Læsetid: 1 min.

’Lyden er ikke optimal overhovedet, men bare det at kunne høre Dirch Passer igen på bånd’

Vi bliver rigere af at handle med hinanden. Det gælder international handel med Kina og USA og dagligvarehandel i de lokale butikker, men også handel med gamle kassettebånd eller tegneserier på Den Blå Avis. I en serie af interview fortæller en række personer, hvad de sælger og hvorfor. I denne uge Elisabeth Ganzhorn Jensen fra Roskilde
Jeg var ung i 80’erne og 90’erne. Når jeg hører et af de her gamle kassettebånd eller en cd, får jeg den der følelse af at være ung igen. Så creppede vi håret og dansede hele natten og gik hjem med hvem som helst. Det var en ganske speciel tid
31. marts 2017

Sælges: En pose med cirka 100 kassettebånd og cd’er

Pris: 75 kroner

Sælger: Elisabeth Ganzhorn Jensen, Roskilde

Jeg var ung i 80’erne og 90’erne. Når jeg hører et af de her gamle kassettebånd eller en cd, får jeg den der følelse af at være ung igen. Så creppede vi håret og dansede hele natten og gik hjem med hvem som helst. Det var en ganske speciel tid. Der er alle de store fra dengang, Madonna og ABBA selvfølgelig, og noget hjemmeoptag og Run 4 Fun med »Please Don’t Talk To Jessica« og sådan nogle, som du ikke hører i radioen i dag.

Der er også et kassettebånd med Dirch Passer, som jeg har arvet fra mine forældre. De ville på et tidspunkt smide det ud, men så tog jeg det med. For et par uger siden hørte jeg et af dem i bilen, fordi der er kassettebåndoptager, og lyden er selvfølgelig ikke optimal overhovedet, men bare det at kunne høre Dirch Passer igen på bånd. Man hører jo ikke de jokes mere. Stand up-komikere i dag har slet ikke det format, som Kjeld Petersen og Dirch Passer havde. Der er blandt andet den her »Mudderkliren«. Den handler om en ornitolog, som fortæller om sin passion for fugle. Han var simpelthen en kanon komiker.

Efterhånden handler det meste om streaming, og du kan se og høre det hele. Jeg har beholdt dem i lang tid på grund af nostalgi, men et eller andet sted har jeg ikke brug for det mere. På den anden side synes jeg, det er for godt til at smide ud, og måske er der nogen, der har den her nostalgifølelse og kunne tænke sig at opleve den tid igen.

Serie

Hvad sælger du?

Vi bliver rigere af at handle med hinanden. Det gælder international handel med Kina og USA og dagligvarehandel i de lokale butikker, men også handel med gamle kassettebånd eller tegneserier på Den Blå Avis. I en serie af interview fortæller en række personer, hvad de sælger og hvorfor.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu