Læsetid: 1 min.

Gid det var mig: Kirsten Thorup

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
Kirsten Thorup har i sit 50 år lange forfatterskab udgivet 20 bøger.

Kirsten Thorup har i sit 50 år lange forfatterskab udgivet 20 bøger.

Finn Frandsen

1. april 2017

Jeg ville ønske, jeg havde skrevet

»Vi kommer fra den store by. Vi har rejst hele natten. Vores mor har røde øjne. Hun bærer en stor papkasse og vi to har hver sin lille kuffert med tøj, samt fars store ordbog som vi giver til hinanden når vi bliver trætte i armen.

Vi går længe. Bedstemors hus ligger langt fra stationen, i den anden ende af den lille by. Her er hverken sporvogne eller busser eller biler. Vi ser kun nogle militærlastbiler køre rundt.«

Fra Agota Kristofs ’Det store stilehæfte’ (1986), oversat af Nina Lautrup-Larsen. Romanen handler om to tvillingebrødre under anden verdenskrig

Kirsten Thorups begrundelse

Det er de første linjer af Kristofs roman. Med en magisk enkelthed i sætningerne, som en børnetegning, fremmaler hun dette scenarie, som er så øde og fjendtligt. Der er noget fantastisk ved den indgang, synes jeg.

Jeg har altid beundret disse linjer. Man suges ind fra første sætning af barneblikket, som ser og fortæller. Den uforfærdede uskyld, der helt nøgternt beskriver, hvad de ser, de to brødre. Det er utilslørede kendsgerninger, næsten som statements.

Kirsten Thorup har i flere af sine værker forfulgt princippet om, at vi alle har et interessant liv, når det bliver fortalt til andre.
Læs også

Under teksten er der en spændingsladet atmosfære. Jeg ved selvfølgelig, hvad der sker i romanen siden. Men også når citatet står for sig selv, kan jeg se, hvor genial den indledning er. Man må selv lægge alle mellemregninger og undertekster til. Rædslerne, grusomheden. Det hårde regime, som kun antydes af militærlastbilerne.

Jeg har ikke selv forsøgt at indlede en roman således. Det kan jeg ikke. Det er ikke noget man bare gør. Jeg har dyb respekt for Agota Kristof, fordi det er et særligt blik på verden, hun skaber. Man ser verden i et nyt lys; man ser verden, som man aldrig har set den før.

Serie

Gid det var mig

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? I serien 'Gid det var mig' fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor.

Seneste artikler

  • Gid det var mig: Lars Husum

    13. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver danske forfattere hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Inge Pedersen

    6. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Sebastian Bune

    30. december 2017
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu