Læsetid: 8 min.

’Dem, der siger: ’Fuck dig idiot’, betyder i dag nok reelt mere end dem, der indtil nu har haft monopol på debatten’

De sociale medier har gjort det muligt at deltage i den offentlige debat, og det har ifølge en undersøgelse skabt en hadefuld tone. Men vi skal være glade for, at de, der før havde monopol på at komme til orde, i dag bliver udfordret af en masse andre, mener Thomas Harder, der er redaktør for Danmarks mest udskældte debatforum, Ekstra Bladets Nationen
’I kommentarsporet på Information bruger folk nok lidt flere ord. Men betydningen er den samme: Du tænker dig ikke om. Du kan skrive det på Informations måde, eller du kan skrive det på en hold-kæft-hvor-er-du-hjernedød-Ekstrabladet-måde. Og selv den pæneste Information-læser råber jo også ’idiotspasser’, når han er ved at blive kørt ned på cykel,’ mener Thomas Harder, redaktør på Nationen.

’I kommentarsporet på Information bruger folk nok lidt flere ord. Men betydningen er den samme: Du tænker dig ikke om. Du kan skrive det på Informations måde, eller du kan skrive det på en hold-kæft-hvor-er-du-hjernedød-Ekstrabladet-måde. Og selv den pæneste Information-læser råber jo også ’idiotspasser’, når han er ved at blive kørt ned på cykel,’ mener Thomas Harder, redaktør på Nationen.

24. februar 2017

Tirsdag kom der 8.869 kommentarer på Ekstra Bladets debatforum Nationen. En af dem var denne:

»Muslimer er altødelæggende og nedbrydende for ethvert vestligt samfund. Go tump!«

Thomas Harder læner sig frem mod computerskærmen og læser kommentaren højt.

»Muslimer er altødelæggende og nedbrydende for ethvert vestligt samfund. Go tump!«

»Det skulle nok have stået Go Trump,« siger han.

»Men altså … det må man sgu godt mene.«

– Det må man godt?

»Det må man meget godt mene.«

– Hvorfor?

»Hvorfor?«

Thomas Harder læser sætningen igen. Han er debatredaktør på Nationen og sidder foran sin computer på Ekstra Bladets debatredaktion, i en langærmet T-shirt, med fire halvliters energidrik foran sig og et to meter langt banner med Nationens logo og en plakat med Linse Kessler på væggen bag. Han leder af en lille gruppe af moderatorer, som hver dag fjerner omkring 200 indlæg på Nationen. Det her bliver ikke et af dem.

»Jamen,« siger han.

»Det synes brugeren jo.«

– Men kunne det ikke falde under racismeparagrafen?

»Nej, det tror jeg ikke. ’Ødelæggende og nedbrydende’. Jeg tror, du skal ville slå muslimerne ihjel eller give dem nogle egenskaber, som er umenneskelige, for at du vil ryge ind under den.«

– Så du må gerne skrive sådan her på Nationen?

»Ja, den tror jeg sådan set ikke, vi sletter. Jeg ville i hvert fald ikke gøre det.«

De seneste år har internettet og de sociale medier gjort det muligt for langt flere end tidligere at deltage i den offentlige debat. Det er blevet lettere at kommentere debatindlæg og artikler i aviserne. Det er blevet hurtigere at skrive direkte til politikerne. Det er blevet muligt at debattere direkte med de andre deltagere i debatten.

Men det er ikke kun blevet muligt at deltage i den offentlige debat. Det er også blevet muligt at ødelægge den.

I sidste uge offentliggjorde Institut for Menneskerettigheder en undersøgelse af knap 3.000 kommentarer på Facebook. Ifølge undersøgelsen er hver syvende kommentar hadefuld, hvilket får halvdelen af danskerne til at afholde sig fra at deltage i den offentlige debat.

Det er ifølge rapporten et »demokratisk problem med konsekvenser for den offentlige debat«.

Aviserne får ofte en del af ansvaret for den hårde tone, ikke mindst Ekstra Bladets Nationen, som er blevet beskyldt for at være et hadsk, ubegavet, aggressivt, kværulantisk, populistisk og racistisk debatforum.

Redaktør Thomas Harder kender både beskyldningerne og konklusionerne i undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder. Men hans egen konklusion er denne: Hvis den ene halvdel af befolkningen afholder sig fra at deltage i debatten, så må den anden halvdel deltage.

Som han sagde til en medarbejder fra Institut for Menneskerettigheder i en debat sidste sommer:

»Gider I lige lade være med at kalde det et nederlag for demokratiet?«

Han refererer fra debatmødet. Så uddyber han:

»Jeg tror ikke på, at folk skulle afholde sig fra at deltage i debatten på grund af tonen. Der er måske nogen, der hellere vil bruge deres tid på noget andet, men det at blive kaldt idiot eller tumpe får ikke folk til at holde sig væk. Det kan jeg jo se.«

– Men det kan jo godt være, at det får andre væk fra debatten.

»Det tror jeg ikke.«

– Hvorfor ikke?

»Fordi alle bliver kaldt tumpe. Så det har mistet sin betydning.«

Hjernedød

Det er tirsdag eftermiddag.

Thomas Harder har lige været ude for at hælde kaffe i sin store kaffekop med Ekstra Bladets logo. Nu er han tilbage ved sin computer på debatredaktion. Bag ham hænger to spidsflag i papir med den amerikanske præsident Donald Trumps logo. Thomas Harder spillede i november 1.000 kroner på, at Trump ville vinde valget. 

På skærmen har han åbnet en masse sider, blandt andet en side, som moderatorerne bruger til at slette kommentarer.

Hver dag kommer der omkring 10.000 kommentarer.

»Lad os prøve at finde en artikel,« siger han.

Han finder en artikel om en ung kvinde fra Nordjylland, som har lavet et overtræk på sit kreditkort på 180.000 kroner og nu er blevet idømt en betinget dom. Han lagde den på for 38 minutter siden. Nu har den fået 250 kommentarer og 817 likes. 8.800 har deltaget i afstemningen under artiklen.

Thomas Harder drejer computerskærmen for at vise kommentarsporet og vælter to Cult.

Han begynder at læse fra kommentarerne:

»Det er der ikke noget nyt i. Det er det samme som at skrive dækningsløse checks,« skriver en.

»Haha, endelig en der tager røven på banken,« skriver en anden.

»Kvinden er en forbryder. Banken er tåbelig. Hun skal straffes. Den ansvarlige medarbejder skal fyres.«

En del af kommentarerne er meget direkte i deres kritik af kvinden. Det må man gerne være på Nationen, forklarer Thomas Harder.

»Når hun går ud og shopper for 180.000 kroner på to dage, så må man godt kalde hende hjernedød. Du må også godt sige, at banken er hjernedød. Men der kommer ikke sådan noget med, at hun skal bare skydes, eller at bankdirektøren burde rulles i tjære, og så skal vi sætte ild til ham. Det er ikke den slags følelser, som den her historie får frem.«

– Men man må godt kalde hende hjernedød?

»Ja, det må man.«

– Hvorfor?

»Fordi hun jo tydeligvis ikke har haft hjernen slået til i de her to dage. Altså, hun har bildt banken ind, at der er penge på vej fra en arv, og så er hun gået ud og har shoppet for 180.000 kroner. Det er da så hjernedødt. Jeg kender hende ikke, men det er mange penge at skylde væk.«

200.000 registrerede brugere

Klokken er to om eftermiddagen.

Der er indtil nu kommet 4.200 kommentarer fra brugerne på Nationen.

Thomas Harder kender ikke tallene for kommentarsektionerne på de andre aviser, men Ekstra Bladets Nationen er ifølge ham den største. Der er 200.000 registrerede debattører på Nationen, og hver dag kommer der omkring 100 nye til.

Det er for ham et bevis: »Folk har vænnet sig til tonen.«

»Det kan godt være, at hver anden er blevet kaldt noget grimt på nettet, men det er ikke det, der afholder dem fra at deltage i debatten. Hvis du kigger på fakta, så kan du bare se, at der aldrig har været så mange, der deltager i debatten som i dag.«

– Og hvis halvdelen svarer, at de afholder sig fra deltage i debatten, fordi den er for hård, så tror du ikke på dem?

»Nej. Jeg tror, at vi alle sammen er blevet kaldt et eller andet på nettet, og når de så bliver stillet det helt logiske spørgsmål, om de afholder sig fra at deltage i debatten på nettet på grund af tonen, så tror jeg, at vi gerne vil svare ja. Men jeg tror ikke på, at vi gør det, for jeg kan se, at der er sindssygt mange, der debatterer på nettet.«

– Det skal jeg lige forstå. Du kan se, at der er mange, der debatterer her på Nationen, og det gør, at du ikke tror på tallet?

»Ja. Vi får 10.000 kommentar om dagen. Vi har 200.000 registrerede brugere. Der kommer 100 nye hver dag. Så jeg tror ikke på den der med, at der sidder nogen derude, der ikke kommer til orde. Altså, nu gik jeg ikke ned i den der undersøgelse, jeg har ikke læst den, men der er mange flere i dag, der kommer til orde, end tidligere.«

I kommentarsporet på Information bruger folk nok lidt flere ord. Men betydningen er den samme, mener Thomas Harder, at en bruger siger til en anden, at vedkommende ikke har ret eller ikke tænker sig om eller bruger nogle forkerte tal eller lytter eller ikke har forstået, hvad det handler om. 

»Du kan skrive det på Informations måde, eller du kan skrive det på en hold-kæft-hvor-er-du-hjernedød-Ekstra-Bladet-måde. Og selv den pæneste Information-læser råber jo også ’idiotspasser’, når han er ved at blive kørt ned på cykel. Altså, så står han jo ikke af og siger ...«

– Men der er forskel på at være ved at blive kørt ned på cykel og så at deltage i en debat.

»Ja, men du kan godt føle, at der kommer noget, der gør dig bange og hidsig.«

Fuck dig, idiot

For halvandet år siden annoncerede Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen et opgør med tonen på Nationen.

I et interview i radioprogrammet Mennesker og Medier på P1 sagde han, at Ekstra Bladet ikke længere ville høre på Nationens »vrøvl«.

Thomas Harder kan godt huske interviewet. Han spurgte dengang chefredaktøren, om han og moderatorerne skulle begynde at fjerne flere kommentarer eller på anden måde gøre op med tonen på Nationen, men det skulle de ikke.

Poul Madsen siger i dag, at han med sin udtalelse dengang ikke mente, at Ekstra Bladet skulle blande sig i debatten på Nationen, men at avisen i blandt andet ledere skulle udfordre holdningerne på Nationen.

På den måde fortsatte Nationen som før.

– Der er en stigende bekymring over tonen i den offentlige debat på de sociale medier, ikke mindst tonen på Nationen. Hvad tænker du om det?

Thomas Harder sukker.

»Det er ikke noget nyt,« siger han så.

»Jeg tror, at første gang tonen blev nævnt i den danske udlændingedebat som et problem, det var i 1986. Men vi skal være rigtig glad for, at dem, der før havde en form for monopol på at komme til orde, i dag bliver udfordret af en masse andre. Det er blevet sådan, at folk, der taler grimt, har den forkerte tone. Men det kunne jo også være omvendt, at det er folk, der skriver alenlangt og bruger mange fremmedord, der skræmmer andre væk.«

– Kan du forklare?

»Når du laver et langt indlæg på Information-dansk, så kan du jo skræmme en masse mennesker væk på den måde. Det er det, jeg mener: At tonen holder nogen væk.«

– Men er det ikke fornuftigt at bede folk om at tale pænt?

»Men hvad vil det sige at tale pænt? Det er den definition af pænt, som jeg er imod. Jeg har ikke lyst til at tale med nogen, som vil slå mig ihjel, men en, der siger: ’Fuck dig, fuck dig, idiot, idiot’, ham vil jeg meget gerne have med i debatten.«

– Hvorfor?

