Læsetid: 7 min.

Lars von Trier: ’Alle de kvinder, jeg har været sammen med, har været tossede med seriemordere’

Uma Thurman og Matt Dillon spiller to af hovedrollerne i Lars von Triers nye film, seriemorder-dramaet ’The House That Jack Built’. Information har besøgt optagelserne, der lige nu er i gang i et snedækket og bidende koldt Sverige, og hørt instruktøren tale med pressen for første gang i seks år
Lars von Trier flankeret af skuespillerne Matt Dillon og Uma Thurman, der spiller to af hovedrollerne i den danske instruktørs nye film, seriemorderdramaet ’The House That Jack Built’

Lars von Trier flankeret af skuespillerne Matt Dillon og Uma Thurman, der spiller to af hovedrollerne i den danske instruktørs nye film, seriemorderdramaet ’The House That Jack Built’

Birger Storm

9. marts 2017

Det er umuligt ikke at få ondt af Lars von Trier, som han sidder der foran alle kameraerne og de nysgerrige journalister og rystende stirrer ned i bordet og på ingen måder har lyst til at være der. At tale med pressen har aldrig været den danske filminstruktørs foretrukne beskæftigelse, men aldrig har han fremstået så skrøbelig og afdæmpet, som han gør lige nu.

Det er en sen tirsdag eftermiddag i Dalsland i det nordlige, snedækkede Sverige, nærmere bestemt et karakteristisk rødt forsamlingshus et par kilometer uden for Bengtfors, og Triers produktionsselskab, Zentropa, har indkaldt til pressemøde på instruktørens nye film, seriemorderdramaet The House That Jack Built. To af filmens hovedroller spilles af Matt Dillon og Uma Thurman, og de sidder på hver sin side af Trier sammen med to af filmens producere, danske Louise Vesth og svenske Madeleine Ekman.

Over for dem står et helt kontingent skandinaviske og europæiske fotografer, journalister og tv-folk, som har brugt det meste af dagen på at rejse til Bengtfors og tilbringe en halv time i selskab med instruktøren og skuespillerne. Der er ikke mange andre instruktører, man vil gøre den slags for, men det er stort set den første mulighed for at høre Trier tale om sit arbejde, siden han i 2011 gjorde sig upopulær på filmfestivalen i Cannes med en Hitler-vittighed, der måske var upassende, men som også blev spektakulært misforstået og endte med instruktørens bandlysning fra festivalen.

To sagde ja

Men nu taler 60-årige Lars von Trier altså igen, mere stille og kortfattet end tidligere, ja, men ikke mindre vittigt og endda sarkastisk, når det slår ham. Han begynder f.eks. med at erklære, at han har taget de forkerte briller på, hvorfor han ikke kan fokusere på alle journalisterne – og det gør ham tryg og glad. For nogen tid siden annoncerede den depressionsramte og angstfyldte instruktør, at han var stoppet med at drikke og tage stoffer, og at det påvirkede hans kreative output i en uheldig retning. På pressemødet fortæller han, lettere modvilligt, at han igen er begyndt at drikke, men at han prøver på ikke at overdrive det.

Det er kun dag to af optagelserne til The House That Jack Built, og det snedækkede Sverige skal gøre det ud for staten Washington. Siden flytter optagelserne til København, og på den måde tilfredsstiller man også to af hovedinvestorerne i den 65 millioner kroner dyre film, Film i Väst, der er en svensk, regional filmfond, og Copenhagen Film Fund. Men det er ikke skuespillerne, der koster penge, siger Louise Vesth. De arbejder nemlig for meget mindre, end de plejer.

»Jeg valgte Matt og Uma, fordi de tydeligvis ikke kan læse,« siger Trier med et lille skævt smil.

»Vi sendte manuskriptet til så mange mennesker, som sagde, at de ville lave hvad som helst sammen med mig, lige på nær det manuskript. Men så var der to, som sagde ja, og jeg spurgte, ’er I sikre?’ Og de sagde, ’ja, ja, ja.’ Jeg synes, at vi skal teste deres læsefærdigheder.«

Hårdt for skuespillerne

The House That Jack Built foregår i USA i 1970’erne og fortæller over 12 år om seriemorderen Jacks (Matt Dillon) udvikling og de kvinder, han på brutal og kunstnerisk vis slår ihjel, blandt andre Lady 1, der spilles af Uma Thurman. De øvrige kvinder i Jacks liv spilles af Siobhan Fallon Hogan, Sofie Gråbøl and Riley Keogh, og vi journalister får lov til at se en lille smule af de igangværende optagelser til en scene, hvor Lady 1 punkterer i sin bil og første gang møder Jack, som hjælper hende ved at køre hende til en smed, der kan reparere hendes donkraft.

På en monitor, som er placeret i et lokale i forsamlingshuset, kan vi alle se, hvordan Dillon og Thurman uden for øver scenen med et snedækket landskab i baggrunden og imellem optagelserne udstyres med store frakker og varmedunke. Det er bidende koldt, og Lars von Triers højre hånd, filmklipper og instruktør Anders Refn, og Trier selv, som ind imellem også begge dukker op i billedet på monitoren, er ligesom alle andre på filmholdet iklædt forede heldragter.

»Det er hårdt for skuespillerne,« siger Refn, da han lidt senere dukker op inde i det varme forsamlingshus sammen med filmens fotograf, Manuel Alberto Claro.

Vil narre folk

»Jeg synes ikke, at der er noget specielt interessant ved seriemordere,« siger Trier, der er ganske hemmelighedsfuld i forhold til filmens handling.

»Det er mere kvinderne. Af en eller anden mærkelig grund har alle de kvinder, jeg har været sammen med, været tossede med seriemordere. Det har måske noget med mig at gøre. Samtidig tænkte jeg, at jeg kunne narre folk til at gå i biografen. Der findes så mange bøger og film og tv-serier om seriemordere. Jeg valgte stadig at beskæftige mig med det. Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg ikke kan lave noget fuldstændig anderledes, men filmen var sjov at skrive. Jeg er 61 år gammel, og jeg kan tillade mig at sige, at ’jeg ved fandeme ikke, hvad jeg har tænkt mig at gøre!’ Men det handler måske om instinkt, og så har jeg her ved min side nogle skuespillere, som kan hjælpe alle med at forstå den skjulte mening. Jeg er sikker på, at hvis man spørger dem, vil de fortælle alt.«

Trier medgiver dog, at der er en forbindelse mellem det at begå et mord og det at lave en film.

»Men er nødt til at være kyniker for at kunne gøre begge dele,« siger han.

Fantastisk instruktør

Det er anden gang, at Uma Thurman arbejder med Lars von Trier – hun havde en meget mindeværdig scene i instruktørens seneste film, Nymphomaniac – og hun tøvede ikke, da han sendte hende manuskriptet til The House That Jack Built.

»Det var så vidunderligt at arbejde med Lars,« siger hun.

»Og jeg skuffede ham ikke så meget. Han knurrede kun af mig en gang imellem, men jeg blev ved med at forsøge. Det var en utroligt udfordrende rolle, han havde skrevet til mig i Nymphomaniac, og jeg blev så glad, da han sendte mig det nye manuskript. Jeg læste det og tænkte, ’så er vi i gang igen.’«

Hun griner.

»Lars er en fantastisk instruktør for skuespillere. Jeg kan drille ham og sige, at han er utroligt følsom og blid i den måde, han brutalt forsøger at få ting ud af os på. Vi får at se. Det er op til ham. Man stoler på et menneskes kreative integritet, og nogle gange er en skuespiller nødt til at stole på en instruktørs sjæl – og på at de har én. Hvis de har, er det fantastisk, og man vil kunne mærke det. Hvis de ikke har, så bliver det bare en anden film.«

I gode hænder

Derimod er det første gang, at Matt Dillon arbejder sammen med Trier, men det er allerede noget, han sætter stor pris på, fordi danskeren laver så unikke film.

»De ligner ikke nogen andre film, jeg har set,« siger han.

»Vi har kun arbejdet sammen i et par dage, men jeg nyder virkelig oplevelsen. Og så har Lars forsikret mig om, at han tager det fulde ansvar for sine film.«

Dillon ler.

»Jeg er meget spændt, og jeg ser frem til samarbejdet. Jeg har spillet sammen med en række andre skuespillere, der har arbejdet sammen med Lars, og jeg må sige, at set fra en skuespillers synsvinkel, har jeg altid været imponeret over præstationerne i Lars’ film. Vi skuespillere ved, at man kan give en fantastisk præstation, og så bliver man klippet på en bestemt måde, hvor man ender med at rulle med øjnene og tænke, ’hvad er det, jeg har indladt mig på?’ Men jeg føler, at jeg er i gode hænder hos Lars.«

Heller ikke Dillon vil afsløre meget mere om handlingen i The House That Jack Built, men han siger dog, at filmen fortæller en meget mørk historie.

»Seriemordere er desværre en del af den verden, vi lever i, og har været det i temmelig lang tid, så det er et emne, som er værd at udforske kreativt. Sådan havde jeg det, da jeg læste manuskriptet, også fordi jeg ved, at der er en poetisk side af det, og det ikke bare er en steril, dokumentarisk historie. Det er i høj grad Lars’ synsvinkel, og den er meget interessant. Vi har talt om, at seriemordere ikke ligner seriemordere. Hvis man ser på nogle af de værste mennesker i historien, så ser de enten fjollede eller mærkelige ud, ikke nødvendigvis frygtindgydende eller uhyggelige. Som skuespiller leder man efter muligheder som denne for at udforske og spille en figur som denne.«

Det er planen, at The House That Jack Built bliver færdig til foråret næste år – og måske har verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes.

Informations tur til Bengtfors var betalt af Zentropa og Nordisk Film.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Aagaard
  • ulrik mortensen
Niels Duus Nielsen, Hans Aagaard og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer