Vi beklager. Information har ikke længere digitale rettigheder til den artikel, du har klikket dig ind på, ‘Jonathan Safran Foer: Teknologien får os til at krympe som mennesker’.
Du kan læse artiklen hos The Guardian her.
Teknologi og kultur
Ved at vende blikket mod kulturen og kunsten forsøger vi i dette tillæg at forstå de udfordringer og muligheder, der opstår i forbindelse med tidens teknologiske fremskridt. Vi lader den amerikanske romanforfatter Jonathan Safran Foer skrive essay om teknologiens påvirkning af vores liv. Vi spørger den italienske stjerneforsker og Google-rådgiver Luciano Floridi, hvordan vi tøjler algoritmernes stigende magt. Vi genbesøger computerspiluniverset Second Life, konsulterer filmhistoriens blik på kunstig intelligens og anbefaler dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX’s mest teknologibegejstrede og -forskrækkede film. Og vi besøger en 5. klasse på en dansk folkeskole for at høre, hvordan teknologien påvirker børnenes liv.
Andre artikler i dette tillæg
Det handler om at tabe, når bamsehelikopteren kæmper mod babydukken med dinohovedet
10. marts 2017Seks dildoer og en tom servietæske er ingredienser i den antiteknologiske dille Hebocon, der handler om kampe mellem hjemmelavede robotter bygget med forhåndenværende skrammel af folk uden særlig teknologisk kunnen. Egentlig skal man forsøge at vinde, men der er mest prestige i at tabeI maskinernes vold
10. marts 2017I kunsthallen DIAS på Vallensbæk S-togsstation sættes menneske og maskine stævne med nye digitale kunstværker, der undersøger teknologiens centrale plads i vores livMinecraft er som narko for dit barn. Men det er LEGO altså også
10. marts 2017Det er meget populært i den teknologikritiske mediedækning at sammenligne børns teknologibrug med stofmisbrug. Det er til gengæld meget begrænset, hvad man kan bruge det til
Jeg har tit oplevet, at jeg måtte tjekke mail før middagsmadden. Sædvanligvis tjekker jeg den inden morgenmaden. Jeg har flere gange taget mig selv i at tjekke mail i søvne. Dertil skal lægges alle de gange, jeg har tjekket mail i søvne uden at vide det.
For det meste sover jeg, når jeg læser artikler på Information eller skriver kommentarer, eller falder i søvn underve
Vore hjerner fungerer naturligt energibesparende, hvilket betyder at de er 'dovne' - forstået som at de anvender de simpleste og mest automatiserede processer når de virker ... medmindre at vi anstrenger os, fokuserer og/eller hensættes i tilstande, som provokerer øget aktivitet m.m. Og derfor gør mobilteknologien os apatiske og flade - afhængige og let forførbare. Dumme og indolente, ligefrem.
Men vi bliver bedre forbrugere; forstået således at sodomiseringen af vore naturlige, stimulus-respons organismer kan stå endeløst på, i en evigt øget kadence. Til vi og omverdenen bryder sammen, forstås. Tabet af den fælles opvask, håndskriften, kedsomheden, forgæves venten og uanmeldte gæster af alskens karakter; tilfældighedernes tumultarium, som tages ud af majoriteten af menneskers liv, martrer menneskelivet i det moderne.
Der findes et grundlæggende problem i at adskille menneskets frembringelse af det digitale (hvilket man for øvrigt ikke bør kalde en tidsalder) fra den samme imagination mennesket har domineret sin forståelse med.
At sige, at det digitale er en fare, mod eksempelvis imaginationen (som det er fremhævet i artiklen) er en uheldig determinering. Da hævdes det netop, at imaginationen dominerer mennesket, og ikke omvendt.
At sige, at det digitale er dangerouabelt, som Jonathan Safran Foer gør, er ikke nogen ny tilføjelse til, hvad en kults ritualer kan bringe med sig af fare. På den måde er hans bemærkning antik. Ikke så intelligent som Walter Benjamins bemærkninger om kapitalismens kult.
Problemet er primært forankret i, at artikelforfatteren mener, at det digitale indskrænker imaginationen. Men her findes der et paradoks, som er fremhævet tidligere. Sådan som spørgsmålet stilles af artikelforfatteren åbnes spørgsmålet om en mere generel samfundsdiagnose, som man ser en voldsom stigning af i øjeblikket. Altså er det en forfatter, som udtrykker sig i forlængelse af Hollywoods undersøgelse af den samme dialog mellem sensibilitet og digitale geografier.
Hvis spørgsmålet tværtimod lød:
kan imaginationen, som mennesket dominerer, have (i Foers eksempel) forandret denne dominans, så at vi altså kan sige, at mennesket ikke længere dominerer imaginationen, men imaginationen dominere mennesket?
Nogle få mennesker har ikke fjernsyn, ikke mobiltelefon, ikke Ipad, er ikke på facebook, lader computeren holde pause det meste af tiden.
Fx. hørte jeg i dag, at suzanne Brøgger ikke er på facebook.
Men hvad fanden laver folk så?
De udvider sig måske.
De lever såmænd , og er nærværende.