Temadage på Københavns Rådhus
’Vestindiske dage på Københavns Rådhus’, Københavns Rådhus, 31. marts – 2. april
Denne weekend vil en række arrangementer finde sted på Københavns rådhus og rundt om i byen for at sætte fokus på forholdet mellem Danmark og De Amerikanske Jomfruøer. Statuen Freedom, som er en gave fra Jomfruøerne, udstilles i denne anledning på rådhuset.
Den forestiller en slavegjort mand, der fejrer sin frihed, og er en kopi af en statue fra 1998, der blev rejst i anledningen af 150-året for slaveriets ophør.
Derudover vil der på rådhuset hele weekenden være filmvisninger, workshops samt oplæg ved kunstnere, politikere og forskere. Programmet findes på rådhusets hjemmeside.
Vestindien på Vestsjælland
’Vestsjælland/Vestindien’, Holbæk Museum, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk, åbner 2. april
I morgen åbner en permanent udstilling på Vestsjælland Museum i Holbæk, der belyser de historiske forbindelser mellem Vestsjælland og Dansk Vestindien.
På Vestsjælland blev mange af egnens grandiøse herregårde betalt med penge tjent på slavearbejde i sukkerplantagerne i Dansk Vestindien, ligesom f.eks. herregården Knabstrupgård uden for Holbæk har en landarbejderbolig, Skt. Thomashuset, som er bygget af slavegjorte dansk-vestindere.
Det er fortællingen om dansk velstand skabt af slaveri, og der er nok af glemt historie at tage fat på.
Klassisk trilogi om Danmarks kolonifortid
Thorkild Hansens slavetrilogi, Gyldendal
Thorkild Hansens trilogi udgøres af værkerne Slavernes kyst (1967), Slavernes skibe (1968) og Slavernes øer (1970) og bliver i år genudgivet på Gyldendal.
Bøgerne er nok de mest kendte litterære værker, der behandler Danmarks fortid som kolonimagt. Med dokumentariske dramatiseringer beskriver slavetrilogien levende trekantshandlen, manipulationen med de indfødte og slavernes arbejde i de danske sukkerplantager.
Thorkild Hansen fik Nordisk Råds Litteraturpris for sin trilogi i 1971.
Roman om slavehandlen
Mich Vraa: ’Haabet’, Politikens Forlag
Mich Vraas anmelderroste roman Haabet udkom sidste år. Den finder sted i årene 1787-1825 i Dansk Vestindien, altså både før og efter afskaffelsen af slavehandlen. Bogen beskriver imidlertid, hvordan slavehandlen fortsatte efter forbuddet i 1803.
Forfatteren, som oprindeligt var modstander af en dansk undskyldning til Jomfruøerne, skiftede mening undervejs i sit researcharbejde.
I sammenligning med Thorkild Hansens slavetrilogi er Haabet i høj grad en fiktionalisering af perioden, idet portrætterne er langt mere psykologiske.
Mich Vraa fortæller om sin roman på Roskilde Bibliotek den 3. april og på Christianshavn Bogfestival den 22. april.
Aktivistisk tidsskrift
Tidsskriftet Marronage
I dag udkommer første nummer af tidsskriftet Marronage, som samler artikler, fotografier og anmeldelser, der har med den danske kolonitid at gøre.
»Marronage er modstand,« står der i tidsskriftets indledning, og selvom Marronage kan forekomme smalt eller svært tilgængeligt, peger det på en mangelvare, nemlig kritisk og kunstnerisk produktion om dette ømtålelige emne i dansk historie.
Oprørere under den danske kolonitid portrætteres, Halfdan Pisket tegner, og kunstneren La Vaughn Belle skriver om Danmarks betydning for øerne i dag.
Kollektiv hukommelse på Jomfruøerne
La Vaughn Bell: ’Ledgers from a Lost Kingdom’, Udstillingsstedet meter, Henrik Rungs Gade 25, København N
Samme La Vaughn Bell udstiller for tiden sine fotografier, der både udfordrer og udbygger fortællingen om de dansk-vestindiske øer, på udstillingsstedet meter på Nørrebro i København.
Meget af det kulturelle arvegods fra Danmarks tid som kolonimagt på øerne – dokumenter, fotografier og genstande – endte i Danmark efter 1917, og øernes beboere mistede således de objekter, som ofte er udgangspunktet for en kollektiv hukommelse.
