Interview
Læsetid: 6 min.

Jeppe Juhl: ’Vi har ikke ressourcer til at dokumentere alt, vi påstår’

Det nye dansk internetmedie 24nyt har de højreorienterede amerikanske medier Fox News og Breitbart som forbilleder. Efter få uger er det blevet kritiseret for at fordreje historier, men ifølge manden bag har de ikke tid til at dokumentere historierne
Jeppe Juhl er vred over den måde, danske medier fungerer på: ’Jeg synes, at holdningen generelt i medierne er virkelighedsfornægtende og kvalmende politisk korrekt. Vi lider af en kulturel relativisme. Alt er lige godt. Der er ikke en leder eller journalist i Danmark som siger: Hør her, vores kultur er bedre. Vores kultur er bedre,’ siger han.

Jeppe Juhl er vred over den måde, danske medier fungerer på: ’Jeg synes, at holdningen generelt i medierne er virkelighedsfornægtende og kvalmende politisk korrekt. Vi lider af en kulturel relativisme. Alt er lige godt. Der er ikke en leder eller journalist i Danmark som siger: Hør her, vores kultur er bedre. Vores kultur er bedre,’ siger han.

Sille Veilmark

Kultur
23. marts 2017

Forbilledet er Fox News og Breitbart.

Ligesom de amerikanske medier er det nye danske internetmedie 24nyt.dk højreorienteret. Ligesom Fox og Breitbart prioriterer 24nyt.dk negative historier om flygtninge og indvandrere (»Mellemøstlig mand truer far og datter med koben«) og positive historier om Donald (»Trump donerer hele sin præsidentløn til velgørenhed«) højt.

Ligesom Breitbart er det danske medie ud fra almindelige journalistiske standarder kontroversielt.

Og ligesom de amerikanske forbilleder er det danske medie blevet kritiseret for at fordreje historier.

I sidste uge sagde mediekommentator og tidligere chefredaktør for Ugebrevet A4 Jan Birkemose til TV 2, at 24nyt »både er dårlig journalistik og fake news«. 

Dermed er de seneste måneders debat om falske nyheder og ultrakonservative og højreorienterede medier i USA nået til Danmark, og selv om mediemarkedet i Danmark adskiller sig fra det amerikanske, så er der ifølge Jeppe Juhl grundlag for et medie som Fox eller Breitbart i Danmark.

»Der er kommet en ny type journalistik,« siger han. 

»Vi lægger os lidt op ad Breibart og Fox News på den måde, at når man slår ind på Newspeek eller 24Nyt, så ved man, at her har man et medie, som er kritisk over for EU, som er liberaløkonomisk, og som er fantastisk kritisk over for den fuldstændig dræbende indvandring, som er umoralsk over for dem, der bor heroppe, og dem, der kommer herop.«

– Kan man lave et medie med så klar en politisk dagsorden?

»Ja, de etablerede medier har den modsatte dagsorden. Nu generaliserer jeg, det ved jeg godt, men I kalder det bare objektivt og siger, at I viser verden i dens mange billeder, men i virkeligheden er mainstreammedierne monsterselektive.«

– Hvad er det for nogle historier, medierne nedprioriterer?

»Alle de negative historier om indvandringen. Helhedsbilledet af det negative. Du får dryp, men du får ikke helhedsbilledet. Det får du hos os.«

– Men de fleste medier skriver om ikke-vestlige indvandreres overrepræsentation i kriminalstatistikkerne og beskriver udgifter ved at tage imod flygtninge?

»Jo, men så skulle konsekvensen jo være, at vi stoppede invandringen. Det er der jo ikke noget …«

– Men mediernes opgave er ikke at stoppe indvandringen. Det er at skrive om blandt andet indvandring.

»Enig. Reportagerne og nyhederne er der. Men de bliver så ikke sat ind i en sammenhæng. Og de toneangivende redaktører, dem der skriver lederne, de er stort set og over en kam kulturradikale.«

– Så det er ikke journalistikken, men holdningerne i for eksempel de ledende artikler, som er forkerte?

»Journalistikken er også ringe. Men jeg savner den leder, der siger det.«

– Siger hvad?

»Siger stop. Nu må vi stoppe.«

– Stop for hvad?

