Læsetid: 5 min.

Folkeskolens undervisning i Luther er overfladisk – og det skal den også være

I anledning af reformationsjubilæet i år er debatten om, hvorvidt Martin Luther var en art forløber for moderne frihed og demokrati eller en autoritær hykler, der gik ind for henrettelse af anderledes tænkende, brudt ud. Igen. Men hvilken Luther er det egentlig, børnene i den danske folkeskole lærer at kende?
Eleverne ser Luther som en slags god oprører, fortæller Janne Skovbjerg, der underviser i religionskundskab på 8. og 9. klassetrin. ’Men de erfarer også, at der er et tvist. Men de får også at vide, at han var ikke bare sådan en flink og rar mand,’ siger hun. Maleri af Ferdinand Pauwels (1830–1904)

Eleverne ser Luther som en slags god oprører, fortæller Janne Skovbjerg, der underviser i religionskundskab på 8. og 9. klassetrin. ’Men de erfarer også, at der er et tvist. Men de får også at vide, at han var ikke bare sådan en flink og rar mand,’ siger hun. Maleri af Ferdinand Pauwels (1830–1904)

Wikimedia Commons

2. marts 2017

»Navnet er Luther. Martin Luther. Han er en af de store personer i kristendommens historie. Han levede et begivenhedsrigt liv og stod fast ved det han troede på.«

Sådan lyder den indledende karakteristik af Martin Luther i lærebogen Liv og religion 6. Bogen henvender sig til 6. klasse og er en del af en af de mest anvendte lærebogsserier i kristendomskundskab. Men tegner den et retvisende billede af den historiske teolog og reformator?

I sidste uge var professor Frederik Stjernfelt i denne avis ude med en hård kritik af Luther og den ukritiske tilgang til reformatoren, som han mener hersker i den danske offentlighed. I sin kommende bog, Syv myter om Luther, undrer han sig over, hvordan en autoritær, fundamentalistisk og jødehadende person som Luther er blevet sat i forbindelse med moderne samfundsværdier som frihed og demokrati, som det blandt andet er blevet gjort i Demokratikanonen fra 2008.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Der er ikke jøder i Danmark ved Reformationen, men den danske konge inviterer de første til at komme i begyndelsen af 1600-tallet.

Poul Solrart Sørensen

To år senere, 24. november 1942, trykte Aftenposten – som nå hadde nasjonalsosialistisk redaktør – en artikkel kalt Martin Luthers mening om jødene. Her ble det fastslått at Luther hadde vært tilhenger av kompromissløse antijødiske tiltak. Hensikten var åpenbar: å rettferdiggjøre de nazistiske makthavernes antisemittiske politikk.
Baggrunden og det nazisterne bruger er Luthers skrift: “jødenes giftige virksomhet”
Skriftet Om jødene og deres løgner fra 1543 gir det mest systematiske innblikket i den eldre Luthers demonisering av jødene. Som Trond Berg Eriksen påpeker det, oppsummerer skriftet nesten alle de motivene som hadde kommet til uttrykk gjennom den religiøse antisemittismen frem til Luthers samtid.
Boken var skrevet som en manual for kristne som kjempet mot “jødenes giftige virksomhet”, og var innholdsmessig satt sammen av fire hoveddeler. I første del rakket Luther ned på det han oppfattet som jødenes religiøse tåpeligheter. I andre del la han frem en oppskrift på hvordan bibelen burde tolkes ut fra et kristologisk utgangspunkt. Tredje del omhandler det som Luther karakteriserte som jødenes ”løgner om Herrens person så vel som dem om hans kjære mor, oss selv og alle kristne”. I den siste delen la han frem forslag til antijødiske tiltak, med adresse til samtidens verdslige ledere.

To motiver løper som en rød tråd gjennom fremstillingen. For det første knyttet Luther det ”jødiske” til ondskap, fiendtlighet og anti-moral. Han identifiserte jødene med djevelen og beskrev dem som giftslanger, blodhunder, blasfemikere og løgnere. ”Slik en desperat, gjennomført ondskapsfull, giftig og djevelsk flokk”, sammenfattet han, ”er disse jødene, som gjennom [disse] fjorten hundre årene har vært og er vår pest, plage og ulykke”.
For det andre beskrev Luther jødene som en trussel – en indre fiende som arbeider for å undergrave de kristne samfunnene. Her antydet han også at samtidens rykter om at jødene forgiftet kristne drikkevannskilder og utførte ritualmord på kristne barn var sanne. Slike motiver hadde ikke kommet til uttrykk i Luthers tidligere skrifter:

Jeg har hørt mange historier om jødene som stemmer overens med Kristi bedømmelser, om hvordan de [jødene] har forgiftet brønner, begått mord, kidnappet barn […] For kidnappingen av barn har de […] ofte blitt brent på bålet eller fordrevet. Jeg er klar over at de benekter alt dette. Det sammenfaller imidlertid med Kristus vurderinger, som fastslår at de er giftige, bitre, hevngjerrige, listige slanger, snikmordere og barn av djevelen, som stikker og gjør skade i smug der de ikke kan gjøre det åpent.
Jødene var ifølge Luther i det hele tatt en mektig, velorganisert fiende som søkte å erobre makten og underlegge seg den kristne befolkningen.
https://humanist.no/2017/01/barn-av-djevelen/

Poul Solrart Sørensen

Information 2001
"Luther ville henrette jøder
»Jøderne har været vor plage, vor pest og al vor ulykke, og er det fremdeles. Summa: i dem har vi rigtige djævle,« skrev den Luther, der lægger navn til Folkekirken"

"Således skriver Luther: »Man behøver ikke have så meget bryderi med kættere, man kan dømme dem uden at høre, hvad de har at sige til deres forsvar. Og medens de gik til grunde på bålet, skulle den troende rykke ondet op med rode og vaske sine hænder i blodet fra biskopperne og paverne, som er djævelen i forklædning.«
Også når det drejer sig om jøderne, mener Luther, at man bør fare hårdt frem, og udover at kalde dem »værre end svin« skriver han, at »Så fortvivlet, gennemgribende ondt, forgiftet og djævelsk er det med disse jøder, at i 1400 år har de været vor plage, vor pest og al vor ulykke, og er det fremdeles. Summa: i dem har vi rigtige djævle.«

https://www.information.dk/debat/2001/06/luther-henrette-joeder

Michael Kongstad Nielsen

Fire en halv times undervisning i Luther og reformationen sammenlagt i den danske folkeskole. Det er godt nok ikke meget. Fordelt på ugentlige enlige timer. Men så må historiefaget komme til hjælp, og måske også dansk. For ud over det religiøse må mange andre ting berøres. Fx. skulle biblen oversættes til alle nordeuropæiske sprog og udgives i bogtryk. Det var med til at udvikle skriftsprogene, som ellers kun forelå i håndskrift. Med den nye danske kirkeordning af 1537 tilfaldt alt bispegodset og efterhånden også kloster-
godset kongen. Det var en mægtig forøgelse af krongodset, der herved tredobledes. Godsejerne samlede deres jorder, store mageskifter gennemførtes med krongodset, driften blev mere rationel, nye pragt-hovedbygninger opførtes (Gisselfeld, Egeskov, Rosenholm, Vorgaard), så reformationens resultat kan ses mange steder den dag i dag i landskabet.

Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

Forskning viser iøvrigt at Luther ikke personligt kendte ret mange jøder og det mest var fordomme imod jøderne som han bragte til torvs .... lidt som at mange der nu om dage er imod flygtninge ind til de lære nogen at kende...

Niels Duus Nielsen, Janus Agerbo, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar