Læsetid: 1 min.

Nordisk litteratur

11. februar 2017

»I en digital kultur, hvor litteraturen er trådt ud i dette udvidede felt, burde det være en selvfølge, at en sangskriver kan få Nobelprisen. Poesien opstod trods alt som sang, og lyrik kommer af græsk for sang til akkompagnement af et strengeinstrument.«

Sådan skriver Dan Ringgaard, nyslået professor i Nordisk Litteratur ved Aarhus Universitet i sit essay i dagens tillæg – en tekst, der bygger på den tiltrædelsesforelæsning, han holdt for nylig. Jeg vil virkelig anbefale at læse hans tekst, for sjældent har jeg set så velargumenteret et forsøg på at bygge bro mellem en dyb forståelse af litteraturens traditionelle rolle – i sin egen ret og i forhold til det omgivne samfund – og så en tilpasning af studiet nordisk litteratur til et nutidigt mediebillede, hvor litteraturen helt naturligt har måttet opgive sin status som kulturens førsteelsker.

Lige præcis i det vanskelige historiske kryds- og spændingsfelt formår Dan Ringgaard at pege på, at litteraturen nødvendigvis må være både traditionsforsvarer og kanonisk og finde sin plads og betyning i en ny kulturel kontekst. Han taler om, at i det udvidede felt, som litteraturen eksisterer i, skal den finde sin berettigelse. Det er både defensivt og ekstremt offensivt på litteraturens vegne, når han eksempelvis skriver:

»Litteratur lever ikke kun på mange platforme, den er også delagtigt i andre kunstarter og kulturelle udtryk. Litteratur befinder sig uigenkaldeligt og mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier. Især bøger.«

Det er også i det lys, at kritikerne af Nobelprisen til Bob Dylan bliver de reaktionære, for de forsvarer dybest set et gammeldags litteratursyn, mens tilhængerne for længst har forstået, at litteratur er mere end det, der står i en bog.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu