Gid det var mig: Peder Frederik Jensen

Jeg ville ønske, jeg havde skrevet

»Men så tager han fat igen med alle sine farveblyanter. I den ene side tegner han alle svaler han har seet: når de kommer i maj og flyver i september, når de sidder i deres rede under bjælken og på telefontrådene, når de flyver lavt i regnvejr og højt, når det er tørvejr. Og i den anden side tegner han alle de folk på cykel, han har seet i hele sit liv.

I morgen bliver rørene gravet ned, og ingen vil nogensinde se det mere.

Så er det bevaret. Så lever det evigt. Så er det gjort.«

Fra ’Ved havet’ af Peter Seeberg

Begrundelse

Jeg ville ønske, jeg havde skrevet denne scene, fordi den er suveræn i sin præcision og i sin tillid til kunsten og læserne. Det lykkes for Seeberg at lave noget, som ser simpelt ud, men som er ekstremt komplekst. Samtidig har den så mange tolkningsmuligheder og åbninger. Man må finde ud af det med sig selv – man må bruge litteraturen til at finde en måde at være i verden på.«

Scenen fremstiller, hvad det at skrive handler om for mig. En dreng ridser tegninger ind i et rør, som kort efter vil være væk for evigt. Men det, at han har gjort det, gør det væsentligt. Hans handling er en moderne pendant til mysteriet om, hvorfor der findes hulemalerier. Hvorfor har denne dreng behov for at tegne svalerne og cyklerne?

Jeg kan genkende mig selv som drengen. Det at være barn og gøre ting, som man ellers ikke gør, fordi man befinder sig i en nytteorienteret virkelighed. Men mennesket er også irrationelt, optaget af fortællinger og styret af følelser. Det er et af de bedste portrætter af det menneskelige grundvilkår, jeg har læst.