Læsetid: 1 min.

Hvem skal undskylde for hvad?

I ugens løb har der været stor debat om, hvorvidt Danmark skal undskylde for slaveriet på De Vestindiske Øer. Det giver ikke mening at give en undskyldning efter 150 år, siger historiker Bo Lidegaard. Andre aktører i debatten: kunstner La Vaughn Belle og Brødremenigheden fra Christiansfeld
I ugens løb har der været stor debat om, hvorvidt Danmark skal undskylde for slaveriet på De Vestindiske Øer. Det giver ikke mening at give en undskyldning efter 150 år, siger historiker Bo Lidegaard. Andre aktører i debatten: kunstner La Vaughn Belle og Brødremenigheden fra Christiansfeld
31. marts 2017

Når der formentlig ikke vil blive givet nogen undskyldning for slaveriet her på 100-årsdagen for overdragelsen af De Vestindiske Øer til USA, skyldes det uenighed eller forvirring om, hvad det overhovedet betyder at sige undskyld.

Her er, hvad de fleste kan blive enige om:

En undskyldning kræver, at nogen påtager sig skylden for en udåd og udtrykker, at de er kede af, at den har fundet sted.

Her er, hvad man kan være uenig om:

Hvem der kan undskylde hvad til hvem, og hvad formålet er med en undskyldning. Kan en stat eller et kongerige undskylde for en historisk forbrydelse, der fandt sted for flere hundrede år siden, hvis ofre for længst er døde? Kan et folk? En enkeltperson? Skal man f.eks. føle sig personligt ansvarlig for at kunne undskylde? Og hvad er formålet med en undskyldning?

Læs også

For kunstneren La Vaughn Belle fra St. Croix er undskyldningen en måde at vedkende sig Danmarks slavefortid, siger hun til Politiken. Det er en måde at kunne komme videre på. Men ifølge historiker Bo Lidegaard er vi allerede videre: Det giver ikke mening at give en undskyldning efter 150 år, sagde han forleden i DR2’s Deadline.

Nu giver den herrnhutiske brødremenighed i Christiansfeld alligevel undskyldningen en chance. Herrnhuterne, der i slavetiden fungerede som missionærer på De Vestindiske Øer, opfordrer i en underskriftindsamling på hjemmesiden wechange.dk danskere til at skrive under på en undskyldning for slaveriet.

Undskyldningen er udtryk for et ønske om at mindes og forsones. Brødremenigheden skriver godt nok, at »[u]retfærdigheden, som vore forfædre forårsagede over for forfædre af øernes nutidige befolkning er uundskyldelig,« men det paradoks må man vel så tage med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu