Læsetid: 13 min.

Forfatteren Édouard Louis: Vold gennemsyrer Frankrig

Forfatteren Édouard Louis har tilgivet sin voldtægtsmand. I stedet overvejer han at lægge sag an mod staten eller samfundet, som er så racistisk, at det har tvunget voldsmanden ind i en bestemt type liv. Midt i sin egen personlige historie finder Édouard Louis nemlig en større historie om racisme og klasser, som alle dele af det franske samfund tager del i
’Vi mødes juleaften, da jeg er på vej hjem, han lægger an på mig, jeg tager ham med hjem, og der opstår nærmest en kærlighedshistorie mellem os. Vi elsker med hinanden adskillige gange, inden det så ender i en form for galskab.’ Sådan beskriver forfatteren Edouard Louis den aften, han blev voldtaget.

’Vi mødes juleaften, da jeg er på vej hjem, han lægger an på mig, jeg tager ham med hjem, og der opstår nærmest en kærlighedshistorie mellem os. Vi elsker med hinanden adskillige gange, inden det så ender i en form for galskab.’ Sådan beskriver forfatteren Edouard Louis den aften, han blev voldtaget.

Arianna Sanesi

11. marts 2017

Den 25-årige franske forfatter Édouard Louis blev for nogle år siden udsat for voldtægt og mordforsøg i sin lille lejlighed tæt ved Place de la Republique i Paris.

»Vi mødes juleaften, da jeg er på vej hjem, han lægger an på mig, jeg tager ham med hjem, og der opstår nærmest en kærlighedshistorie mellem os. Vi elsker med hinanden adskillige gange, inden det så ender i en form for galskab.«

Både hændelsen, anmeldelsen, mødet med politiet, sygehusvæsnet og den måde, Louis’ fortælling overtages af systemet på, er del af det, Édouard Louis kalder »volden« og dermed hans roman, Voldens historie, der netop er udkommet på dansk.

Vold er for ham den måde, virkelighed og fiktion hele tiden blander sig sammen på. Også i den såkaldte virkelighed. Vold er ud over den fysiske vold den måde, vi på så mange måder tvinges til at fortælle en bestemt type historie.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maiken Guttorm
  • Steffen Gliese
Maiken Guttorm og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Mærkeligt, at vi på 30-40 år står det samme sted igen. Eller også kom Frankrig bare ikke med på vognen dengang, selvom man skulle synes, at Foucault gjorde netop det - ikke mindst med sin beskrivelse af retspsykiatriens opblomstring igennem opfindelsen af homocidal monomani: det sindssyge mord, hvis eneste symptom er sig selv, altså et mord uden påviselig årsag.

Det er akkurat ligeså slemt i Danmark. Nogle politikere deltager i volden(verbalt) mod danske minoriteter . Og politiet, ved anmeldelse af voldtægtssager.
Befriende at se store grupper af befolkningen organisere sig og kæmpe imod krig og voldsprædikanter.

Odin Rasmussen

Ung, smuk, homofil forfatter forsvarer sin voldtægtsmands ( der så også var hans kæreste på et tidspunkt) handling med henvisning til de strukturer (samfundet) historisk, politisk som de lever under. Det er da fint nok at se tingene i lidt større perspektiv. Lidt ligesom at i-landene har et ansvar for fattigdom i u-landene. Danmark opbyggede sin velfærdsstat ved at sælge bacon til en anden stor koloni-magt England i det 19. og 20. århundrede og landbrugs produkter til det tredie rige mens de prøvede at etablere en koloni i Ukraine og Polen under Anden Verdenskrig. Samt at den danske hær ofte optræder som en slags mini-bataljon under USAs hær i deres krige blandt andet i Libyen og mellemøsten. Jeg nægter at påtage mig et personlig moralsk skyld for det, men vil gerne påtage mig et kollektivt ansvar. Alting hænger sammen, men det overdrevne fokus på identitetspolitik sløre de virkelige magtforhold i samfundet. At stemme populistisk er et udtryk for modstand. Det er ikke altid fordi at diverse grupper er racister, men fordi de sender et signal om at de også er der. Macron repræsenterer den samme bevægelse som Le Pen ifølge interviewet. Kan man drage den samme slutning om præsident-valget i USA ? Hvad med de sociale og økonomiske konsekvenser af robotisering og lavt-løns-konkurence. Untergang des Abenlandes kaldte Spengler det. Obamakultur kan man også kalde det.

Odin Rasmussen

Mennesker der klarer sig selv lever i familier og støtter hinanden. Psykiske sygdomme og selvmord har man næsten ingen af. Mennesker er stolte over hvad de selv præsterer og den familie de er med til at opretholde og beskytte. Intet behov for at svine andre til, når man selv har det godt. Det er forskellen mellem det samfund jeg gerne vil leve i og det nuværende.