»Fordi de betyder i dag nok reelt mere end dem, der indtil nu har haft monopol på debatten.«

Serie

Demokrati på nettet

Internettet og de sociale medier har gjort det muligt for personer over hele verden at dele information med hinanden. Men de har også gjort det lettere at dele forkert information, falske nyheder, had og politisk propaganda.

Efter det amerikanske valg og op til de kommende valg i Tyskland og Frankrig er debatten om de sociale medier og den demokratiske samtale taget til: Falske nyheder er blevet beskyldt for at påvirke valg, muligheden for at deltage i debatter helt eller delvist anonymt online kritiseres for at have forrået debatten, mens Facebook og andre sociale medier ifølge kritiker har skabt en opdeling af den offentlige debat i mange små offentligheder, hvor folk kun taler med ligesindede.

Er det et teknisk problem? Et socialt problem? Et amerikansk eller et globalt problem? Og ikke mindst: Hvordan løser vi det?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Jesper Nielsen
  • Bill Atkins
Hans Aagaard, Jesper Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan godt komme kommentar til livs, fjern mediestøtten, der sker ikke noget ved det, der er alt for meget mediestrømme, vi behøver det ikke. Det styrker ikke demokratiet, det inciterer kun egoet og indualisme, isolation.

Jens Erik Starup

Det kræver mere moral, end de fleste er i besiddelse af, hvis man skulle blive sat til at redigere, hvordan virkeligheden skal tage sig ud.

Henrik Munk Molke Rediin, Allan Stampe Kristiansen, Vibeke Hansen, Jesper Nielsen, Britt Kristensen, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Den offentlige debat på diverse dagblades platforme, men i højeste grad i de sociale medier, er med til at skabe overbeviste debatmisantroper, der tvivler på, at vi lever i et oplyst sekulært samfund med myndige, vidende og civiliserede borgere med deres forstand, dømmekraft og fornuft i behold …

Vibeke Hansen, Flemming S. Andersen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg forstår ikke den informative, ytringsværdifulde kerne i "Fuck dig, idiot".
Derfor bruger jeg ikke Ekstrabladet.

Allan Stampe Kristiansen, Ole Frank, Vibeke Hansen, Kim Houmøller, Mogens Holme, Britt Kristensen, Henrik Leffers og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Måske er også den redaktionelle linie f.eks. i Ekstrabladet toneangivende for debattens niveau, som den arter sig i det tabloide, og i de asociale medier.

Ole Frank, Mogens Holme, Henrik Leffers og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

"Asociale medier" ?
Tænker du her på den borgerlige presse?
Der er ved at blive samlet an een snæver ejerkreds?
Stråmanden med "tonen" kan koges ned til:
Schein nicht sein.

Flemming S. Andersen

Hvor er det typisk, at de frelste debattører, der ikke kan argumentere for deres egen tro og overbevisning uden modstand eller modsigelse bliver overtaget , eller nærmere sluges helt i et stykke , af andre debattører, straks finder en trediepart der bærer skylden over at genialiteterne falder til jorden med hørbare klask.

Måske skulle de frelste debattører starte med at tage ansvar for egen missonering, og undlade Informations beskedne birolle.

Niels Duus Nielsen

I det store og hele fungerer moderationen udmærket her på Informeren, sammenlignet med så mange andre debatfora. Og når man har fået slettet et par indlæg regner man hurtigt ud at moderere sit udtryk. Selvmoderation må det hedde.

Problemet for moderator er nok, at det af og til kan være svært at vurdere om en bemærkning bidrager til debatten eller den blot er en showstopper. Der er mange oneliners, der formelt ikke overholder spillereglerne, men som simpelthen er slagfærdige og morsomme og med en vis brod, som det ville være synd at slette.

Og da deltagerne her på stedet er dannede mennesker, er det sjældent at se udbrud som "Fuck dig idiot" - i stedet pakkes udsagnet ind i floromvundne spydigheder.

Et eksempel:

"Vi kender alle disse mere eller mindre lukkede webselskaber baseret på gensidige anbefalinger og med hang til pseudointellektuelle salondannelser på nettet, hvor man, uden at være særlig uenige, mener man debatterer et hvilket som helst emne på et højt intellektuelt niveau, gerne fra åndernes diffuse underverden, men hvor man i realiteten ikke finder ud af noget som helst nyt, som vil støde mod denne i bund og grund fordummende postmoderne konsensus for bare ikke at ’krænke’ nogen i denne selv-overvurderede filosofisk underfrankerede folkesport på nettet …"

Denne lange udgydelse kunne sagtens reduceres til det mere kortfattede "Fuck jer, idioter"

Allan Stampe Kristiansen, Hans Aagaard, Morten Balling, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Erik Feenstra, Trond Meiring og Henrik Plaschke anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Til Jan Weis:

"I Forhold til en taabelig Viden, der veed Besked om Alt, er det ironisk rigtigt at gaae med, at være henrykt over al denne Viisdom, at anspore den ved sit jublende Bifald til bestandigt at stige høiere og hæiere i bestandig høiere og høiere Galenskab, skjønt Ironikeren er sig bevidst, at det Hele er tomt og indholdsløst. Ligeoverfor en fad og inept Begeistring er det ironisk rigtigt at overbyde denne i stedse mere og mere himmelraabende Jubel og Lovsang, skjønt Ironikeren er sig bevidst, at denne Begeistring er den største Taabelighed af Verden. Og jo mere det lykkes Ironikeren at skuffe, jo bedre hans Falskneri faaer Fremgang, desto større er hans Glæde. Men denne Glæde nyder han ganske ene, og det er ham netop om at gjøre, at Ingen mærker hans Bedrageri."

ergo:

Ironikeren er en person uden værdier. At beskrive en ironiker er som at "afbilde en Nisse med den Hat, der gjør ham usynlig".

Alle citater er fra Kierkegaards "Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates".

http://sks.dk/BI/txt.xml

Egon Stich,
"Asociale medier" er bare et ordspil på "sociale medier", som jeg synes er mere beskrivende for indholdet af disse, og andre (masse-)media. Der serveres da også megen lort i fjernsynet, kan man vel trygt sige.

Lise Lotte Rahbek

Det er muligt at du betragter Informations kommentarspor som din legeplads, Michael Pedersen, men det er ikke hele sandheden.
Information sætter ikke en digital legeplads til rådighed for din morskabs skyld.
Der er penge og kliks i skidtet, og derfor sætter Information og andre medier et forum til rådighed.

Jeg gør, hvad jeg kan, for at sortere i kommentarerne og indrømmer gerne, at der indimellem er personer hvis.. skal vi kalde det 'legende'.. adfærd er pisseirriterende og hvis indslag det efterhånden bliver en tilstræbt vane at springe over. Det er den pris jeg må betale for at deltage. Men at lægge sin kritiske sans (hvis man har sådan en) fra sig og give køb på enhver form for retfærdighedssans, fordi der er 'legeplads'. det kommer ikke til at ske for mit vedkommende.

Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Flemming S. Andersen, Michael Kongstad Nielsen, Trond Meiring og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Skriver I, Karle?

Holberg er for de fleste kendere en uovertruffen ironiker – men åbenbart uden værdier skal man tro massekundskaben med anbefalingerne susende for ørerne …

Man bør, efter en herværende fremtrædende debattants mening, åbenbart forstå på Holberg, at også Vielgeschrey - der på et tidspunkt kommer ind på scenen udi sin Slaaprok efterfuldt af 4re Skriverkarle, alle med Penne-fiere bag Ørene - i realiteten råbte ’Fuck, Skriver I Karle?’ – når han et sted skriver – Kunde Hr. Vielgeschrey endnu med ald sin stoyen giøre saa meget, som et Eg, var det ikke saa forunderligt som det er.