»Stop for det her multikulturelle projekt. Så kan man sige: Er jeg en mand med en sag? Ja, det kan man godt sige. Men redaktørerne har simpelthen ikke været i stand til at tage den værdikamp. Man har ikke været i stand til at fortælle hele billedet, det har man ikke. Og jeg synes, at holdningen generelt i medierne er virkelighedsfornægtende og kvalmende politisk korrekt. Vi lider af en kulturel relativisme. Alt er lige godt. Der er ikke en leder eller journalist i Danmark som siger: Hør her, vores kultur er bedre. Vores kultur er bedre.«

En ’borgerlig megaportal’

Jeppe Juhls ambition er at lave en »borgerlig megaportal«.

I februar 2016 blev han kontaktet af erhvervsmanden Kevin Mikkelsen, som foreslog at lave et Fox News i Danmark. Den var Jeppe Juhl med på. Sammen med den borgerlige debattør og journalist Iben Thranholm og tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard etablerede han i starten af 2016 Newspeek Networks, som producerer korte holdningsbaserede videoer og distribuerer dem via hjemmesiden og Facebook.

»Det var fase ét,« siger Jeppe Juhl om videokanalen.

Fase to er en blog – 24nyt – og fase tre at skabe en megaportal for højreorienterede blogs og hjemmesider i Danmark, blandt andet Snaphanen og Uriasposten. 

»Vores problem er selvfølgelig ressourcer – og så at vi bliver modarbejdet.«

Så er vi tilbage ved starten: Kritikken fra de etablerede medier. En del af kritikken har handlet om, at 24nyt i en artikel om et voldeligt overfald på to unge jøder i Frankrig skriver, at antallet af antisemitiske angreb i landet er »eksploderet«, selv om 24nyt linker til en artikel fra den britiske avis The Independent, som beskriver et fald i antallet af overfald. Den britiske avis henviser til tal fra det franske indenrigsministerium.

– I artikler skriver I, at der har været en stigning i antallet af antisemitiske angreb. Men I henviser til en artikel i Independent, hvor der står det modsatte.

»Men det er fake news. Fra 2001 til 2016 er der sket en eksplosion. Og så tager man en redegørelse fra et absolut ikke uvildigt politisk korrekt fransk organ, som siger, at der er lavet en måling fra 2015 til 2016, som viser et fald. Det er fake.«

– Hvis I har andre tal end The Independent, hvorfor linker I så ikke til dem i artiklen?

»Det burde vi så have gjort. Men ser du: Det går hurtigt her, og hvis man hver eneste gang skal linke til alt og dokumentere alt, så kan vi slet ikke nå … grunden til at I overhovedet falder over det, er, at I formoder, at det er falsk. Det irriterer mig i 11. potens!«

– Men når I skriver, at det er steget, bør I så ikke dokumentere det?

»Altså man kan godt sige, at vi skulle have fundet en undersøgelse frem og så have skrevet det, men når jeg nu ved, at det er steget. Det, du er i gang med, er det, der på latin hedder coitus muscarum. Jeg ved ikke, om du er velbevandret i latin?«

– Nej.

»Nej, det betyder flueknepperi.«

– Det skal jeg lige forstå: Det er flueknepperi at påpege, at antallet af antisemitiske angreb er faldet over en årrække, når I skriver, at det er steget, uden at angive periode eller kilde?

»Ja, det synes jeg. Hvis du ser fra 2001 til 2016, så er tallet eksploderet, og jeg kan da godt lægge mig ned og sige, hvor er det ærgerligt, at vi ikke skriver det. Men prøv at tage til Paris og besøge mine jødiske venner i Paris? De går ingen steder. Og så siger I i de etablerede medier, at uha, det er fake. Hvad er det for noget vrøvl? Prøv at høre her: I går bragte Berlingske en historie fra Ritzau om FN, som var fuldstændig mega fake. Hvorfor skriver du ikke om det?«

– Men når I skriver, at der er en stigning i antisemitiske angreb i Frankrig, og samtidig linker til en artikel i Independent, som citerer det franske indenrigsministerium for, at der er et fald, er det så ikke rimeligt, at du skal stå på mål for det?

»Jo, jeg kan godt sige, at det er ærgerligt, at vi ikke skrev årstal på. Men sagens kerne, den rigtige historie, fuck tallene, er, at det er blevet farligere at være jøde i Frankrig. Det er blevet farligere at være jøde i Europa.«

– Men bør man som medie ikke dokumentere det udsagn i en historie?

»Jo, og super ærgerligt. Super ærgerligt, at vi i en citathistorie ikke lavede et tre timer langt researcharbejde. Jeg lægger mig ned og siger: Jeppe Juhl beklager. Men vi har to journalister og får nul kroner i støtte. Vi har ikke ressourcer til at dokumentere alt, hvad vi påstår. Nature of the beast. Men i de store medier, der bliver lavet så mange fejl. Skal vi tage en? Skal vi tage en? Du må ud til Ritzau, som laver monster fake news

Information har efterfølgende bedt Jeppe Juhl sende dokumentation for, at der har været en eksplosion i antallet af angreb mod jøder i Frankrig fra 2000 til 2016. Jeppe Juhl har sendt links til en række artikler, som ikke handler om udviklingen i perioden, men om udviklingen fra 2013 til 2015. Siden 2000 er tallet svinget mellem omkring 500 og 1.000 tilfælde ifølge CNCDH (Commission nationale consultative des droits de l'homme). Der har både været år med stigninger og år med fald. 

Information har talt med lektor i historie ved RUC Jakob Egholm Feldt, som blandt andet forsker i moderne jødisk historie og antisemitisme. Han siger, at tallene fra CNCDH samt det franske indenrigsministerium rapporterer status quo eller et mindre fald i antisemitiske hændelser de sidste par år, men at der kan være et ubekendt mørketal. Derudover påpeger Jakob Egholm Feldt, at »mange franske jøder føler sig usikre, og at der er en del immigration«. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

’Vi har ikke ressourcer til at dokumentere alt, vi påstår’

Så er alt vel sagt om den sag.

Eva Schwanenflügel, uffe hellum, Vibeke Hansen, Elisabeth Andersen, Rune Rasmussen, Per Torbensen, Tino Rozzo, Søren Andersen, Sup Aya Laya, Jan Weis, Henrik L Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Søren Jensen, Thomas Bindesbøll, Mette Poulsen, Alvin Jensen, Cristina Nielsen, Søren Cramer Nielsen, Flemming Berger, Torsten Jacobsen, Peter Jensen, Holger Madsen, Ib Christensen, Carsten Svendsen, Jesper Nielsen, Torben Siersbæk, Søren Roepstorff, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Claus Jørgensen, Carsten Munk, Vibeke Rasmussen, Jørgen Wassmann, June Beltoft og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
David Henriksen

Hahaha når folk åbenlyst lyver har de bare ikke viljen til st modbevise sig selv. Det er sku nok der skoen trykker ;) taber-medie, hvis man overhovedet kan kalde det et medie. Det er vel egenligt en lussing til etablerede medier som En skør skør verden!

Ole Christiansen

Det er vel "Mentale ressourcer" han mener...........?

Jeppe Morgenthaler

Det er lidt ærgerligt at det sidste citat »mange franske jøder sig usikre og der er en del immigration« ikke giver mening. der mangler et ord. Ellers skarpt interview og fint spotlight på en fidusmager.

Troels Larsen

Jeg tror Harry Frankfurt ville kalde den tilgang til journalistik for bullshit-journalistik.

Når fortællingen tager præcedens over de bagvedliggende fakta, så er det bullshit.

Man kan bekæmpe løgne med fakta, men bullshit er et lidt andet dyr. Der skal både sandhed, men også fortællings-destruktion på menuen.
Man skal både påpege det usande udtalelser, man skal påpege de irrelevante sande udtalelser OG man skal give en alternativ - og bedre - forklaring på fortællingen.

Fortællingen i tilfældet med franske jøder er vel, at indvandrere har gjort franske jøder mere utrygge. Det kunne jo egentlig godt være tilfældet uden at det er fordi antallet af overfald er eksploderet. Det kunne eksempelvis være fordi dækningen af de eksisterende overfald er eksploderet.

Hvis det kunne være tilfældet, så er det jo ikke øget indvandring der er synderen, så er det delvist den øgede mediedækning - og så måske en underliggende problemstilling med haltende eller mangelfuld integration.

Hvorom alting er, når man ikke engang forholder sig til sandheden (og når man lyver, så forholder man sig også til sandheden), så lukker man bullshit ud. Og når Jeppe Juhl ligefrem indrømmer, at de ikke har ressourcer til at forholde sig til sandheden, så kan der ikke være meget tvivl om hvad "mediets" produkt er.

Og lige til sidst; det er overraskende så ligegyldigt nogle mennesker kan forholde sig til sandheden. Hvis samme gør sig gældende i deres privatliv, så må det have en noget besynderlig eksistens.

Vi kan vel blive enige om, at selvom vi ikke altid har fat i sandheden, så vil vi gerne have det. Det er vigtig OM vi har ret, OM vi har fat i sandheden.

Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Elisabeth Andersen, Sus johnsen, David Zennaro, Torben K L Jensen og June Beltoft anbefalede denne kommentar

Det er en syg verden, vi lever i. Hvordan skal man lære sine børn at skelne mellem skidt og kanel i en verden med news og fake news og alt det midt imellem som fx 24nyt.

Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Jørgen Wassmann og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Jeppe Morgenthaler

@Troels Larsen: Det er netop min pointe. Der står »mange franske jøder sig usikre og der er en del immigration« Læs det ord for ord.

Det er nu ganske almindeligt at også etablerede medier ikke undersøger sagerne tilbunds. Jeg husker hvordan Berlingske i en leder om et olieudslip i den Mexikanske Golf i 2010 gav et tal for udslippet, der var tusind gange for stort. Som om et enkelt felt i den mexikanske golf har en produktion på højde med de 1500 oliekilder i Saudiarabien. Da jeg gjorde opmærksom på fejlen i en e-mail lagde de sig fladt ned og indrømmede fejlen. Der var dog ingen grund til at informere læserne om dette.

Lederen beskrev også alarmistisk, at dyrelivet og fiskeriet ville være ødelagt i årtier. En omfattende undersøgelse for et par år siden viste, at forholdene er tilbage til situationen før udslippet, men det har heller ingen journalistisk interesse.

uffe hellum, Dennis Iversen, Ib Christensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Ligesom vi er ved at vænne os til at bankrådgiveren giver råd for bankens indtjenings skyld og ikke for kundens, så må vi vænne os til at medierne bringer budskaber for deres egen indtjenings skyld og ikke for sandhedens skyld.
Det er således op til os at være kritiske i alle forhold - og det er vel ikke usundt.

Eva Schwanenflügel, uffe hellum, Kristian Rikard, Tue Romanow, Sup Aya Laya, Sus johnsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Peter Jensen, Arne Lund, Ib Christensen, Jesper Nielsen, Torben Arendal, Sven Elming, David Zennaro og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man må da give det nyeste alternative fakta medie at de varedeklarerer sig selv. Ellers ikke andet!

David Henriksen

24nyt er en højreradikal terror-rede. Det er et faktum jeg lige har opdigtet men det skal jo modbevises inden det er fake news. Når det så er modbevist siger jeg sku da bare at det er alternative fakta.

René Arestrup

Jeppe Juhl er tydeligvis en mand med en mission. Og al ære og respekt for det. Blot kan det undre, at hans mission tilsyneladende ikke er vigtig nok til at han gider kere sig om ret eller vrang, sandhed eller løgn. Blot et lille råd: Du ville måske nå lidt længere, hvis du gad at tage din egen mission alvorligt, Jeppe.

Mikael Nielsen

Meget belejligt

Søren Kristensen

Alt hvad der højredrejet går som varmt brød lige for tiden, så det gælder bare om at være med på vognen, for lige pludselig er toget kørt og så står man der med håret i ... nå nej, dem har de jo også fjernet.

Tue Romanow, Christel Gruner-Olesen, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Hvorfor skulle man overhovedet gide tage dem alvorligt, når de tydeligvis ikke selv gør det?

"Hvordan skal man lære sine børn at skelne mellem skidt og kanel i en verden med news og fake news og alt det midt imellem som fx 24nyt."

Det skal man, som altid og hidtil, gøre ved at lære sit barn at reflektere, analysere, sanse, føle og ræsonnere. Tage sig selv alvorligt - og samtidig være lyttende og anerkendende og kritisk i den sociale omverden. Lære sit barn at interagere uden at miste sig selv.

Og ja, det lyder nemt ... og ér svært. Og så alligevel elementært. Men sådan har det altid været, bolledejen er i princippet den samme, men naturligvis tricker det mennesker mod afmagt, når de erfarer at skoven er stor, vild og vederstyggeligt organisérbar. Og det er jo bl.a. dét, som tjener kapitalismens hegemoni.

Og hvis dine/vore børn lærer sig en fredelig, kritisk og solidarisk indstilling i deres mere eller mindre bevidste livsbidrag til demokratisk, mellemfolkelig dannelse, så vil de også vide at alle nyheder i én eller anden grad (fra mindre til mega) er vinklet og derfor på sæt og vis 'fake' - med krav på kritisk refleksion, før de lægges til grund for videre holdningsudvikling.

Men det er som skrevet svært. Dog til (også selv) at få lært. Selvom håbet er vissengrønt.

Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Anders Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Hvad er det for nogle historier, medierne nedprioriterer? »Alle de negative historier om indvandringen".
Øh...ved Juhl ikke hvad han taler om? Tydeligvis ikke, for hvis ikke medierne havde givet DF velvillig fødselshjælp - og det gælder i særdeleshed Ekstra Bladet v/Tidshvervs-chefredaktør Sven O. Gade - så var DF aldrig blevet til det, partiet er i dag.

Hvad Jeppe Juhl har gang i, kan godt føre til en politisk karriere. For år tilbage startede Ole Birk den neo-liberale netavis 180 Grader. Efter nogle år blev han headhuntet af Anders Samuelsen til at stille op for Team Saxo Bank, og se nu hvor Ole Birk er endt.
Sådan kan det også gå for Juhl, der jo - som ovenstående viser, er hurtig i replikken, og ikke bange for at bruge store - ofte dækningsløse - ord. Han vil passe fint til Nye Tarvelige.

Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Lene Bøgh Sørensen, Christel Gruner-Olesen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Erik Bavngård Jensen

Det er da en ny version af samme undskyldning. Den hed engang, "man skal ikke researche en god historie ihjel ..."

Søren Jensen

Hvor er det morsomt. Jeg tror ikke Jeppe Juhl ville undgå at jokke i spinaten om selveste Skipper Skræk åbnede dåsen.

i min skoletid var det en udbredt praksis, at mindre kyndige skrev opgaveloesninger af efter mere kyndige. Men som min matematiklaerer ofte maatte konstatere, naar han stod med "syv" haefter i haanden, at en fejlagtig loesning ikke bliver rigtig af, at den bliver kopieret af flere.

Hmmm - jeg synes at fake news er et meget problematisk begreb.

Jeg vil gå så langt som at give Jeppe Juhl ret i, at mange etablerede medier har nogle meget ensidige beskrivelser af verden. Vi er jo ikke i tvivl om mediernes politiske briller, altså hvordan stof og vinkel udvælges.
Må her heller indskyde at jeg ikke tror på begrebet objektivitet.
Nu er knaldperlen Trump så dukket op, og tweeter i en lind strøm om hans syn på verden - som der så ikke er mange der kan genkende, og begrebet fake news går sin sejrsgang.

Min bekymring er at fake news prædikatet i de kommende år af magthaverne, vil blive brugt om politiske og økonomiske modstandere. Tænk bare på vaccinationsdebatter, spørgsmål om bivirkninger pga HPV-vaccine og forholdet mellem borrelia-patienter og læger. Begge sider anser modparten som udbreder af fake news. Det er et meget upræcist begreb.

Man kan høre og læse om fake news og manipulatoren Surkov her:
http://www.radio24syv.dk/programmer/rene-linjer/16176416/trisse-gejl-elm...
Fra 34:57
Og
https://foljeton.dk/32543/postmodernistisk-mestervaerk

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

24nyt er så et genialt navn til et nyhedssite. En skam det bliver spildt på højrefolkets konspirationsteorier.

De aktuelle ekstreme yderfløje inden for POLITIK og RELIGION har alle det tilfælles, at sandheden og folks snusfornuft er gift for dem.

Og er sandheden og folkets flertal imod yderfløjene, så forfalder de selvfølgelig til at lave deres egen alternative virkelighed , hvor man lystigt manipulerer for at snyde sig til indflydelse og "jorde" enhver modstand.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Robert Kroll - Som sædvanlig: Varm luft fra Sydhavet

Ole Christiansen

24snydt.dk

Rune Rasmussen

- Vi vil gerne have lov til at lave pølser i sandkassen uden at skulle dokumentere hvor pølserne kommer fra eller fjerne dem igen, udtaler endnu en pøllefabrikant.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Jeg mener også, at Jeppe Juhl er et hul i jorden, og hvad han hører fra sine "venner"
fæstner jeg ikke megen lid til.
Men som fast læser af INEDs nyhedsbreve (L'INSTITUT NATIONAL D'ÉTUDES DÉMOGRAPHIQUES) må jeg indrømme (hvilket i øvrigt også bekræftes af Michel Houellebecq), at der synes at være
tale om en øget udvandring af jøder fra Frankrig, som også Jakob Egholm Feldt antyder.

Eva Schwanenflügel

@ Sup Aya Laya

Tror du har en god pointe i at "fake news " går hen og bliver et nyt alibi-ord for alskens politikere og meningsdannere. I forvejen er det jo en suppe af smaskerier på de sociale medier ..

Eva Schwanenflügel

@ Rune Rasmussen

Problemet med sandpøller er at de er blevet til ved genetisk manipulation af sandorme. Det har medført en kæmpestor arbejdsløshed indenfor renovationsbranchen, som kun en enkelt magthaver kan løse. "Vi må med al magt standse den destruktive forskning i sandpøller som fjerner vores arbejdspladser ", siger avisen.