Læsetid: 6 min.

Christina Hagen: Antiracister spiser også på Noma for flere tusinde kroner

Forfatteren Christina Hagen udtalte i februar til Information, at hun er ’infantil og overfladisk’, ’har racistiske tanker’ og ’foretrækker mænd med store pikke’. Interviewet fik en række forfatterkolleger til at kritisere Christina Hagen. Men selv ser Christina Hagen i modsætning til sine kritikere ikke sin litteratur som et sted, hvor hun promoverer private holdninger, men derimod som en beholder for kulturens eller tidens stemmer
Når de kvindelige jeger i Christina hagens bøger ofte er usympatiske eller på anden måde er svære ’at like’, så handler det for hende om at ’frigøre kvinden fra stereotyperne og lade hende springe ud som menneske med alt, hvad det indebærer’.

Når de kvindelige jeger i Christina hagens bøger ofte er usympatiske eller på anden måde er svære ’at like’, så handler det for hende om at ’frigøre kvinden fra stereotyperne og lade hende springe ud som menneske med alt, hvad det indebærer’.

Mik Eskestad

1. april 2017

Manden er et menneske. Kvinden er en kvinde. Manden er handlekraftig, liderlig, omsorgsfuld, usympatisk, voldelig, kærlig og modig. Kvinden er kærlig, sart, moderlig, omsorgsfuld og godhjertet. De senere år er hun i kunsten også blevet modig og liderlig, men kvinden, der er usympatisk eller voldelig eller racistisk og ubehagelig, hende skal man lede længe efter i kunsten.

Når de kvindelige jeger i mine bøger netop ofte er usympatiske eller på anden måde er svære ’at like’, så handler det for mig om at frigøre kvinden fra stereotyperne og lade hende springe ud som menneske med alt, hvad det indebærer.

Mine kunstneriske idoler arbejder alle med usympatiske, normudfordrende karakterer og jeger. Det handler bl.a. om den franske konceptkunstner Sophie Calle, der igennem sin iscenesatte og ekstreme selvoptagethed/narcissisme spejler kvindens roller, usikkerheder og mindreværd.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anders Hede
  • ulrik mortensen
Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Hede og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Er det en kunst at male sjofle billeder på kirkevæggen og have en udstilling af dem i næsten 1000 år og on going....Uanset så lykkes det vores forfædre. Det skal så tilføjes at en del af de sjofle kalkmalerier er blvet kalket over med tiden, men der er stadig mange kvinder med røven i vejret og eregerede lemmer til gudstjeneste hver søndag, når præsten hælder evangelier ud af ørene (lidt af en kunst stil i sig selv også kaldet "holy dadaisme")... og i den forbindelse så er jeg ikke så benovet over, at Christina Hagen har genopfundet "bitchen", der vil have store pikke og har opdaget at tankerne er stor vildmark, hvis man ikke ønsker at give sine tanker en retning og en mening.
- I artiklens ånd vil jeg tillade mig, at være fuldstændigt uimponeret, men det er bare min indre vildmarken uden retning eller dybede meninger, der udtrykker sin ligegyldighed overfor nogen følelser, der ikke siger mig en skid...

Søren Kristensen

Lige ned ad min boldgade, Christina. Da jeg gik på Kunstakademiet, tilbage i firserne, hvor Big Brother var the new shit, lavede jeg en kasse med et nøglehul man kunne kigge ind ad, kun for at få øje på sin egen pupil. Indeni var selvfølgelig bare et spejl. Over nøglehullet stod skrevet: Big Brother is watching you. Og jeg blev da osse kasseret:)

Gustav Alexander

Det er svært helt at vide, hvad jeg skal mene om Christina Hagen. Grundlæggende er det nødvendigt at dekonstruere de romantiske myter om kvinden som højmoralen og nænsomhedens vogter. Hele idéen med at acceptere menneskets grundlæggende narcissisme, som en nøgle til bedre at forstå det i sin helhed, er egentlig ikke en dum idé. Det kan minde - i en lidt ufortjent, flatterende sammenligning - om Woody Allen's filmiske iscenesættelse af sig selv som et selvglad, egoistisk røvhul, der trods alt er elskværdig for alle de synder, som vi genkender i os selv.

Kritikken af den politiske korrekthed rammer plet men hykleriet er jeg kun til dels enig i. Det er ikke hyklerisk at leve og ånde i et uretfærdigt samfund på dets præmisser. Det lugter af den liberalistiske "Se, du har en smartphone! Nu kan du ikke kritisere kapitalismen ..." Ikke en argumentationstype, jeg finder videre overbevisende. Det er jo bare at offloade systemets ansvar på individet. Dermed ikke sagt at Noma-socialisterne ikke er forfærdeligt dobbeltmoralske, men jeg synes nu ikke, at det er deres levevis, der gør det.

Jens Erik Starup

Hvor mange af de som spiser på disse vanvittig dyre spisesteder, monstro betaler regningen af deres egne private midler.

Touhami Bennour

Den hemmelighed Japanere har det med at leve længere end andre ligger i maden, måske hos NOMA eller fransk gastronomi. Så det er bare derfor.

Vi skal selvfølgelig have banebrydende forfattere, men jeg tænker nu alligevel på Dostojevskij, han var ikke udvikling, han var allerede udviklet. Det dumme svin.
Fremtiden græder, fortiden trøster.

Niels Duus Nielsen

Nu er jeg forvirret. Jeg har aldrig spist på Noma, er det så godt eller skidt? Er det udtryk for, at jeg er politisk korrekt eller politisk ukorrekt? Og hvad er bedst, at være politisk korrekt eller ukorrekt?

Er det overhovedet noget, jeg behøver at bekymre mig om? I bekræftende fald, hvorfor?

Touhami Bennour

Niel Nielsen
Du skal undersøge om Noma svare til det du vil. Jeg har en gang prøvet det i Magasin, det var ikke så godt. Men bag japanerne langliv ligger meget varieret mad, helst hjemmelavet . Men nogle tror at finde det samme hos Noma. Du skal vide både Marx og lenin havde butterfly på. Jeg forså ikke hvorfor venstrefløj foretrækker at være sjusket, og sidde på en tom ølkasse for at ligne folket. Det er ikke nødvendigt og det førte bare til fiasko.

Poul Sørensen

Jeg vil også være helt ubekymret og overfladisk, det er jo kun noget der rammer mine omgivelser... mon ikke det er på tide at genopfinde drengerøven, så kan det være de lukker mig ind på kunst akadamiet eller giver mig en medalje for et og andet .....bar røv og rulleskøjter virkelige problemer er fiktion og livet er en drøm....

René Arestrup

Godt brølt Christina! Det må altid være kunstens og kunstneres opgave, at undersøge menneskelivet - at fremstille det, udstille det og vende det på vrangen - på godt og på ondt og med alle de implikationer, der følger af at være menneske. Kunsten bliver ligegyldig i det øjeblik, den forsøger at opdrage og vise bestemte veje mod en eller anden form for vedtagen, konform sandhed. Kunsten bliver kvalt, hvis den underlægger sig hylekoret af farisæere og kravet om moralsk sublimering.