Aksel Haaning, der for nylig udgav bogen Jung. En stemme fra dybet, lægger ud med en gåde. I 1593 udgiver frankfurterbogtrykkeren Conrad Waldkirch et håndskrift om kunsten at lave guld, altså alkymi.
Men han udelader noget, en tekst, som han ikke trykker, fordi ophavsmanden til denne ifølge bogtrykkeren »på den mest ugudelige måde fordrejer Vor Herre Kristi død og genopstandelse i retning af stenens mysterium«.
»Men hvad gjorde bogtrykkeren af den tekst, han ikke ville trykke,« spørger Aksel Haaning. »Gemte han den? Brændte han den? Hvorfor skriver han alligevel, at han har haft den og læst den?«
»Waldkirch afslører jo ubevidst, at håndskriftet har eksisteret, og 400 år senere finder Jung det. Aurora consurgens, hedder det, ’opstigende morgenrøde’. Det er bogtrykkerens bemærkning, der sætter Jung på sporet. ’Gerningsmanden kommer til at efterlade sig spor’ som i en anden kriminalroman!«
»Og med Jungs opdagelser bliver de glemte eller undertrykte tekster bragt til live igen.« siger Aksel Haaning. Det er det, hans nye bog handler om.
Forkætrede traditioner
Aksel Haaning er magister i middelalderlatin og ph.d. i videnskabshistorie. Hans forskning har i årevis kredset om historiens oversete og forkætrede traditioner som kontemplation, middelalderens og renæssancens naturfilosofi, alkymi og medicinhistorie og de verdensbilleder og menneskesyn, disse rummer. Han undersøger, hvordan glemte og oversete traditioner og tankeverdener har forbindelse til nutiden, og hvordan de udfordrer vores kultur- og selvforståelse.
I Naturens lys fra 1998 udfoldede han, hvordan man i middelalder og renæssance forsøgte at udvikle den kristne teologi og filosofi ved at inddrage naturen. Det gælder skikkelser som lægen Paracelsus (1493-1541) og den italienske renæssancefilosof Giordano Bruno, der blev brændt som kætter år 1600. Selv opfatter han den nye Jung-bog, der allerede er blevet kaldt en ’intellektuel kraftpræstation’, som Naturens lys bind 2.
»Paracelsus har en forestilling om, at der ved siden af åbenbaringens himmelske lys, findes et lumen naturae, et naturens lys, der kommer fra dybet og er visdommens ånd, som den udfoldes i naturvirkeligheden. I Naturens lys lå vægten på dette usynlige lys uden for os. Men mennesket er også natur og rummer samme potentiale om naturens lys,« understreger Aksel Haaning. Det er denne, mere eller mindre fortrængte tradition, der har ført ham selv til Aurora – og til Jung.
En opdagelsesrejse
Jung-bogen er en slags opdagelsesrejse. Den er et forsøg på at skrive en ny slags faglitteratur, folde kilderne ud, så læseren selv kommer ind i dem, siger Haaning. Alle kapitlerne begynder med noget nutidigt, men handler om noget fortidigt, som på den måde kommer til at tale til nutiden, forklarer han engageret.
Derudover fremlægger han Jungs opdagelser i den europæiske historie og i andre kulturers kilder, så hans bog bliver en bog om Jungs syn på historien.
»For Jung er historien i live, nærværende – levende inde i os. At stå i forbindelse med historien er at stå i forbindelse med sig selv, også den del af os selv, vi ikke kender,« forklares det i forordet.
– Er det den forestilling, der ligger bag Jungs begreb om det kollektivt ubevidste?
»Forestillingen om naturens lys som et psykofysisk fænomen dukker allerede op i 1800-tallets teorier om det ubevidste. Jung genopdager det,« svarer Haaning.
»Idehistorisk er det en konstruktion at gøre Jung til opfinder af det kollektivt ubevidste. Det er en antagelse, man også kan finde hos Kant, Schelling og Schopenhauer for eksempel. Forestillingen om det ubevidste er formuleret 100 år tidligere i det første årti af 1800-tallet. At Freud opdager det, er også en myte.«
– Men Freud og Jung drager forskellige konklusioner?
