Læsetid: 1 min.

Streaming

To knallerter, en musikskole og en russisk invation
17. februar 2017

Velkommen i klubben

Alle taler om Netflix og HBO. Men en af de bedste serier lige nu bliver sendt på en af TV 2’s otte regionale stationer. Historien er i store træk denne: To rappere fra Nordjylland, Jøden og Jonny Hefty, har arvet et klubhus og vil starte en klub, men de ved ikke hvordan. Så for at finde ud af det tager de rundt i Nordjylland for at besøge en række forskellige klubber; en knallertklub, en bankoklub, en ishockeyklub, en rollespilsklub, en wrestlingklub. Det lyder dumt. Det er det også. Men det er også genialt.

’Velkommen i klubben’, tv2nord.dk

Rastløse bevægelser

Der er ikke noget i vejen med at være en dygtig musiker. Det kan være et godt udgangspunkt for at synge en tekst godt eller spille et nummer korrekt. Men på vejen fra musikskolen over konservatoriet til den professionelle musikbranche mister nogle musikere og nogle bands et og andet. Så hvorfor ikke indspille med en musikskole? Det har den forhenværende guitarist i det danske band Mew, Bo Madsen, gjort. Børnene er fra 5. til 8. klasse.

Rastløse bevægelser’, Turbolens, Soundcloud samt diverse musiktjenester

Den russiske ambassadør

George Orwells klassiker 1984 ligger på Amazons bestseller-liste over de mest solgte bøger i USA. Måske kan man ved at læse den 50 år gamle bog lære noget om den ustabile stormagt mod vest. Hvis man vil se og læse mere om vores ustabile verden, kan man streame den dramatiske og velspillede serie Den russiske ambassadør, hvor Rusland invaderer af Norge.

’Den russiske ambassadør’, Netflix

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu