Feature
Læsetid: 6 min.

Det handler om at tabe, når bamsehelikopteren kæmper mod babydukken med dinohovedet

Seks dildoer og en tom servietæske er ingredienser i den antiteknologiske dille Hebocon, der handler om kampe mellem hjemmelavede robotter bygget med forhåndenværende skrammel af folk uden særlig teknologisk kunnen. Egentlig skal man forsøge at vinde, men der er mest prestige i at tabe
PJ Kuczynski og hans makker Lena Mech. arbejder sammen på at få det japanske skrammelrobotfænomen Hebocon til Danmark. Fænomenet består af robotter bygget af gammelt legetøj, tyggegummi og god vilje.

PJ Kuczynski og hans makker Lena Mech. arbejder sammen på at få det japanske skrammelrobotfænomen Hebocon til Danmark. Fænomenet består af robotter bygget af gammelt legetøj, tyggegummi og god vilje.

Sille Veilmark

Kultur
10. marts 2017

Kan du huske Toy Story-Svend? Anders’ nabo i Pixar-eventyret fra 1995.

Svend har det ikke godt. Hans hus er beskidt, hans værelse er holdt i dystre farver – og han går i noget så entydigt skurkeagtigt som en sort T-shirt med et hvidt skelethoved på. Og så har han bøjle på tænderne!

Slemme dreng. Da publikum møder Svend tidligt i filmen, stjæler han sin lillesøsters dukke og udskifter dens plastikhoved med et fra en drabelig dinosaurus, mens han griner diabolsk.

Slemme, slemme dreng.

Senere – da en af legetøjsheltene har forvildet sig ind på hans mørke, rodede værelse – viser det sig, at det at ombygge legetøj er lidt af en specialitet for onde Svend, og som dramatisk klimaks kryber en uhyggelig kloning mellem en skaldet babydukke og en mekanisk edderkop frem fra under hans fedtede seng.

To, der ikke bare kan huske Svend, men også spejler sig i ham, er PJ Kuczynski og hans makker Lena Mech. Sammen arbejder de på at få det japanske skrammelrobotfænomen Hebocon til Danmark: Robotter bygget af gammelt legetøj, tyggegummi og god vilje.

I Japan mødes folk på nedlagte barer, tomme grunde eller i mere organiseret form på for eksempel teknologimesser rundt omkring. Her medbringer de hjemmelavede robotter, hvis ikke de bygger en på stedet.

Eller, robotter er måske så meget sagt. Det eneste krav er, at man skal bygge en skabning, der kan bevæge sig fremad. Man dyster én mod én og vinderen er den, der får skubbet modstanderens robot ud fra ringen først.

Det er teknologi for de teknisk inkompetente – en konkurrence for tabere og en historie om at lukke luft ud i en verden, hvor det perfekte alene er målet.

Det er allerede lykkedes parret at afholde et par kampe på dansk jord. Blandt andet var Hebocon en del af opvarmningsdagene på sidste års Roskilde Festival. Men de drømmer om en reel liga. 

Sille Veilmark

Sammenligningen med Svend ligger lige for, særligt den mandag, vi møder dem på Østerbro, og Lena Mech hiver en babydukke med påklistret dinohoved frem fra tasken.

PJ Kuczynski er ikke sen til at gribe muligheden for en rask kamp, men han mangler en robot. Snart står han på hovedet i børnenes legetøjskasse for at finde de rette remedier: en knækket helikopter, en opklippet skuresvamp, en minibamse og masser af varm lim fra limpistolen.

Mens de to skrammelentusiaster fortæller om Hebocon, limer de forskellige dele sammen til en bamse-helikopterrobot.

De gør det sammen, selv om de i den kommende kamp er modstandere.

Da de opdager, at helikopteren kan sprøjte med vand, er planen klar. De vil lave en robot, der kan tisse modstanderen ihjel.

Siger de.

Og så skal den helst se sej ud. Det løses ved at klistre en plastikkniv fast på bamsens ene arm.

