Jonathan Safran Foer: Teknologien får os til at krympe som mennesker

Har du nogensinde oplevet, at du måtte tjekke mail før middagsmaden, eller at du hopper fra bog til skærm ude af stand til at finde fokus? Jo tættere verden kommer på vores fingerspidser, jo mere risikerer vi at miste, skriver Jonathan Safran Foer i dette essay
Jonathan Safran Foer er bange for, at jo tættere verden kommer på vores fingerspidser, des længere fjerner den sig fravores hjerter, skriver han. ’Det er ikke et enten/eller-scenarie – at være ’teknologimodstander’ er måske den eneste position, der er tåbeligere end at være blind ’teknologitilhænger’– men et spørgsmål om den balance, vores liv af afhængige af.’

Jonathan Safran Foer er bange for, at jo tættere verden kommer på vores fingerspidser, des længere fjerner den sig fravores hjerter, skriver han. ’Det er ikke et enten/eller-scenarie – at være ’teknologimodstander’ er måske den eneste position, der er tåbeligere end at være blind ’teknologitilhænger’– men et spørgsmål om den balance, vores liv af afhængige af.’

Sigrid Nygaard
10. marts 2017
Delt 23 gange

Den første gang min far så mig, var på en skærm – og ved hjælp af en teknologi, der oprindelig var udviklet med henblik på at kunne opdage fejl i skibsskrog.

Hans far, min farfar, måtte nøjes med at lade sin hånd hvile på min bedstemors maveskind og forestille sig sit kommende barn i fantasien. Men da jeg var undfanget, kunne min fars fantasi lade sig styre af en teknologi, der gav form til de lydbølger, der bredte sig ud fra min fosterkrop.

Manden, der i 1950’erne bragte ultralydteknologien fra skibsværft til lægepraksis, var Ian Donald, skotsk fødselslæge og troende kristen.

Donald tænkte sig, at hvis man synliggjode fostret i livmoren, kunne man skabe en større empati for det ufødte barn og afskrække kvinder fra at vælge abort. Hvad han næppe forudså, var, at teknologien også ville blive afsæt for beslutninger om at afbryde et svangerskab – på grund af deformiteter, eller fordi forældre kun ville acceptere et barn af et bestemt køn.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
Kristen Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anders Sørensen
Anders Sørensen

Jeg har tit oplevet, at jeg måtte tjekke mail før middagsmadden. Sædvanligvis tjekker jeg den inden morgenmaden. Jeg har flere gange taget mig selv i at tjekke mail i søvne. Dertil skal lægges alle de gange, jeg har tjekket mail i søvne uden at vide det.

For det meste sover jeg, når jeg læser artikler på Information eller skriver kommentarer, eller falder i søvn underve

Sup Aya Laya, Torben K L Jensen, Jens Erik Starup og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Vore hjerner fungerer naturligt energibesparende, hvilket betyder at de er 'dovne' - forstået som at de anvender de simpleste og mest automatiserede processer når de virker ... medmindre at vi anstrenger os, fokuserer og/eller hensættes i tilstande, som provokerer øget aktivitet m.m. Og derfor gør mobilteknologien os apatiske og flade - afhængige og let forførbare. Dumme og indolente, ligefrem.

Men vi bliver bedre forbrugere; forstået således at sodomiseringen af vore naturlige, stimulus-respons organismer kan stå endeløst på, i en evigt øget kadence. Til vi og omverdenen bryder sammen, forstås. Tabet af den fælles opvask, håndskriften, kedsomheden, forgæves venten og uanmeldte gæster af alskens karakter; tilfældighedernes tumultarium, som tages ud af majoriteten af menneskers liv, martrer menneskelivet i det moderne.

Brugerbillede for Keld Andersen
Keld Andersen

Der findes et grundlæggende problem i at adskille menneskets frembringelse af det digitale (hvilket man for øvrigt ikke bør kalde en tidsalder) fra den samme imagination mennesket har domineret sin forståelse med.
At sige, at det digitale er en fare, mod eksempelvis imaginationen (som det er fremhævet i artiklen) er en uheldig determinering. Da hævdes det netop, at imaginationen dominerer mennesket, og ikke omvendt.
At sige, at det digitale er dangerouabelt, som Jonathan Safran Foer gør, er ikke nogen ny tilføjelse til, hvad en kults ritualer kan bringe med sig af fare. På den måde er hans bemærkning antik. Ikke så intelligent som Walter Benjamins bemærkninger om kapitalismens kult.
Problemet er primært forankret i, at artikelforfatteren mener, at det digitale indskrænker imaginationen. Men her findes der et paradoks, som er fremhævet tidligere. Sådan som spørgsmålet stilles af artikelforfatteren åbnes spørgsmålet om en mere generel samfundsdiagnose, som man ser en voldsom stigning af i øjeblikket. Altså er det en forfatter, som udtrykker sig i forlængelse af Hollywoods undersøgelse af den samme dialog mellem sensibilitet og digitale geografier.
Hvis spørgsmålet tværtimod lød:
kan imaginationen, som mennesket dominerer, have (i Foers eksempel) forandret denne dominans, så at vi altså kan sige, at mennesket ikke længere dominerer imaginationen, men imaginationen dominere mennesket?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Nogle få mennesker har ikke fjernsyn, ikke mobiltelefon, ikke Ipad, er ikke på facebook, lader computeren holde pause det meste af tiden.
Fx. hørte jeg i dag, at suzanne Brøgger ikke er på facebook.
Men hvad fanden laver folk så?
De udvider sig måske.