Læsetid: 5 min.

New York-museum erstatter Picasso med sudanesisk maler i protest mod indrejseforbud

Fra den ene dag til den anden tog Museum of Modern Art i New York værker af kendte vestlige kunstnere ned og hængte i stedet malerier op på væggene af kunstnere fra flere af de nationer, der er blevet ramt af præsident Trumps indrejseforbud
Kuratorerne har hængt et lille abstrakt maleri af den sudanesiske maler Ibrahim El-Salahi fra 1964 op, der hvor Picassos Kortspilleren plejer at hænge.

Kuratorerne har hængt et lille abstrakt maleri af den sudanesiske maler Ibrahim El-Salahi fra 1964 op, der hvor Picassos Kortspilleren plejer at hænge.

11. februar 2017

NEW YORK - Som en tyv om natten fjernede tre kuratorer torsdag i sidste uge efter lukketid værker af de største malere i vestlig moderne kunst fra Museum of Moderns Arts (MoMA) udstillingslokaler.

Fredag morgen åbnede museet uden bl.a. Pablo Picassos Kortspilleren og Henri Mattises Dans og Klavertime. I stedet kunne besøgende se malerier af kunstnere fra nogle af de syv overvejende muslimske lande, der for nylig blev ramt af præsident Donald Trumps indrejseforbud.

Museets initiativ vakte opsigt og indskrev sig i den efterhånden lange række af aktioner og erklæringer, som USA’s kreative sektor har sat i værk i protest mod Trump-regeringens immigrationspolitik:

  • I Washington, D.C. introducerede Holocaust Memorial Museum i ugen efter indrejseforbuddet en videoinstallation, som giver museets gæster mulighed for at tale direkte med krigsflygtninge i Irak og i Syrien.
  • Medlemmer af orkestre og skuespillere fra de syv berørte lande er blevet nægtet indrejsetilladelse til USA; nogle af dem har i protest mod forbuddet valgt at blive væk.
  • Forud for Oscar-uddelingen senere denne måned har iraneren Asghar Farhadi, instruktør af The Salesman, der er nomineret i kategorien ’bedste udenlandske film’, bedyret, at han finder forbuddet totalt uacceptabelt og derfor ikke vil søge om indrejsevisum. »Det er ikke et nyt historisk fænomen at ydmyge en anden nation under påskud af at ville beskytte sig selv, og det har altid været udgangspunkt for at skabe yderligere splittelse og fjendskab,« siger Farhadi til The New York Times.

Men en ting er enkeltindividers protestaktioner, noget andet er et anerkendt museum som MoMA’s, en indflydelsesrig kunstinstitution i USA, hvis økonomi er afhængig af velhavende donorer. Det kan ikke udelukkes, at nogle af museets velgørere vil tolke nedtagningen af Picassos og Matisses værker som en ’politisk’ handling og afvise at støtte museet i fremtiden.

Den risiko er MoMA øjensynlig villig til at løbe. Museets informationsafdeling afviste i denne uge at lade én af de tre kuratorer stille op til interview. Jodi Hauptman, seniorkurator for tegninger og kobberaftryk, skrev senere i en e-mail til Information, at »installeringen og de nye værker taler for sig selv«.

Inden museet nedlagde forbud mod at udtale sig forklarede kuratorerne dog i interviews sidste fredag med to amerikanske magasiner, hvad der motiverede dem til at tage det usædvanlige initiativ.

»Indrejseforbuddet blev forkyndt en lørdag. Da vi kom på arbejde mandag, begyndte vi at diskutere, hvad vi kunne gøre for at udvise solidaritet med kunstnere, kunstinteresserede, akademikere og kuratorer fra de syv lande, der ikke længere kan komme til USA,« fortalte Jodi Hauptman webmagasinet Gothamist.

MoMA

Museer er til for alle

De tre kuratorer, Jodi Hauptman, Christophe Cherix, der er leder af afdelingen for tegning og kobberstik, og Paulina Pobocha, der er assisterende kurator for maleri og billedhuggeri, besluttede sig for at finde værker lavet af kunstnere fra Iran, Irak og Sudan i museets permanente samling.

Cherix forklarer til et andet webmagasin Quartz:

»Nogle af vores kunstnere i den permanente samling kan ikke længere komme rejsende, som de plejer at gøre, for at tale med os om deres arbejde og deres ideer. Så for os handler det med dette initiativ om at genbekræfte, at kunstmuseer altid har været steder, hvor mennesker fra hele verden samles.«

Det synspunkt deles af flere andre museumsdirektører i USA. Thomas Campbell, direktør for Metropolitan Museum of Art i New York, siger, at indrejseforbuddet kan få den stik modsatte virkning af hensigten.

Demonstranter foran Los Angeles International Airport i søndags. Præsident Trumps stop for indrejse til personer fra en række muslimske lande har rejst en storm af protester over hele USA.
Læs også

»I New York er vores besøgende interesseret i at lære mere om Mellemøsten. Efter relanceringen af vores islamiske samling har vi haft et langt større antal gæster. Det er netop i tider som disse, hvor verden indskrænkes og polariseres, at publikum har brug for museer til at forstå, hvor kompleks verden er,« siger han til radiostationen WNYC.

Hertil skal lægges, at det ganske enkelt ikke vil være muligt at arrangere udstillinger med kunst fra de syv lande, så længe rejseforbuddet gælder. Campbell nævner f.eks., at en populær udstilling med titlen Fra Assyrien til Iberien i 2014 (Assyrien lå i det nuværende Irak og Iberien i det antikke Kaukasus, red.) ikke havde været mulig at gennemføre for Metropolitan Museum of Art.

Subtil protest

Til forskel fra direkte protestformer som udsendelse af erklæringer, marcher eller boykot har MoMA valgt en intelligent og subtil form for protest, der kræver et intellektuelt engagement fra publikums side.

For besøgende i museets udstillingsrum på 5. etage med vestlig kunst fra midten af 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig er det f.eks. ikke umiddelbart indlysende, at kunstnere fra ikkevestlige islamiske lande nu er repræsenteret. Men værkerne passer på en eller anden fascinerende måde faktisk ind i landskabet.

Formelt set hører de ikke under rubrikken vestlig kunst. Det giver anledning til spørgsmålet, hvorvidt geografisk og kulturel opdeling af kunst giver nogen mening i en verden, hvis grænser altid har været flydende.

MoMa’s kuratorer har valgt at placere et nyt maleri i hver af de syv sale på 5. etage.

I den sal, hvor et af Matisses malerier er blevet taget ned, hænger nu et værk af den nyligt afdøde irakiske arkitekt Zaha Hadid (det var hende, der tegnede tilbygningen til Ordrupgaard Museum). Maleriet er fra 1991 og forestiller et byggeprojekt for et privat fitnesscenter nær Hongkong, der aldrig blev til noget.

Til teksten under Hadids maleri er føjet følgende passus:

»Disse værker er af kunstnere fra nationer, hvis borgere er blevet nægtet indrejse i USA i henhold til en forordning udstedt af præsidenten 27. januar 2017. De tilhører museets samling og hænger i alle sale på 5. etage for at bekræfte en gæstfrihed og en frihed, der er lige så vigtige idealer for museet som for De Forenede Stater.«

Hadid hænger ved siden af Edvard Munchs Stormen og Henri Rousseaus Den Sovende Sigøjner.

MoMA

Som en Picasso

Måske en af de mindst iøjnefaldende ændringer er i Picasso-salen, hvor et pragtfuldt lille abstrakt maleri af den sudanesiske maler Ibrahim El-Salahi fra 1964 erstatter Kortspilleren. Det forestiller en moské, men kunne for den sags skyld have været lavet af Picasso.

Det religiøse motiv gentager sig i den næste sal med iraneren Parviz Tavanolis skulptur af Profeten, der står midt i værelset.

Fem af de syv kunstnere er fra Iran. Alle lever i eksil i Vesten. Trods det kan de ifølge præsident Trumps dekret ikke rejse ind i USA, om end sikkerhedsministeriet for nogle dage siden meddelte, at immigranter og rejsende fra de syv nationer, der har borgerskab i et andet land, kan søge om dispensation.

Blandt de syv nationer er iranere langt den største indvandrergruppe i USA. Iran er også det land, Trump og hans rådgivere anser for at være USA’s hovedfjende, på højde med Islamisk Stat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Sørensen
Poul Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer