Interview
Læsetid: 5 min.

Kvinderne kan fint finde ud af det. De skal bare have lov

Efter en årrække som succesrig instruktør i udlandet vender Charlotte Sieling nu hjem til Danmark med sin anden spillefilm, ’Mesteren’, og en stålsat tro på, at kvinder selvfølgelig kan lave lige så gode film og tv-serier som mænd, hvis bare de får rutinen
Sieling tror på, at der er god plads til kvindelige instruktører i både film- og tv-branchen, hvis de får lov at finde egne ben at stå på

Sieling tror på, at der er god plads til kvindelige instruktører i både film- og tv-branchen, hvis de får lov at finde egne ben at stå på

Kenneth Lysbjerg Koustrup

Kultur
3. marts 2017

Det er ikke en nem karriere, instruktør Charlotte Sieling har valgt.

»Det er jo ikke et skånejob,« siger hun med et smil efter at have fortalt om en af de mange konflikter, man som instruktør uvilkårligt møder på store amerikanske tv-indspilninger.

Jeg har fået hende til at sidde stille en times tid for at fortælle om, hvordan hun efter Broen har skabt sig en imponerende karriere som både pilot- og episodeinstruktør af tv-serier som Homeland og The Americans.

Sielings vej til instruktørstolen har været lang, men hun er endt i en position, hvor hun bl.a. har takket nej til House of Cards for at lave sine egne ting, og næste gang skal instruere en stor, international spillefilm, hvis titel snart offentliggøres.

Så hun må have nogle bud på, hvad det kræver at slå igennem som instruktør, og hvordan man kan forklare den skæve kønsbalance i film- og tv-branchen.

Og hun har mange konflikteksempler fra det amerikanske. Med fotografer, som skal have tydelig besked om, hvor skabet skal stå fra første optagedag, fordi de lige skal vænne sig til tanken om at blive instrueret af en kvinde. Eller med intimiderende stjerner, som er udfordret af en scene og foran alle andre højlydt vender frustrationen mod instruktøren.

Men det er helt okay, mener hun. Når man som instruktør beder andre om at gøre de vildeste ting, må man også selv turde stille sig i skudlinjen og tåle konflikt og modstand.

»Jeg har altid hadet, at vi alle sammen skal blive enige,« siger hun.

Et håndværk fra DR Drama

Sieling er uddannet fra Statens Teaterskole i 1985. Efter flere år som skuespiller søgte hun ind på Filmskolens manuskriptlinje, hvor hun ikke bare skrev, men også lavede mindre produktioner.

»Efter at jeg havde været udøvende som skuespiller, fik jeg lyst til at være skabende, og jeg havde lyst til at undersøge, hvordan det, jeg laver, ser ud, når ingen piller ved det. Helt fra en idé til en færdig film. Derfor lavede jeg kortfilmen Sisyfos flytter med om en kvinde, som bliver forfulgt af sit vasketøj, selv om det egentlig ikke var tanken, at vi skulle lave film under manuskriptstudierne.«

Da hun var færdig på Filmskolen i 1995, var der først en række afslag, mens hun prøvede at få egne projekter igennem som en del af fællesskabet Screenwriters Copenhagen.

I stedet fik hun mulighed for at instruere reklamefilm og gjorde det i nogle år. Men en dag ringede Sven Clausen fra DR Drama så og foreslog, at hun kunne prøve at instruere tv-serier.

Det blev først til afsnit af Rejseholdet og siden fem år med Krøniken og fire afsnit af Forbrydelsen. Som Sieling konstaterer, lavede hun noget hele tiden og »groede gradvist ind i instruktørrollen«.

Hun havde en forståelse for skuespillere og historier med sig fra tidligere og fik efterhånden styr på teknikken, bl.a. gennem et tæt og langvarigt samarbejde med fotografen Jørgen Johansson.

Hårdt arbejde

Sieling beskriver opkaldet fra Clausen som et vendepunkt, ligesom det senere i karrieren har gjort en forskel, at den amerikanske producer Ragna Nervik var på udkig efter en kvindelig instruktør og har hjulpet hende frem i udlandet.

»Det er en kæmpe hjælp, når nogen får øje på én og skaber muligheder,« forklarer Sieling, som flere gange vender tilbage til Ragnas mange kvaliteter i løbet af samtalen. Men hun lægger heller ikke skjul på, at det har været benhårdt arbejde hele vejen, fra de danske serier til de store udenlandske produktioner

»Jeg har arbejdet utroligt meget, men jeg har heldigvis altid været glad for at arbejde. Man skal tage fat i det, der ligger lige foran en. Man skal se at komme i gang.«

Hun oplever, at det for mange er svært efter Filmskolen, måske fordi der har været så meget fokus på, at man skal udtrykke sig selv.

»Det kan være svært at være den store kunstner i en ung alder. Til at starte med kan det være godt at komme ud og få noget erfaring, og der var de danske dramaserier et rigtigt godt sted for mig at være. Jeg lærte så meget med en masse dygtige folk omkring mig.«

Udvikling kontra afvikling

Interessen fra udlandet kom i kølvandet på, at Sieling var såkaldt konceptuerende instruktør på Broen, altså den første instruktør, som sammen med holdet skaber en ny series særlige visuelle stil.

»Pga. nogle udfordringer omkring Broens finansiering, havde vi god tid til at arbejde med udviklingen af serien inden optagelserne. Det gav mulighed for at komme vidt omkring, og det var simpelthen sådan en sjov og givende proces, hvor vi fik lavet et fælles sprog. I den proces fandt jeg ind til nogle ting, som jeg har kunnet trække meget på i mit senere arbejde,« fortæller Sieling.

Der er til gengæld ikke tid til at udforske materialet på lignende vis, når man er hyret som episodeinstruktør af en amerikansk serie.

»Som instruktør i det apparat er en vigtig del af opgaven at afvikle og holde styr på de krævende dagsprogrammer. Man skal prøve at skabe følelsen af, at der er masser af tid, selv om det er presset. Og hvis du har styr på spillerne, kan du styre resten,« siger hun.

Sieling oplever at have taget nogle hårdt tjente lærepenge på den front med hjem, som har gjort hende i stand til at indspille Mesteren langt hurtigere og billigere end ellers.

På egne præmisser

Efter Over gaden under vandet fra 2009 er Mesteren den 56-årige Sielings anden spillefilm. Ud over den forestående internationale spillefilm arbejder hun i øjeblikket på et dansk projekt om Margrethe 1. og på en tv-serie til HBO Nordic. Sieling tror på, at der er god plads til kvindelige instruktører i både film- og tv-branchen, hvis de får lov at finde egne ben at stå på.

»Kvinderne kan fint finde ud af det. De skal bare have lov,« siger hun og forklarer, at det har været godt for hende, at hun fik lov at udvikle sig uden den store opmærksomhed om hendes tidlige arbejde, mens hun udviklede rutine og selvtillid.

»Jeg synes, det er et problem med den skæve kønsfordeling i dansk film og tv, men jeg har ikke nogen enkel løsning på, hvordan vi skaber forandring. Jeg tror ikke på kvoter, men jeg tror på at skabe en bevidsthed om problemet og skabe muligheder for, at kvinder kan dygtiggøre sig og fortælle deres historier,« siger hun.

»Det kan for eksempel ske ved at arbejde som assistent i nogle år og så tage springet til selv at holde i det hele. Der er mange, der har hjulpet mig på vej, men når man får muligheden, skal man også turde gribe den og vide, at nu er det mig, der har den. Det har ikke altid været let, men det nytter ikke noget at undskylde for, at nu er det her på mine præmisser.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her