»De står i hver deres videnskabshistoriske tradition, Freud vil være naturvidenskabelig, Jung hermeneutisk. For Jung har psyken to poler, to centre, hvor den for Freud kun har ét, i egoet. Jung leder efter en forbindelsesfunktion mellem bevidstheden og det ubevidste. Dele af det ubevidste er autonomt, kreativt. I begyndelsen kalder han det ’det forenende symbol’, et symbol, der forener modsætninger, hvilket han anser som betingelsen for psykologisk udvikling – og dermed evnen til at stå fast. Senere hedder det selvet.«
»Freud analyserer, adskiller drømmens elementer, ser bagud og finder årsager. Jung spørger til drømmens formål, han ser fremad for at lære klienten at være i dialog med det ubevidste. Som en vedvarende og naturlig livsproces,« forklarer Haaning.
En samtidsorienteret tænker
Aksel Haaning vil dog helst fortælle sin historie om Jung uden at komme for meget ind på Freud.
»Grundfortællingen om Freud og Jung er blevet revideret af forskningen de seneste 15 år. Der er udgivet nye kilder, ny forskning i psykoanalysens historie, og i 2009 udkom Jungs Liber Novus, også kaldet ’Den røde Bog’ med hans optegnelser fra Første Verdenskrig. Først nu kan man bedømme Jung in his own right. Alt hvad der er skrevet om Jung og psykoanalyse skal revideres, deles op i før og efter 2009.«
»I det billede, der nu tegner sig, er Jung er en samtidsorienteret tænker, hans skrifter er intimt sammenflettet med hans samtid og dens problemer. Nu kan man læse Jung i kontekst, i forhold til den tid, hans skrifter forholder sig til.«
Men Jung og Freud nærede hele livet dyb agtelse for hinanden, understreger Haaning. »Jung forstår sig selv som en, der arbejdede videre med nogle af de ting, der interesserede Freud mest. Eros og erotik som noget der fylder os mentalt. Og det finder han i Aurora!«
Første Verdenskrig
Under indtryk af Første Verdenskrig bliver den enkeltes dialog med det ubevidste i Jungs øjne til en nødvendig livsopgave, et krav til det moderne menneske.
»For Jung er Første Verdenskrig grunderfaringen,« siger Haaning.
Jung gør, ifølge Haaning, den iagttagelse, at hver enkelt europæer også i sin egen psyke bærer den katastrofe, der finder sted i den ydre virkelighed, hvilket hænger sammen med det moderne.
»Med det modernes gennembrud har forestillingen om den gode Gud og den gode verdensorden mistet sin troværdighed, Gud er død, som det formuleres hos Nietzsche. Men den instans i det ubevidste, der kreerer forestillinger om guder, er lyslevende. Guderne dør ikke, de forandrer sig, skifter skikkelse. I modsætning til de symboler, religionen ophøjer til dogmer, er symbolerne i det ubevidste underlagt en løbende udvikling i samspil med den kulturelle udvikling, og derfor er det det moderne menneskes opgave at forstå de strukturelle forandringer og lade de nye symboler komme til orde, så det bliver i stand til bevidst at forholde sig til dem.«
»Jungs tese er, at dette faktisk løbende er foregået og kan aflæses i alkymiens tekster og billedverden gennem det meste af den vestlige kulturs historie. Men vi har mistet denne forbindelse, vores egen historie er fremmed for os, og derfor er vi blevet fremmede for os selv. I stedet producerer vi såkaldte historiske film og serier som aldrig før,« tilføjer Haaning tørt.
Sønderlemmende kritik
»Jungs sønderlemmende kritik af Vesten er bemærkelsesværdig,« fortsætter han. »Jung er skånselsløs, kalder vesterlændingene, også de kristne missionærer, for narkohandlere, der inficerer ikkeeuropæiske folk med alkohol, syfilis og kristendom – man bliver helt forundret over den gennemførte selvkritik af den vestlige mentalitet allerede i mellemkrigsårene.«
»Ifølge Jung er det en individuel opgave at undgå at identificere sig med mængdens kollektive identitet. Det modsatte er massebevægelsernes kollektive psykose, som den kom til udtryk i verdenskrigene. Massebevægelsernes suggestive magt er ensbetydende med individets tilintetgørelse.«
Ifølge Aksel Haaning duer det ikke at tro, at religion er noget, vi har lagt bag os. Jung insisterer på, at vi må og skal forstå religion på en ny måde.
»I Jungs diagnose af det moderne er tidens stemme og dybets stemme, hvilket vil sige visdommens stemme fra jorden, fra vores eget indre, ikke længere i dialog. Jung vil genetablere dialogen ved hjælp af den moderne psykologi og formulere den med moderne begreber, der kan knytte an til udviklingen fremover.«
Når han fremdrager vores fortrængte arv, bliver han en kulturkritisk tænker, der gennemskuer vores definition af ’det fremmede’, der truer os, som netop denne arv. Og hans heling af det moderne går ud på, at vi skal have reintegreret tankegodset.