Situationen er altså som følger: der sidder to voksne mennesker ved et spisebord på Østerbro og limer knækkede legetøjsstumper sammen for at skabe en robot, der om ganske kort tid skal kæmpe mod en babydukke med dinohoved i en drabelig kamp på robotliv og -død.

Der står en stor skål med sundt slik på bordet og kaffen er italiensk.

Måske kan de godt selv se, at det kan synes fjollet, at to voksne mennesker sidder midt i luksuskaffe og økomandler og limer knækket legetøj sammen for sjov. I hvert fald falder snakken hurtigt på »alt det andet, der også er i Hebocon«. 

Hebocon er en kamp for at få det fysiske tilbage i forståelsen af verden, siger de. Den teknologiske udvikling – som de to i parentes bemærket er meget begejstrede for – gør, at mennesker mister kontakten til den fysiske verden. Til genstandes fysiske formåen. Og her kommer Hebocon-legen ind som et godt alternativ til digitale lege. 

Man lærer simpelthen bedst om verden ved at røre ved den.

Sille Veilmark

Klodset, skramlet, ringe

Lena Mech opdagede Hebocon på Youtube. Hun arbejder som kunstner og er uddannet spildesigner. PJ Kuczynski arbejder blandt meget andet også som spildesigner, men mens Lena Mech er fra den digitale verden, har PJ Kuczynski mest arbejdet med fysiske brætspil.

Selvom de sammen forsøger at udbrede Hebocon i Danmark, understreger de, at de ikke er ’officielle’. Hebocon er frit for alle.

Det japanske ord Heboi kan løst oversættes til klodset, skramlet, ringe. En kvaksalver hedder for eksempel en heboi-isha på Japansk. Isha betyder læge. Heraf ordet Hebocon: Konkurrencen, der forener sumobrydning og uformående modelbyggeri.

Således findes der for eksempel klip på youtube af en robot, der består af en tom æske med seks påklistrede dildoer.

Dildoernes rotationer får æsken til at glide fremad i en edderkop-lignende bevægelse. Andre steder findes klip af vindere, der med tårer løbende ned af kinderne undskylder, at de kom til at bygge en robot, der var så god, at den vandt.

Det er ikke meningen at vinde, selvom det er meningen. Sagen er, at man skal forsøge at vinde, men der er mere ære i at tabe. Dog kun, hvis man har forsøgt at vinde. Man får altså ikke respekt ved at tabe med vilje.

»At fejle er en af de centrale dele i konceptet. Når man fejler, og fejrer at man fejler, så tør man måske også gøre alt muligt andet. Der er en ekstra dimension ved Hebocon, ud over at det er sjovt. Det bygger folk op. Det har en effekt på mennesker,« siger PJ Kuczynski.

Han fungerer selv som meget livlig kommentator, når der afholdes konkurrencer på dansk jord. Som for eksempel den på Roskilde Festival, hvor der blev bygget robotter af teltpløkker og øldåser.

Første test af den nybyggede bamsehelikopterrobot viser, at der ikke er friktion nok mellem de små plastikhjul, der sad på helikopteren, og bordet. Til at begynde med prøver Mech og Kuczynski at sætte tape på, men hjulene spinner igen med en høj lyd. Da de finder på at pakke plastikdækkene ind i modellervoks, får de fat på bordet, og helikopterbamsen bevæger sig.

»Det her er et godt eksempel på, at Hebocon ikke bare er sjov,« siger Lena Mech.

»Denne her direkte og meget lille indlæring om, hvordan fysik og friktion virker, har givet mig et lille stykke læring, som gør, at jeg forstår verden bedre. Det er særligt vigtigt i en verden, hvor det digitale gør, at vi får mindre og mindre brug for at beskæftige os med det fysiske i hverdagen.«

Sille Veilmark

Verdens første Hebocon-konkurrence forgik 19 juli 2014 i Tokyo som en spøg i forbindelse med en messe for ingeniører. I dag bliver der holdt konkurrencer over hele verden.

Der er ingen officiel liga eller organisation, og det er således op til den enkelte arrangør at skabe sig egen version af Hebocon.

For de danske arrangørers vedkommende betyder det at skabe konkurrencer, hvor alle kan være med, forklarer Lena Mech:

»Jeg elsker det skramlede ved det. Hele ideen om, at vi kalder det robotter, er jo absurd. Det er ikke robotter. Det er ombygget legetøj, der kan bevæge sig lidt. Og så er der det helt grundlæggende, at alle kan være med. Det er ikke bare en floskel. Alle kan være med.«

– Hvad giver det de medvirkende?

»Fordi det er så enkelt, giver det en grundlæggende indsigt i, hvordan teknologi virker. Vi omgiver os med teknologi hele tiden. Vi er dybt afhængige af teknologi, men samtidig kommer det længere og længere væk fra vores forståelse af, hvad der rent faktisk sker. Vi forventer bare, at alting virker.«

Bamsehelikopteren er færdig. Det lader til, at de begge har glemt, at den skulle »tisse sin modstander ihjel«. PJ sætter sin iPhone til højtaleren, præcis som han ville have gjort det ved en rigtigt konkurrence.

Østerbroidyllen runger af lyde, der minder om dem, man (måske) kender fra amerikansk showbrydning. Og med et ikonisk LEETS GEEET READDY TOO RUUUUMBLEEEEE trækker PJ i den lille snor, der trækker helikopteren op, og de to robotter begynder deres færd over bordet. Dinosaurusansigt til bamseansigt. 

Den relativt tunge dukke er på forhånd udnævnt til favorit. Men da den går i stå midtvejs stiger forhåbningerne alligevel til helikopterbamsen. Efter få sekunder tager dukken dog fat igen og langsomt, men sikkert, skubbes helikopterbamsen ud over bordkanten.

Alle jubler, da den rammer gulvet og går i stykker. På samme måde som Svend fra Toy Story jubler, da hans nøje konstruerede raketaffyring sender et stykke plastiklegetøj til himmels.

Det tog 56 minutter at bygge Helikopterbamsen. Den blev smadret på et kvart sekund. Alle er glade.                                          

Teknologi og kultur

Ved at vende blikket mod kulturen og kunsten forsøger vi i dette tillæg at forstå de udfordringer og muligheder, der opstår i forbindelse med tidens teknologiske fremskridt. Vi lader den amerikanske romanforfatter Jonathan Safran Foer skrive essay om teknologiens påvirkning af vores liv. Vi spørger den italienske stjerneforsker og Google-rådgiver Luciano Floridi, hvordan vi tøjler algoritmernes stigende magt. Vi genbesøger computerspiluniverset Second Life, konsulterer filmhistoriens blik på kunstig intelligens og anbefaler dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX’s mest teknologibegejstrede og -forskrækkede film. Og vi besøger en 5. klasse på en dansk folkeskole for at høre, hvordan teknologien påvirker børnenes liv. 

Andre artikler i dette tillæg

  • I maskinernes vold

    10. marts 2017
    I kunsthallen DIAS på Vallensbæk S-togsstation sættes menneske og maskine stævne med nye digitale kunstværker, der undersøger teknologiens centrale plads i vores liv
  • Minecraft er som narko for dit barn. Men det er LEGO altså også

    10. marts 2017
    Det er meget populært i den teknologikritiske mediedækning at sammenligne børns teknologibrug med stofmisbrug. Det er til gengæld meget begrænset, hvad man kan bruge det til
  • Musikalsk renhedsmaskine skaber en ny slags verden

    10. marts 2017
    Den amerikanske elektroniske duo Visible Cloaks har skabt et smukt fantasibillede af et fiktivt, programmeret Japan i krystalklar opløsning. Dermed bruger de den nutidige teknologiske situation til at videreudvikle gamle musikfilosofier og viser måske vej imod det næste stadie af menneskelig bevidsthed
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her