Kunstig intelligens er her, men vi diskuterer ikke, hvordan det skal tøjles

Algoritmer og kunstig intelligens får stigende indflydelse overalt i vores samfund. Men vi mangler stadig debatten, om hvordan vi aktivt bruger teknologierne til at styre os i retning af det gode samfund, siger Luciano Floridi, professor på Oxford og etisk rådgiver for Google
’Vi ser en stigende indflydelse fra automatisering på det helt almindelige liv,’ siger Luciano Floridi, der er professor i filosofi og informationsetik på Oxford Internet Institute.

’Vi ser en stigende indflydelse fra automatisering på det helt almindelige liv,’ siger Luciano Floridi, der er professor i filosofi og informationsetik på Oxford Internet Institute.

Xavier Cervera
10. marts 2017

Beslutninger, som tidligere blev taget af mennesker, overlades i stigende grad til algoritmer. De kan bestemme, hvem du ser i din dating-app, hvilke holdninger, personer og nyheder du mødes af i dit facebook-feed, hvilken rute du kører igennem byen, hvor meget du skal betale for dine forsikringer eller lån i banken.

Det er algoritmer, der automatisk luger ud i, hvad maskinerne vurderer som fejlagtig eller vildledende information på Wikipedia, og i USA afgør algoritmer visse steder omstændigheder omkring fangers strafudmåling og prøveløsladelse ud fra en vurdering af deres fremtidige sandsynlighed for at begå ny kriminalitet.

»Algoritmerne forandrer den måde, vi interagerer med hinanden, og den måde vi interagerer med verden på. Vi ser en stigende indflydelse fra automatisering på det helt almindelige liv,« siger Luciano Floridi, der er professor i filosofi og informationsetik på Oxford Internet Institute – en del af Oxford Universitet.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for odd bjertnes
    odd bjertnes
  • Brugerbillede for Svend Elming
    Svend Elming
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
odd bjertnes, Svend Elming, Niels-Simon Larsen og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

Teknologierne fører os på afveje, i og med at de fjerner os fra elementære livsprocesser som er vitale for vores menneskelige organismes naturlige trivselsbehov. Det er ikke teknologierne, som skal bruges hvis der med 'det gode samfund' forstås bæredygtighed, solidaritet og menneskelig velstand - det er det helt elementære, som skal genfindes i en ny tid. Vort iboende, så flot det end lyder.

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Tine Friis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

".... alle applikationerne: Algoritmer, automatisering, maskinlæring, kunstig intelligens og robotificering ....."

Ved alle enhver hvordan disse fem begreber forholder og afgrænser sig til hinanden? Jeg gør det ikke ordentligt på trods af at have brugt de sidste 15 år i IT-branchen, er det ikke rimeligt med en udredning?

Trond Meiring, Morten Balling, Niels Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

@Henrik

For at forstå kunstig intelligens (AI) vil jeg også mene det er vigtigt med en vis forståelse af hvad bevidsthed er, og hvordan en hjerne fungerer. Jeg er ikke ekspert, men i mangel af bedre:

En hjerne fungerer ved at den har en masse neuroner (simple regneenheder) og synapser (kabler mellem regneenhederne). En fremherskende hypotese om bevidsthed, er at den opstår pga. det store antal neuroner og synapser. Sammenligner man en hjerne med en parallel computer har hjernen ca. 100 milliarder processorer, som hver er kablet til ca. 10.000 andre processorer. Svimlende tal, selvom den enkelte "processor" er relativt enkel.

Algoritmer er den gode gamle møde at få en computer til at løse en opgave. Hvis man vil have hr Jensen til at bage en kage giver man ham en opskrift, som han kan følge step for step, og ende ud med en kage. Algoritmer kan også være hvordan en kunstig neuron skal "opføre sig". I dag kan man opstille en algoritme, som fungerer ligesom en neuron.

Automatisering behøver ikke have noget med AI at gøre. Jeg har arbejdet en del med automatisering og algoritmer uden AI, og det har fungeret fint, ligesom hr Jensen og kagen.

Maskinlæring svarer til at man f.eks. sætter alle ingredienserne til kagen foran hr Jensen, og lader ham lege amok, indtil han lærer at lave kagen selv. Maskinlæring har langt større potentiale end algoritmer, bla. fordi det mere minder om den måde en hjerne reelt fungerer på.

Kunstig intelligens. "Hvad er intelligens?", kunne man starte med at spørge.

Robotificering behøver ikke have noget med AI at gøre. Der findes masser af robotter uden AI. Det er kombinationen af robot og AI, som er effektiv.

Niels-Simon Larsen, Henrik Brøndum og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

»Hvis vi for eksempel åbent siger, at vi gerne vil bevæge os hen mod en universel basisindkomst af en art, så sætter det med det samme debatten i en helt anden kontekst. Så skulle man starte med at se på alle applikationerne: Algoritmer, automatisering, maskinlæring, kunstig intelligens og robotificering og få dem til at producere de betingelser, der skal til for at en universel basisindkomst bliver realistisk i morgen. Det handler ikke kun om kontrol over beslutningsprocessen – det handler om projektet.«
Og nu vil jeg gerne høre alle argumenterne om, at vi ikke har råd til borgerløn...

Brugerbillede for Jan Weis

Hvad med at forske mere inden for ’sværm intelligens’ – det vil nok være et mere lukrativt marked for alle, der har noget at sælge – f.eks. Uffe Elbæk og Google med deres etiske rådgivere (sic!) …

Brugerbillede for Lars  Steffensen
Lars Steffensen

1. Fantastiske ting some man kan gøre ved hjælp af kunstig intelligens: 0
2. Fremskridt siden at kunstig intelligens blev hypet i firserne: 0
3. Forskelle mellem kunstig intelligens og almindelig programering: 0

Tilsammen?

Brugerbillede for johnny lang

Udvikling af menneskelig intelligens, skal tøjle kunstig intelligens.

Bevidsthed er nøglen, (ifl af Morten B. indlæg) som udvider vores forståelse. Hjerneforskning i kohærens i hjernes afdelinger, dvs. at de svinger sammen, frekvens-toppene i hver afdeling af hjernen svinger i kohærens. (en ukohærent hængebro kan gå i forkerte svingninger f.eks. ).
Det skaber ro og overblik, som er det modsatte af stress og forvirring, og sker i "zonen", i meditation, lykkefyldte situationer, sundhed giver det.

Vi mennesker er jo også programmeret ved hjælp af Dna - her er også en kæmpe optimeringsmulighed. Faktisk tror jeg mere på vores bio-programerings potentiale i Dna. Det nuværende Dna er i forvejen en sammensat størrelse, som så har fået lov at udvikle sig.