»Dér bliver han både terapeut og historiker.«
Grænsen gennem Middelhavet
Når Jung bliver historiker, der leder efter tekster, er det således for at finde de vidensformer, vi har fortrængt op gennem historien. Og han finder dem i alkymiens natur- og religionsfilosofi.
»Ifølge ham kan de stadig aflæses og iagttages i moderne menneskers drømme, men de støder imod dogmatik, en stagneret kirke og intellektuel arrogance, så snart de når frem til bevidstheden,« fastslår Haaning. Han forklarer, at store dele af Nordafrika, Egypten, Mellemøsten og det nuværende Tyrkiet i antikken var en del af Romerriget.
»Men da kristendommen bryder igennem, og fortællingen om Europa dannes, bliver disse områder defineret som hedenske. Senere bliver der bevidst draget en mental grænse gennem Middelhavet. På denne side er Vesten, hvid og kristen og alle andre overlegen, på den anden hedningene. Det er nøjagtig denne grænse, vi bevogter så nidkært i øjeblikket,« påpeger Aksel Haaning.
»Vi får en fortælling om vestlig filosofi og kristendom, en myte om det græske som den vestlige kulturs vugge. Vi har fraspaltet store dele af den antikke verdens mentalitet og kultur. Helt ærlig: hvem havde hørt om Palmyra eller Aleppo før krigen i Syrien? Vi tror alt stammer fra Perikles’ Athen!«
Levende historie
Her er det nærliggende at spørge, om Jung har noget at sige om vores aktuelle situation, om Donald Trump for eksempel. Men det vil den forsigtige forsker nødigt udtale sig om.
»Måske er det en konsekvens af alt det, vi har glemt eller valgt at glemme,« foreslår han dog. »Jung ville nok sige, at Trump er et billede på, hvordan vi vestlige mennesker i virkeligheden ser ud indeni.«
Aksel Haaning henviser til Jungs møde i 1925 med en indiansk høvding i New Mexico, som han får et fortroligt forhold til. Denne beskriver de hvide som ’urolige med fordrejede ansigtsudtryk og stirrende blikke’.
»Vi forstår dem ikke. Vi opfatter dem som vanvittige,« fortæller høvdingen. Forklaringen er, at de hvide hævder at tænke med hovedet, mens indianerne tænker med hjertet.
»Det er en episode, Jung flere gange vender tilbage til. Senere udvikler han teorien om, hvor mentale funktioner egentlig er lokaliseret i legemet. Jung ser det som et møde med en kultur og et sprog, hvor naturaspektet, hjertet og kroppen, ikke er tænkt væk, som det har været den dominerende tendens i Vesten,« tilføjer han.
»Det er den ulykke, Jung som terapeut og historiker vil hele.«
Dybets stemme
Det er derfor, at Jung leder efter Aurora, da han først er kommet på sporet. Aurora rummer det natur- og tankeindhold, som reformationen fortrængte.
»Men i dag er en ny relation til natur måske det vigtigste,« mener Haaning og gør opmærksom på, at vi kan finde tankegangen så nær på som hos danske digtere, eksempelvis Thøger Larsen, Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen.
»Vi elsker deres sange, de betyder stadig noget for os, men bemærk, at alle tre er erklærede ateister. I deres digte derimod skriver de en relation til naturen frem, som på ny er religiøst formet, vel at mærke en religiøsitet, der handler om menneskets forhold til naturen.«
Aksel Haaning understreger udtrykkene ’relationsforbindelse’ og ’forbindelsesfunktion’. Det er det, deres digte skal udgøre, det, Jung vil skrive frem, handler om relation, fastslår han.
»Derfor udgav Jung Aurora consurgens som sit sidste værk. For at hele det splittede.« – Og derfor har Aksel Haaning oversat det til dansk og skrevet historien om opdagelsen.
Interessant artikel - går jeg ud fra. Jeg vil gerne købe dagens Information på nettet. Hverken mere eller mindre.
Med hverken mere eller mindre mener jeg et køb der svarer til hvad man i gamle dage kunne foretage i en aviskiosk - altså ikke noget abonnement, bare en rubrik hvor man indtaster sine dankortoplysninger og wupti - så har man dagens avis. Hverken mere eller mindre. Så gammeldags er nemlig jeg. Hvis muligheden allerede foreligger beklager jeg at have optaget debat-spalteplads.
Bogen af Aksel Haaning er ufattelig spændende læsning, når man interesserer sig for dybere sammenhænge i forhold til den vestlige kulturs eksistentielle krise. Så er den et "must". "Aurora consurgens" viser det "glemte" i vores ubevidste sind - og man skal ikke tænke langt for at kunne se, hvad dette "glemte" betyder i forhold til vores fremfærd over for andre folkeslag og over for naturen. Vi er givetvis det mest indbildske folk i historien. Måtte vi kunne lære herom, selv om det er svært på denne måde se ind i sig selv. Men det er nok her vores redning ligger. Måtte kirken, vores politikere og os andre forstå det.
Jung var nazi, men det var der jo en del der var i de dage. Værre er at hans "videnskabelige" teser er det vildeste vrøvl. De holder ikke til et nærmere eftersyn, og blander man statistik ind i billedet fordamper de. Derudover troede manden på alkemi (bly>guld) og okkultisme (farlig hemmelig viden, mm.). For min skyld må folk tro på alle de spøgelser de vil, men jeg er ret klar i spyttet, når det kommer til at adskille pseudovidenskab og videnskab. Manden var sikkert flink, men han var også helt blæst, hvilket er spøjst, når han samtidig gjorde sig til herre over hvilke tanker og følelser der var "raske".
Alt det burde gøre at man tog alt fra Jungs side med et saltkorn på størrelse med et hangarskib, med i praksis bruges hans vrøvl flittigt bla. i mange HR afdelinger. MBRI testen f.eks.:
http://www.indiana.edu/~jobtalk/Articles/develop/mbti.pdf
(og der er mange flere af den slags, der hvor den kommer fra)
Til Morten Balling!
Jeg beklager dine påstande, som er usande. Jungs arbejde bliver desværre ofte nedgjort - efter min opfattelse som regel fordi man ikke vil se betydningen af "det ubevidste" i øjnene. Det kan være for smertefuldt at gøre det.
@Karsten
Jeg tror væsentligt mere på det ubevidste end det "bevidste". F.eks. mener jeg at ét af argumenterne mod fri vilje er at det "ubevidste" tager beslutninger om vores handlinger før de bliver bevidste. Det har flere forsøg vist. Så faktisk tror jeg ikke rigtigt på det bevidste som andet end en "film" vi ser, og jep, det er noget af en ulden kamel at sluge.
Mht. Jung: Et eksempel er at Jungs personlighedstyper iflg. ham er noget vi er født med, og som bliver hos os hele livet. Man kan slås mod at være introvert, men det er iflg. Jung umuligt at ændre på. Af samme grund er det underligt at Myers-Briggs testen overordentligt ofte viser noget andet, hvis man gentager testen efter et par uger.
Et andet eksempel er at Jung påstod at man enten var det ene eller det andet. Ekstrovert eller introvert. Der var for ham ikke noget imellem. Laver man testen på mange mennesker, burde den statistiske fordeling af data derfor iflg Jung vise to adskilte toppe. I stedet finder man (...surprise!) at data er normaltfordelte.
Hvis man er til Jung, kan jeg anbefale at sætte sig dybere ind i ham og de ting han skrev. Jeg skulle personligt ikke ret langt, før jeg kunne konkludere at der sikkert er noget af det som er sandt, men at vi ikke ved hvilket, og at meget af det i hvert fald er direkte usandt.
Her er en artikel af en af Jungs tidligere disciple, som begyndte at tænke og grave:
https://www.psychologytoday.com/blog/give-and-take/201309/goodbye-mbti-t...
Mht. nazi-kortet. Han var medlem af nazist partiet i tyskland, men som "sagt": Det var der en del der var. Ikke at det reelt undskylder ret meget, men så er der jo det med den fri vilje...
Morten Balling. Måske du skulle læse Aksel Haanings bøger og komme ud af dine vildfarelser.
@Karen
Jeg ved godt at jeg er "lidt" skrap og firkantet, men noget tyder på at det er nødvendigt hvis man skal trænge igennem med bare nogle få ting ift. Jung.
Jeg beklager nazi-kortet, og det var med et glimt i øjet, som jeg sikkert ikke fik signaleret ordentligt. Det er ikke første gang det sker. Det er bare det man oftest hører som kritik af personen Jung, og det er formentlig det som har mindst på sig.
Den videnskabelige del er der til gengæld skræmmende få som har fået øje på, og prøv at vise nogle af de fakta linket i mit sidste indlæg henviser til. Jeg køber ikke mavefornemmelser overfor statistik. Den klassiske med at man kan bevise hvad som helst vha. statistik virker kun overfor dem som ikke forstår statistik.
Faktum er, som jeg skrev, at bla. MBTI er det vildeste vrøvl, og det får du ikke mange HR folk til at indrømme. Det var ikke Jung som lavede testen, men den bygger i høj grad på hans påstande.
Og ja, Jung var sikkert også ham jeg ville vælge at drikke øl med, hvis valget stod mellem Jung og Freud.
Ikke det værste.
Den schweizisk psykiater C.G. Jungs måske bedst kendte bog - Über die Psychologie des Unbewussten – hvis første udgave kom i 1917 under titlen ’Das Unbewusste im Normalen und kranken Seelenleben’ og hvor syvende udgave kom i 1960 (mit eksemplar) må gennem tiden have haft sine interesserede læsere – og indholdet er da heller ikke det værste, man kan læse fra den branche …
Jung undskylder i en slutbemærkning, at han har turdet sige så mange svært forståelige nyheder på så få sider (133 i alt) – og at han eksponerer sig over for læsernes kritiske bedømmelse, men har følt det som sin pligt at gå egne veje, og fremtiden vil vide at afgøre, hvad der er sandt eller forkert …
Der findes ting, som ikke er sandt i dag, og måske heller ikke må være sandt, men måske i morgen …
Bogen kunne således opfattes som en slags debatoplæg med beskrivelsen af et dynamisk fremtidsscenarium, hvilket kunne tyde på at være profetisk set i lyset af alle disse oplag frem til 1960 og sikkert derefter - selv en naturvidenskabelig kandidat finder nogle interessante synspunkter og erkendelser i denne bog …
@Jan
Er det ikke lidt som at skrive, at fordi manden virker sympatisk har han nok ret?
@ Karen Syberg - fin samtale med Aksel Haaning. Jeg kunne bare godt tænke mig at du havde undladt at spørge Haaning om Jung har noget at sige om Trump. For helt ærligt - Inf og alle mulige medier med jer skriver stolpe op og stolpe ned om Trump. Uudholdeligt. Imidlertid er Haanings udlægning af hvad Jung kunne have tænkt om Trump genial - "Jung ville nok sige at Trump er et billede på hvordan vi vestlige mennesker i virkeligheden ser ud indeni". Tænk lidt over det Karen Syberg & Co...
Ligesom Freuds arbejde primært består af diskurser, gør Jungs. Det giver næppe mening at diskutere om psykoanalysen er naturvidenskab; thi den er bl.a. kendetegnet ved ikke at kunne bevises.
Det er jo bl.a. derfor de populærvidenskabelige arrangementer opstår, når psykologiske metoder (test, facilitering m.v.) skal sælges til evidensfikseret forbrug - hvorfor eks.vis May Briggs Type Indikator, Identity Blue Prints, Peoples tools (for nu at understrege at vi taler om et længere tidsspand) og andet teoretisk ballade brandes som noget 'der er forskning bag', hvilket både er sandt og usandt.
Myers, naturligvis.
Hvis den enkelte europæer bærer den ydre katastrofe indeni, kommer vi vel kun videre ved at forstå denne indre del. Jeg kan derfor kun opfordre til at holde tungen lige i munden, lade diskussion om Jung fare - og i stedet (som jeg selv har gjort det) læse Haanings bog om den glemte tekst fra middelalderen. Og herunder prøve at tænke ærligt over, om ikke vores indre liv måske er blevet forkrøblet i en sådan grad, at vi ikke ved, hvad vi skal gøre - og at Aurora måske kan give et væsentligt bidrag til forståelse af denne pine.
Morten Balling, du har som sædvanlig ikke fattet en dyt ;-).
Jung tænkte vilde tanker, og som du kan læse i interviewet, opererer han med et begreb, han kalder "det forenede symbol", som "forener modsætninger". Det er der, naturvidenskabeligt uddannede mennesker normalt står af, for de bryder sig ikke om modsætninger, der ikke kan opløses til velformede, lineære formler.
Jung arbejdede med psykisk syge mennesker, og psykisk sygdom er og bliver noget rod, fyldt med inkonsekvenser og mærkværdig adfærd, foranlediget af endnu mere besynderlige motiver. Psyken, sjælen, bevidstheden er ikke en Türingmaskine, der kan beskrives lineært, men et kaotisk hele, som kun kan forklares ved at forsøge at tænke modsætningerne sammen. At tænke modsætninger sammen er for en fundamentalistisk logiker selvfølgelig absurd, hvorfor det markeres symbolsk ved hjælp af en "hat", som markerer, at her ophører al logisk tænkning, at og de præmisser, der fører til en sådan hat, derfor må forkastes (reductio in absurdo).
Rent logisk kan man slutte hvad som helst ud fra en hat, så for at følge Jungs argumentation, som jo tager udgangspunkt i ind til flere modsætninger, må man forlade den strenge logik og forsøge sig med lidt friere associationer.
Som der står i interviewet: Jung var hermeneutiker, og derfor vant til at betragte den samme ting fra flere forskellige og modstridende synspunkter samtidig. Noget de fleste historikere også har en del erfaring med. Hvilket jo aldrig ville gå i naturvidenskaben, hvor inertialpunkter skal defineres og fastholdes gennem hele argumentet. Med rette, for denne metode har vist sig frugtbar, når vi undersøger den døde materie.
Levende bevidsthed er mere end død materie, og selv om vi (neurologerne, psykologerne og filosofferne) har forsøgt at reducere sjælen til hjernen, har det ikke rigtigt givet os nogle interessante nye indsigter. At kemiske stoffer kan fremkalde hallucinationer forklarer ikke, hvorfor hallucinationer opleves, som de gør, blot at de finder sted. Og det vidste vi jo faktisk godt i forvejen.
Når alt dette er sagt, skal det siges, at jeg er meget skeptisk over for Jungs teorier, men jeg afviser dem ikke på grund af deres iboende modsætninger, snarere på grund af deres vidtløftighed. Ideen om det kollektivt ubevidste har jeg stor respekt for, hans personlighedstyper derimod er for essentialistiske efter min smag. Men sådan er der så meget.
Ideen om, at nogle mennesker tænker med hjernen, og andre tænker med hjertet, skal sikkert tages helt bogstaveligt - jeg kender i hvert fald en del mænd, der tænker med p*****.
@Niels
Selvfølgelig er jeg ikke enig, men du er nu ret god til at forklare tingene nogen gange. Derfor tomlen op. And then again...
Men sådan er der så meget. Såe deeet...
Mænd tænker med hjernen, og kun med den. Hjernen er bare som du siger en del sværere at forstå hvis man roder sig ud i alle mulige luftige begreber. Poetisk og "smukt" måske, men jeg tror bare mere på neurovidenskaben end på luftige psykologer, magtgale HR folk, eller pengegriske medicinalfabrikanter.
Du kender min holdning til "psykisk sygdom". Jeg tror begrebet er ligeså brugbart som buskemode i mange sammenhænge. Det drejer sig om sociale normer, og om at rette ind. Hvis man var lidt bedre til at læse DNA kunne man finde en del af normerne derinde, og resten opstår ved tilfældighed. Den slags gør sjældent folk "syge i hovedet". Unormale ja, men er normal noget vi skal stræbe efter? Hjerneblødninger, hjernerystelser, lobotomier og den slags kan fucke ens neuroner og synapser op, men ville du mene at en person som havde mistet et ben kunne omtales som syg?
Morten Balling,
Vi ser normalt 'øje til øje' når diskussioner om disse emner dukker op, men her må jeg tilslutte mig Niels Nielsens 'Du har ikke fattet en dyt!'. I al venskabelighed og med glimt i øjet forstås :).
Du demonstrerer selv din vildfarelse, når du indledningsvis angriber Jung for ikke at være 'videnskabelig'. Talk about missing the point..
Jeg forstår din foragt for personlighedstests som f.eks. MBTI. Men som du selv er inde på, så er det altså ikke Jung som har operationaliseret sine tanker i en sådan markedsorienteret retning, og mon ikke han stilfærdigt roterer i sin grav, hver eneste gang en organisation'psykolog' således stempler et menneske i panden med en 'type', som ikke eksisterer som andet end en metafor for det, vi ikke fyldestgørende kan kategorisere? Mennesket, forstås..
Selv har jeg lige 'genopdaget' et af de bedste albums fra 90'erne: Björks 'Homogenic'. Så lad det tjene som eksempel på hvorfor din anklage om manglende 'videnskabelighed' er helt i skoven:
Musik er, set fra et scientistisk/'videnskabeligt' synspunkt, et spørgsmål om matematik og fysik.
Det er sågar utvivlsomt muligt, fra et scientistisk perspektiv, udtømmende at kortlægge hvorfor Björks musik virker så stærkt på så mange mennesker: Visse toner og harmonier, dvs. visse svingninger i luft, genererer i mødet med et statistisk og kulturelt gennemsnitligt bestemt menneskes sanseapparat og psykologi en given effekt. Kvintcirkler og kirketonearter kan beskrives og dokumenteres, og komplicerede forsøg kan opstilles med målinger på enkelte neuroner, alt sammen for scientistisk at beskrive og beregne hvorfor en given musik har en given effekt.
Men er det ikke tomhed?
Til sammenligning kunne en 'ikke-videnskabelig', hermeneutisk analyse af Björks album 'Homogenic' tage udgangspunkt i albummets eksplicitte og kontrastfyldte møde mellem en programmeret og maskinel/moderne elektronisk musik, og så et organisk og romantisk univers domineret af strygere. Hertil kommer at Björk som kunstner ofte er blevet beskrevet som 'uden- eller overjordisk'. Der er noget i hendes udtryk, som er (os mennesker flest) på en gang fremmed og genkendeligt. Deri hendes geni.
Fører vi analysen videre - indrømmet, det er en 'doven' analyse - kan vi sidestille det programmerede/effektive/elektroniske element i et nummer som 'Joga' med en af Jungs 'arketypiske' metaforer, nemlig Anima, og det romantisk/sensuelle udtryk i strygerne med Animus:
Det mandlige og kvindelige princip, der lever i os alle, som en tilstedeværelse hinsides vores rækkevidde.
'Joga':
https://www.youtube.com/watch?v=oFV4QCq9SEU&list=RDoFV4QCq9SEU#t=2
Mere eksplicit tydelige bliver disse elementer i nummeret 'Bachelorette', hvor teksten (skrevet af digteren Sjón) giver ovenstående - dovne som sagt - analyse mere kraft og liv:
'Bachelorette':
https://www.youtube.com/watch?v=Th7QmZiz6Lc&index=2&list=RDoFV4QCq9SEU
BACHELORETTE
I'm a fountain of blood
In the shape of a girl
You're the bird on the brim
Hypnotized by the Whirl
Drink me, make me feel real
Wet your beak in the stream
Game we're playing is life
Love is a two way dream
Leave me now, return tonight
Tide will show you the way
If you forget my name
You will go astray
Like a killer whale
Trapped in a bay
I'm a path of cinders
Burning under your feet
You're the one who walks me
I'm your one way street
I'm a whisper in water
Secret for you to hear
You are the one who grows distant
When I beckon you near
Leave me now, return tonight
The tide will show you the way
If you forget my name
You will go astray
Like a killer whale
Trapped in a bay
I'm a tree that grows hearts
One for each that you take
You're the intruder hand
I'm the branch that you break
Hum-yeah!
Bemærk igen modstillingen mellem Animus og Anima, det mandlige og det kvindelige princip. Øjeblikkeligt genkendeligt, ikke mindst i de sidste fire, hjerteskærende linjer.
Er Björks geni og succes ikke en genspejlning af, at hun på dette, sit bedste album, er inde og røre ved og ilydsætte noget af det mest grundlæggende ved den menneskelige eksistens? En såre 'uvidenskabelig' påstand, naturligvis, og endda muligvis et vildspor, men tom for værdi? Som en 3-timers gennemgang af kvintcirkelen er det?
Fandeme nej!
*Ups, fik lige byttet om på Animus og Anima i ovenstående *Blush*
@Torsten
Jeg indrømmer gerne at jeg har svært ved at fatte det her. Min reduktionistiske hjerne har svært ved at tænke alt for abstrakt. Så er det jo godt at Niels og du har i hvert fald tåspidserne solidt plantet, mens i forklarer.
Mht Björk: Engang syntes jeg hun var en skabet, hysterisk nar. Så havnede jeg til en Björk koncert i den hedengange KB hal, og lige inden koncerten startede så jeg en t-shirt, hvor der stod "It takes courrage". Lidt senere, under koncerten, forstod jeg budskabet, og indså at naren var mig selv. Da jeg så hende synge Violently Happy på Orange mens halvdelen af klodens befolkning hoppede ekstatisk op og ned fordi der ikke rigtigt var plads til at danse, var jeg for alvor solgt til stanglakrids.
I en anden tråd debaterer vi mening. Den er jo ret fed, den der mening. Lidt som honning for sjælen. Men hvad nu hvis de satans nihilister vitterligt har fat i den lange ende?
I dag har jeg været eksalteret og desperat. Jeg har set skønhed og jeg har oplevet forfald. Det er ikke fordi jeg ikke føler, vælger, synes eller tror.
Forleden så jeg den ekstremt middelmådige film Pacific Rim igen, nu i 3D. I filmen er der en scene med en lille pige, som sidste gang jeg så den, fik mine tårekanaler til at fungere som et sprinkleranlæg. Denne gang var effekten den samme:
https://www.youtube.com/watch?v=Sqzm5EwGgjk
Den lille møgunge skuespiller røven ud af bukserne. Jeg kunne selvfølgelig godt videnskabeligt forklare, hvorfor hun rammer min empati, men noget kunst er nærmest helligt, og jeg kan godt forstå at andre har det på samme måde med Jung.
Ps og OT: Måske skulle politikerne tvinges til at se klippet her på repeat i en måned, hver gang de udviser et barn til f.eks. Somalia.
Jungs store påvirkning af kulturen ses f.eks. også i nobelpristageren Herman Hesses 'Steppeulven' - en 'jungiansk selvhjælpsbog' bliver Hesses (kultbog) kaldt her:
https://www.information.dk/kultur/2012/08/steppeulvens-spor
Ikke kedeligt ...
Tværfaglighed.
The same organizing forces that have shaped nature in all her forms are also responsible for the structure of our minds. Werner Heisenberg.
Der kunne også nævnes en forbindelse til Einstein (og Pauli) – Jung var åbenbart fascineret af fysik –
http://jungcurrents.com/jung-einstein-and-synchronicity
http://www.metanexus.net/essay/wolfgang-pauli-carl-jung-and-acausal-conn...
Sådan kan det gå, når psykiatere/psykologer indlader sig med fysikere – ekstremt interessant! … ;-)
Glemte Bohr - og snakken om køn -
https://www.information.dk/debat/2000/03/to-sider-samme-sag
https://www.information.dk/udland/2015/12/hjernen-koensblind
Jan Weis,
"The same organizing forces that have shaped nature in all her forms are also responsible for the structure of our minds."
Jeg er enig i, at det er et godt citat, men det er vel egentlig en truisme? - med mindre man tror på divine intervention, naturligvis..;)
Torsten,
har bare hæftet mig ved, at Werner Heisenberg ikke er hvem som helst inden for kvantefysikken og er én af de banebrydende indenfor disciplinen - citatet er forhåbentlig ikke bare en tautologi ... ;-)
Morten Balling,
For mit vedkommende, og 'in recent memory', tog denne scene næsten livet af mig:
https://www.youtube.com/watch?v=a-a84x3TSlI
Det interessante er, at netop dene lille (eller store) indrømmelse (selv hvis du ikke har set filmen) uden videre burde give dig en vis idé om, hvem jeg er. Som dit lille klip gjorde det for mig. Særdeles 'uvidenskabeligt' naturligvis, men alligevel...
Men hvorfor genkendelsen? Alle gode historier trækker på noget dybt menneskeligt. Det er netop det, som gør dem til gode historier. Former, der genkendes af mennesker - ofte ubevidst - som 'hjem'.
Jan Weis,
Jeg nyder bare, at vi lige netop nu er i nærheden af at være enige om noget som helst. Lad ikke mit lille forbehold skille os ad ;)
Og tillad mig så da endnu en gang - igen igen - at henlede opmærksomheden på Jordan B Peterson, der udover Jung er dybt inspireret af Freud (obviously), Kierkegaard, Nietzsche, Dostojevskij, Piaget, Frankl og Solsjenitsyn. Ikke de dårligste brønde at drikke af...
http://jordanbpeterson.com/
Al Chimia eller al- kemia er arabiske ord, og betyder ¨først og fremmest at blande ting som var forskellige i starten. Arabere kom først med teknikken om hvordan mam kan producerer Parfum", alle mulige slags párfum. Problemet er ikke alle kan tåle lugten af parfum i disse bredgrader. Jeg kender det fra min egn kone. Det er problematisk. især hvis nogen er reduktionistik. Men verden er fyld med processer af den slags, omdannelse af ting som ikke er vokset samtidig., Det gælder også "archetyper" eller jeg kan føje "Esperanto". Hvad angår archetyper, jeg har selv prøvet den og det er muligt. Desværre det er vanskeligt at bruge det i denne tid. Folk vil have af det samme og ikke andet.