-katolske kirke og skabelsen af den protestantiske kristendom, som er grundlag for den danske Folkekirke.

Det er i år 500 år siden, at han ifølge overleveringen slog 95 teser op på slotskirken i Wittenberg – hvilket blev startskuddet for reformationen, som ændrede Danmark og Europa religiøst, kulturelt, politisk og økonomisk.

Ifølge dronningen er reformationen ’rødderne til det moderne Danmark’, og Martin Luther er nævnt i den danske demokratikanon fra 2008 som ham, der ’banede vej for et humanistisk grundsyn om respekt for det enkelte menneskes ret til en udvikling i frihed og ansvarlighed’.

Men der hersker uenighed om, hvordan man skal forstå den historiske Luther og hans virkninger. Det er en udbredt holdning, at Luthers teologi, hvor alene troen sikrer frelsen, hvor ingen står imellem den enkelte og gud, og hvor biblens ånd – ikke dens bogstav – er det vigtigste, rummer kimen til bl.a. demokrati, tros- og tankefrihed og adskillelse af det verdslige og det kirkelige. Men hvor meget af den historiske udvikling, der rent faktisk kan føres tilbage til Luther, er der ikke enighed om.

Hadprædikanten

Det er tankevækkende, mener Stjernfelt, at Luther efter alt at dømme ville kunne dømmes efter den imamlov, som blev vedtaget i kølvandet på TV 2-programmerne Moskeerne bag sløret, der blev sendt sidste år.

»At jeg drager den parallel, er en lille stikpille til den siddende regering, som jeg mener, svigter sit ideologiske grundlag med den lov, som forbyder at tale positivt om en række straffelovsovertrædelser i forbindelse med religiøs oplæring. Luther mente reelt mange af de ting, som var udslagsgivende for loven, som for eksempel at anderledes troende og utro kvinder skulle dræbes.«

Men er der slet ikke noget godt ved Luther? Jo, der kom skam gode ting ud af Luthers virke, mener Stjernfelt, men de er stort set alle sammen kontraintentionelle. Effekten af hans tænkning er så at sige i modstrid med samme tænkning.

»Det bedste er, at han med reformationen – uden selv at ville det – fik splittet kirken og på den måde fik sået tvivl om, hvorvidt samfundet skulle hvile på et religiøst grundlag. Resultatet af reformationen var fantastisk vigtigt, men det var jo ikke et resultat, som reformatorerne selv ønskede. Luthers intention var ikke, at kristendommen skulle polariseres i en lang række stridende kirker.«

Men når der nu ifølge Frederik Stjernfelt nærmest ikke er noget spiseligt ved Luther, hvorfor har vi så så travlt med at hylde ham?

Den lutherske gåde

Det spørgsmål vier Stjernfelt sidste kapitel af sin bog til, og det er vitterligt lidt af en idéhistorisk gåde for ham. Særligt med tanke på, at de fleste danske præster og teologer, som definerer sig som lutheranere, er oplyste mennesker.

Frederik Stjernfelt selv har på fornemmelsen, at Grundtvig, som var reelt optaget af oplysningens idealer om tros- og ytringsfrihed, har noget at gøre med det.

»Jeg gætter på – og det er altså gætværk og ikke en hårdkogt teori – at de mange teologer, der tror, at Luther står for frihed, egentlig har det fra Grundtvig. Måske gætter de så på, at Grundtvig havde det fra Luther, men der gætter de altså bare fejl.«

Bør vores fokus ikke være på at prøve at forstå Martin Luthers egentlige og tidløse ærinde – nemlig, at befri den enkelte fra sit eget præstationsfangenskab, så man kan tro på, at man er elsket, som man er, spørger dagens kronikør, Sørine Gotfredsen.
Læs også

Syv myter om Martin Luther’ udkommer den 23. marts på Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Alvin Jensen
    Alvin Jensen
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Jens  Kofoed
    Jens Kofoed
  • Brugerbillede for Olav Bo Hessellund
    Olav Bo Hessellund
  • Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
    Poul Solrart Sørensen
  • Brugerbillede for Ralph Sylvestersen
    Ralph Sylvestersen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Niels Møller Jensen
    Niels Møller Jensen
  • Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
    Robert Ørsted-Jensen
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
  • Brugerbillede for Sigurd Sørensen
    Sigurd Sørensen
  • Brugerbillede for Hans Houmøller
    Hans Houmøller
  • Brugerbillede for Tue Romanow
    Tue Romanow
  • Brugerbillede for Ruth Gjesing
    Ruth Gjesing
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Anders Graae
    Anders Graae
  • Brugerbillede for Holger Madsen
    Holger Madsen
  • Brugerbillede for Jan H. Hansen
    Jan H. Hansen
  • Brugerbillede for Curt Sørensen
    Curt Sørensen
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Ib Christensen
    Ib Christensen
  • Brugerbillede for Jens Falkenberg
    Jens Falkenberg
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Peter Møllgaard
    Peter Møllgaard
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Klaus Seistrup
    Klaus Seistrup
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Alvin Jensen, Trond Meiring, Jens Kofoed, Olav Bo Hessellund, Poul Solrart Sørensen, Ralph Sylvestersen, Torben K L Jensen, Niels Møller Jensen, Robert Ørsted-Jensen, Erik Karlsen, Sigurd Sørensen, Hans Houmøller, Tue Romanow, Ruth Gjesing, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Graae, Holger Madsen, Jan H. Hansen, Curt Sørensen, Olaf Tehrani, Ib Christensen, Jens Falkenberg, Dorte Sørensen, Peter Møllgaard, Mihail Larsen, Torben Skov, Kristen Carsten Munk, Hans Larsen, Klaus Seistrup, Jan Weis og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for odd bjertnes

Meningen i at bedømme historiske personer efter ide-materiale opstået måske endda i deres egen slipstrøm, men århundreder efter at de og den verdensorden og den videnspulje der havde at gøre i og med .... er mildt sagt vaklende. Det er interessant men helt hinsides 'evidens'-verdenen.
Dette siger jeg mest til andre læsere. Det er en god artikel om emnet. Myten om skellet mellem stat og kirke har jeg også undret mig over.

Brugerbillede for odd bjertnes

.... men det der gøres op med, er at fyrster skal 'godkendes' af pavemagten som 'folket's repræsentantskab. Sekulære folkerepræsentationsorganer var ikke umiddelbart på. Havde de været det havde han ikke fundet den støtte hos tyske fyrster som Luther søgte og fandt.

Brugerbillede for Helle Nyberg

Folkerepræsentationsorganer fandtes i nogen grad i Italien allerede i det 15. århundrede. De indbefattede imidlertid ikke folk, som ikke havde næringsbrev.
Jeg vil gerne henvise til tysk-jødiske Erich Fromms bøger, hvor han trækker en lige linie mellem Luther og Nazismen. Meget overbevisende.

Brugerbillede for Jan H. Hansen

Ved den internationale krigsforbryderdomstol i Nürnberg i 1946, blev Julius Streicher, udgiveren af nazibladet Der Stürmer, spurgt af sin advokat om, hvorvidt der i Tyskland havde været flere angreb i pressen mod jøderne? Og han svarede: "Doktor Martin Luther ville i dag indtage min plads på anklagebænken, hvis hans bog "Jøderne og deres løgne" blev taget i betragtning".

Alvin Jensen, Robert Ørsted-Jensen, Hanne Ribens og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jensen

Endelig et opgør med samtidens Luther-leflen. Det giver, som jeg ser det, mest mening at se Luther i lyset af en tidligt borgerlig revolution. Hans To Regimente lære adskilte hermetisk det "verdslige" fra det "åndelige" rige, således at guds lov ikke behøvede at gælde på jord!

Man må i den kontekst forstå guddommelig lov som et revolutionært og socialt progressivt begreb. De mere radikale reformatorer (Herunder Zwingli og Carlstadt men særligt Thomas Müntzer) samt samtidens bondeoprøre ønskede at instituere guds lov på jord. De så i Apostlenes Gerninger og Skabelsesberetningen en bekræftelse af det kristne menneskes verdslige og sociale frihed til at indrette sig efter guds anvisning: Altså egalitært. Hos Luther var den kristne frihed KUN en frihed i ånden. De radikale reformatorer mente derimod at bibelen skulle anvendes socialt som lov i denne verden.

Det er historieforfalskning af groveste karakter at gøre Luther til et socialt progressiv menneske med idealer om individuelle borgerrettigheder. Man skal imidlertid heller ikke afskrive ham blot pga et moderne had til religion. Vi har set med Müntzer, Karlstadt og Gendøberne at bibelsk fundamentalisme, i den rette kontekst, kan være socialt revolutionært.

Jørn Andersen, Trond Meiring, Robert Ørsted-Jensen, Jens Falkenberg, odd bjertnes, Steffen Gliese og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Lejf Hansen
Jørgen Lejf Hansen

Det er besynderligt at han Luther og hans religiøse sekt, repræsenter han ikke omkring 3% af kristne, at de kan finde vej til vores grundlov.
Men det grunder jo i magtkamp mellem kongemagt og adelesmagt i oldtiden.
Det er jo også besynderligt, at ikke medlemmer af den sekt betaler omkring 10% af deres drift, og oveni dyre præsteudannelser på vores universiteter, som jo i disse dage skal være neutrale.
Men vi kan da glæde os over, at vi nu ikke længere skal betale aflade for ikke at ryge i skærsilden, når vi forlader den åndelige verden og stiger til himmels.
Hvilken vel mån præsten ryger.....

Brugerbillede for curt jensen

Jeg er temmelig overbevist om at hvis Luther kunne vælge, ville han nok foretrække at blive dømt efter nutidens Imamlov frem for de love fra hans levetid der kunne bruges til at dømme ham til at blive brændt på bålet både før eller efter adskillige omgange af tortur og sønderlemning.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Præcis, jeg har også undret mig når præster sidder og taler om Martin Luther som om, at han var Jesus selv. Han var vist nok alt i alt en ubehagelig person. Jeg har læst, at da fyrsterne i Tyskland, spurgte Martin Luther om, hvad de skulle stille op med en hungeropstand, så sagde Luther "skyd en kugle for deres stupide hoveder." I Danmark begyndte heksebrændingerne og forfølgelsen af troldmand først efter reformationen. Men det vist ikke gået op for nogen!

Alvin Jensen, Henrik Leffers, Trond Meiring, Robert Ørsted-Jensen, Eskild Nielsen, Jens Falkenberg, Jørn Andersen, Torben Skov, Hanne Ribens og Dennis Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Madsen

I Wittenberg i Sachsenland der er en grav til skue,
der hviler sig en from Guds mand alt under kirkebue.
Hvad her han hed, det ved enhver,
som har sin Gud og bibel kær,
men hvad han hedder nu hos Gud,
skal engle for os sjunge ud,
når vi med ham forsamles.
N.F.S. Grundtvig
Dette salmevers kan jeg stadig udenad, selvom det er 60 år siden, vi i min folkeskole i faget historie, skulle rejse os op og fremsige denne hyldest til Luther.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Religion og demokrati er fundamentalt set uforenelige størrelser. Religionerne prædiker at du skal ukritisk underlægge dig en højere styrelses vilje. Du bør læh´gge dine kritiske fakulteter ved døren til helligdommen og bare føle. Du er din hyrdes får, en tjener af guds nåde og du skal adlyde øvrigheden. Netop denne konstante promovering af underkastelse har været et afgørende element i grundlaget for enhver form for underkastelse og diktatur. Mere end det. den katolske kirke var det første forsøg ud i totalitarisme. Demokratiet derimod fremhæver menneskets ret til demokratisk selvbestemmelse og frihed til at udøve eller ikke udøve tro af nogen art.

Alvin Jensen, Torben Skov og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eskild Nielsen
Eskild Nielsen

DEJLIGT MED ORNLI KRISTENDOMSKRITIK FRA STJERNFELDT

Alle medier forherliger manisk kristendom med begrundelser, at vi skal dyrkes vores religion for bedre at kunne forstå og bekæmpe muslimernes religion og den bløde Folkekirke-kristendom er et værn mod fanatisk, fundamentalistisk kristendom. Med ondt skal ondt fordrives.

Bedre metode til at modarbejde religioners fordummelse, og misbrug i magtpolitisk ærinde, vil være at reklamere for religioners skadelige sider og tage afstand fra disse utidssvarende mellemøstlige oldtids livsanskuelser.

Hanne Ribens, Robert Ørsted-Jensen og Jesper Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Helle Nyberg, tildels Torben Skov : der er mange røde tråde i verden, og de er da også bedre end de blå. Men hvis man vil tråde til nazismen fra monoteismerne, så er der grund til at iagttage, at kristendommen er den kollektivistisk/defensive af dem, og islam den imperialistisk/offensive ideologisk set. Gud gider jeg ikke i den her tråd --- heller. Go away med det. Hvis man tråder fra nazismen tilbage til kollektivistisk/defensiv, så har man misforstået den. Men det er interessant at ’velfærdsstatstænkning’ trækker klare tråde fra islam til såvel nazismen (de var også allierede) som til kommunismen - og socialdemokratismen for den sags skyld. Det er interessant at det er de darwinistiske politiske autoritativer der har været islams støtter i Europa efter at velfærdsstatsteori igen er kommet på i de seneste århundreder. Sådan teori er nemlig uforenelig med grænseløshed og ’mangfoldighed’.
Jeg sætter det sidste ord der i anførelsestegn, fordi det er lidt morsomt at lige det ord kun findes - kun er tænkeligt - i eental ;-) .
Nu. Information ... skal vi snart have en redigerings-karens ^^

Brugerbillede for Leo Nygaard

Mærkeligt nok at enkeltpersoner som Luther og Grundtvig skal tillægges respektive påvirkninger i samfundet. Tingene kunne ikke ske uden bred tilslutning fra tidens betydende befolkningsgrupper.
Hvem mon i en fjern fremtid gives personlig afgørende betydning for adskillelse af stat og kirke her i landet i 2020. Det vil være endnu en myte.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Vores manglende tro på biblen og vores afstandstagen fra at tage biblen bogstavligt burde skrives ind i grundloven - helst skulle religion helt skrives ud af grundloven.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Den uklare § 4 burde præciseres eller slettes. Den misbruges i høj grad til at dunke ikke religiøse og anderledes religiøse oven i hovedet - og endda til at argumentere for, at alle skatteydere skal betale til folkekirken ved siden af medlemmernes åbenbart for lave kontingent.

Brugerbillede for Torben Skov

Alle kommentarer der handlede om den røde tråd fra mellemøsten via Luther til holocaust, har redaktøren hæmningsløst fjernet.
Min egen kommentar refererede til en nylig udsendelse på DR-K, som redegjorde for den røde tråd fra Jesu tid, via Luther til Auschwitz. Det er i aller højeste grad historisk interessant i den stadige søgen på forklaring af hvordan jødeudryddelsen under 2. verdenskrig kunne ske.

Ingen kommentarer var mig bekendt af svinsk karaktér. Og det kan heller ikke skyldes at emnet er off topic, da artiklen selv er inde på det:

"»Det vigtigste skrift hedder Om jøderne og deres løgne, og her skriver han, at synagoger bør nedbrændes, jødernes huse skal brændes, de skal samles i arbejdslejre og forhindres i at færdes på rigets gader og veje, og deres penge skal konfiskeres.«".

Så hvad er der lige i vejen med dig Fyhrie?

Alvin Jensen, Mads Kjærgård og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jensen

Torben Skov,

Kan det ske, at det er fordi din kommentar opfattedes som ren anti-religiøsitet? Der er ingen lødig sammenhæng at påvise mellem Jesus, Luther og Auschwitz. Det er en obskøn idé uden historisk sammenhængskraft. Det siger mere om hvor radikaliseret den moderne anti-religiøsitet er blevet end det siger om Luther, kristendommen eller Auschwitz.

Kommentarfeltet består i overvejende grad af Luther kritiske kommentarer (herunder min egen) men notér dig fraværet at påståede sammenhænge med Holocaust. Det er komplet uinteressant - i mit perspektiv - at Luther var anti-semit. Hans anti semitisme gik ganske vidst længere end meget af sin samtid men den var immervæk stadig forholdsvis normaliseret. Det interessante, i mit perspektiv, er Luthers sociale konservatisme, der bragte ham på fyrsternes - og reaktionens - side i Den Tyske Bondekrig.

Hvis jeg skulle fremture med en årsag til at Luthers anti-semitisme er blevet Luther kritikkens mest accepterede form, så må det umiddelbart være, at det i borgersamfundet er relativt ufarligt at kritisere etnisk eller kulturel undertrykkelse/diskrimination, hvorimod den socio-økonomiske kritik -- feudalherrens udbytning via livegenskab, hoveri og ekspropriation af landsbysamfundenes fælles land - risikerer at pege frem mod udbytningsforhold, som den menige mand også lever under i dag.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Dennis Jensen"
Forestillingen om Jesus har ingen historisk sammenhængskraft ingen samtidige historiske kilder skriver om Jesus.....
Endvider var der mange der tog biblen bogstavligt ikke mindst i 30'erne og når Jesus i Lukas kap 19 v 27 siger at de skal bringe ham alle dem der ikke vil have ham til konge og hugge dem ned, så er der ikke særligt langt for nogen fanatikere til at slutte, at eftersom jøderne angiveligt skulle have krævet Jesus korsfæstet, i følge det ny testamente, at jøderne så skulle udryddes..... men det hele (ny testamente) er en fiktion, fordi der netop ikke er nogen historiske kilder der verifisere Jesus liv og derfor kan vi med sikkerhed fastslå at Jesus ikke har levet. Der er mange andre historiske facts der fastslår, at det ny testamente er fiktion; eksempelvis var golgata en opmagasinerings plads for mad og derfor er det utænkeligt at Jesus kan være korsfæstet på golgata.
Så sammenhængen imellem Jesus (lukas 19 v 27 og andre vers hvor Jesus dømmer folk til helvede) og til Luther og alle andre kristne der har forfulgt jøder og så til nazismen er helt klar. Jesus krævede at dem der ikke ville have ham til konge skulle hugges ned..... sad men sandt.... men alså stadig fiktion....

Brugerbillede for Dennis Jensen

Poul Sørensen,

Du bevæger dig i en naiv positivisme, hvor bibelen er noget der skal bevises som "fakta" eller afkræftes som "løgn". Det gamle og nye testamente udgør en hjørnesten i det vestlige samfunds kulturelle vugge. Det kan lidt ekstrem-ateistisk religionsforskrækkelse ikke ændre på. Det må i øvrigt pointeres at det blandt historikere er ganske alment at forstå Jesus som en réel historisk person (hans mirakler er selvfølgelig en anden sag ...)

Det er en favorit hobby blandt militante ateister med en skinforståelse af bibelen, at henvise isoleret til enkelte passager, der skal bevise det ene eller det andet. Du må holde op med den frugtesløse øvelse det er at finde en moderne, rationalistisk-logisk sammenhæng i bibelens budskaber. Det er jo netop et kulturelt - og ikke guddommeligt! - produkt, som ligesom andre store litterære værker indeholder dikotomier, nuancer og et hav af forskellige tolkningsmuligheder.

Jeg har ikke betvivlet Luther - eller det Nye Testamentes - anti-semitisme. Men der er ikke nogen reel årsag-effekt sammenhæng med holocaust. Du begår her samme fejl som mange af de Lutherglade, borgerlige teologer. Du gør enkelte idéer til drivkraft for historiens materielle gang. I fortidens borgerlige historiografi blev Luther gjort til primus motor for en åndelig revolution, der affødte et mere moderne samfund. Fejlen heri består i at gøre idéer og individer til drivkraft for historiens gang som sådan. Det nye testamente el. Luther kan ligeledes ikke gøres til primus motor for en tendens, der til sidst skulle lede til Godstogene mod Auschwitz. Her gør du idéer til historiens drivkraft. Du ignorerer derudover også national socialismens egen anti-kristne selvforståelse. Hitler afskyede protestantismen såvel som katolicismen. Det er sandt at modstanden mod anti-semitismen var bekymrende svag blandt mange af 40'ernes tyske protestantiske teologer. Det nationalsocialistiske rationale for udryddelsen af jøderne hvilede imidlertid ikke på et argument om jødernes mord af Jesus! De beroede jo på en idé om jøden som etnisk, kulturel og økonomisk fjende. Den idé har naturligvis en historie, som kan og skal trækkes tilbage til middelalderen, men du kan ikke give Det Nye Testamente eller Luther ansvaret for jødeudryddelserne. Hvor belejligt det end måtte være i kulturradikale kredse.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

#Torben Skov

Så en udsendelse på en eller anden udenlandsk kanel, og religions forskere i det program sagde, at jøder absolut intet havde at gøre med Jesus død, det skyldes en omskrivning af Det Nye Testamente af politiske hensyn efter Jesus død. De sagde samtidig, at der går en lige linje fra denne løgn over Martin Luther til Holocaust. Meget interessant! Men bortset fra det så var Hitler da Katolik, mener jeg at have læst?

Brugerbillede for Torben Skov

Det lyder som den. De er også inde på, at Pontius Pilatus og det med at vaske hænder er fuldstændigt galt. Pillatus var en hård mand og bedøvende ligeglad med Jesus, jøder eller kristne. Han ville have henrettet hele bundtet før middag, hvis det styrkede appetitten. (Mine ord) Så testamenternes overlevering er fuldstændigt hen i vejret.
En skam jeg ikke optog den, så ville jeg have set den igen.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Dennis Jensen - fortæller du os her at prædikener fra kirkenes prædikestole hvori man igennem 1000 år nedgjorde jøder som "jesus-mordere" - at alt dette overhovedet ingen betydning havde for antisemitismen og ultimativt - nazismens ideologi?

Den katolske kirke var den sidste der opgav sin tusindårie anti-semitistiske kampagne. Synes du ikke det er bare en smule påfaldende at nazismen opstod og havde dybest fodfæste i Østrig og de katolske dele af Tysland? Synes du ikke det er bare lidt påfaldene at det nazistiske lederskab havde en overvægt at katolsk opdragede? Er det ikke påfaldende at kun en nazist, Göbbels - blev ekskomunikeret? Og hvorfor? Jo han havde giftet sig protestantisk - man har jo sine principper ikke?