La Vaughn Bell undersøger hvilke andre narrativer, der er opstået, og forholder sig til de arkiver, der nu, omsider, findes på internettet.
To oversættelser af samme bog
Nella Larsen: ’Kviksand’, Forlaget Arvids og Forlaget Rosenkilde
For to år siden udkom to oversættelser af samme roman samtidigt. Det var Nella Larsens 87 år gamle debutroman Kviksand fra 1928, som havde vakt interesse.
Larsen var amerikaner, men af dansk-vestindisk afstamning, og hendes bog handler om at være ’blandingsbarn’ i 1920ernes USA og Danmark.
Den handler om som individ at være splittet imellem ’Københavns blege ro’ og ’Harlems farverige tiltrækning’ og findes altså i to nye og ret forskellige oversættelser.
Udstilling om statsløse dansk-vestindere
Hezekiah Smith og de andre vestindiske fanger, Horsens Museum, Fussingsvej 8, 8700 Horsens
Hezekiah Smith var fra Dansk Vestindien, men han sonede straffen for at have slået sin kæreste ihjel i Danmark, nærmere bestemt i Horsens statsfængsel.
Da øerne blev solgt i 1917, blev han imidlertid frikendt og i samme omgang statsløs. Han kunne hverken blive i Danmark eller tage hjem.
Udstillingen på Horsens Statsmuseum zoomer ind på én af de mange skæbner fra Danmarks tidligere kolonier og stiller samtidig højaktuelle spørgsmål om retten til statsborgerskab.
Ungdomsroman om slaveriforbuddet
Kim Langer: ’Flugten fra Vestindien’, Forlaget Rosinante
Flugten fra Vestindien fra 2010 går under genren young adult literature og fortæller historien om det 14-årige tvillingepar Nelly og Nicolai fra St. Jan i dagene omkring det endelige slaveriforbud i 1848.
Bogen er det, man kan kalde et historisk oplysningsprojekt, men den er også skrevet med stor indlevelse og ømhed for sine hovedpersoner.
Kim Langers firbindsserie af ungdomsromaner om de danske kolonier kompenserer for manglen på litterære indgange til vores kolonifortid.
Slavegjorte robotter
Øregaard Museum: ’Citizen X – Human, Nature, and Robot Rights’, Ørehøj Alle 2, 2900 Hellerup
En aktuel udstilling er på Øregaard Museum, hvor syv kunstnere tager udgangspunkt i kolonitidens slavegørelse og underminering af beboerne i Dansk Vestindien for at diskutere etiske spørgsmål i dag. Er robotterne i dag de slavegjorte, eller er mennesket blevet gjort til slave for maskinerne?
Citizen X handler altså ikke så meget om fortidens etiske spørgsmål, eller om hvorvidt man burde undskylde, som den handler om, hvordan vi kan bruge fortidens rædsler til at diskutere etik i dag.
Roman om ’transfer day’
Tiphanie Yanique: ’Længslernes øer’, Forlaget Bostrup
Tiphanie Yanique er en af de få nulevende forfattere fra De Amerikanske Jomfruøer, der er blevet oversat til dansk. Hendes roman Længslernes øer, som udkom sidste år, tager sin begyndelse på transfer day på øen St. Thomas for præcis 100 år siden.
Dannebrog tages ned, og det amerikanske flag hejses, og så følger ellers de politiske og personlige konsekvenser for to velhavende søstre, som er romanens hovedpersoner.
Yanique underviser i dag på universitetet The New School i New York og gæstede sidste år BogForum i København i forbindelse med oversættelsen.
Rigsarkivet på internettet
’Dansk Vestindien – Kilder til historien’, Rigsarkivet, www.virgin-islands-history.org
Det har sådan set allerede fundet sted; Rigsarkivet lancerede for en måned siden digitaliseringsprojektet Dansk Vestindien – Kilder til historien.
Men det er alligevel værd at nævne, for det har taget fire år at digitalisere, hvad der svarer til 1,2 hyldekilometer eller cirka fem millioner dokumenter, der omhandler Danmarks historiske forholde til Jomfruøerne.
Hjemmesiden, der er kommet ud af dette projekt, er forbløffende overskuelig og giver både et bredt historisk overblik, personlige fortællinger fra kolonitiden samt mulighed for at søge i arkivernes overflod.
