Læsetid 5 min.

Folkeskolens undervisning i Luther er overfladisk – og det skal den også være

I anledning af reformationsjubilæet i år er debatten om, hvorvidt Martin Luther var en art forløber for moderne frihed og demokrati eller en autoritær hykler, der gik ind for henrettelse af anderledes tænkende, brudt ud. Igen. Men hvilken Luther er det egentlig, børnene i den danske folkeskole lærer at kende?
Eleverne ser Luther som en slags god oprører, fortæller Janne Skovbjerg, der underviser i religionskundskab på 8. og 9. klassetrin. ’Men de erfarer også, at der er et tvist. Men de får også at vide, at han var ikke bare sådan en flink og rar mand,’ siger hun. Maleri af Ferdinand Pauwels (1830–1904)

Eleverne ser Luther som en slags god oprører, fortæller Janne Skovbjerg, der underviser i religionskundskab på 8. og 9. klassetrin. ’Men de erfarer også, at der er et tvist. Men de får også at vide, at han var ikke bare sådan en flink og rar mand,’ siger hun. Maleri af Ferdinand Pauwels (1830–1904)

Wikimedia Commons

2. marts 2017

»Navnet er Luther. Martin Luther. Han er en af de store personer i kristendommens historie. Han levede et begivenhedsrigt liv og stod fast ved det han troede på.«

Sådan lyder den indledende karakteristik af Martin Luther i lærebogen Liv og religion 6. Bogen henvender sig til 6. klasse og er en del af en af de mest anvendte lærebogsserier i kristendomskundskab. Men tegner den et retvisende billede af den historiske teolog og reformator?

I sidste uge var professor Frederik Stjernfelt i denne avis ude med en hård kritik af Luther og den ukritiske tilgang til reformatoren, som han mener hersker i den danske offentlighed. I sin kommende bog, Syv myter om Luther, undrer han sig over, hvordan en autoritær, fundamentalistisk og jødehadende person som Luther er blevet sat i forbindelse med moderne samfundsværdier som frihed og demokrati, som det blandt andet er blevet gjort i Demokratikanonen fra 2008.

Omvendt mener kritikere, blandt andre teologerne Kathrine Lilleør og Svend Andersen, at Stjernfelt misforstår Luthers værdi, når han ser bort fra de teologiske dimensioner af Luther, som ifølge teologerne er de væsentligste og bør ses adskilt fra Luther som historisk person.

Bør vores fokus ikke være på at prøve at forstå Martin Luthers egentlige og tidløse ærinde – nemlig, at befri den enkelte fra sit eget præstationsfangenskab, så man kan tro på, at man er elsket, som man er, spørger dagens kronikør, Sørine Gotfredsen.
Læs også
Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
Læs også

Men hvilket billede af Martin Luther er det egentlig, der bliver givet videre til den kommende generation? Stifter folkeskolens elever bekendtskab med en kirkehistorisk superstjerne, som ikke alene gjorde oprør mod Pavens autoritet, men også var foregangsmand for demokrati og velfærdsstat? Eller møder de en jødehader, som mente, at oprørske bønder skulle slåes ned som gale hunde?

Vi har bedt Frederik Stjernfelt læse det kapitel i Liv og religion, som handler om reformationen, og han synes ikke, det står helt slemt til.

»De største problemer i kapitlet er nok, at beskrivelsen af indførelsen af reformationen i Danmark ikke nævner indførelsen af heksebrænding, og at Luthers hårde antisemitisme slet ikke omtales,« siger Stjernfelt.

Til gengæld undgår lærebogen ifølge Stjernfelt at drage nogle af de overdrevne konklusioner, som gør Luther til foregangsmand for demokrati, tolerance og frihed. Selv om bondeoprøret nævnes, savner Stjernfelt dog, at Luthers »hårde teori om alles ubetingede adlyden over for øvrigheden« udfoldes.

Så hvilken Luther er det alt i alt, de danske skolelever står tilbage med ud fra dette materiale?

»Det er ikke nogen Luther, der opidealiseres til foregangsmand for demokrati – men nok en Luther, der er renset for sine værste sider,« vurderer Frederik Stjernfelt.

Bør vores fokus ikke være på at prøve at forstå Martin Luthers egentlige og tidløse ærinde – nemlig, at befri den enkelte fra sit eget præstationsfangenskab, så man kan tro på, at man er elsket, som man er, spørger dagens kronikør, Sørine Gotfredsen.
Læs også

Det fulde billede

Det siger sig selv, at en enkelt grundbog ikke udtømmende kan fortælle os, hvordan Luther og reformationen bliver formidlet i folkeskoletiden. For det første kan der være stor forskel på, hvordan de enkelte lærere formidler og fortolker materialet i samspil med eleverne.

Dertil kommer, at reformationen også er et kanonpunkt for historiefaget, hvor kristendomskundskabens blik på Luther bliver suppleret med et mere historisk og kildekritisk perspektiv. Derfor mener John Rydahl, der er medforfatter til den omtalte lærebog, Liv og Religion, heller ikke det er et problem, at alle aspekter af Luther ikke indgår i bogen.

»6. klassetrin er første gang, eleverne hører om reformationen i grundbogssystemet Liv og Religion, og logikken er, at før man kan forholde sig kritisk til noget, så er man nødt til at vide noget om det. Aspektet omkring antisemitisme har vi ikke taget op her, fordi vi har tænkt, at det kommer på et senere tidspunkt,« siger John Rydahl.

Og det gør det. I hvert fald hvis man er elev i Janne Skovbjergs klasse. Hun underviser i religionskundskab på 8. og 9. klassetrin på Brårup Skole i Skive, og selv om hun vurderer, at hendes elever overordnet får et positivt syn på Luther, så er det ikke noget glansbillede.

»De får et syn på en mand, som satte sig ned og læste et skrift og sagde: ’Hvad står der rent faktisk’. De ser ham lidt som en god oprører. Men de erfarer også, at der er et tvist. Han var ikke bare sådan en flink og rar mand – hans holdninger til jøder var jo ikke ligefrem næstekærlige,« siger Janne Skovbjerg.

Normalt har elever i folkeskolen en times undervisning i kristendomskundskab om ugen. Derfor anslår Janne Skovbjerg, at hendes elever allerhøjest har fire en halv times undervisning i Luther og reformationen sammenlagt.

»Det er uomtvisteligt, at Luther har haft en stor indflydelse på vores hverdag. Så hvis en elev forlader den danske folkeskole uden at have hørt om Luther, og hvorfor vi er blevet protestanter, så synes jeg, at vi har svigtet vores opgave. Når det er sagt, så er det nok noget af det kedeligste i hele skoleåret for en elev i 8. eller 9. klasse.«

Overfladisk

Karna Kjeldsen, der er ph.d. i religionsstudier og har forsket i religionsundervisningen i de danske folkeskoler, har i sin ph.d. set nærmere på fire grundbogssystemer, inklusive Liv og religion.

Hvad angår portrætteringen af Luther, er Karna Kjeldsen på linje med Frederik Stjernfelt. Hun mener ikke, man kan kritisere undervisningen i 6. klasse for at beskrive Luther som en forløber for hverken demokrati eller velfærdsstat. Det er i høj grad de teologiske aspekter af Luther, der fylder i undervisningen.

Derudover er det i særlig grad Martin Luther som person, herunder »hans liv og psykologiske udvikling«, der fokuseres på, og i lærervejledningen til Liv og religion er et mål, at eleverne skal se Luthers »sjælekvaler og mod« levende for sig.

Men det er nødvendigt at tage udgangspunkt i Luthers person, hvis man på nogen måde skal gøre sig håb om at engagere 12-13-årige elever i 1500-tallets kirkehistorie, siger John Rydahl.

»Det er en pædagogisk overvejelse, der går på, at det biografiske stof er motiverende. Vi bruger den biografiske dør til at gå ind ad, og herefter retter vi fokus på en historisk brydningstid. Derudover kan kapitlet bruges til at tale om konformitet, autoritet og magt, fordi Luther bliver et eksempel på, at der kan tænkes i opposition til magt.«

Den magt, som Luther går op mod, nemlig den katolske kirke, mener Karna Kjeldsen generelt fremstilles i et protestantisk perspektiv i lærerbøgerne.

»Jeg synes klart, der tegnes et generelt negativt billede af den katolske kirke, som Luther så ligesom gør op med på en positiv måde,« siger Karna Kjeldsen, der understreger, at det er mere udtalt i andre lærebøger.

Selv om både Frederik Stjernfelt og Karna Kjeldsen gerne så, at Luther blev skildret mere nuanceret i kristendomskundskab, så ligger det i folkeskolens natur at behandle emner overfladisk, fordi hovedsigtet med folkeskolens undervisning er den generelle og almene dannelse, siger John Rydahl.

»Vi skal forsøge at give dem et overblik, og så skal vi give dem nogle generelle kompetencer. Man sidder ikke i grundskolen og nørder ned i nogle specifikke detaljer, for de er irrelevante for et barn på 13 år. Så det bliver jo af gode grunde overfladisk, og det skal det også være.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Der er ikke jøder i Danmark ved Reformationen, men den danske konge inviterer de første til at komme i begyndelsen af 1600-tallet.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

To år senere, 24. november 1942, trykte Aftenposten – som nå hadde nasjonalsosialistisk redaktør – en artikkel kalt Martin Luthers mening om jødene. Her ble det fastslått at Luther hadde vært tilhenger av kompromissløse antijødiske tiltak. Hensikten var åpenbar: å rettferdiggjøre de nazistiske makthavernes antisemittiske politikk.
Baggrunden og det nazisterne bruger er Luthers skrift: “jødenes giftige virksomhet”
Skriftet Om jødene og deres løgner fra 1543 gir det mest systematiske innblikket i den eldre Luthers demonisering av jødene. Som Trond Berg Eriksen påpeker det, oppsummerer skriftet nesten alle de motivene som hadde kommet til uttrykk gjennom den religiøse antisemittismen frem til Luthers samtid.
Boken var skrevet som en manual for kristne som kjempet mot “jødenes giftige virksomhet”, og var innholdsmessig satt sammen av fire hoveddeler. I første del rakket Luther ned på det han oppfattet som jødenes religiøse tåpeligheter. I andre del la han frem en oppskrift på hvordan bibelen burde tolkes ut fra et kristologisk utgangspunkt. Tredje del omhandler det som Luther karakteriserte som jødenes ”løgner om Herrens person så vel som dem om hans kjære mor, oss selv og alle kristne”. I den siste delen la han frem forslag til antijødiske tiltak, med adresse til samtidens verdslige ledere.

To motiver løper som en rød tråd gjennom fremstillingen. For det første knyttet Luther det ”jødiske” til ondskap, fiendtlighet og anti-moral. Han identifiserte jødene med djevelen og beskrev dem som giftslanger, blodhunder, blasfemikere og løgnere. ”Slik en desperat, gjennomført ondskapsfull, giftig og djevelsk flokk”, sammenfattet han, ”er disse jødene, som gjennom [disse] fjorten hundre årene har vært og er vår pest, plage og ulykke”.
For det andre beskrev Luther jødene som en trussel – en indre fiende som arbeider for å undergrave de kristne samfunnene. Her antydet han også at samtidens rykter om at jødene forgiftet kristne drikkevannskilder og utførte ritualmord på kristne barn var sanne. Slike motiver hadde ikke kommet til uttrykk i Luthers tidligere skrifter:

Jeg har hørt mange historier om jødene som stemmer overens med Kristi bedømmelser, om hvordan de [jødene] har forgiftet brønner, begått mord, kidnappet barn […] For kidnappingen av barn har de […] ofte blitt brent på bålet eller fordrevet. Jeg er klar over at de benekter alt dette. Det sammenfaller imidlertid med Kristus vurderinger, som fastslår at de er giftige, bitre, hevngjerrige, listige slanger, snikmordere og barn av djevelen, som stikker og gjør skade i smug der de ikke kan gjøre det åpent.
Jødene var ifølge Luther i det hele tatt en mektig, velorganisert fiende som søkte å erobre makten og underlegge seg den kristne befolkningen.
https://humanist.no/2017/01/barn-av-djevelen/

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Information 2001
"Luther ville henrette jøder
»Jøderne har været vor plage, vor pest og al vor ulykke, og er det fremdeles. Summa: i dem har vi rigtige djævle,« skrev den Luther, der lægger navn til Folkekirken"

"Således skriver Luther: »Man behøver ikke have så meget bryderi med kættere, man kan dømme dem uden at høre, hvad de har at sige til deres forsvar. Og medens de gik til grunde på bålet, skulle den troende rykke ondet op med rode og vaske sine hænder i blodet fra biskopperne og paverne, som er djævelen i forklædning.«
Også når det drejer sig om jøderne, mener Luther, at man bør fare hårdt frem, og udover at kalde dem »værre end svin« skriver han, at »Så fortvivlet, gennemgribende ondt, forgiftet og djævelsk er det med disse jøder, at i 1400 år har de været vor plage, vor pest og al vor ulykke, og er det fremdeles. Summa: i dem har vi rigtige djævle.«

https://www.information.dk/debat/2001/06/luther-henrette-joeder

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Fire en halv times undervisning i Luther og reformationen sammenlagt i den danske folkeskole. Det er godt nok ikke meget. Fordelt på ugentlige enlige timer. Men så må historiefaget komme til hjælp, og måske også dansk. For ud over det religiøse må mange andre ting berøres. Fx. skulle biblen oversættes til alle nordeuropæiske sprog og udgives i bogtryk. Det var med til at udvikle skriftsprogene, som ellers kun forelå i håndskrift. Med den nye danske kirkeordning af 1537 tilfaldt alt bispegodset og efterhånden også kloster-
godset kongen. Det var en mægtig forøgelse af krongodset, der herved tredobledes. Godsejerne samlede deres jorder, store mageskifter gennemførtes med krongodset, driften blev mere rationel, nye pragt-hovedbygninger opførtes (Gisselfeld, Egeskov, Rosenholm, Vorgaard), så reformationens resultat kan ses mange steder den dag i dag i landskabet.

Niels Nielsen, Per Torbensen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Forskning viser iøvrigt at Luther ikke personligt kendte ret mange jøder og det mest var fordomme imod jøderne som han bragte til torvs .... lidt som at mange der nu om dage er imod flygtninge ind til de lære nogen at kende...

Niels Nielsen, Janus Agerbo, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar