Læsetid: 9 min.

Historien bestemmes af det blik, der rettes mod den

Det er fortsat svært at undslippe den koloniale mentalitet, selv om kolonitiden officielt er ovre – både på Jomfruøerne og i Danmark. Kunstneren La Vaughn Belle og forskeren Nanna Bonde Thylstrup forsøger begge at rette blikket mod de blinde punkter, der forhindrer os i at se hele billedet og udfordre det koloniale narrativ, der stadig lever
La Vaughn Belle er kunstner og fra Jomfruøerne. Hun arbejder med at konstruere alternative arkiver, der kan udfordre den gængse fremstilling af kolonihistorien. En fremstilling, Danmark har haft patent på, da Danmark sidder på stort se alt arkivmateriale fra kolonitiden, siger hun.

La Vaughn Belle er kunstner og fra Jomfruøerne. Hun arbejder med at konstruere alternative arkiver, der kan udfordre den gængse fremstilling af kolonihistorien. En fremstilling, Danmark har haft patent på, da Danmark sidder på stort se alt arkivmateriale fra kolonitiden, siger hun.

Jens Dresling

17. marts 2017

De ligner husene i Bredgade. De palæer, hvorfra de danske slaveejere drev deres plantager med slavers arbejdskraft på St. Croix, er bygget i samme i viktorianske stil som størstedelen af København K. Ligesom palæerne på St. Croix er også palæerne i Bredgade bygget for slavepenge. Og begge steder er de mursten, der pryder de ydre mure, importeret fra Flensborg.

Men et tværsnit af en mur i et såkaldt great house i Caribien fortæller en anden historie. Bag murstenene fra Flensborg er klippe- og koralstykker. Den bærende midtermur består af materialer hentet ind fra de caribiske kyster af slaver. Et arbejde, der tog livet af mange.

»Det er for mig at se et rammende billede på, hvordan vores del af historien er skjult og utilgængelig. Den er gemt væk bag jeres mursten og jeres arkitektoniske idealer – både for os, men også for jer selv,« siger La Vaughn Belle.

Hun er kunstner og fra Jomfruøerne. Og hun er lige nu i København for at fortælle om sin kunst, om arbejdet med at konstruere alternative arkiver, der kan udfordre den gængse fremstilling af kolonihistorien. En fremstilling Danmark har haft patent på, da Danmark sidder på stort se alt arkivmateriale fra kolonitiden.

»Forestil jer et virkelig skidt break up,« indleder La Vaughn Belle sin talestrøm. Hun beskriver, hvordan Danmark, den voldelige ekskæreste, i 1917 bliver smidt ud efter mere end et århundrede med vold og overgreb. Og på vej ud tager Danmark alle ejendele med sig. Ikke bare egne og fælles, men også det, der entydigt tilhørte øerne, forklarer La Vaughn Belle:

»I tog alle vores arkiver og gjorde alt det materiale, der kunne have hjulpet os videre, utilgængeligt for os. Fraværet af arkivmateriale gjorde det umuligt for os at sammenstykke en historie og derfra hele som folk og nation– og sådan er det stadig.«

Derfor har øernes befolkning været nødt til at finde historien andre steder. For Danmarks fremstilling af kolonitiden bygger stadig på en koloniherres mentalitet. Som barn fik La Vaughn Belle indblik i fortællinger om sit folks modstand og oprør via sange. Det var i sangene, hun første gang stødte på Queen Mary, der var oprørsleder og spillede en vigtig rolle i arbejderopstanden Fireburn på St. Croix i 1878.

»Men de fortællinger er alle kun fragmenter. Vi har ingen hel historie,« siger La Vaughn Belle. »Fragmenterne bliver ved med at dukke op. Som fortrængte objekter vender de tilbage; små stykker porcelæn fra tidligere slaveejeres tallerkner skyller op på strandene og andre andre steder. Når der tales om kolonihistorie, så tales der om noget afsluttet. Men det er ikke afsluttet, langtfra, og vi er nødt til at gå ind i, hvad det egentlig er.«

Og det er smertefuldt, beskriver La Vaughn Belle. Det føles i dag stadig forkert, utrygt og klaustrofobisk for hende at opholde sig i de såkaldte great houses, hvorfra slaveejere drev de knap 250 plantager, som St. Croix dengang bestod af.

»Det er vi nødt til at omvende og konfrontere. Vi er nødt til at være til stede i de her ting og derfra sammensætte counterarchives – arkiver, der kan give den koloniale fremstilling af historien modstand. Og det er I også,« siger hun. Der nikkes i salen.

De store palæer, de danske slaveejere boede i, blev beklædt med mursten fra Flensborg. Men det, der holder palæet oppe bag, er de klippe- og koralstykker, slaver blev sendt i havet for at hente ind.

La Vaughn Belle

Én af dem, der nikker, er postdoc Nanna Bonde Thylstrup fra Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Det er hende, der sammen med de andre forskere i forskningsprojektet Uncertain Archives har inviteret La Vaughn Belle til at tale i dag.

Da Information tidligere på ugen talte med hende om arkiver, historiekonstruktion og tilgængelighed – og mangel på samme – beskrev hun ligesom La Vaughn Belle, hvordan Danmark også har brug for modarkiver og alternative fremstillinger af dansk kolonihistorie.

I et samarbejde med ITU og kolleger på Københavns Universitet arbejder Nanna Bonde Thylstrup på at lave et digitalt kort over København med domænenavnet Colonial Copenhagen. Kortet skal ledsage folk igennem det »koloniale København« og med forskellige fikspunkter præsentere brugere for eksempelvis historien om Det Vestindiske Pakhus i Toldbodgade eller den grund på Christianshavn, hvorpå der dengang stod et kvindefængsel for Jomfruøernes mest berømte oprørskvinder.

– Men hvordan undgår man at lave et kort, der nuancerer, snarere end reproducerer, det koloniale blik på byen?

»Kortlægning var en vigtig kolonial praksis som forenede magt, viden og geografi, og som skabte nye grænser og territorier,« svarer Nanna Bonde Thylstrup. »Det samme kan man sige om den museale tankegang, der også bunder i, at man lægger sin storhed til skue. At man udstiller sin egen betydning. Derfor bærer udstillingspraksis også præg af kolonialt tankesæt.«

Det var interessant for hende at høre, hvordan La Vaughn Belle reagerede på Nationalmuseets meget få montre om Danmarks fortid som slaveejende nation: »Hun hæftede sig eksempelvis ved, at man bruger ordet trade, og man på den måde går til kolonitiden fra et økonomisk perspektiv – og dermed mister blikket for de menneskelige perspektiver og konsekvenser.«

Fragmenterne

Overalt i Caribien er der fragmenter såvel som hele monumenter, der fortæller om den vold, undertrykkelse og udbytning, der har haft – og stadig har, understreger La Vaughn Belle endnu en gang – så afgørende betydning for regionens historie.

»Men det er stadig kun fragmenter. Og selv om Rigsarkivet nu digitaliserer store dele af det arkivmateriale, I tog med jer dengang, så er det stadig ikke tilgængeligt for os. Det er jo skrevet på dansk.«

Ved at sammensætte de fysiske fragmenter – porcelænsstykker, murbrokker og værktøjer, som slaver brugte til både arbejde og oprør – så kan nogle af de skjulte og utilgængelig historier komme frem på en anden måde. Det er det, der er La Vaughn Belles ambition og metode som kunstner:

»Jeg tror på, at kunst er vidensproducerende. At kunst kan være med til at reclaime nogle af de objekter og steder, der blev taget fra os. At kunst kan være med til at udfordre den ufuldstændige historie, der blev os overleveret.«

Rundt omkring på Jomfruøerne kan man stadig finde stykker af det porcelæn, datidens slaveejere brugte. For La Vaughn Belle eksemplificerer det netop, hvordan øernes befolkning stadig kun har adgang til fragmenter af deres egen historie.

La Vaughn Belle

Et af La Vaughn Belles kunstværker har titlen Chaney – we live live in fragments. Ordet chaney er en sammenskrivning af ordene china og money og betegner de porcelænsstykker, der stammer fra tidligere slaveejeres blåmalede porcelæn. I dag bruger børn på øerne porcelænsstykker som legetøjspenge.

»Det er først og fremmest et billede på, hvordan vi ikke har adgang til et helt motiv, en hel historie. Det var først, da jeg besøgte Royal Copenhagen-butikken i København, at jeg fik en hel tallerken at se. Det, der før bare havde været et enkelt blad, blev pludselig en del af et helstøbt motiv, en detaljeret blomst i blå porcelænsmaling.« fortæller hun.

I sit kunstværk har La Vaughn Belle samlet de usammenhængende motiver og udsnit af mønstre, der er på de porcelænsstykker, hun finder på St. Croix og andre steder. Og med blå porcelænsmaling har hun malet disse fragmenter sammen – til nye motiver, nye sammenhænge.

Blinde punkter

Megen af den information, arkivmaterialet fra dengang bærer på, er skamfuld og svær at håndtere. Især for Danmark som kolonimagt, men også for efterkommere af slavegjorte i Caribien, forklarer La Vaughn Belle:

»I er ikke de eneste med kolonialt og kulturelt hukommelsestab. Vi har det også. Vi er efterkommere af slavegjorte oprørere, dem, der kæmpede os fri. Men vi er også efterkommere af folk, der hjalp kolonimagten og støttede op om volden og overgrebene. Det taler vi helst ikke om, men det er vigtigt, at også de perspektiver skrives ind i historien.«

At se historien fra flere perspektiver og blive bevidst om sit eget ståsted i den er afgørende for La Vaughn Belle. Og det er også den slags refleksioner og flertydighed, som Nanna Bonde Thylstrup og Uncertain Archives søger at give form i kortet over det koloniale København:

»Tænk, hvis vi kunne bygge noget, der viste brugeren et billede af København set med et solidarisk og reflekteret blik,« siger hun og henviser til La Vaughn Belles fremvisning af murværket i de palæer, som så mange danske turister på Jomfruøerne betragter som et levn fra en dansk storhedstid: »Men ser man nærmere efter, så ser man netop de isolerende koralsten og det livsfarlige arbejde, som de slavegjorte var tvunget til at udføre,« siger Nanna Bonde Thylstrup.