Man har ikke agtet tilstrækkeligt på den Uvilje mod al Partibundethed, der gennemstrømmer Holbergs Værk, baade når han spotter –
Han figter for sin Sect, for Troen strider saa,
at til et Fader Vor han Tid ey selv kand faa;

men også når han taler jævnt og fornuftigt og bebrejder Skribenterne, at de gemeentlig ikkun arbeyder paa at forsvare det Partis Lærdomme og Meeninger, som de eengang haver slagit sig til, og at de fordyber sig saaledes derudi, at de ikke kand se den Sandhed, som de foregive sig at søge eller som de virkeligen efterlede.

Men sådan er der som bekendt så meget – indbildskhed blandt 'gabehoveder' … ;-)

Niels Duus Nielsen

Holberg er faktisk et godt eksempel på ironiens tomhed:

I "Den politiske Kandestøber" får vi et meget morsomt eksempel på en lægmand, som ikke har fattet en dyt af, hvad det indebærer at have et embede og bære et politisk ansvar.

Men hvad er moralen egentlig: At menigmand skal blande sig uden om politik? Og at vi afskaffe demokratiet?

Holberg var ikke demokrat, og i hans samtid var der ikke demokrati, så manden er vel undskyldt. Men det ændrer ikke på, at "Den politiske Kandestøber" er et forsvar for meritokratiet og et angreb på demokratiet.

Fagudannede mennesker, som fx ingeniører, er ifølge sagens natur meritokrater, når talen falder på deres fagfelt. Det ville da også være en katastrofe at sætte mig lægmand til at bygge en bro eller designe en varmepumpe, hvad jeg derfor overlader til ingeniørerne. På samme måde overlader jeg som lægmand klimaspørgsmålet til klimaforskerne.

Efter samme logik vil det være uhensigtsmæssigt at sætte hvemsomhelst i spidsen for staten, som jo bør ledes af mennesker, der har forstand på politik. Almindelige mennesker (inkl. ingeniører, klimaforskere og kontanthjælpsmodtagere) har ikke forstand på politik, og demokrati bør derfor afskaffes.

Er det det, du foreslår, Jan Weis?

Michael Kongstad Nielsen

Holberg havde et nært forhold til Sokrates, som havde kravet om selvindsigt øverst på dagsordenen. Det svarer til Holbergs krav om at "examinere" sig selv, og er på linje med det græske 'philosophia', "kærlighed til indsigt".

Sokrates mente ikke at folket skulle styre staten, det skulle filosofferne. Filosofferne var bevidste om deres uvidenhed, det gjorde dem vise, og kun derved adskiller de sig fra folket, dvs. Den politiske Kandestøber og hans venner i værtshuset. Men ironien er vist, at kandestøberen kan være lige så god som kongen og hans embedsmænd til politik, blot han anerkender den sokratiske uvidenhed, 'Socratic ignorantia' som en befriende holdning til livet. Man ved først ingenting.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Der gives bedre og bedre eks. på hvor ringe demokratiforståelsen er i en befolkning der mener sig højt uddannet.
Ligeledes giver lemmingeeffekten anledning til kuldegysninger, når sikkert velmenende borgere føler deres meninger og holdninger mere værd som deltagere i et flertal med medvind i ryggen og mediebevågenhed, end andre medborgeres holdninger.

Ikke alene føler man sig bedrevidende, man føler sig også stødt over andres ytringer, fordi de ikke giver mulighed for renhed og taktgang i et debatforum.

Selvovervurderingen har nået sådanne højder, at man anser sine synspunkter for hævet over debat og kritik og nægter konsekvent at besvare spørgsmål, men fører debatten på spinagtig vis ved at gentage og gentage, for derigennem at opnå sandhedsbevis.

Almindelige regler og procedyrer for forsking der skal sikre imod politisk bestemte resultater, fremlagt som forskningsresultater og nødvendige sandheder, ses der bort fra i et bekymrende omfang.

Alt sammen holdninger man ikke ville forvente af besindige, velovervejede og veluddannede mennesker med forståelse for demokratiets virkemåde og muligheder for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, med behørig hensyntagen til respekten for andres og især mindretallenes holdninger.

Flemming S. Andersen

Efter 2WW og Holocaust undrede man sig over at et af Europas højest uddannede folk, med den største kulturelle udvikling, kunne ændre sig i løbet af et tiår til at udføre et af historiens største forbrydelser og mange studerede årsagerne for at hindre en gentagelse.

Ligeledes gjorde man sig de første tiår efter 2WW store bestræbelser på at vi aldrig måtte glemme, hvad der skete og hvor let man mistede civilisasionens tynde fernis og udviklede sig fra udemokratiske holdninger til rent barbari.

Min holdning er, at vi alle har et ansvar i den situation, hvor vi føler styrken ved at være medlemmer af et hvilket som helst flertal, til at spørge om vi nu gør det rigtige på den rigtige måde og giver plads til de der er udenfor til at give deres mening til kende og til at deltage med den holdning de nu har.

Det gælder når man deltager aktivt eller passivt i mobningen i skolegården, det gælder når man får ansvar igennem valg til forsamlinger eller foreninger og det gælder når man står med våben for at forsvare sit land, så er man nødt til , i mine øjne, hele tiden at iagttage en selvkritisk holdning, for ikke at risikere at ende som deltager i en form for gentagelse, af den vrangforestilling at nogle holdninger, religioner, ideologier eller bare deltagelse i et flertal giver større ret til at behandle andre dårligt.

Jeg skal anbefale at man genlæser de borgerlige rettigheder og forsøger at forstå dem og hvorfor de er vigtige.

Niels Duus Nielsen

Michael Pedersen, spørgsmålet er vel, hvad vi mener med "seriøsitet".

Hvis jeg hævder, at vi skal bygge en bro fra København til Bornholm af pap, fordi pap sagtens kan holde til vejr og vind og samtidig bære tunge lastbiler, så vil ingeniørerne helt sikkert komme på banen og henvise til en lang række fysiske love og regler, der skal påvise, at mit indlæg er useriøst, fordi det modsiger den videnskabelige og ingeniørfaglige konsensus omkring brobyggeri.

Hvis jeg fremturer med min useriøse påstand om at vi skal bygge broer af pap, vil jeg nok først få tildelt en sølvpapirshat af de øvrige kommentatorer, og hvis jeg alligevel fremturer og spammer diskussionen ved enhver given lejlighed med påstande om paps undergørende kræfter, skulle det da ikke undre mig, om mine indlæg til sidst vil blive slettet af moderator.

Nu er der så andre debattører, der påstår, at den globale opvarmning ikke er menneskeskabt, på trods af, at den miljøvidenskabelige konsensus siger det modsatte. Og jeg har da forlængst i mit stille sind tildelt diverse ironikere af den ingeniørvidenskabelige overbevisning en sølvpapirshat som tak for deres useriøse udgydelser.

Men af en eller anden grund får de lov at spamme trådene med deres useriøse og uvidenskabelige påstande, uagtet at de for det meste går efter manden, og ikke efter bolden - hvilket i sig selv er en klar overtrædelse af spillereglerne:

"Respekter de andre debattører i tråden – også selvom du er uenig i deres synspunkter."

https://www.information.dk/2013/01/spillereglerne

Selvbedrag.
Hvor præcis har nogen antruffet ’diverse ironikere af den ingeniørvidenskabelige overbevisning’, der præsterer ’useriøse udgydelser’ - det lyder da interessant, for at sige det pænt, og må gerne følges op af eksempler, tak …

Michael Kongstad Nielsen

Om naturvidenskab mente Sokrates, at den bortleder opmærksomheden fra det eneste fornødne, nemlig fremskridt i selvindsigt og dermed menneskelighed.

Trusler om vold betaler sig.
Satirefriheden og ironiske sange under karnevalstiden er nu også kommet under angreb, nej, ikke fra islamister, de truer kun ude i gaderne under optogene, men fra det tyske pøbelhøjre – de dér, der siger ’Fick Dich’ - hvor personlige trusler og forfølgelse bringer flere kabaretister til tavshed -
http://www.3sat.de/mediathek/?mode=play&obj=65047