Kan man måske lave det samme perspektivskift, når man viser Odd Fellow Palæet i København, hvor familien Schimmelmann levede et rigt og indflydelsesrigt liv i det, man i dansk historieskrivning kalder ’den florisante handelsperiode’, mens slaver, hentet hjem fra familiens plantager, arbejdede i køkkenet?

Mapping Colonial Copenhagen trækker på arkivmateriale fra blandt andet Det Kongelige Bibliotek og Arbejdermuseet. Men de er interesserede i ethvert arkivmateriale, der kunne have relevans, fortæller Nanna Bonde Thylstrup:

»Det, der ofte er svært med arkivmateriale, er at gøre det brugbart. Når Danmark giver befolkningen på Jomfruøerne adgang til Rigsarkivets store arkiv som et forsøg på at repatriere ved at digitalisere, så er man nødt til at spørge: Hvad er det, de skal bruge det til? Hvilken betydning har det her egentlig? De kan jo ikke læse dansk. Med kortet forsøger vi at mobilisere arkivmateriale anderledes, så vi skaber en forbindelse mellem historien og den hverdag, vi går rundt i.«

Nanna Bonde Thylstrup beskriver, hvordan den forbindelse blev temmelig konkret for hende, da hun besøgte Whimplantagen på St. Croix. På en planche om oprørslederen Queen Mary var et billede af et hus på Christianshavn. Det hus, Nanna Bonde Thylstrup bor i. Det står på den grund, hvor kvindefængslet engang lå. »Det var en vild oplevelse,« konstaterer hun.

– Men hvad er formålet med kortet? At danskerne skal føle skyld?

»Nej. Formålet er at udnytte de store mængder digitaliserede materialer på nye måder, for derved at skabe nye blikke på vores koloniale historie og samtid. Ikke mindst håber vi at kunne give en kritisk linse, som kan berige ens viden om det, man allerede kan se i byen, men især også det, man ikke ser. Al vidensproduktion har blinde pletter. Og i forhold til dansk kolonihistorie er der usædvanligt mange,« svarer Nanna Bonde Thylstrup.

– Men hvordan bærer man sig så ad? Hvordan laver man et kort, der undgår kolonimagtens blinde punkter?

»Det gør vi dels ved at sikre, at brugeren af kortet ved, at det er udviklet i respektfuld dialog, og dels ved at tage alt arkivmateriale alvorligt og ikke blot plotte punkter ind pr. automatik. Det gør arbejdsprocessen mere besværlig, men det er en vigtig øvelse.«

– Er du bange for, at nogen vil fortolke det her ind i debatten om en krænkelsesforskrækket kultur?

»Jeg ser det som et udtryk for omtanke. At man tænker over, hvordan man bærer sig ad. Det er tydeligt, at det ikke altid er noget, man har med i sine overvejelser i forhold til det digitale. Vi er vant til at opfatte arkiver og databaser som et værktøj. Som en måde at få materialet ud til flere. Men det er ikke uproblematisk at digitalisere og sikre the right to access. For meget af det, der ligger i arkiverne, er følsomt, voldsomt eller ubehageligt materiale.«

Modfortællinger

For La Vaughn Belle vækker det blandede følelser, at det stadig ikke er muligt for efterkommere af slaver at bruge meget af det historiske materiale. Når hendes datter modtager historieundervisning i skolen, er oplysningerne om Jomfruøernes fortid – og nutid – meget sparsomme.

»Jeg ville ønske, at de her arkiver blev tilgængelige for os. At vi kunne få reel adgang til dem. Men det er også bare et faktum, at der ikke er en kritisk offentlighed, penge eller kulturelle institutioner, der kan varetage materialet ordentligt på nuværende tidspunkt. Og indtil vi har det, er det måske bedst, at I varetager arkiverne,« siger La Vaughn Belle.

Det er vigtigt for La Vaughn Belle at komme hjem og tage del i markeringen af Transfer Day i Christianssted på St. Croix:

»Vores markering af 100-året for Transfer Day er egentlig ganske sølle: Vi afholder en galla og en upassende parade. Men hvordan er det, man fejrer, at man gik fra at være et lands koloni til et andets,« spørger hun og fortsætter:

»Jeg tror, vi fejrer fødslen på en dekolonial bevægelse. Jeg tror, at der her er begyndelsen på noget nyt, på flere modfortællinger og alternative arkiver. Jeg håber, det er begyndelsen på en anderledes udveksling mellem jer og os. At flere danskere vil rejse til Jomfruøerne og se, at lige så fraværende som I mener, at kolonitiden er hos jer, lige så nærværende er den hos os.«

La Vaughn Belles udstilling ’Ledgers From a Lost Kingdom’ i udstillingsrummet Meter på Nørrebro i København indtil 17. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu